Læsetid: 4 min.

Trump har trukket USA ud af Paris-aftalen, men Californien kører sin helt egen klimapolitik

USA’s største delstat inspirerer med sin ambitiøse omstilling til vedvarende energi andre amerikanske stater og storbyer til at opfylde Paris-aftalens reduktionsmål. I 2045 vil al fossil energi være ude af billedet i Californien. Statens ledere lover at gå til domstolene, hvis Trump-regeringen prøver at undergrave omstillingen
Installatører fra California Green Design installerer solpaneler på et tag i Glendale, Californien. USA’s største delstat satser på en meget ambitiøs omstilling til grøn energi.

Installatører fra California Green Design installerer solpaneler på et tag i Glendale, Californien. USA’s største delstat satser på en meget ambitiøs omstilling til grøn energi.

Reed Saxon

2. juni 2017

Få timer efter kilder i Det Hvide Hus onsdag forudsagde, at præsident Donald Trump ville trække USA ud af Paris-aftalen, vedtog Californien en klimalov, der lægger en stik modsat kurs for landets største delstat og verdens sjettestørste økonomi.

Californiens ambitiøse satsning på omstilling til vedvarende energikilder har allerede inspireret andre delstater og byer til at starte lignende lokale initiativer. Det vil sandsynligvis tage brodden af de mest ødelæggende virkninger af Trump-regeringens klimafjendlige politik og USA’s udtræden af FN’s internationale klimaaftale fra 2015.

Californien vejer tungt i den nationale økonomi som USA’s største delstat med 39 mio. indbyggere og et BNP på 2.400 mia. dollar.

Den demokratiske guvernør, Jerry Brown, mener, at de negative virkninger af USA’s udmelding bliver begrænsede.

»Fremdriften går i den modsatte retning. Selv republikanere her i vores parlament er begyndt at tage klimaforandringer alvorligt. Det paradoksale er, at Trump med sin politik udskammer klimabenægtere så meget, at han faktisk giver en saltvandsindsprøjtning til den bevægelse, han foregiver at undergrave med sin politik,« siger guvernør Brown i et interview med Politico.com.

Guvernøren har ikke i sinde at tie og undlade at gøre modstand. I dag rejser han til Kina for at deltage i en international klimakonference, der bl.a. vil diskutere en global udbredelse af kvotehandel med CO2 gennem byer og delstater.

Californien har i en årrække opbygget et kvotesystem, der vil bidrage væsentligt til delstatens overgang fra fossile til vedvarende energikilder.

I 2016 var Kina det land i verden, der investerede mest i vedvarende energi.
Læs også

Delstaten har sendt en gruppe eksperter, der taler flydende mandarin, til Kina for at bistå med opbygningen af kvotesystemer for handel med CO2.

»Hvis det bliver nødvendigt, vil Californien indgå en bilateral samarbejdsaftale om klimaet med Kina,« siger Brown til BBC News.

Han planlægger også at deltage i FN’s anden opfølgningskonference til Paris-aftalen i Bonn dette efterår som en tilkendegivelse af, at USA stadig vil være repræsenteret.

Trumps farlige modstander

Californiens ambitiøse omstilling til en økonomi baseret 100 pct. på vedvarende energikilder i 2045 har været undervejs i længere tid. Men det er ikke et tilfælde, at Brown og senatsleder Kevin De Léon fik fremskyndt afstemningen om den nye lov til onsdag.

Californien er siden præsident Trumps overtagelse af magten i Washington, D.C. i januar trådt i karakter som hans vigtigste nationale udfordrer og potentielt farligste politiske modstander.

Det er ikke alene i klima- og miljøpolitik, at delstatens og forbundsstatens veje skilles. I april vedtog det Demokratiske flertal i Californiens parlament en lov, der forbyder delstatens og byernes politimyndigheder at give de føderale immigrationsmyndigheder en hjælpende hånd med at arrestere og deportere dokumentløse indvandrere.

Guvernør Brown og de Demokratiske partiledere har bebudet, at de vil gå til domstolene, hvis forbundsstaten skulle søge at hindre Californien i at føre sin egen klimapolitik og straffe staten for at nægte at assistere med deportationer.

