Læsetid 5 min.

Saudiernes Qatar-blokade vil gavne de mest ekstreme islamister

Saudi-Arabiens blokade af Qatar er et forsøg på at kvæle den politiske islamisme, der står historisk svagt i regionen. Men angrebet vil snarere styrke de mere ekstreme grupper, som har frasagt sig parlamentarisme og demokrati, advarer eksperter
Qatar er i konflikt med Saudi-Arabien og en håndfuld af dets arabske allierede. Det skyldes ikke mindst det lille, men ekstremt velhavende lands støtte til Det Muslimske Broderskab. Det er ellers ikke mere end halvanden måned siden, at Saudi-Arabiens kong Salman tog imod Qatars emir (t.v.) i Jeddah.

Qatar er i konflikt med Saudi-Arabien og en håndfuld af dets arabske allierede. Det skyldes ikke mindst det lille, men ekstremt velhavende lands støtte til Det Muslimske Broderskab. Det er ellers ikke mere end halvanden måned siden, at Saudi-Arabiens kong Salman tog imod Qatars emir (t.v.) i Jeddah.

Ritzau Foto

20. juni 2017

De får fløjet 4.000 køer ind fra Australien for at producere frisk mælk, og der er etableret en daglig luftbro med friske fødevarer fra Tyrkiet og Iran.

Situationen omkring golfstaten Qatar kan minde om det Vestberlin, der blev isoleret af Sovjetunionen og Østtyskland i 1948 i en ideologisk konfrontation, der havde som mål at tvinge enklaven til underkastelse.

Saudi-Arabien og dets allierede har lukket landegrænsen til Qatar og dermed den normale leverance af fødevarer via landevej. Der er blevet givet forskellige begrundelser for den pludselige og voldsomme isolation af den lille, men utroligt velhavende og indflydelsesrige oliestat, men det er først og fremmest en ideologisk konfrontation, konstaterer iagttagere af konflikten. 

»Det handler om politisk islamisme og Qatars støtte til samme i regionen, som har udgjort et fundament under den. Blokaden er reelt et forsøg på at slå støtten ihjel ved at eliminere Qatars udenrigspolitik,« konstaterer Peter Salisbury, seniorforsker ved tænketanken Chatham House med speciale i golflandene og den regionale konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien.

Formelt handler den nuværende konflikt om en aftale fra 2014, hvor Qatar efter længere tids strid med naboen Saudi-Arabien indvilgede i at underordne sin særdeles aktivistiske udenrigspolitik den større og mere konservative nabos prioriteter.

Det indebar blandt andet løfter om at droppe deres støtte til en række oprørske bevægelser rundt om i regionen i slipstrømmen på Det Arabiske Forår og lægge en dæmper på tv-stationen al-Jazeera, som har hovedkvarter i Qatar og får støtte fra det qatariske emirat.

Den aftale er ikke just blevet overholdt, og saudiernes eksploderende utilfredshed er blevet kædet sammen med historien om en fantastisk løsesum, Qatar angiveligt har betalt til shiitiske militser med tilknytning til saudiernes ærkefjende Iran for at få udleveret medlemmer af den qatariske kongefamilie, der var blevet kidnappet under en jagtekspedition i Irak. 

Det handler om Broderskabet

Ifølge Peter Salisbury ligger der dog en mere grundlæggende konflikt bag. Han ser den nuværende konfrontation som del af et større opgør med den politiske islamisme, der særligt i årene omkring Det Arabiske Forår vandt frem i skikkelse af Det Muslimske Broderskab og andre beslægtede bevægelser.

»I begyndelsen af 2013 sad politikere i omegnen af Det Muslimske Broderskab på magten i Egypten, Tunesien og Marokko og dominerede politikken i store dele af den arabiske verden.

I dag er de jaget vildt i Egypten og forbudt mange steder, mens du for første gang har en proxy-krig i Libyen, hvor Qatar og De Forenede Arabiske Emirater støtter hver deres militser i en indbyrdes kamp mellem henholdsvis den islamistisk dominerede regering i Tripoli og den sekulære General Hiftar,« siger forskeren.

Støtter af Mohamed Mursi går gennem Kairos gader i protest mod Egyptens regering. Nogle medlemmer af broderskabet vælger dog en mere drastisk vej og tilslutter sig IS.
Læs også

»Man har fra Saudi-Arabiens og særligt fra De Forenede Arabiske Emiraters side set, at Broderskabet står historisk svagt og konkluderet, at det er nu, man kan knække dem ved at gå efter deres sponsor i Qatar,« siger han.

Det er en konklusion, han deler med kollegaen Christian Koch, der er direktør for tænketanken Gulf Research Center Foundation i Geneve. Han ser også De Forenede Arabiske Emirater (UAE) stå bag offensiven mod Qatar.

»Der er ikke tvivl om, at det er en sammensparet frustration, der her kommer til udtryk. Men grundlæggende handler det ikke så meget om samarbejde med Iran eller alle mulige andre ting. Det handler om Qatars støtte til Det Muslimske Broderskab og lignende organisationer.

Her har man set det som et opportunt øjeblik til at knække dem. Både fordi præsident Trump under sit nylige besøg gav sin velsignelse til det, men også fordi de står så svækket i dag,« siger han.

Det er De Forenede Arabiske Emirater, som har tonet rent flag i forhold til islamismen, der driver konfrontationen.

»Man kan sige, at saudierne har et noget mere ambivalent forhold til islamisme, hvor de måske har slået hårdt ned på Det Muslimske Broderskab derhjemme, men omvendt ikke har haft problemer med at støtte f.eks. det radikale Islah-parti i Yemen.

I De Forenede Arabiske Emirater har man taget en anden drastisk kurs siden 2001, hvor man blev forskrækket over at have to flybombere med i 11. september-angrebet. De har forfulgt og fængslet alle islamister på hjemmebanen og i deres udenrigspolitik uden at differentiere imellem forskellige grupper og stillet islamistbekæmpelse som et centralt krav for blandt andet den markante økonomiske støtte, der har holdt det egyptiske styre i live,« siger han.

To slags islamister

Pointen fra begge forskere er, at det at bekæmpe én slags islamister ikke nødvendigvis er at bekæmpe alle islamister.

Her kan man groft sagt skelne mellem en gruppe af islamister, der i hvert fald formelt har bekendt sig til demokrati, og en anden, mere radikal gruppe, der afviser demokrati og oftest bekender sig til salafistisk religiøst styre.

»Udtrykket islamist bliver jo brugt ret ukritisk og bredt,« konstaterer Peter Salibury. »Sagen er, at de lande, der blokerer Qatar, ikke som sådan slår ned på islamisme generelt. De slår ned på en bestemt type islamisme og et bestemt lands støtte til den, mens de selv støtter andre grupper eller tolererer støtten.

De slår først og fremmest ned på de islamister, der befinder sig i udkanten af det parlamentariske system, og som i en vis udtrækning har bekendt sig til demokrati. Fordi de udfordrer autokraternes magt og for mange besidder en vis mængde legitimitet,« siger han.

Læs også

Både han og Christian Koch frygter, at kampagnen mod Qatar kan forrykke balancen, hvor salafistiske grupper allerede i noget tid har vundet frem både i Syrien og andre lande på bekostning af grupper omkring Det Muslimske Broderskab.

»Grundlæggende tror jeg ikke, at man kan knække Det Muslimske Broderskab. Både fordi man har trukket dilemmaet så skarpt op, at det er svært for Qatar at overgive sig uden helt at afgive sin suverænitet, og fordi der altid vil være så mange private penge og så mange sponsorer i golfen, at man ikke kan stoppe pengestrømmen til dem,« siger Christian Koch.

»Men det er klart, at man kan skade dem kraftigt. Og spørgsmålet er så, hvad alternativet er, når man har presset de her grupper under jorden? Utilfredsheden med de regerende styrer forsvinder jo ikke. Jeg tror, at det er sandsynligt, at de mere ekstreme grupper vil vokse, fordi der ikke er andre steder at kanalisere utilfredsheden med deres samfund hen, og fordi de problemer, der skaber utilfredsheden ikke forsvinder,« siger han.

»Jeg tror, det skubber udviklingen i en retning, som ikke er gunstig for os,« siger Peter Salisbury. »Det vil bestemt betyde et slag for én slags islamister, men det vil skubbe flere penge over til grupper, der er mere ekstreme.«

Ingen af de to forskere tror dog heller på, at Qatar vil overgive sig lige nu.

»At overgive sig nu, ville for Qatar være det sammen som reelt at afgive deres suverænitet, og jeg tror heller ikke, at saudierne eller emiraterne er parat til et kompromis. Så det tegner til en langtrukken konflikt,« konstaterer Christian Koch.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu