Afghanistans hovedstad, Kabul, blev onsdag ramt af det hidtil blodigste terrorangreb i år. En bombe på omkring 1,5 ton blev skjult i en tankvogn smuglet ind i det ellers stærkt bevogtede ambassadekvarter, og eksplosionen kostede mindst 90 menneskeliv og 400 sårede. Den tyske og en række andre ambassader blev stærkt beskadiget. Også den danske ambassade fik blæst ruder ind på grund af lufttrykket.
Tyske medier som TAZ og Süddeutsche Zeitung har kritiseret, at tysk presse og politik nok har omtalt og fordømt angrebet, men at de overvejende har fokuseret på, at hverken tyske eller andre vestlige medarbejdere omkom.
Den tyske regering har trods angrebet afvist at ændre sin vurdering af Afghanistan som et sikkert oprindelsesland. Ikke desto mindre aflyste indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) en planlagt gruppeudvisning til Kabul onsdag aften.
»Efter angrebet har de tyske ambassademedarbejdere vigtigere ting at lave end dette organisatoriske tiltag,« refererede en af ministerens medarbejdere de Maizière, som fastholdt, at de afviste asylansøgere vil blive sendt til Kabul »snarest muligt«.
Det har udløst harme i både flygtninge- og asylorganisationer samt i oppositionen. Selv CDU's regeringspartner SPD har krævet et midlertidigt stop for hjemsendelser til det stadig mere ustabile Afghanistan.
Debatten har fået uventet næring af, at en 20-årig afghaner netop onsdag blev afhentet på en erhvervsskole ved Nürnberg, da han skal hjemsendes. Her endte protesterne i voldsomt slagsmål med politiet. Trods brug af peberspray og knipler blev ni betjente ifølge Bayrischer Rundfunk lettere såret, mens fem af de protesterende elever blev anholdt.
Politiindsatsen på skolen er blevet fordømt i en række tyske medier. Politiet forsvarer sig med, at afghaneren allerede var oplyst om udvisningen, og forklarer optøjerne med, at venstreautonome blandede sig i striden. Ifølge politiet havde den 20-årige under anholdelsen desuden truet med »atter at vende tilbage fra Afghanistan og dræbe tyskere«.
Ikke desto mindre afviste retten i Nürnberg at varetægtsfængsle afghaneren, og i byer som Nürnberg, Bamberg og München er der opstået demonstrationer mod udvisning til Afghanistan.
Hele debatten og det stigende pres fra SPD fik torsdag aften regeringen til at foretage en kovending. Pludselig blev alle udvisninger til Afghanistan udsat, indtil udenrigsministeriet i juli fremlægger en ny vurdering af sikkerheden i landet. Indtil da vil der ifølge forbundskansler Angela Merkel kun foregå »udvisning af kriminelle og terrormistænkte afghanere på basis af undersøgelser af hvert enkelte tilfælde«.
Den tyske forbundshær var aktiv i Afghanistan i perioden 2002-2014 - siden da er landet destabiliseret yderligere af bl.a. Taliban og IS. De sidste to år har afghanere udgjort den næststørste gruppe af asylansøgere i Tyskland efter syrere. Kvoten af opholdstilladelser og asyl for afghanere i Tyskland er ifølge myndighederne sunket fra 77,6 til 47,9 procent i perioden 2015-2017.
