Læsetid: 5 min.

Theresa May regerer på lånt tid

Den britiske premierminister vandt sidste uges valg, men mistede partiets flertal – og fiaskoen kan direkte føres tilbage til hendes kampagne. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt hun kan blive eller ej, men om hvornår partiet mener, det er et godt tidspunkt at skille sig af med hende
Der var forud for valget rygter om, at Theresa May agtede at udskifte finansminister Philip Hammond, men en svækket May udsendte allerede lørdag en bekræftelse af, at alle de ’store navne’ i regeringen beholdt deres job.

Der var forud for valget rygter om, at Theresa May agtede at udskifte finansminister Philip Hammond, men en svækket May udsendte allerede lørdag en bekræftelse af, at alle de ’store navne’ i regeringen beholdt deres job.

Leon Neal

13. juni 2017

LONDON – Bliver det i dag efter mødet med den nordirske DUP-leder, Arlene Foster? Bliver det om godt en uge efter fremlæggelsen af regeringens planlagte program og starten på Brexit-forhandlingerne? Eller bliver det mon til sommer, hvis meningsmålingerne viser sig mere gunstige for partiet og hendes rivaler?

Vi ved ikke, hvor længe den sårede britiske premierminister, Theresa May, kan blive siddende, men vi ved, at det er et spørgsmål om hvornår, ikke om hun bliver væltet.

Sådan er det altid gået konservative ledere, der ikke har leveret varen, og sådan vil det også gå denne gang. Hør blot hvad et lille uddrag af partifællerne har sagt over weekenden:

»Hun er en dead woman walking, og det eneste spørgsmål er, hvor længe hun bliver siddende på dødsgangen,« sagde forhenværende finansminister George Osborne, der sidste år blev fyret af May og nu er redaktør for gratisavisen Evening Standard, til BBC.

Veteranen Michael Heseltine, der i dag sidder i Overhuset, er lige så overbevist: »En ting er sikker, og det er, at hun ikke kommer til at udkæmpe endnu et valg som formand for Det Konservative Parti,« sagde han til samme BBC.

Læs også

Selv den kvinde, Theresa May i dag skal forsøge at indgå en støtteaftale med, giver hende ikke gode odds:

»Jeg tror, at det vil blive svært for hende at overleve i lyset af, at hun regnede med – i begyndelsen af valgkampen – at vende tilbage med et flertal på over 100, måske flere,« sagde Arlene Foster til BBC Radio Ulster på valgnatten.

Den konklusion er Theresa May utvivlsomt også selv nået frem til. Spørgsmålet er hvornår og hvordan, og ved at indgå i forhandlinger med DUP har hun tydeligvis besluttet sig for at klemme så meget som muligt ud af sin livslange drøm om at lede landet.

I lommen på alle

Premierministeren er imidlertid ikke længere sin egen kvinde, hvilket en lang række begivenheder i de seneste dage har vist klart og tydeligt.

Det første tydelige tegn på Mays svindende autoritet i partiet kom allerede lørdag, da hendes to tætteste rådgivere, Fiona Hill og Nick Timothy, begge meddelte, at de trak sig fra deres poster som konsekvens af valgresultatet.

De to er af partiet blevet beskyldt for at stå bag det upopulære valgprogram og Theresa Mays centraliserede ledelsesstil. At de gik af, var ikke resultatet af selvransagelse, men – ifølge flere britiske medier – af et ultimatum fra højtstående parlamentarikere og regeringsmedlemmer. De fortalte May, at hun havde valget mellem at fyre de to eller et formandsvalg.

Et andet tegn på Mays vigende autoritet kom, da hun offentliggjorde sin nye regering. Der var forud for valget rygter om, at hun agtede at udskifte finansminister Philip Hammond, men en svækket May udsendte allerede lørdag en bekræftelse af, at alle de ’store navne’ i regeringen beholdt deres job. Hun har ikke længere magt til at rokere rundt med de tunge piger og drenge.

En anden markant ændring var Michael Goves tilbagevenden til regeringen. May fyrede prompte Gove, som hun tidligere var kommet i konflikt med, da hun overtog formands- og premierministerposterne, og hans tilbagevenden tolkes af The Telegraph som hendes forsøg på at mindske risikoen for en udfordring fra den kant.