Justitsminister Jeff Sessions har truet delstater og byer, der skulle give ly til dokumentløse, med at blokere for udbetalingen af føderale bloktilskud til skoler, social bistand og sygesikring.

Trump-regeringen kan derimod udøve ringe modstand mod Californiens omstilling til en energipolitik, der udelukkende hviler på vedvarende energikilder som sol- og vindkraft.

Internationale forhandlere, bl.a. FN’s klimachef Christiana Figueres, og FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon, fejrer vedtagelsen af Paris-aftalen med Frankrigs daværende præsident, Francois Hollande. Den proces, Paris-mødet satte i gang, vil ifølge Connie Hedegaard ikke standse, selvom USA trækker sig fra aftalen.
Læs også

Den eneste knast er de strenge regler, Californien indførte i 1970’erne for udledning af bilers udstødningsgas. Disse krav er gennem årene blevet strammet og har været en konstant gene for amerikansk bilindustri, der foretrækker at fabrikere biler efter en landsdækkende standard for benzinøkonomi.

Californien modtog dispensation til at sætte sine egne regler for udstødningsgas af præsident Richard Nixons miljøagentur. Begrundelsen var den voldsomme smog fra biler, der havde lagt sig over storbyer som Los Angeles, San Diego og San Francisco i 1970’erne.

Til domstolene

Nu er smoggen stort set væk. Derfor har bilindustrien opfordret Trump-regeringen til at ophæve Californiens dispensation til at sætte sine egne regler for benzinøkonomi. I mellemtiden har over et dusin andre delstater fulgt Californiens eksempel.

Godt og vel en tredjedel af den amerikanske bilpark er underlagt en strengere standard end den føderale.

Trumps miljøminister Scott Pruitt har bebudet, at Californien og andre delstater inden længe vil få frataget dispensationen. Et sådant skridt vil være i modstrid med det republikanske partis traditionelle ideologiske overbevisning om, at så mange politiske beslutninger som muligt skal lægges ud til delstaterne.

Hertil svarer Pruitt, at Californien ikke har lovmæssig hjemmel til at tvinge andre delstater til at følge dets stramme benzinøkonomiske regler. Bilkoncerner har i vid udstrækning følt sig tvunget til at fremstille biler, der lever op til Californiens krav, fordi delstatens bilpark er så stor.

Men i et interview på National Public Radio i denne uge bebudede Californiens senatsleder De Léon, at staten vil gå til domstolene, hvis Trump-regeringen skulle tilbagekalde dispensationen. »Vi er overbevist om at vinde den sag,« sagde han.

Californiens omstillingsplan er gigantisk og skønnes i en overgangsperiode at ville fordyre forbrugeres og industrivirksomheders udgifter til energi. Målene er mere ambitiøse end i noget enkelt land, herunder Danmark.

I 2015 var der stor klimademonstration i København forud for klimakonferencen i Paris. Lørdag løber Folkets Klimamarch af stablen for anden gang.
Læs også

I 2015 udgjorde vedvarende energi kun 20 pct. af olie og naturgaskraftværkers produktion. Den andel skulle oprindelig stige til 50 pct. i 2030, men loven vedtaget onsdag sigter mod 60 pct. I 2045 skal alle kraftværkers produktion bero på vedvarende energikilder og hele bilparken være udskiftet med elbiler. På det tidspunkt vil der efter planen ingen benzinstationer være i staten.

Det massive omstillingsprogram kræver betydelige subsidier. Udvikling og produktion af elbiler modtager statsstøtte. Det samme gør opførelsen af boligejendomme med lav husleje nær offentlige transportmidler. Der skal desuden bygges et højhastighedstog langs Stillehavskysten.

Den eneste anden delstat med et lignende ambitionsniveau er Barack Obamas fødestat Hawaii. Men andre vil utvivlsomt følge efter. 25 amerikanske byer har forpligtet sig til at være fossilfrie inden 2050, herunder New York, og listen vokser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer