Kommentar
Læsetid: 6 min.

Trump er forelsket i en forældet drøm

USA’s præsident siger, at han elsker USA’s kulmine- og industriarbejdere. De næsten tre mio. ansatte i den grønne energisektor lader ham tilsyneladende iskold. Trumps økonomiske og jobmæssige argumenter mod Paris-aftalen savner enhver dokumentation
Donald Trump vil bringe kulindustrien tilbage til ære og værdighed med nye job og har allerede taget skridt via præsidentielle dekreter mod at bane vejen for sektorens opblomstring – blandt andet i februar, hvor han også mødte enkelte arbejdere.

Donald Trump vil bringe kulindustrien tilbage til ære og værdighed med nye job og har allerede taget skridt via præsidentielle dekreter mod at bane vejen for sektorens opblomstring – blandt andet i februar, hvor han også mødte enkelte arbejdere.

Ron Sachs

Udland
3. juni 2017

»Jeg elsker tilfældigvis kulminearbejderne,« sagde USA’s præsident, da han torsdag gav meddelelsen om USA’s udtræden af klimaaftalen fra Paris.

At Paris-aftalen blokerer for kulindustriens vækst og vil reducere beskæftigelsen i den amerikanske kulindustri med 86 pct. over de kommende knap 25 år, var et af Donald Trumps centrale argumenter for at trække USA ud af det globale klimaarbejde.

Han vil bringe kulindustrien tilbage til ære og værdighed med nye job og har allerede taget skridt via præsidentielle dekreter mod at bane vejen for sektorens opblomstring. Trump oplyste, at »minerne er begyndt at åbne«, og at han selv er inviteret til »en stor åbning om to uger (…) en stor åbning af en splinterny mine«.

Trump navngav ikke den konkrete kulmine, men CNN mener, det må dreje sig om Acosta-minen i Pennsylvania, som er sat til åbning den 8. juni, og hvortil præsidenten vitterlig er inviteret.

Og det er korrekt, at den vil skabe nye job for minearbejdere, oplyser selskabet bag, Corsa Coal, til netmediet The Daily Caller. 70-100 job.

Så der er et stykke vej igen for præsidenten, hvis han vil vende den udvikling gennem 100 år, der har reduceret antallet af beskæftigede i kulminerne fra godt 800.000 omkring 1920 til i dag under 74.000. Bare de seneste fem år er over 58.000 job forsvundet. Alt sammen inden Paris-aftalen trådte i kraft.

Det billede, præsident Trump tegnede under sin tale torsdag, er ifølge fagfolk både forkert og for enøjet. Det er forkert at påstå, at Paris-aftalen vil koste USA millioner af job i industrien – herunder kulminejob – og det er for enøjet kun at fokusere på job, der forsvinder i kraft af en grøn omstilling.

Hvor er, spørger kritikerne, præsidentens blik for de nye job, der opstår som følge af en omstilling? Og hvor er hans bekymring for de grønne job, der kan forsvinde, hvis omstillingen nu bremses, og USA vender tilbage til prioritering af de fossile energikilder?

Grønne energijob, der er i fare efter USA’s udtræden af Paris-aftalen

Den begyndende omstilling til grøn energi har allerede skabt over en million af arbejdspladser i USA.

Kortet viser, hvor mange job der er skabt inden for sol, vind og energieffektivisering i de stater, Donald Trump vandt ved valget i november – sammenlagt næsten 1,3 mio. arbejdspladser. Dertil kommer over tre millioner afledede job i hele USA.

Kilde: US Department of Energy/Hjemmesiden We love climate Scientists (610199)

Dokumentation gennemhullet

»At efterleve betingelserne i Paris-aftalen og de byrdefulde restriktioner, den har pålagt USA, kan koste Amerika så meget som 2,7 millioner tabte arbejdspladser i 2025« og hele »6,5 mio. tabte industrijob i 2040,« sagde Trump.

Tallene er baseret på en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet National Economic Research Associates (NERA) på bestilling af det amerikanske handelskammer og American Council for Capital Formation, en lobbyorganisation, der er skeptisk over for klimapolitik og arbejder for eksport af fossil energi fra USA. Rapporten hævder også, at Paris-aftalen over tid kan koste USA et BNP-tab på tre billioner dollar – en sum Trump nævnte i talen.

NERA-rapporten er imidlertid blevet kritiseret af fagøkonomer i ugen op til præsidentens brug af den.

Professor i økonomi og miljøstudier ved Wesleyan University Gary Yohe gør f.eks. opmærksom på, at NERA’s model antager, at de centrale sektorer i amerikansk erhvervsliv intet foretager sig for at tilpasse sig eller drage fordel af en klimapolitik i tråd med Paris-aftalen.

Så i rapportens fremtidsscenarie er der ingen, der ser mulighederne i at investere i bl.a. vedvarende energi og dermed tjene penge, skabe job og løfte USA’s BNP. Klimapolitikken og Paris-aftalen betyder i NERA-rapporten kun, at investeringer skrumper, og at job derfor forsvinder.

Sådan er virkeligheden ikke, anfører Gary Yohe og henviser til de senere års faktisk udvikling.

»USA’s CO2-udledninger er faldet med 14 pct. siden 2006, en periode hvor arbejdsløshedsprocenten samtidig faldt fra næsten ni pct. til omkring 4,4 pct., mens den årlige BNP-vækstrate kravlede op til det historiske normalniveau på 1,5-2 pct.,« skriver professor Yohe i en kritisk gennemgang hos forskernetværket Climatefeedback.

Han nævner også, at Californiens klimapolitik har betydet et fald i statens CO2-udledninger på næsten otte pct. siden 2008, men samtidig en indtjening via et CO2-kvoteprogram på fire mia. dollar, der er blevet brugt til investering og jobskabelse i den grønne energisektor.

»I samme periode er Californiens BNP øget med næsten 10 pct.,« oplyser Gary Yohe.

Miljøøkonomen Kenneth Gillingham, Yale University, påpeger, at rapporten for det første opererer med nogle tilfældige og hypotetiske tiltag for at leve op til Paris-aftalen.

»Man kan let modellere andre tiltag med langt lavere omkostninger.«

»For det andet medtager modelstudiet kun omkostninger. Fordelene ved at afværge klimaændringer (stigende have, voldsommere storme, større spredning af sygdomme osv.) ignoreres totalt. Nettoomkostningerne ved (klima)politikken ville vise sig at blive helt anderledes, sandsynligvis endda positive,« skriver Kenneth Gillingham.

Flest grønne job

Så Donald Trumps belæg for at tale om store jobmæssige og økonomiske tab for USA ved at forblive i Paris-aftalen er uden troværdig dokumentation. Til gengæld er præsidenten fuldstændig tavs om både omkostningerne for USA ved forstærkede klimaændringer – måske fordi Trump ikke anerkender dem – og de mange nye job og indtægtskilder fra en grøn industri.

En rapport fra det amerikanske energiministerium om beskæftigelse i energisektoren, US Energy and Employment Report 2017, fortæller, at der i dag er 476.000 job i den amerikanske sol- og vind-sektor, 130.000 job inden for bioenergi plus 2,2 mio. i sektorer, der beskæftiger sig med energieffektivisering. Sammenlagt altså godt 2,8 mio. job – et tal, der vokser.

Til sammenligning er der ifølge ministeriet 468.000 personer beskæftiget med udvinding af kul, olie og gas. Medregner man ansatte på de fossile kraftværker, bliver der tale om i alt én mio. ansatte i den fossile sektor.

Mens Donald Trump er så bekymret for den sidstnævnte gruppe, at han forlader Paris-aftalen for at beskytte den, er den første – væsentlig større – gruppe af arbejdspladser usynlig for den amerikanske præsident. Trump »elsker« ifølge torsdagens tale amerikanske arbejdere, men han er åbenbart mere præsident for nogle arbejdere end for andre.

Giv kulminearbejderne en god pension

Præsidentens vision om at skabe vækst og arbejdspladser i kulindustrien ved at sløjfe Barack Obamas klimapolitik og forlade Paris-aftalen er uden realisme. Det dokumenteres bl.a. i en større analyse fra Center on Global Energy Policy, Columbia University fra april i år, Can Coal Make Comeback?

Rapporten fastslår, at »mere end halvdelen af faldet i de amerikanske kulselskabers indtjening i tiden 2011-15 skyldes internationale faktorer«, altså bl.a. noget der handler om den internationale trend bort fra kul, som Trump næppe kan påvirke.

»At gennemføre samtlige tiltag i præsident Trumps præsidentielle dekret om at rulle Obama-tidens miljøregulering tilbage kan bremse den seneste tids fald i USA’s kulforbrug, men kun hvis naturgasprisen stiger i fremtiden,« påpeger rapporten med henvisning til, at det er billig naturgas snarere end klimapolitik, der p.t. udkonkurrerer kul.

»Hvis naturgaspriserne forbliver på eller nær det nuværende niveau, eller hvis prisen på vedvarende energi falder hurtigere end ventet, så vil USA’s kulforbrug blive ved at falde, trods Trumps aggressive tilbagerulning af Obama-tidens regulering.«

Uanset hvad forventer rapporten en beskæftigelse i kulsektoren om 10 og 15 år, der er »lavere end noget USA har oplevet før 2015.«

Anbefalingen til præsidenten er derfor, at han bør fokusere på at sikre kulminearbejdere gode pensions- og sundhedsordninger frem for at demontere miljøpolitikken.

Intet tyder efter torsdagen på, at USA’s præsident i sit selvskabte univers lytter til den slags.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Trump er jo faktaresistent. Ligegyldigt hvilke argumenter der bliver lagt på bordet bliver de afvist. Om det så bliver sikkerhedspolitikken der i sidste ende kommer til at koste ham livet bliver spændende. Men job i kulsektoren bliver mere end tvivlsomt. Men mon ikke hans forkrampede forsøg skyldes parløbet med Koch brødrene, der har finansieret hans valgkamp.
Det ulige møde med Merkel viste klart hans underlegenhed. En stor dum mand og en lille kvinde der intelligent mæssigt er ham overlegen.
Den nuværende splittelse der er imellem europas lande vil blive ændret efter Trump. Vi behøver hinanden mere når U.S.A. ikke længere ønsker at tilhøre Europa aksen. Vi må klare os selv og det samme må Trump.

Per Klüver, john andy houbo Pedersen, Randi Christiansen, Kim Strøh, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Vibeke Rasmussen, Erik Jakobsen, John Drage Thomsen, Ivan Breinholt Leth, Bjarne Bisgaard Jensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

R skriver ikke Søren Lystlund.
Trump er fortidens mand. Han drømmer om John Wayne og den stærke mand, ikke nutidens metroseksuelle mænd, som han faktisk selv tilhører. Men fortiden fornemmes præsent, med alle verdens despoter. Mange i den vestlige verden har ladet sig besnakke af despoterne med drømmen om den stor mand, der kan rydde op i verden for dem. Demokratiet afstedkommer ikke kæft, trit og retning, for her kan alle mene hvad de vil, indenfor visse grænser. Det er noget rod synes nationalisterne, heriblandt entertaineren Trump. Trump kommer ikke til at skabe arbejdspladser i kulindustrien, den er automatiseret og alt godt for det. Skal man genskabe nye industrier, hvor arbejderne dør af stenlunger og klimaet forgår?

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Koch brødrene, der har finansieret hans valgkamp."

Præcisering: De to mest kendte af Koch-brødrene, Charles og David, ønskede faktisk ikke at støtte kandidat-Trump, men gav til gengæld så meget mere til "down-ticket"-kandidaters valgkampe.

Deres indflydelse, også hvad angår energi-området, er dog stadigvæk stor. Fx kunne The Guardian allerede i december 2016 fortælle om brødrenes og andre i deres sfære af mil- og billionærers indflydelse på, og tilfredshed med, valg af kabinetsmedlemmer:

"The Koch network, which says it spent about $250m this election cycle on politics and policy efforts, comprises several hundred donors who help underwrite numerous free-market, small-government advocacy groups. The network is spearheaded by Charles and David Koch, the libertarian-leaning brothers who control the $115bn-a-year energy and industrial behemoth Koch Industries."

Vicepræsidenten og den eventuelle afløser på præsidentposten, skulle Donald Trump blive "vippet af pinden", Mike Pence derimod er bedste venner med brødrene.

I øvrigt, som Vox minder om:

"… this isn’t just a story about Trump — it’s a story about the Republican Party and the conservative movement, which has adopted a rock-solid, widespread consensus in opposition to any serious action aimed at the US reducing carbon emissions. This has become a bedrock belief of the modern GOP."

"… many institutional actors within the GOP and the conservative movement — from members of Congress (including the Senate majority leader) to think tanks to activist groups to media outlets to conservative donors (including many with fossil fuel wealth) — strongly support this move and have in fact been urging Trump to make it."

Per Klüver, Torben Skov, Randi Christiansen, Anders Graae, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er vel nostalgi.
Nostalgi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Pige med gammel dukke og dukkevogn, der er ca. 50 år gammel, foto fra august 2010.
Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Det bruges om at længes efter noget tabt, forsvundet eller bare gamle dage. De græske ord henviser til "smerten en syg person føler, fordi han ønsker at vende tilbage til sit land, og frygten for aldrig at se det igen." Det blev beskrevet som en sygdomstilstand, en form for melankoli, i nyere tid, og kom for at være et vigtigt emne i romantikken.

En nostalgisk person eller nostalgiker er en person med hang i nostalgi. Fx kan vedkommende bruge lang tid på at tale om sin fortid eller tabte ungdom, som kan virke ligegyldig for de tilhørende.

Krigsveteraner fra den amerikanske borgerkrig, som formodentlig led af, hvad vi i dag skulle kalde "posttraumatisk stress-syndrom" (PTSD) fik diagnosen "Nostalgi". En glidning i ordets betydning gjorde, at udtrykket kort efter betegnede længslen efter en uskyldig barndom.

Immanuel Kant var den første, som hævdede, at nostalgien var en længsel efter et "da" snarere end et "nu". Det er i denne moderne betydning, at ordet oftest anvendes i dag.

Nostalgi er i dag desuden et begreb om mode og form, og de fleste har det med at blande det sammen med retro.

Søren Jacobsen

Når man tænker på Trump, så er det vigtigt at tænke på, hvem der gjorde det muligt at han overhovedet kunne vinde præsident embedet i USA. Det ville Trump ALDRIG have opnået uden Stephen K. Bannon som strateg. Når det så er sagt, er det vigtigt at tænke på hvad det er Stephen K. Bannon har som målsætning for sine handlinger sammen med Trump. Og her er svaret helt entydig. Make America great again. Uanset midler og omkostninger. Kun målet har betydning. Metoden til at opnå dette er den sædvanlige med at sprede tvivl og misinformation som en anden tryllekunstner, der afleder publikums opmærksomhed mens trylleriet udføres. Det kan godt på overfladen se ud som om Trump handler irrationel med hans udmeldinger om klima, Eu, Putin og meget andet. Men der ligger en bagvedliggende strategi om at genoprette USA som en dominerende magtfaktor i verden igen.

Og det helt uden hensyn til konsekvenserne for resten af verden.

Søren Jacobsen

Trump opsøgte Stephen K. Bannon i 2011 fordi han havde brug for et godt råd: Hvordan bliver jeg præsident?

Randi Christiansen

Trumps image som dygtig forretningsmand er med udtræden af paris aftalen forduftet som dug for solen. Farvel trump, du bliver en tragikomisk parentes i historien, men da det ser ud til, at din dumhed foranlediger resten af verden til at arbejde mere sammen, har den vel været godt for noget ... ?

Michael Kongstad Nielsen, Kim Houmøller, Torben Skov og john andy houbo Pedersen anbefalede denne kommentar