Politiske konsekvenser

Selv om May tilsyneladende har overlevet regeringssammensætningen, er der imidlertid rigeligt med andre suppedaser, som kan ende med at blive brugt som anledning til at udfordre hendes formandskab.

Tag bare beslutningen om at søge en formel aftale med de nordirske unionister, DUP, som vil bringe regeringen over flertalsstregen i afgørende afstemninger. Imidlertid er DUP ekstremt socialt konservative, bl.a. er partiet indædte modstandere af abort og ægteskab mellem homoseksuelle, som er lovligt i resten af Storbritannien, men som partiet blokerer i Nordirland.

Selv om Theresa May i går erklærede, at hun agter at fortsætte som premierminister for en mindretalsregering med støtte fra det nordirske Demokratiske Unionist Parti, DUP, betyder valgresultatet, at det hurtigt kan vise sig meget svært for May at blive siddende som leder af det konservative parti.
Læs også

Theresa May har været tvunget til offentligt at forsikre den skotske konservative leder, Ruth Davidson, om, at DUP ikke vil få indflydelse på britiske ligestillingslove. Davidson, der er på nippet til at indgå ægteskab med sin kvindelige partner, havde udtrykt bekymring over samarbejdet.

Andre konservative har også udtrykt frygt for, at en pagt med DUP vil ødelægge års arbejde på at modernisere partiet og igen give det ry for – med Theresa Mays egne ord – at være »the nasty party«.

I dette tilfælde tyder det imidlertid på, at Theresa May har besluttet sig for, at »en dårlig aftale er bedre end ingen aftale«, som karikaturtegneren Newman fremstiller det i The Sunday Times. Spørgsmålet er, om alle partifæller kan leve med pagten i længden.

Brexit-fælden

Det største problem for May er imidlertid Brexit, der ellers banede vejen for hendes formandskab for mindre end et år siden. Nu trækker fløjene imidlertid i hende fra alle sider.

Ifølge medierne har de ’hårde Brexit’-støtter i partiet truet med at udfordre hende, hvis hun ændrer kurs. I øjeblikket er planen at forlade det indre marked og toldunionen for til gengæld at kunne begrænse immigrationen fra EU.

Remain-støtterne har imidlertid fået mod på at udfordre den svækkede Mays Brexit-planer.

Ruth Davidson sagde – efter at have sikret partiet hele 11 ekstra mandater i Skotland – at »vi må søge at levere en åben Brexit, ikke en lukket én, som prioriterer landets økonomiske vækst højest«.

Det er svært at se, at May ikke på et tidspunkt vil blive fanget mellem de to grupper.

DUP kan også ende med at spille en rolle i det slagsmål, idet partiet nok støtter Brexit, men er modstandere af, at landet forlader toldunionen, da det kan føre til en hård grænse mellem Nordirland og den irske republik.

Fører partiet ikke selv dolken, kan parlamentet ende med at presse Theresa May til at smide håndklædet i ringen, da der ikke længere er et flertal for hendes hårde Brexit blandt parlamentarikerne, og det er – ifølge iagttagere – rent praktisk nu umuligt at få den nødvendige lovgivning igennem for at gennemføre den.

Lånt tid

Når alt det er sagt, er det ikke umuligt, at Theresa May kan overleve måneder, måske endda år.

Det hænger sammen med, at der ikke er nogen appetit for et nyvalg i partiet, der frygter, at Jeremy Corbyns Labour vil kunne vinde i det nuværende klima.

Partiet kunne godt skifte leder uden at udskrive nyvalg, men der synes heller ikke at være nogen voldsom appetit blandt de potentielle kandidater på at overtage det rod, May har kastet partiet ud i.

Modsat De Konservatives valgprogram havde Labour også langt mere at tilbyde de unge. Bl.a. lovede partiet i sit valgprogram at sløjfe brugerbetalingen på universiteterne og sågar finde en løsning for dem, der betaler for deres studier lige nu. Og partiet lovede at genoprette studietilskud til unge, økonomisk trængte studerende samt boligtilskud for unge, som er blevet skåret i de seneste år af den konservative regering.
Læs også

Derudover er der den detalje, at meningsmålinger i weekenden viste, at alle de potentielle kandidater vil gøre det mindre sandsynligt, at vælgerne vil stemme konservativt.

F.eks. sagde 31 procent af vælgerne, at det var mindre sandsynligt, at de ville stemme på partiet, hvis favoritten Boris Johnson var formand, mens kun 23 procent sagde, at det i så fald var mere sandsynligt, at de ville støtte partiet.

At Theresa May i går overlevede den første af mange forhindringer – et møde med den magtfulde 1922-komité – viser, at det passer partiet godt at lade hende sidde ved roret lidt endnu. Men kun indtil et mere gunstigt tidspunkt indfinder sig.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel

Never on both counts - i hvert fald ikke i overskuelig fremtid.

Så sent som maj 2011 stemte briterne NEJ til en mindre moderation af det gældende valg i enkeltmandskredse.

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Det kunne være spændende, hvis du vil skrive en uddybende artikel om virkningen på Stormont af, at The Democratic Unionist Party går ind som støtteparti for regeringen i Westminster Palace.

Konkret tænker jeg på, at The Good Friday Agreement forudsætter regeringsmagten i Nordirland delt mellem de 2 største partier, hvilket p.t. er DUP & Sinn Fein. Hvis de 2 største partier ikke kan blive enige om denne deling af regeringsmagten skal regeringen i Westminster fungere som i første omgang honest broker mellem de 2 parter og i anden omgang egentlig regering for Nordirland ved Direct Rule; men det bliver mere end bøvlet, når den ene part samtidig er støtteparti for mægleren, den britiske regering.

Jeg kan sagtens smile lidt over Theresa Mays forventelige problemer med at forene synspunkter fra Arlene Foster, DUP's leder og Ruth Davidson, leder af de skotske konservative. Men smilet stivner fuldstændigt, når jeg tænker på de frygtelige kræfter, der kan blive udløst i Nordirland, hvis The Good Friday Agreement bliver underkendt.

Den britiske regering leger med ilden.

Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Udviklingen i Nordirland er også min bekymring. Hørte i P1 at DUP havde krav om, at de igen måtte gå gennem de katolske bydel i deres marcher . Tidligere har disse marcher givet megen optøjer og ballade.
Ligeledes er det lidt "sjovt" at IRA altid fremhæves for terrorhandlinger mv. når de protestantiske bevægelser har lige så mange mord mv. på samvittigheden.

Henrik L Nielsen

Dorthe Sørensen

Protestanterne slog ikke lige så mange ihjel. Faktisk slog IRA dobbelt så mange ihjel som protestanterne og næsten seks gange så mange som de brittiske sikkerhedsstyrker.
Men de var/er ligeså bindegale. Og DUP i regering boder ikke godt for freden.

Dorte Sørensen

Henrik L Nielsen
Jeg har ikke tal på antal dræbte, men fra beretninger osv. var de protestantiske bevægelser absolut ikke ENGLE. Derudover havde IRA vel også mere at kæmpe for end protestanterne, - som over tid var flyttet over til Irland. IRA ville genforenes med Irland og protestanterne ville forblive som en del af England.

Henrik L Nielsen

Det har du ret i. De var lige tossede. Og sikkerhedsstyrker var også bindegale.

IRA stod bag 2058 drab, loyalisterne 1027, brittiske sikkerhedsstyrker 363. Ialt 3532 og resten var af ukendte bagmænd eller mindre grupper så som irske sikkerhedsstyrker. Og ira dræbte 1114 sikkerhedsstyrkerblev dræbt. Heraf var 1841 civilister.
Loyalisterne dræbte 48% af de civile ofre, IRA 39% og Britiske styrker 10%. Resten uden kendt eller mindre gruppe.
Derudover var mindst 47,500 person såret

Problemet med Mays alliance er at man nu risikerer at fredsaftalen afskrives og det her idioti genoptages.

Henrik L Nielsen

Der er noget rod iovenstående. Fangede det ikke på den lille skrive flade. Fra "ira a dræbte 1114" slet alt ned til først punktum. Beklager. Gid vi kunne redigere, bare i fem minutter.