Theresa May tog en chance – og tabte

LONDON – Torsdagens britiske valg gav ikke premierminister Theresa May det styrkede mandat til at gennemføre en hård brexit, som hun udtrykkeligt bad briterne om, da hun udskrev lynvalg den 18. april. Tværtimod endte hendes konservative parti med at miste 12 mandater og dermed det lille flertal, hendes forgænger, David Cameron, overraskende sikrede i 2015.

Selv om Theresa May i går erklærede, at hun agter at fortsætte som premierminister for en mindetalsregering med støtte fra det nordirske Demokratiske Unionist Parti, DUP, betyder valgresultatet, at det hurtigt kan vise sig meget svært for May at blive siddende som leder af det konservative parti.

Det vurderer blandt andre Anand Menon, professor i europæisk politik og udenrigspolitik ved King’s College London. Han mener, at Det Konservative Parti vil vise sig skånelsesløst.

»De Konservative bakkede op om Theresa May, selv om mange var uenige med hende om Brexit. Mange mente, at det indre marked var en rød linje. De støttede hende, så længe hun kunne sælge sig selv som en vinder. Det kan hun ikke længere, og det var den eneste grund til, at mange støttede hende,« siger han.

Spørgsmålet er, om De Konservative i givet fald kan og vil vente med at give May sparket. Partiet har ry for nådesløst at skille sig af med upopulære ledere, og allerede i løbet af valgnatten begyndte Brexit-frontfiguren Boris Johnson at røre på sig, og bookmakernes odds for, at han bliver partiets næste leder, faldt dramatisk.

I går morges mødtes nyvalgte konservative parlamentarikere – ifølge The Independent og andre britiske medier – for at konsultere hinanden angående mulige formandsnavne og timing.

Flere konservative parlamentarikere lagde ikke skjul på, at de mener, at Theresa May selv bør tage ansvar for en katastrofal valgkamp.

»Der ser skidt ud. Hun befinder sig i en meget svær position. Hun er nu naturligvis nødt til at overveje sin position,« sagde Anna Soubry til BBC.

Tidligere undervisningsminister Nicky Morgan mener, at May bør blive på posten og påbegynde Brexit-forhandlingerne, men adspurgt, om hun fortsat har tiltro til Theresa Mays lederskab, svarer hun:

»Jeg synes, at Theresa May er en kompetent og en yderst egnet premierminister og leder for Det Konservative Parti, men det har tydeligvis været et fejlskøn fra starten at tro, at De Konservative ville få en storsejr. Det skete ikke, og vi må undersøge hvorfor.«

Matthew Goodwin vurderer, at Theresa May kan få lov til at blive et stykke tid og »påbegynde Brexit-forhandlingerne om 11 dage«, mens Tim Bale, professor i politik ved Queen Mary, University of London, tror, at »Theresa May må gå«, men påpeger, at »det vil være svært at erstatte en leder, lige før begyndelsen på EU-forhandlingerne.«

Nyvalg og blød brexit?

Valgresultatet betyder ikke kun, at en konservativ regering vil få uhyre svært ved at regere, men også at det bliver vanskeligt at få Brexit igennem parlamentet. Og af den grund mener iagttagerne, at der er stor risiko for, at briterne vil skulle til valg igen inden alt for længe.

»Jeg tror, det er uundgåeligt, at vi vil ende med et nyt valg,« vurderer Cordelia Hay, research-direktør for Britain Thinks.

Tim Bale, professor i politik ved Queen Mary, University of London, er enig.

»Det er svært at se, hvordan De Konservative kan forme en holdbar koalition,« siger Tim Bale og tilføjer, at det »er muligt, at vi er tilbage om seks måneder«.

Tidligere UKIP-formand Nigel Farage vurderede også på valgnatten, at Brexit ikke længere var sikker, og andre iagttagere er enige i, at valgresultatet meget vel kan påvirke i hvert fald hvilken type Brexit, det ender med.

