Læsetid: 8 min.

Sveriges mest indvandrerkritiske økonom: Indvandring truer ikke finansieringen af velfærdsstaten

Svenskerne havde ikke været så positive over for indvandring, hvis de havde kendt konsekvenserne af den i forvejen, siger den svenske nationaløkonom Tino Sanandaji. Han efterlyser en rationel skandinavisk humanisme i forbindelse med sin nye bog, der nu kommer på dansk
Den svenske statsminister, Stefan Löfven, havde tidligere sagt, at der ikke var nogen øvre grænse for, hvor mange flygtninge Sverige kunne modtage. I november 2015 indførte landet alligevel grænsekontrol, og de svenske socialdemokrater erkendte, at de havde haft en naiv tilgang til flygtninge. Og med tiden vil partiets retorik på området komme til at mindre mere om deres danske søsterpartis, mener Tino Sanandaji.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, havde tidligere sagt, at der ikke var nogen øvre grænse for, hvor mange flygtninge Sverige kunne modtage. I november 2015 indførte landet alligevel grænsekontrol, og de svenske socialdemokrater erkendte, at de havde haft en naiv tilgang til flygtninge. Og med tiden vil partiets retorik på området komme til at mindre mere om deres danske søsterpartis, mener Tino Sanandaji.

Jens Henrik Daugaard

1. juli 2017

Tino Sanandaji bliver nødt til at udsætte interviewet flere gange. Han er, som han skriver via Messenger, blevet angrebet af »to venstreorienterede kolleger«. »Akademiske aktivister,« kalder han dem. 

Men den svensk-kurdiske nationaløkononom er vant til det. Man udfordrer ikke den humanistiske stormagt uden at blive udsat for heftig kritik i de svenske medier. For eksempel har chefredaktøren på det venstreorienterede magasin ETC kaldt ham »Sverigedemokraternas økonom«.

Det har kun fået Tino Sanandaji til endnu mere ihærdigt – og bevæbnet med officielle statistikker – at kortlægge konsekvenserne af den generøse svenske indvandrings- og flygtningepolitik, som han mener, de svenske medier og politikere fordrejer eller fortier.

Derfor tager han de to økonomers angreb på hans nye hans nye bog, Massutmaningen, der handler om indvandringens omkostninger, med relativ sindsro. 

Bogen, der om kort tid udkommer på dansk, er til gengæld lynhurtigt røget til tops på de svenske bestsellerlister, hvilket er uhørt for en svensk fagbog. Og i Norge er Tino Sanandajis arbejde blevet sammenlignet med det officielle Norges undersøgelse af omkostningerne ved indvandring i kølvandet på flygtningekrisen i 2015. Den såkaldte Brochmann-rapport.

Men i Sverige er Tino Sanandaji stadig kontroversiel. Længe har toneangivne medier og politikere afvist, at man overhovedet kunne hævde, at indvandringen havde negative økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien. Sverige har brug for indvandring på grund af demografiske udfordringer og har altid tjent godt på at være et indvandringsland, lød ræsonnementet.

Tino Sanandaji er imidlertid enig i Brochmann-rapportens konklusion: Omkostningerne ved indvandring udgør ikke i sig selv en fundamental trussel mod finansieringen af velfærdsstaten – modsat hvad eksempelvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti hævder herhjemme. En aldrende befolkning og faldende oliepriser er en langt større udfordring for det norske samfund.

»I min bog argumenterer jeg for, at den store omkostning ved indvandring til de skandinaviske velfærdsstater ikke er økonomiske, men handler om tabet af lighed. Indvandring har store sociale omkostninger: Stigende ulighed, kriminalitet, offentlig uorden og social udstødning, parallelsamfund og radikalisering,« siger Tino Sanandaji.

Andelen af fattige, mennesker der lever for under 60 pct. af medianindkomsten, er stærkt stigende i Sverige. 29 pct. af alle indvandrerbørn lever i fattigdom mod fem pct. af børn med svensk baggrund. Skolerne sakker bagud i de Pisatest, som måler og sammenligner elevernes færdigheder internationalt. Det skyldes i høj grad, at børn med indvandrerbaggrund trækker snittet ned.

Men til trods for, at Sverige har taget langt flere flygtninge og indvandrere end Danmark, giver det ikke altså ikke mening at tale om, at velfærdsstaten er truet, mener Tino Sanandaji:

»Det afgørende er selvfølgelig antallet af migranter, hvilken type indvandring, der er tale om og migranternes beskæftigelsesgrad. Nettoomkostningen for indvandring udgør mellem to og tre pct. af BNP i Sverige, hvilket er mere end i Danmark og Norge, fordi I har færre migranter. Men selv hvis omkostningen stiger til fire eller fem pct., vil velfærdsstaten ikke kollapse. Åbne grænser er naturligvis en anden sag. Men det er for dumt at sige, at enten har indvandring ingen effekt, eller også leder det til kollaps af velfærdsstaten. Ingen af de udsagn er sande.«

Det er påfaldende, at Sanandajis bog udkommer på hans eget forlag og er delvist fiansieret af en indsamling på Kickstarter, som frikøbte ham fra sit job. Al statistikken om omkostningerne ved indvandring findes, der er bare forsvindende få svenske økonomer, der har haft lyst til at blive svinet til på sociale medier for at deltage i debatten, forklarer Tino Sanandaji.

Det svenske finansministerium har tilmed produceret rapporter (i modsætning til gængs dansk opfattelse af at kontroversiel indvandringsstatistik slet ikke eksisterer) som den, deres danske kolleger udgav i marts, der viste, at indvandringen koster den danske stat 28 milliarder kr. årligt.

Men rapporterne og statistikken er aldrig blevet genstand for debat, fordi ingen svenske mainstreammedier eller politikere havde interesse i at politisere dem. Konsensus var, at indvandring var en gevinst for den svenske økonomi.

»Kritikken fra de to økonomer kommer nok nu, fordi jeg har udgivet en bog. Men hør her. De fleste økonomer er enige om basale fakta omkring indvandring. Jeg citerer altid meget konventionel økonomisk litteratur og statistik. Det blev og bliver et i vist omfang stadig anset for at være kontroversielt blandt nogle svenske politikere og meningsdannere, men sædvanligvis ikke blandt økonomer,« siger Sanandaji, der ikke virker specielt påvirket af kontroversen med de to økonomer:

»Ingen andre økonomer støtter det aktuelle angreb på mig. Det handler om detaljer, som udenforstående har svært ved at forholde sig til. På den måde forsøger de at sværte mig til.«

Moralsk debat

Indvandring- og flygtningepolitik har altid været et spørgsmål om moral i Sverige. Og derfor har debatten været overskygget af følelser, forklarer Tino Sanandaji. Forandringen satte ind for to år siden.

Allerede i årene op til den store flygtningekrise var Sverige tæt på at være det land i verden, der tog flest flygtninge, og i 2015 slog de rekorden. Det tvang mange svenskere med »politisk korrekte holdninger« til at indse, at folkevandringer ikke er et rent symbolsk spørgsmål, mener økonomen, der går så langt som til at hævde, at svenskerne gik ind for åben indvandring i så lang tid, fordi de ikke fik nok at vide om konsekvenserne.

»Udover det indvandrerkritiske SD talte svenske politikere aldrig offentlig om, hvor meget den store indvandring kostede Sverige. Desuden har debatten været fyldt med indoktrinering og falske påstande, såsom at Sverige ikke kunne klare sig uden indvandring. Endelig giver det social kapital at være for indvandring. Men det beviser på ingen måde, at man faktisk opfører sig, som man siger. Svenske storbyer er ekstremt segregerede, og selvom man siger, man elsker indvandring, er det altså ikke ensbetydende med, at man er klar til at ansætte nyankomne uden offentlige løntilskud.«

Desuden er en hvilken som helst kritik af indvandring blevet taget som udtryk for racisme. Det skyldes blandt andet, at Sverige har en lang, ekstremistisk, højrenational tradition. Sanandaji mener faktisk, at svenskernes bestræbelser på at tage klart afstand til racisme har betydet mere end det faktiske ønske om at være åbne over for migration.

Til gengæld hæfter han sig ved, at der i de senere år har været et flertal i den svenske befolkning imod at tage flere flygtninge. Da SOM-Instituttet spurgte i 2012 var 40 pct. imod at tage flere flygtninge. 37 pct. var for. I den seneste måling fra 2016 er 52 pct. imod og 24 pct. for.

En stor andel af svenskerne og nogle gange et flertal – alt afhængig af, hvordan man spørger – giver desuden i meningsmålinger udtryk for, at migration fører til mere kriminalitet og udgør en omkostning for velfærdsstaten.

»Åben indvandring har altid været et eliteprojekt. Og eliten havde i lang tid den store megafon og det moralske overherredømme, som de brugte til at mobbe den stille majoritet. Den position har de tabt nu. Men nu er massepsykosen ved at lette, og der etablerer sig et fælles udgangspunkt for debatten. Ting du ikke kunne sige for seks måneder siden er i dag konventionel visdom. Hver uge ser man eksempler på, at svenske mainstreammedier og politikere vågner op og begynder at forholde sig mere nuanceret og objektivt til indvandring,« siger Sanandaji blandt andet med henvisning til avisen, Dagens Nyheter, som i maj har kørt en serie om en markant stigning i skudepisoder. 90 pct. af dem, der står bag, har indvandrerbaggrund.

– Mange danskerne har en opfattelse af, at svenskere er bedre mennesker og bare har en mere positiv holdning til indvandring. Andre er optagede af, at de moralske svenskere nu er vågnet op og blevet som danskerne?

»Men er svenskerne nu også mere moralske? Er det virkelig bedre at skære i udviklingsbistand til sultende børn i Afrika og give dem til 23-årige unge mænd, der bor på hoteller i Sverige? Sverige og Tyskland ødelagde faktisk proindvandringspolitikken ved at være så ekstreme. Mange advarer nu om at bruge Sverige som rollemodel. Og det er smertefuldt for mange svenskere.«

Irrationel humanisme

– Men migration er vel også et moralsk spørgsmål. Selvfølgelig koster det penge at modtage flygtninge, så hvorfor skal vi basere denne debat på tal?

»Det er faktisk også mit argument i bogen, og jeg har sagt det mange gange tidligere, at problemet med det indvandrerkritiske SD er, at de appellerer til befolkningens egoisme. Og hvis den svenske offentlighed kun får valget mellem irrationel humanisme og egoisme, så vælger de irrationel humanisme.«

I stedet bør debatten om indvandring i velfærdsstater som de skandinaviske bygge på det, Sanandaji kalder »rationel humanisme«: Vi skal hjælpe flygtninge, men spørgsmålet er hvordan:

»Sverige bruger næsten lige så mange penge på godt 30.000 uledsagede mindreårige flygtninge end hele Afghanistans nationalbudget inklusive udenlandske bistandsmidler. Det er ikke rationel humanisme. Det er vanvid.«

»Men min bog handler ikke om flygtninge. Den debat er overstået, og alle partier inklusiv Miljöpartiet står bag de stramme indvandringslove fra 2015. Min bog handler om integration og de snart tre millioner svenskere med udlændingebaggrund. Det er den udfordring, vi står over for.«

– De svenske socialdemokrater står bag skiftet til en stram udlændingelovgivning, men deres retorik er stadig: Vi klarer det her – i modsætning til det danske Socialdemokrati? Hvordan forklarer du det?

»Det er en farce, men en velkommen en. Statsminister Löfven sagde, at der ikke var nogen øvre grænse for antallet af flygtninge. Så sagde han: ’Vi kan ikke tage 100.000’, og på den måde fortsætter de bare tilbagetoget. Bagefter siger de, at de var naive. Det var de overhovedet ikke, de var aggressivt benægtende. De er nødt til at lave et langsomt tilbagetog, og efterhånden vil deres retorik også skifte og mere ligne den danske. Ironisk nok er den socialdemokratiske regering meget mindre propagandistisk, end den tidligere borgerlige Reinfeldt-regering var i indvandringsspørgsmål.«

I bogen fremlægger Tino Sanandaji 25 forslag, der skal gøre op med det etniske klassesamfund, som han mener, at Sverige har udviklet sig til.

Han går ikke ind for en særlig lav lønsats for nyankomne flygtninge. Uanset lønnen vil ingen arbejdsgiver ansætte nogen, der kun har gået i folkeskole, vurderer Sanandaji. Og halvdelen af de nye svenskere har kun en gymnasial uddannelse. Men indvandringen skal reguleres, og genetableringsbidraget til dem, der ønsker at rejse hjem, skal tidobles fra 75.000 kroner pr. familie.

Ikke alle kommer med

»Og så skal vi uddanne dem med lavest uddannelse. Det er ikke helt nonsens, at man kan genbefolke og revitalisere små landsbysamfund i Sverige gennem indvandring – de, der vælger at bo i mindre samfund, kan ofte lide det, og de bliver meget populære, fordi de hjælper og støtter op om et skrantende lokalsamfund.«

Men svenskerne skal også være realistiske, påpeger økonomen. Et studie har f.eks. vist, at migranter over 45 yderst sjældent får et job.

»De udgør ikke flertallet, og de unge, dem kan vi uddanne, og vi skal gøre vores bedste. Men måske vi skal acceptere, at 50 til 60 pct. får en uddannelse, mens resten ikke gør. Sverige kan sagtens få det her til at blive en succes, men debatten skal foregå på et oplyst grundlag. Vi skal begrænse fremtidig indvandring, i det mindste indtil vi har integreret alle de mennesker, vi ikke har taget os af endnu.«

Serie

Sverige efter flygtningekrisen

Under flygtningekrisen i 2015 skortede det ikke på advarsler om det flygtningevenlige Sveriges snarlige sammenbrud. Siden har landet fået nogle af Europas strammeste udlændingelove. Men hvordan står det egentlig til økonomisk og politisk i landet her to år efter, at Sverige abdicerede som humanistisk stormagt. Det undersøger Information i en ny serie.

Seneste artikler

  • Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’

    11. juli 2017
    Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande
  • Flertal af svenskere tror ikke, medier rapporterer sandheden om indvandrere

    10. juli 2017
    Indvandring er det eneste område, der giver svenskere anledning til at tvivle på, hvorvidt medierne rapporterer sandheden, viser ny undersøgelse. Men svenske medier har selv skabt grobunden for de hadesider og alternative kilder, som mange tyer til, når de vil læse om det, mainstreammedierne ikke dækker, siger journalist
  • Sverige er blevet kampplads for en ny nordisk alt-right-bevægelse

    4. juli 2017
    Bekymringen for ’svenske tilstande’ deles af indvandringskritikere fra Donald Trump til Dansk Folkeparti. Nu er det humanistiske Sverige blevet ideologisk kampplads for en ny nordisk alt-right-bevægelse, der vil bevise, at multikulturalismen er dømt til at bukke under
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

I min optik er økonomer bare bogholdere med en finere titel. De ser alene verden beskrevet gennem tal og statistikker. Det er nødvendigt med talt og statistikker, men tro ikke man kan styre et land eller en virksomhed udelukkende på tal og statistikker, for så vil fremtiden altid kunne se truende ud, og så opfindes et udtryk som rationel humanisme. Han kunne ligeså godt kalde det budget humanisme

Segregering begynder med boligpolitikken. Før flygtningetilstrømningen var så stor havde vi også ghettoer. Volsmose havde allerede et dårligt ry i 70erne.
Danskere over 55 har også meget svært ved at få nyt job. Arbejdsgiverne vil hellere ansætte en ung og rask østeuropæer.

Lise Lotte Rahbek, Mads Berg, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Sveriges mest indvandrerkritiske økonom: Indvandring truer ikke finansieringen af velfærdsstaten
Svenskerne havde ikke været så positive over for indvandring, hvis de havde kendt konsekvenserne af den i forvejen, siger den svenske nationaløkonom Tino Sanandaji"

Jeg forstår ikke : hvis svenskerne havde vidst, at indvandring IKKE truer finansiering af velfærdsstaten, så havde de IKKE været så positivt stemt over for den? Det giver da ingen mening?

Niels Ole Nielsen, Finn Thøgersen, Jan Kauffmann, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Noget der kunne hjælpe på indvandre problematikken var hvis man gjorde aftenskoler næsten gratis. Lad folk både danskere og indvandere lære om højeremadlavning, læse spansk, tage kursus i ølbrygning, keramik, animation, male kursus eller matematik osv til en symbolsk betaling..... Jeg garantere for at det vil give pote i forhold til alle de problematikker der koster samfundet penge bådem i forhold til eniske danskere og til flygtninge og indvandere.
- Aftenskoler kan være et guldæg for samfundet.

Flemming Berger, Torben Skov, Niels Ole Nielsen, Mads Berg, Steffen Gliese, Viggo Okholm og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

'Rationel' har aldrig været et plusord i de udtrykkelige dele af indvandrings-heppekoret. En effekt af at rrationel drift efter umiddelbar adgang til eksotisk sexualpartner/gen-pulje indgår i motiveringen. Det er ren 'natur-isme', men falsk-flages som 'humanisme'. Enhver provokation af dette forhold er velkomment.

Christoffer Pedersen

@Randi Christiansen
Selv om han ikke mener de truer velfærdsstaten er det en stor udgift. Så vidt jeg husker regnede man det ud til ca 33 MIA om året i Danmark. Hvad det er i Sverige ved jeg ikke. Jeg vil gætte på ca 100 MIA.
Men det er nok i forhold til de andre omkostninger han mere svenskerne ville have handlet anderledes, hvis de havde kendt dem i forvejen.

Dennis Tomsen

@Christoffer Pedersen
33 mia. kr ud af et årligt statsbudget på mere end 1100 mia. kr. er altså ikke et overvældende farligt beløb, især ikke når vi taler om titusinder af mennesker berørt og en tvivlsom udregning "vægtet" på forhånd.

Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@Dennis Tomsen
33.000.000.000 kr delt med 6.000.000 danskere er 5.500 til hver. Hvis vi så kun tager lønmodtagerne, som bliver dem der skal betale bliver det ca. 11.000 pr person om året, altså knap en 1000 kr pr. måned hver lønmodtager gennemsnitlig skal af med.
Eller ca 500 kr. pr dansker hvis vi tager alle fra vugge til plejehjem over en kam. Dog en slags penge for de fleste.
Hverken du eller jeg har lavet beregningen om den er lidt større eller mindre rykker ikke ved at det er mange penge.
Og selv om nationalbudgettet er stort, så husk på langt de fleste penge går til overførselsindkomster, sundhedsvæsen og undervisning. Og de steder er 33.000.000.000 også rigtig mange penge at skulle spare væk.
Alle 3 områder er i forvejen ramt af besparelser, så jo 33.000.000.000 er altså overvældende mange penge når de skal findes.

Kim Houmøller, Peter Frost, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henrik Andersen

Den vigtigste omkostning/regning for et samfund og dets indbyggere ved massiv indvandring er ikke af økonomisk art. Det vigtigste er naturligvis den kulturelle forandring som landet gennemgår. En fejlslagen økonomi kan vendes igen, men et fejlslagent multikulturelt eksperiment er permanent og kan ikke rulles tilbage...
Og selvom der skulle være en økonomisk gevinst ved indvandring, ville jeg personligt hellere være lidt fattigere og bevare et mere homogent samfund.
Et Sverige, hvor der sker en hastig befolkningsudskiftning p.g.a. af ukontrolleret indvandring og hvor hr. og fru Svenson nærmest er blevet tvangskoloniseret af andre kulturer, endda for egne penge, er et skrækeksempel på politisk naivitet.
Mon det var det samfund hr. og fru. Svensson igennem et langt liv havde arbejdet for og drømt om ?. Det tror jeg næppe. Et førhen fredeligt folkehem foræret væk for evigt på få årtier, forvandlet på ingen tid til et multikulturelt kludetæppe med bl.a. et helvede af kriminalitet til følge. Og så oveni købet hvis de protestere og stemmer på Sverigedemokraterna for at stoppe udviklingen må lide den tort at blive kaldt for racister. Stakkels "Du gamla du fria" og som det hedder i slutningen af Sveriges nationalsang: "Jag byter Dig ej, mot allt i en värld", det er jo desværre hvad der er sket.
Prøv at hør en svensk "venligboer" gennem mange år, Eva Ek Tornberg, udtale sine tvivl om Sverige og indvandring i Horisont fra DR d.3.4.17
https://www.dr.dk/tv/se/horisont/horisont-tv/horisont-2017-04-03
Når selv en mangeårig "venligboer" er i så stærk tvivl, bør alarmklokkerne ringe for alle uanset politisk tilhørssted.

Flemming Berger, Kim Houmøller og Peter Frost anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg tror Sverige har et problem i forvejen, et multikulturelt problem med "samer, som er det oprindelige befolkning", det vil før eller siden komme til over fladen på en eller anden måde.. Så tror jeg i hvdertfald

Henrik Brøndum

"Mange danskerne har en opfattelse af, at svenskere er bedre mennesker ..." Jeg tror det er løgn når jeg læser det. Alle ved da, at det er Bamse og Kylling der er de allergoeste?

Steffen Gliese

Af alle de mange overvejelser den ene og den anden vej er det vist kun Poul Solrart Sørensen, der har et ægte konstruktivt forslag - ovenikøbet ét, som har væsentlige aktier i den demokratiske danske kultur.
Man kunne sagtens udvide begrebet: unge bør -og unge arbejdsløse uden uddannelse skal - tilbydes et højskoleophold, og hvis man allerede tidligere konstaterer visse familiære problemer: et efterskoleophold på så tidligt niveau som muligt,altså 8. klasse. Indsats skal prioriteres.

Den anden side af økonomtankegangen,som der må gøres op med, er, når man underlægger arbejdsmarkedsforhold statistiske undersøgelser: tingene er, som de er, fordi der ikke skrides ind imod dem. Når ældre ikke tilbydes job på det private arbejdsmarked, må det offentlige gøre det i stedet - eller tilbyde levevilkår, der ikke fattiggør og forarmer, udenfor arbejdsmarkedet. Samfundet er borgernes, ikke kapitalens.

Randi Christiansen

Den stadige kamp om ressourcer fordi menneskeheden ikke kan finde ud af at samarbejde i stedet for at konkurrere indbyrdes. Så dumt, at det truer med at blive vores undergang.

Henrik Andersen

Til Paul Solrart Sørensen, Steffen Gliese og Michael Pedersen.

Med mit kendskab til Sverige og svenskerne som jeg synes er et beskedent, høfligt og
venligt folkeslag, tror jeg de har gjort alt hvad der har været muligt indenfor de rammer
der er rimelige for at hjælpe flygtninge/indvandrere ind i det svenske folkehem.
Boliger, arbejde eller forsørgelse, børnehavetilbud, skole, sprogundervisning, lægehjælp osv alt har de fået og alligevel ser man denne fuldstændige uanstændige og urimelige opførsel og manglende taknemmelighed over for værtslandet, der har taget dem til sig og hjulpet dem. Er det en måde at opføre sig på, vil ethvert anstændigt menneske ikke være taknemmelig over at få asyl eller statsborgerskab i et af verdens bedste lande ?.
Mens vi har siddet og debatteret i dag og i går er der tikket 2 telegrammer ind fra Ritzau der bekræfter alvoren i emnet :

https://www.information.dk/telegram/2017/07/stadig-flere-draebt-sveriges...

https://www.information.dk/telegram/2017/07/tre-sendt-paa-skadestuen-nyt...

Henrik Brøndum

@Henrik Andersen

Når jeg læser de der artikler spørger jeg også mig selv hvorfor vi tager de skiderikker. Jeg tror forklaringer på overrepræsentation af "bad guys" iblandt indvandrerne, er at der altid vil være et antal "kriminelle jobs" der skal besættes. Udviklingen gør at færre og færre indfødte nordboer gider stå i en park og sælge "rygeklump", og så må indvandrerne gøre det, inklusive det tilhørende element af gunfight.

Det er ligesom for lægerne (og her dukker jeg allerede nakken for feministernes mulige rasen). Mændene gider ikke have de jobs længere, og derfor bliver der plads til kvinderne.

Poul Sørensen

Henrik Andersen
Jeg tror også Sverige gør en masse og prøver mange ting, der skal selvfølgelig også være en vis portion modenhed hos dem der skal modtage hjælpen og/eller man skal indse, at det kræver en del modenhed og forberedelse hos dem der skal tilrettelægge og tilbyde mulighederne.
Det er let at sælge et pyramideskema til folk der ingenting ved, imens det er svære at sælge uddannelser til de samme folk der intet ved eller som måske er blevet fyldt med nogen forkerte forestillinger om hvad deres liv vil være og hvilke udfordringer de vil få med et liv i Sverige (eller Danmark). - Disse problemer som jeg er sikker på, at Sverige også har og ikke har løst universielt - ellers vil jeg gerne høre om deres løsning. Selvfølgelig er der problemer, men det kan ikke bruges til at skyde en god ide ned med, fordi det er stadig en god ide for alle at lære noget mere, at blive klogere og møde andre med samme ineteresser som en selv.
Aftenskolen vil have en positiv indflydelse ikke bare på indvandere men også i forhold til danskere og det kan bringe en dynamik ind i samfundet, der hvor folk føler de er ramt af arbejdsløshed, affolkning, dårlige folkeskoler. Vi har hårdt brug for optimisme og mere vide horisonter. Jeg tror at mange flytninge har svært ved at tro på samfundet når de ser, hvor mange danskere der lades i stikke i forhold til tilbud om at komme videre med noget der interessere dem "føde for ånden" og ikke bare rengøring og svejsekurser.
- Vi har brug for at folk igen får mulighed og råd til at dyrke deres interesser, hvilket også betyder et behov for en aftenskole der er tilgængelige med et udbud der interessere folk - og mange interesser vil kunne afføde arbejdspladser, er jeg overbevist om, men det skal ikke bare betale sig i penge det handler om også om det sociale indhold - det menneskelige perspektiv.
- Selvfølgelig under forudsætning af at aftenskolen kunne tilbyde nogen spændende kurser og det er måske nødvendigt at rulle nogen af de nedskæringer, begrænsninger og øget bruger betaling tilbage, så aftenskolen bliver en mulighed for alle.
- Aftenskolen er allerede på vej til at uddø i vandkants Danmark..... og det bliver endnu et søm i vandkants Danmarks kiste.