Læsetid: 11 min.

’Systematiske overgreb på fanger hver nat …’

Forsvaret undlader at undersøge mistanke om overgreb af frygt for at skade forholdet til irakerne, viser aktindsigt. Amnesty mener, at forsvaret har svigtet sin opgave, men det afviser chefen for Forsvarets operative stab, oberst Jens Lønborg
Danske soldater på Al-Asad Air Base i Irak i forbindelse med besøg af bl.a. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Det er bare få uger før, at soldaterne indberetter deres mistanke om tortur på basen.

Danske soldater på Al-Asad Air Base i Irak i forbindelse med besøg af bl.a. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Det er bare få uger før, at soldaterne indberetter deres mistanke om tortur på basen.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

28. juni 2017

Den første indikation på, at der kan være problemer med fangemishandling og tortur på den store fælles militærbase Ain Al-Asad Air Base i Irak, får danskerne den 10. april 2017. En irakisk kilde fortæller danskerne, at en af de irakiske samarbejdspartnere på basen foretager »systematiske« overgreb på fanger »hver nat«.

Det viser en række indberetninger fra den danske styrke i Irak til Forsvarsledelsen hjemme i Danmark, som Information har fået aktindsigt i.

Hvor troværdig oplysningen er, og hvilken irakisk styrke der beskyldes for tortur, fremgår ikke, da Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) har undtaget flere af de relevante indberetninger med henvisning til Rigets sikkerhed eller hensynet til fremmede magter.

Men det fremgår af de udleverede dokumenter, at oplysningen om de natlige overgreb får alarmklokkerne til at ringe hos den danske styrke. Blandt andet ringer den danske styrkeledelse hjem til VFK og redegør for mistanken og kontakter efterfølgende også den amerikanske lejrledelse Task Force Asad Airbase (TFAA) for at få amerikanerne til at tage sagen op med irakerne. 

Derudover synes den danske oberstløjtnant og styrkechef Henrik Hvilsom ikke, at hans folk skal foretage sig noget. 

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen besøgte i marts den danske del af Asad-basen i Irak. Det er på denne base, at de danske soldater har fået mistanke om, at irakerne bruger tortur.
Læs også

Det fremgår af en mail, som den danske styrke samme dag sender til Operationsstaben ved VFK.

Her står, at den danske styrke har besluttet at lukke sagen, »idet det vil være tilfældigt, hvis DANCON får flere oplysninger om sagen«.

Den danske styrkeledelse i Irak mener desuden ikke, at de omkring 200 danske soldater på Asad Airbase har mulighed for aktivt at undersøge mistanken om overgreb.

»Det vil ikke være muligt på aktiv vis at undersøge nærmere uden at ’støde’ samarbejdspartner,« skriver den danske styrkeledelse. Til gengæld vil Henrik Hvilsom og hans folk gerne undersøge »den ikke-ømtålelige side af sagen … dvs. tilstedeværelsen af fanger/tilbageholdte …« på basen »ved tid/lejlighed, da den potentielt har efterretningsmæssig værdi« i forhold til at beskytte basen. 

Det fremgår ikke af mailudvekslingen, hvem det nærmere er, Henrik Hvilsom og hans stab er bange for at støde. 

Ingen myndighed

I løbet af foråret 2017 har danskerne ifølge Forsvarets hjemmeside bl.a. trænet den irakiske hærs 7. division, enheder fra det irakiske grænsepoliti samt stammemilitsen Al-Furat, der kommer fra grænsebyen Al-Qaim tæt på Syrien. 

Torturmistanken samler sig imidlertid om en anden enhed på basen, som danskerne aldrig har trænet, den berygtede irakiske specialstyrke Counter Terrorism Service (CTS). CTS har tidligere været involveret i alvorlige fangeovergreb og driver nu et fængsel på basen. 

Men selv om danskerne ser CTS transportere en blodig fange ud fra basen, kontakter styrkechef Henrik Hvilsom aldrig den irakiske enhed eller besøger dens fængsel for at opklare, om der er hold i mistanken.

Og det kan Danmark heller ikke, siger oberst Jens Lønborg, chef for Internationale Operationer hos VFK.

»De danske enheder har ikke myndighed til aktivt at iværksætte undersøgelser af irakiske enheder,« skriver han i et mailsvar til Information og understreger, at »de danske styrker er i Irak på invitation fra den irakiske regering«.

»Af hensyn til operationssikkerheden« ønsker Jens Lønborg ikke at svare på, hvilken samarbejdspartner Danmark er bange for at støde ved at undersøge torturmistanken nærmere.

Begrænset aktindsigt

  • Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har de danske soldater i Irak indberettet mulige brud på krigens regler i syv tilfælde siden træningsmissionen i Irak begyndte i efteråret 2014.
  • Sagerne er indberettet til Værnsfælles Forsvarskommando og videresendt til Forsvarsministeriet, har ministeren oplyst til Folketinget.
  • I fire af sagerne har irakerne fået at vide, at deres handlinger er uacceptable og i strid med krigens regler.
  • I de tre andre sager har nærmere undersøgelser vist, at der ikke var beviser for, at overtrædelser har fundet sted.
  • Informations aktindsigt omtaler fire sager.
  • 72 dokumenter ud af 89 mulige er undtaget fra aktindsigt, heraf 16 på grund af hensyn til Rigets sikkerhed, 52 af hensyn til forholdet til fremmede magter og fire af hensyn til retsplejen.

Kilde: ft.dk, samråd i FOU, 13. juni 2017

Irakisk garanti, tak

Selv om Forsvarsledsen mener, at den danske styrke i Irak har begrænsede muligheder for at opklare, hvad der foregår i CTS’s fængsel på Asad Airbase, synes VFK dog ikke, at sagen bare kan lukkes.

»Sagen er for alvorlig til at kunne lukkes på nuværende tidspunkt,« skriver kommandør Steen Engelbrecht Pedersen fra Operationsstaben den 12. april 2017 til Henrik Hvilsom i Irak og giver samtidig danskerne ordre til at melde tilbage, så snart den amerikanske lejrledelse har talt med de irakiske generaler på Asad Airbase om mistanken.

»Hvis det er korrekt, at der foregår systematiske overgreb, skal det straks bringes til standsning, og dette skal garanteres over for koalitionen af en irakisk general,« skriver kommandør Steen Engelbrecht Pedersen fra Operationsstaben den 12. april i år.

»Bekræft venligst modtagelse.«

Information har spurgt VFK, om Danmark har fået en sådan garanti, og i givet fald hvem der konkret har givet denne garanti.  

I sit mailsvar bekræfter oberst Lønborg, at den amerikanske lejrchef har drøftet sagen med sine irakiske samarbejdspartnere. Men om sagen er blevet drøftet med CTS, er uklart. 

»De irakiske samarbejdspartnere udtrykte, at de ikke havde kendskab til evt. overgreb, som skulle have fundet sted, samt at noget sådan ikke forekom under deres kommando,« skriver Jens Lønborg til Information. 

Dokumentation fra aktindsigt Information har fået

En blodig fange

Blot fire dage efter den danske styrke har fået besked på at holde sagen åben, får danskerne endnu en indikation på, at der kan foregå overgreb på den fælles base.

Det sker, da en dansk sikkerhedspatrulje sidst på eftermiddagen den 16. april 2017 gør holdt ved checkpoint ’Amber Zone’, som ifølge aktindsigten ligger inden for den flere kvadratkilometer store bases hegn.

Her ser danskerne en sort pickup med otte bagbundne fanger, som sidder på knæ på ladet og har bind for øjnene. »Én havde blod på sin skjorte efter, hvad der lignede et sår i nakken,« skriver den danske styrke senere i indberetningen hjem til VFK.

Fire bevæbnede mænd i sorte uniformer og sorte kasketter står for at transportere og bevogte fangerne, der er på vej ud af basen. 

Ifølge aktindsigten taler de danske soldater hverken med de sortklædte irakiske soldater eller med den blodige fange. De ser fangetransporten køre igen og spørger bagefter »diskret og forsigtigt« de irakiske vagter på checkpointet, hvem de sortklædte soldater er.

Svaret lyder, at der er tale om en antiterrorenhed, som hver uge transporterer fanger til og fra Asad Airbase. 

Ved et andet checkpoint på basen spørger de danske soldater igen »diskret og umærkeligt« og i forbindelse med »den igangværende small talk« til fangetransporterne. Også denne gang får de at vide, at transporterne til og fra lejren sker jævnligt, og en af vagterne siger, at »han tror, at fanger bliver slået under afhøring«.

Ifølge Jens Lønborg var det korrekt af den danske patrulje ikke at gribe ind, »da der intet bevis er for, at der er sket en fangemishandling. Fangetransport i sig selv er ikke et konventionsbrud«.

Puslespil

Hjemme igen i den danske lejr tager styrkechefen dog sagen alvorligt. Patruljen får besked på at skrive en rapport, og næste dag spørger de igen »forsigtigt« til fangetransporterne på et tredje checkpoint. Også her får de at vide, at fangerne formentlig får tæsk, men mere konkrete oplysninger bliver det tilsyneladende ikke til.  

Dagen efter, den 18. april 2017, sender den danske styrke en indberetning til VFK.

De har »med egne øjne« observeret »en hændelse af en karakter, som tyder på hårdhændet/voldelig behandling af frihedsberøvede mennesker, som ikke accepteres af hverken Danmark eller koalitionens side,« hedder det i indberetningen til Operationsstaben. Det fremgår også, at danskerne ikke ved, hvorfra fangetransporten kom og heller »ikke med sikkerhed ved, hvilken gruppe/enhed, de sortklædte mænd kommer fra«.

I dagene efter mødet med den blodige fange forsøger danskerne at samle en række brikker, som kan bringe dem videre, heriblandt oplysninger fra de foregående danske hold i Irak. 

Den 19. april 2017 skriver styrkeledelsen en længere rapport hjem til VFK, hvor de forsøger at sammenstille de oplysninger, som det nuværende hold 5 og det tidligere hold 4 har samlet.

Her fremgår det bl.a., at den danske styrke allerede den 19. november 2016 blev opmærksom på, at irakerne transporterede fanger til og fra Asad Airbase. Og af en rapport fra den 28. marts 2017 fremgår det, at CTS driver et fængsel/tilbageholdelsesfacilitet på Al-Asad. 

Der findes ganske vist også et fængsel på basen, som drives af den irakiske hærs 7. division, der er den enhed, danskerne har trænet kontinuerligt, siden de første danske soldater blev sendt til Al-Asad i efteråret 2014. Men det kan ikke være her, der sker overgreb, mener den danske styrkeledelse. 

»Det vurderes udelukket, at 7. AI DIV har andel i observationen,« hedder det i rapporten, der også vurderer, at 7. division »i øvrigt ikke begiver sig af med sådanne handlinger«.

Ud over at orientere den hjemlige forsvarsledelse kontakter danskerne igen lederen af den amerikanske styrke på Asad Airbase, der er »meget tilfreds med den danske patruljes indsats« og erklærer, at »possible human abuse« ingen steder hører hjemme.

»We are not any part of that!« siger den amerikanske styrkechef ifølge den danske rapport.

’Ingen indikationer på overgreb’

Blot 24 timer senere skifter VFK mening og vurderer nu, at der ikke er noget, der tyder på fangemishandling på Asad Airbase.

I et svar til den danske styrke i Irak vurderer VFK den 20. april 2017, at der trods den melding, som den danske styrke har fået om tortur »hver nat« og den blodige fange, danskerne har set, ikke er noget at komme efter.

VFK vurderer, at der »rutinemæssigt« transporteres frihedsberøvede i irakisk varetægt ind og ud af den irakiske del af Al-Asad Air Base, og at der ligeledes »rutinemæssigt« gennemføres afhøringer af frihedsberøvede i irakisk varetægt på basen. Men Operationsstaben mener ikke, at der er tegn på overgreb.

Vi har »meget få efterretninger og ingen tydelige beviser for, at der gennemføres overgreb mod de frihedsberøvede i irakisk varetægt. Tværtimod taler nationale efterretninger for …, at der ikke er indikationer på overgreb af irakiske sikkerhedstyrer under tilbageholdelsesaktiviteter på Al-Asad Air Base,« skriver VFK. 

De nationale efterretninger, VFK henviser til, omfatter ifølge mailen dels tidligere meldinger fra den danske styrke om fangetransporter, »afhøringer, hvor der ikke har været indikationer på overgreb« samt en samtale med den ældste danske officer i koalitionshovedkvarteret i Bagdad. Han har fortalt, at koalitionen er orienteret om sagen, men, så vidt han ved, ikke har foretaget nogen »aktioner«.

Information har spurgt Jens Lønborg, hvordan Forsvaret kan komme til den konklusion, at der ikke foregår overgreb, når de med egne ord har »meget få oplysninger« om sagen. 

»VFK er ikke fremkommet med en konklusion,« lyder svaret fra oberst Jens Lønborg. »Der har været konstateret to hændelser, som ikke i sig selv er konventionsbrud. VFK har derfor ingen tydelige og konkrete beviser på, at der gennemføres overgreb mod frihedsberøvede i irakisk varetægt.«

Trods manglen på beviser får styrkechef Henrik Hvilsom dog besked på at holde sagen åben af hensyn til eventuelle nye oplysninger.

