Læsetid: 4 min.

Terror i London: Theresa May kritiseres for nedskæringer af politiet

Storbritanniens politistyrke er reduceret med 20.000 betjente siden 2010 – og det var Theresa May, der som daværende indenrigsminister stod for at svinge budgetkniven. Det vækker kritik efter terrorangrebet lørdag aften. Corbyn mener, May bør træde tilbage
Terrorangrebet i London lørdag aften har ført til kritik af Theresa May for som indenrigsminister at have skåret i bevillingerne til politiet.

Terrorangrebet i London lørdag aften har ført til kritik af Theresa May for som indenrigsminister at have skåret i bevillingerne til politiet.

Stephen Lock

6. juni 2017

Theresa May er gået i forsvarsposition efter lørdagens terrorangreb i London på grund af den konservative regerings nedskæringer på bevillingerne til politi og efterretningstjeneste.

Efter en tale i London mandag blev premierministeren ramt af en byge af spørgsmål om nedskæringerne af landets politistyrker, herunder på væbnede betjente. Journalister henviste til statistikker, der viser, at antallet af bevæbnede betjente er lavere end i 2010, og at det samlede antal betjente er faldet med 20.000 siden da.

May var i det meste af denne periode indenrigsminister med ansvar for politiets budgetter.

May afviste dog, at nedskæringerne var et problem og insisterede på, at sikkerhedsmyndighederne har »rigelige ressourcer«. Hun afviste også en opfordring fra Cressida Dick, leder af Londons politimyndighed, Metropolitan Police, om, at regeringen »selvsagt« ville gøre ret i at overveje at afsætte flere ressourcer til de retshåndhævende myndigheder.

Foreholdt Dicks udtalelse sagde May:

»Londons politi har rigelige midler ... Vi har friholdt antiterror-politiet for besparelser.«

Theresa May.
Læs også

Hun tilføjede: »Det handler ikke kun om ressourcer, men om at udnytte de magtmidler, politiet har.«

Kritik af Corbyn

Labours formand, Jeremy Corbyn, erklærede sig mandag enig i, at May bør træde tilbage på grund af nedskæringerne.

Theresa May var ikke sen til at tage til genmæle:

»Vi har givet politiet øgede magtmidler for at kunne håndtere terrorister – magtmidler, som Jeremy Corbyn har pralet af altid at modsætte sig.«

»Det er derfor, vi siden 2015 – da Jeremy Corbyns ordførere argumenterede for, at politiet skulle skæres med yderligere 10 procent – har beskyttet poliets budget, øget antallet af væbnede politibetjente og forbedret samarbejdet mellem politiet og specialiserede militære enheder og skaffet finansiering til yderligere 1.900 medarbejdere i MI5, MI6 og GCHQ.«

Theresa May undlod at kommentere det faldende antal politifolk i forhold til 2010 og afstod også fra at love at gentilføre de ressourcer, der er skåret væk.

Karen Bradley, den britiske kulturminister, gav mandag en række interview. Til BBC Radio udtalte hun, at det var behov for nedskæringer af politistyrken, da May blev indenrigsminister for syv år siden.

»Vi måtte gennemføre besparelser over hele linjen i politikorpset. Vi var nødt til at træffe vanskelige beslutninger i 2010, da vi overtog regeringsmagten, for der var ingen penge,« sagde hun. »Alle var dengang enige om, at der skulle være nedskæringer.«

Bradley havde i et tidligere interview i ITV nægtet at bekræfte, at antallet af væbnede politifolk var faldet siden 2010. »Vi har set en fastholdelse eller en merbevilling i budgettet til bekæmpelse af terror,« insisterede hun.

Presset af intervieweren sagde Bradley: »Hvad jeg er interesseret i, er at sikre, at vi har de rigtige ressourcer, de rigtige magtbeføjelser og de rigtige kapaciteter«.

»Jeg er af politiet blevet forsikret om, at de har, hvad de skal have for at håndtere terrortruslen, men det må vi nu se nærmere på – vi må drage vores konklusioner og sørge for, at vi handler, hvor det er relevant. Vi har brug for en leder, der er parat til at tage disse beslutninger, og det er Theresa May.«

Terror i London

  • Tre gerningsmænd dræbte syv personer i London lørdag aften, inden politiet skød og dræbte dem.
  • Myndighederne har ikke offentliggjort de tre gerningsmænds identitet.
  • Britisk politi har ransaget en række adresser i det østlige London i forbindelse med efterforskningen. En af dem er angiveligt en lejlighed, som tilhører en af de tre angribere.
  • Sent søndag aften dansk tid har den militante gruppe Islamisk Stat (IS) taget skylden for angrebet.
  • Politichef Cressida Dick siger mandag, at truslen mod Storbritannien er hjemlig og ikke ser ud til at være orkestreret fra udlandet.

Kilder: BBC, Metropolitan Police, The Guardian, Sky News, m.fl.

 

Politi i krise

Den tidligere skygge-indenrigsminister for Labour Yvette Cooper, der var formand for indenrigsudvalget i seneste parlamentssamling, sagde mandag, at hun støttede synspunkterne i Corbyns tale søndag, hvor han kritiserede Mays nedskæringspolitik.

»Mange af os har i nogen tid advaret om, at nedskæringerne af politiet i Storbritannien er gået for langt. At spare 20.000 betjente væk var ikke det rigtige for vores fremtid – det tal bliver vi nødt til at forøge igen«, sagde hun i tv-programmet Today.

»Derfor har Jeremy Corbyn fremlagt forslag til, hvordan vi i stedet for at lempe af skatten på kapitalgevinster, som de konservative ønsker, kan bruge pengene på 10.000 politibetjente mere over hele landet. Det synes jeg, ville være det rette at gøre«.

Den tidligere chef for Londons politi, Peter Kirkham erklærede søndag, at ministre, der påstod, politiet havde flere medarbejdere end nogensinde, var fulde af »løgn«.

»Politiet er i krise som følge af nedskæringerne,« sagde han til Sky News. »De er meget hårdt spændt for. Vi hører snak om ekstra politifolk på gaden. Men de er ikke ekstra – det er betjente, der har fået deres sparsomme afspadseringsdage annulleret, og som har set deres 12-timers vagter konverteret til 16 timers-vagter«.

Cressida Dick, chefen for London-politiet, afviste at udtale sig om, hvorvidt der kunne være behov for flere specifikke ressourcer under henvisning til, at offentlige embedsmænd skal afstå fra at politisere midt i en valgkamp.

»Vi leverer en meget meget stærk indsats mod terrorisme, men jeg ser tegn på, at truslen nu er ved at ændre sig, så vi bliver nødt til at se på vores strategi, vi skal se på vores ressourcer og de teknikker, vi bruger,« udtalte hun til programmet Today.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christoffer Pedersen

Mere politi havde helt sikkert ikke forhindret det. Friere hænder til efterretningstjenesten havde måske forhindret det.

Hverken mere politi, flere penge eller yderligere beføjelser til efterretningstjenesterne er løsningen, på de bagvedliggende eller grundlæggende ting der driver disse radikale muslimer "for Allah".

Enhver politiker der vil love fuld sikkerhed for masser af penge, aner ikke hvad han/hun taler om, og må betegnes som tåbelig.

Efterretningstjenesterne arbejde uden tvivl på højtryk for de mange penge de får, og yderligere penge vil de næppe takke nej til, - og det vil øge sikkerheden, men hvad er omkostningen?

Den britiske efterretningstjeneste har i øjeblikket - åbenbart ca. 20.000 som registrerede mulige radikaliserede på flere niveauer, og ressourcerne rækker nok ikke til total overvågning af dem alle, og dertil skal vi nok regne med yderligere tusinder der pusler med tankerne i samme retning, og også nogle der puster til "gløderne" - for islam.

Lad os tage et regnestykke for hvad en total overvågning af disse 20.000 tusinde ville kræve af efterretningstjenesten.

En total overvågning 24 - 7, døgnet rundt kræver 3 - 4 hold og ikke så få i baglandet til at styre hele dette apparat.

Man skal sådan ca. gange de 20.000 med omkring 16 eller måske mere for en total overvågning af alle disse personer, så vi lander på noget i omegnen af 320.000 mennesker der skal have udstyr hertil - lokaler, computere, kommunikationsudstyr, transportudstyr osv., osv.., så det er noget af en post der skal udskrives sammen med de løbende omkostninger til løn m.m. og udskiftning af udstyr.

Måske er 16 gange ikke nok, og måske skal vi helt hen i retning af 32 gange for at dække totalt, og så er det pludseligt 640.000 mennesker der skal ansættes, og det hele skal bindes sammen og styres, så man ikke træder hinanden over tæerne i de forskellige operationer.

De 20.000 er så det officielle tal - dem man kender, men hvis tallet er dobbelt så stort, skal der gangen med en faktor 2 for ovennævnte tal, og så er det over 1 mio. mennesker der skal være ansat til dette arbejde, ud af en befolkning på 65 - 70 mio..

Så skal vi i øvrigt huske ressourcerne skal fordeles over land og rige, så hvor meget der bliver i storbyerne står åbent og usikkert.

Vist vil efterretningstjenesterne gerne have flere penge, og vist vil det øge sikkerheden, - men total bliver den aldrig, og det ved de godt i efterretningstjenesterne.

Vi må tro på efterretningstjenesterne i Europa arbejder tæt sammen, sådan oplever jeg det via medierne, og beføjelserne er næppe en mangelvare når de opdager en gruppe med radikale hensigter til udførelse, ingen minister ville stå i vejen for at stoppe disse mennesker i forsøget på at beskytte sine borgere bedst mulig.