»May har lovet den hårdeste hårde Brexit. Jeg tror ikke, at det faktisk var, hvad et flertal af vælgerne ønskede, og der er dem i hendes eget parti, der mener, at Brexit ikke bør handle om immigration, men mere om suverænitet. Jeg kan se disse stemmer inden for Tory-partiet, der har været stille indtil nu, sige: Vi ønskede faktisk ikke denne hårde Brexit, så det kan ende med en mindre hård Brexit,« siger professor Simon Hix fra LSE’s Europa-afdeling.

Anand Menon er enig:

»Det er meget muligt, at vi ender med en konservativ regering, der må gennemføre en meget anderledes Brexit end den, som May unilateralt har påduttet landet. Det er muligt, at vi nu får en ordentlig Brexit-debat,« siger han.

Krav fra Nordirland

Trods det ringe valgresultat skal Theresa May og hendes konservative parti forsøge at finde en politisk vej frem sammen med det nordirske demokratiske parti, DUP. Det er der foreløbig opbakning til blandt hendes partifæller.

Nicky Morgan sagde således til BBC, efter valgresultatet lå klar fredag – og efter at det stod klart, at De Konservative vil være afhængige af støtte fra DUP – at »resultatet åbenlyst hverken blev det, som hun eller nogen af os andre havde håbet på«.

»Og det vil gøre livet svært, men jeg synes at hun skal fortsætte. Hun har som premierminister til opgave at se, om hun kan danne en regering. Folk ønsker klarhed om det politiske lederskab; vi har de meget vigtige Brexit-forhandlinger, der begynder om 11 dage,« siger Morgan.

Når de nordirske unionister ønsker at være støtteparti for De Konservative, handler det om at holde Labour, og især partiets leder, Jeremy Corbyn, fra magten, siger en kilde i partiet ifølge det britiske dagblad Guardian.

»Vi ønsker, at der skal dannes en regering – og vi har samarbejdet fint med May. Alternativet kan ikke tolereres. For så længe Corbyn er leder for Labour, vil vi sikre, at premierministeren er fra De Konservative.«

Nigel Dodds, der blev genvalgt for DUP i det nordlige Belfast, slår dog fast, at det naturligvis ikke kun handler om at holde Labour fra fedtefadet. DUP har nemlig selv et markant ønske i forhold til Brexit-forhandlingerne, og det er, at Nordirland ikke forsøger at få en særstatus indenfor EU-samarbejdet, som eksempelvis skotterne har talt om.

Det er et ønske, som det nordirske uafhængighedsparti, Sinn Féin, har fremsat, men som DUP er modstander af, da de frygter, at det vil føre til en de facto-genforening med Irland.

»Med hensyn til kravet om særstatus inden for den Europæiske Union, nej! Det ville skabe toldmure og barrierer mellem Nordirland og vores absolut største marked, som er det resterende Storbritannien,« siger Nigel Dodds ifølge Guardian.

Sinn Fein ønsker netop særstatus for at blive fritaget fra eventuelle forskellige på toldrater mellem Nordirland og Irland efter Brexit, der vil kræve en form for fysisk grænsekontrol.

Ifølge Tony Blairs forhenværende stabschef, Jonathan Powell, der var involveret i forhandlingerne op til indgåelsen af Langfredagsfredsaftalen i Nordirland, vil en pagt mellem De Konservative og DUP være ensbetydende med, at den britiske regering ikke længere er neutral i forhold til konflikten.

»Hvis vi tager side, hvordan i alverden vil vi så kunne mægle mellem unionisterne og nationalisterne,« spørger Powell i et interview med Sky News.

»Vi har en politisk krise deroppe. Vil vi virkelig forværre den politiske krise, bare for at regeringen kan vakle videre?«

Konsekvensen af DUP's rolle som støtteparti for Mays mindretalsregering kan derved skabe grobund for nye uoverensstemmelser mellem parterne i Nordirland.