Det siger reglerne

De danske soldater i Irak har både melde- og handlepligt, hvis de får kendskab til overgreb. I det gældende direktiv udstedt af Forsvarskommandoen i 2008 hedder det bl.a:

  • 4.1.1: Forsvarets personel må ikke udøve, beordre eller på anden måde medvirke til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
  • 4.1.2: Forsvarets personel skal søge at hindre enhver i at udøve tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller stad, hvis det kan ske, uden at personellet derved udsætter sig selv eller andre for særlig fare eller opofrelse.
  • 4.1.3: Personellet skal straks indberette til nærmeste chef, hvis de har kendskab til eller rimelig mistanke om, at nogen har til hensigt at overtræde, overtræder eller har overtrådt forbuddet.
  • 4.2.1: Chefer skal øjeblikkelig gribe ind over for underordnet personel, der udøver, beordrer eller på anden måde medvirker til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller forsøger herpå, og påse, at overtrædelse af forbuddet øjeblikkelig ophører, samt at der indledes undersøgelse/efterforskning.

Kilde: FKO Direktiv 005-1 2008-09

Dansk dilemma

Amnesty Internationals juridiske rådgiver Claus Juul mener ikke, danskerne har gjort nok for at opklare, hvad der rent faktisk foregår i CTS’ fængsel på Asad Airbase.

»Danskerne opfører sig, som om de er i Irak på et socialt gæstebud, hvor de skal respektere værternes sæder og skikke. Men det er jo ikke tilfældet,« siger han og mener, at danskerne kunne være gået direkte til den ansvarlige enhed eller i det mindste have patruljeret omkring fængslet ved nattetide for at undersøge, om der foregik overgreb.

»Det ville i det mindste sende et signal til CTS om, at der bliver holdt øje med dem,« siger han.

Da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) den 13. juni blev kaldt i samråd om irakiske enheders overgreb på fanger, bedyrede han, at de danske soldater gør alt, hvad de kan for at gribe ind, hvis de bliver bekendt med overgreb eller formodede overgreb.

»Vi griber ind, hver gang de her sager opstår. Det bliver taget meget, meget alvorligt,« sagde han til Forsvarsudvalget. 

»Hver gang vi støder på noget, så bliver det rejst. Det bliver taget op på Asad-basen og over for irakiske generaler på basen. Vi tager det også højere op. Vi tager det op på koalitionsplan, vi beder USA presse irakerne, og vi rejser det selv over for irakerne i Bagdad,« sagde han under det timelange samråd.

»Jeg har svært ved at se, at vi kan gøre andet end det, vi rent faktisk gør.«

Claus Juul understreger, at der ikke er nogen decideret juridisk forpligtelse til at gribe ind, men han mener, der er en moralsk pligt.

Det er folkeretsekspert Anders Henriksen fra Københavns Universitet enig i.  

»Det vigtigste må være, at de danske soldater reagerer på overgreb og mistanker om overgreb, når de møder det,« siger han. »Men det er jo altid et spørgsmål, om de har gjort nok. Selv om Forsvaret har stået med de her problemer de sidste 15 år, er det stadig meget uklart, hvad soldaterne præcis skal gøre for at modvirke overgreb, og hvem de skal rejse sagen over for.«

Anders Henriksen mener, at sagen er et godt eksempel på det dilemma, Danmark står i i Irak, hvor mord, tortur og overgreb på fanger har været et omfattende og tilbagevendende problem, lige siden Saddam Husseins regime blev væltet i 2003.

»I sidste ende er det jo et spørgsmål om, hvorvidt vi skal blive i håb om at påvirke udviklingen på længere sigt eller rejse hjem, fordi vi ikke kan leve med det, der foregår,« siger han. 

»Spørgsmålet er jo, om vi overhovedet bør bidrage med tropper til støtte for stater, der ikke opfører sig ordentligt. Men det har vores politikere jo besluttet, at vi skal.« 

Information har forsøgt at få en kommentar til sagen om det mistænkelige fængsel på Asad-basen fra flere af de officerer, der har været involveret i sagen, heriblandt den danske styrkechef i Irak, oberstløjtnant Henrik Hvilsom, men det har ikke været muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Vi bør trække alle mand hjem fra Mellemøsten & Nordafrika.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar