Læsetid: 8 min.

Sveriges mest indvandrerkritiske økonom: Indvandring truer ikke finansieringen af velfærdsstaten

Svenskerne havde ikke været så positive over for indvandring, hvis de havde kendt konsekvenserne af den i forvejen, siger den svenske nationaløkonom Tino Sanandaji. Han efterlyser en rationel skandinavisk humanisme i forbindelse med sin nye bog, der nu kommer på dansk
Den svenske statsminister, Stefan Löfven, havde tidligere sagt, at der ikke var nogen øvre grænse for, hvor mange flygtninge Sverige kunne modtage. I november 2015 indførte landet alligevel grænsekontrol, og de svenske socialdemokrater erkendte, at de havde haft en naiv tilgang til flygtninge. Og med tiden vil partiets retorik på området komme til at mindre mere om deres danske søsterpartis, mener Tino Sanandaji.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, havde tidligere sagt, at der ikke var nogen øvre grænse for, hvor mange flygtninge Sverige kunne modtage. I november 2015 indførte landet alligevel grænsekontrol, og de svenske socialdemokrater erkendte, at de havde haft en naiv tilgang til flygtninge. Og med tiden vil partiets retorik på området komme til at mindre mere om deres danske søsterpartis, mener Tino Sanandaji.

Jens Henrik Daugaard

1. juli 2017

Tino Sanandaji bliver nødt til at udsætte interviewet flere gange. Han er, som han skriver via Messenger, blevet angrebet af »to venstreorienterede kolleger«. »Akademiske aktivister,« kalder han dem. 

Men den svensk-kurdiske nationaløkononom er vant til det. Man udfordrer ikke den humanistiske stormagt uden at blive udsat for heftig kritik i de svenske medier. For eksempel har chefredaktøren på det venstreorienterede magasin ETC kaldt ham »Sverigedemokraternas økonom«.

Det har kun fået Tino Sanandaji til endnu mere ihærdigt – og bevæbnet med officielle statistikker – at kortlægge konsekvenserne af den generøse svenske indvandrings- og flygtningepolitik, som han mener, de svenske medier og politikere fordrejer eller fortier.

Derfor tager han de to økonomers angreb på hans nye hans nye bog, Massutmaningen, der handler om indvandringens omkostninger, med relativ sindsro. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

I min optik er økonomer bare bogholdere med en finere titel. De ser alene verden beskrevet gennem tal og statistikker. Det er nødvendigt med talt og statistikker, men tro ikke man kan styre et land eller en virksomhed udelukkende på tal og statistikker, for så vil fremtiden altid kunne se truende ud, og så opfindes et udtryk som rationel humanisme. Han kunne ligeså godt kalde det budget humanisme

Segregering begynder med boligpolitikken. Før flygtningetilstrømningen var så stor havde vi også ghettoer. Volsmose havde allerede et dårligt ry i 70erne.
Danskere over 55 har også meget svært ved at få nyt job. Arbejdsgiverne vil hellere ansætte en ung og rask østeuropæer.

Lise Lotte Rahbek, Mads Berg, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Sveriges mest indvandrerkritiske økonom: Indvandring truer ikke finansieringen af velfærdsstaten
Svenskerne havde ikke været så positive over for indvandring, hvis de havde kendt konsekvenserne af den i forvejen, siger den svenske nationaløkonom Tino Sanandaji"

Jeg forstår ikke : hvis svenskerne havde vidst, at indvandring IKKE truer finansiering af velfærdsstaten, så havde de IKKE været så positivt stemt over for den? Det giver da ingen mening?

Niels Ole Nielsen, Finn Thøgersen, Jan Kauffmann, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Noget der kunne hjælpe på indvandre problematikken var hvis man gjorde aftenskoler næsten gratis. Lad folk både danskere og indvandere lære om højeremadlavning, læse spansk, tage kursus i ølbrygning, keramik, animation, male kursus eller matematik osv til en symbolsk betaling..... Jeg garantere for at det vil give pote i forhold til alle de problematikker der koster samfundet penge bådem i forhold til eniske danskere og til flygtninge og indvandere.
- Aftenskoler kan være et guldæg for samfundet.

Flemming Berger, Torben Skov, Niels Ole Nielsen, Mads Berg, Steffen Gliese, Viggo Okholm og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

'Rationel' har aldrig været et plusord i de udtrykkelige dele af indvandrings-heppekoret. En effekt af at rrationel drift efter umiddelbar adgang til eksotisk sexualpartner/gen-pulje indgår i motiveringen. Det er ren 'natur-isme', men falsk-flages som 'humanisme'. Enhver provokation af dette forhold er velkomment.

Christoffer Pedersen

@Randi Christiansen
Selv om han ikke mener de truer velfærdsstaten er det en stor udgift. Så vidt jeg husker regnede man det ud til ca 33 MIA om året i Danmark. Hvad det er i Sverige ved jeg ikke. Jeg vil gætte på ca 100 MIA.
Men det er nok i forhold til de andre omkostninger han mere svenskerne ville have handlet anderledes, hvis de havde kendt dem i forvejen.

Dennis Tomsen

@Christoffer Pedersen
33 mia. kr ud af et årligt statsbudget på mere end 1100 mia. kr. er altså ikke et overvældende farligt beløb, især ikke når vi taler om titusinder af mennesker berørt og en tvivlsom udregning "vægtet" på forhånd.

Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@Dennis Tomsen
33.000.000.000 kr delt med 6.000.000 danskere er 5.500 til hver. Hvis vi så kun tager lønmodtagerne, som bliver dem der skal betale bliver det ca. 11.000 pr person om året, altså knap en 1000 kr pr. måned hver lønmodtager gennemsnitlig skal af med.
Eller ca 500 kr. pr dansker hvis vi tager alle fra vugge til plejehjem over en kam. Dog en slags penge for de fleste.
Hverken du eller jeg har lavet beregningen om den er lidt større eller mindre rykker ikke ved at det er mange penge.
Og selv om nationalbudgettet er stort, så husk på langt de fleste penge går til overførselsindkomster, sundhedsvæsen og undervisning. Og de steder er 33.000.000.000 også rigtig mange penge at skulle spare væk.
Alle 3 områder er i forvejen ramt af besparelser, så jo 33.000.000.000 er altså overvældende mange penge når de skal findes.

Kim Houmøller, Peter Frost, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henrik Andersen

Den vigtigste omkostning/regning for et samfund og dets indbyggere ved massiv indvandring er ikke af økonomisk art. Det vigtigste er naturligvis den kulturelle forandring som landet gennemgår. En fejlslagen økonomi kan vendes igen, men et fejlslagent multikulturelt eksperiment er permanent og kan ikke rulles tilbage...
Og selvom der skulle være en økonomisk gevinst ved indvandring, ville jeg personligt hellere være lidt fattigere og bevare et mere homogent samfund.
Et Sverige, hvor der sker en hastig befolkningsudskiftning p.g.a. af ukontrolleret indvandring og hvor hr. og fru Svenson nærmest er blevet tvangskoloniseret af andre kulturer, endda for egne penge, er et skrækeksempel på politisk naivitet.
Mon det var det samfund hr. og fru. Svensson igennem et langt liv havde arbejdet for og drømt om ?. Det tror jeg næppe. Et førhen fredeligt folkehem foræret væk for evigt på få årtier, forvandlet på ingen tid til et multikulturelt kludetæppe med bl.a. et helvede af kriminalitet til følge. Og så oveni købet hvis de protestere og stemmer på Sverigedemokraterna for at stoppe udviklingen må lide den tort at blive kaldt for racister. Stakkels "Du gamla du fria" og som det hedder i slutningen af Sveriges nationalsang: "Jag byter Dig ej, mot allt i en värld", det er jo desværre hvad der er sket.
Prøv at hør en svensk "venligboer" gennem mange år, Eva Ek Tornberg, udtale sine tvivl om Sverige og indvandring i Horisont fra DR d.3.4.17
https://www.dr.dk/tv/se/horisont/horisont-tv/horisont-2017-04-03
Når selv en mangeårig "venligboer" er i så stærk tvivl, bør alarmklokkerne ringe for alle uanset politisk tilhørssted.

Flemming Berger, Kim Houmøller og Peter Frost anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg tror Sverige har et problem i forvejen, et multikulturelt problem med "samer, som er det oprindelige befolkning", det vil før eller siden komme til over fladen på en eller anden måde.. Så tror jeg i hvdertfald

Henrik Brøndum

"Mange danskerne har en opfattelse af, at svenskere er bedre mennesker ..." Jeg tror det er løgn når jeg læser det. Alle ved da, at det er Bamse og Kylling der er de allergoeste?

Steffen Gliese

Af alle de mange overvejelser den ene og den anden vej er det vist kun Poul Solrart Sørensen, der har et ægte konstruktivt forslag - ovenikøbet ét, som har væsentlige aktier i den demokratiske danske kultur.
Man kunne sagtens udvide begrebet: unge bør -og unge arbejdsløse uden uddannelse skal - tilbydes et højskoleophold, og hvis man allerede tidligere konstaterer visse familiære problemer: et efterskoleophold på så tidligt niveau som muligt,altså 8. klasse. Indsats skal prioriteres.

Den anden side af økonomtankegangen,som der må gøres op med, er, når man underlægger arbejdsmarkedsforhold statistiske undersøgelser: tingene er, som de er, fordi der ikke skrides ind imod dem. Når ældre ikke tilbydes job på det private arbejdsmarked, må det offentlige gøre det i stedet - eller tilbyde levevilkår, der ikke fattiggør og forarmer, udenfor arbejdsmarkedet. Samfundet er borgernes, ikke kapitalens.

Randi Christiansen

Den stadige kamp om ressourcer fordi menneskeheden ikke kan finde ud af at samarbejde i stedet for at konkurrere indbyrdes. Så dumt, at det truer med at blive vores undergang.

Henrik Andersen

Til Paul Solrart Sørensen, Steffen Gliese og Michael Pedersen.

Med mit kendskab til Sverige og svenskerne som jeg synes er et beskedent, høfligt og
venligt folkeslag, tror jeg de har gjort alt hvad der har været muligt indenfor de rammer
der er rimelige for at hjælpe flygtninge/indvandrere ind i det svenske folkehem.
Boliger, arbejde eller forsørgelse, børnehavetilbud, skole, sprogundervisning, lægehjælp osv alt har de fået og alligevel ser man denne fuldstændige uanstændige og urimelige opførsel og manglende taknemmelighed over for værtslandet, der har taget dem til sig og hjulpet dem. Er det en måde at opføre sig på, vil ethvert anstændigt menneske ikke være taknemmelig over at få asyl eller statsborgerskab i et af verdens bedste lande ?.
Mens vi har siddet og debatteret i dag og i går er der tikket 2 telegrammer ind fra Ritzau der bekræfter alvoren i emnet :

https://www.information.dk/telegram/2017/07/stadig-flere-draebt-sveriges...

https://www.information.dk/telegram/2017/07/tre-sendt-paa-skadestuen-nyt...

Henrik Brøndum

@Henrik Andersen

Når jeg læser de der artikler spørger jeg også mig selv hvorfor vi tager de skiderikker. Jeg tror forklaringer på overrepræsentation af "bad guys" iblandt indvandrerne, er at der altid vil være et antal "kriminelle jobs" der skal besættes. Udviklingen gør at færre og færre indfødte nordboer gider stå i en park og sælge "rygeklump", og så må indvandrerne gøre det, inklusive det tilhørende element af gunfight.

Det er ligesom for lægerne (og her dukker jeg allerede nakken for feministernes mulige rasen). Mændene gider ikke have de jobs længere, og derfor bliver der plads til kvinderne.

Poul Sørensen

Henrik Andersen
Jeg tror også Sverige gør en masse og prøver mange ting, der skal selvfølgelig også være en vis portion modenhed hos dem der skal modtage hjælpen og/eller man skal indse, at det kræver en del modenhed og forberedelse hos dem der skal tilrettelægge og tilbyde mulighederne.
Det er let at sælge et pyramideskema til folk der ingenting ved, imens det er svære at sælge uddannelser til de samme folk der intet ved eller som måske er blevet fyldt med nogen forkerte forestillinger om hvad deres liv vil være og hvilke udfordringer de vil få med et liv i Sverige (eller Danmark). - Disse problemer som jeg er sikker på, at Sverige også har og ikke har løst universielt - ellers vil jeg gerne høre om deres løsning. Selvfølgelig er der problemer, men det kan ikke bruges til at skyde en god ide ned med, fordi det er stadig en god ide for alle at lære noget mere, at blive klogere og møde andre med samme ineteresser som en selv.
Aftenskolen vil have en positiv indflydelse ikke bare på indvandere men også i forhold til danskere og det kan bringe en dynamik ind i samfundet, der hvor folk føler de er ramt af arbejdsløshed, affolkning, dårlige folkeskoler. Vi har hårdt brug for optimisme og mere vide horisonter. Jeg tror at mange flytninge har svært ved at tro på samfundet når de ser, hvor mange danskere der lades i stikke i forhold til tilbud om at komme videre med noget der interessere dem "føde for ånden" og ikke bare rengøring og svejsekurser.
- Vi har brug for at folk igen får mulighed og råd til at dyrke deres interesser, hvilket også betyder et behov for en aftenskole der er tilgængelige med et udbud der interessere folk - og mange interesser vil kunne afføde arbejdspladser, er jeg overbevist om, men det skal ikke bare betale sig i penge det handler om også om det sociale indhold - det menneskelige perspektiv.
- Selvfølgelig under forudsætning af at aftenskolen kunne tilbyde nogen spændende kurser og det er måske nødvendigt at rulle nogen af de nedskæringer, begrænsninger og øget bruger betaling tilbage, så aftenskolen bliver en mulighed for alle.
- Aftenskolen er allerede på vej til at uddø i vandkants Danmark..... og det bliver endnu et søm i vandkants Danmarks kiste.