Læsetid: 5 min.

De unge og andre sofavælgere mødte op

Jeremy Corbyns Labour-parti fik ikke færre end 40 procent af stemmerne ved torsdagens parlamentsvalg. På dagen for valgudskrivelsen havde meningsmålingerne ellers blot forudset 25 procent. Hovedårsagen ser ud til at være en tårnhøj valgdeltagelse blandt de unge
Modsat De Konservatives valgprogram havde Labour også langt mere at tilbyde de unge. Bl.a. lovede partiet i sit valgprogram at sløjfe brugerbetalingen på universiteterne og sågar finde en løsning for dem, der betaler for deres studier lige nu. Og partiet lovede at genoprette studietilskud til unge, økonomisk trængte studerende samt boligtilskud for unge, som er blevet skåret i de seneste år af den konservative regering.

Modsat De Konservatives valgprogram havde Labour også langt mere at tilbyde de unge. Bl.a. lovede partiet i sit valgprogram at sløjfe brugerbetalingen på universiteterne og sågar finde en løsning for dem, der betaler for deres studier lige nu. Og partiet lovede at genoprette studietilskud til unge, økonomisk trængte studerende samt boligtilskud for unge, som er blevet skåret i de seneste år af den konservative regering.

Frank Augstein

10. juni 2017

LONDON – Aldrig har et nederlag smagt så sødt. For selv om det endelige valgresultat efter torsdagens britiske parlamentsvalg betyder, at de konservative bliver parlamentets største parti med Labour på andenpladsen – 60 mandater fra et flertal – var resultatet ikke desto mindre en kæmpesejr for Labour-formand Jeremy Corbyn.

Selv om det ikke lykkedes partiet at indhente de konservative, der endte på 42,4 procent af stemmerne, gik Labour 9,5 procentpoint frem sammenlignet med 2015-valget; det kaprede adskillige kredse fra de konservative og har ikke mindst frarøvet Theresa May et flertal. Og med 40 procent af alle stemmer ligger valgresultatet næsten på linje med Tony Blairs jordskredsvalg i 2001, hvor Labour fik 40,7 procent af stemmerne og et flertal på 167 mandater.

Så det var en overordentlig tilfreds Labour-formand, der fredag morgen hævdede, at det står »temmelig klart, hvem der vandt dette valg« og tilmed erklærede sig parat til at tjene landet.

Spørgsmålet, iagttagere stiller sig selv dagen derpå, er dog først og fremmest: Hvem var det, der sikrede Labour det imponerende valg?

Ifølge de første analyser ser svaret ud til først og fremmest at være: de unge. Selv om den endelige valgdeltagelse endnu ikke er udregnet, forlyder det, at hele 72 procent af de unge mellem 18 og 24 år  mødte frem for at afgive deres stemme. Ifølge Sky News er valgdeltagelsen for de unge 66,4 procent, men ligegyldig hvilket tal, der viser sig korrekt, er det en enorm fremgang fra de 43 procent, der mødte op i 2015.

Selv om Theresa May i går erklærede, at hun agter at fortsætte som premierminister for en mindretalsregering med støtte fra det nordirske Demokratiske Unionist Parti, DUP, betyder valgresultatet, at det hurtigt kan vise sig meget svært for May at blive siddende som leder af det konservative parti.
Læs også

David Aaronovitch, klummeskribent for The Times, kalder stigningen i opbakningen til Labour for »de unge Remain-tilhængeres hævn« og mener, at valgkredsen Canterbury er »2017-valget i en nøddeskal«.

»Canterbury har aldrig nogensinde i mands minde været andet end Tory,« skriver han om universitetsbyen med over 20.000 studerende, hvoraf 73 procent stemte for Remain ved EU-afstemningen. Som konsekvens er Canterbury nu en Labour-kreds.

»Labour tilbød dem håb og lindring fra de konservatives snæversynede, kopierede og nationalistiske verdenssyn. I stedet for at blive hjemme, som nogle valgeksperter havde antaget, at de ville, mødte de op. Sandsynligvis gjorde de dét, de fortrød, at de ikke havde gjort sidste sommer,« tilføjer Aaronovitch med henvisning til den lave valgdeltagelse blandt unge i EU-afstemningen, der kan have påvirket resultatet.

Farvel til regelbogen

Det er en analyse, som Tim Bale, professor i politik på Queen Mary, University of London, er enig i, og han mener, at det betyder, »at regelbogen et stykke hen ad vejen nu kan rives i stykker«.

»Vi er blevet vant til at fortælle vores studerende, at det parti, der har størst opbakning på de enkelte politiske områder og den mest populære leder, vinder. Og at unge ikke møder op og stemmer. Men det vil vi nu blive nødt til at kigge på igen, for den eneste forklaring på resultatet må være, at det er lykkedes Corbyn at mobilisere de unge,« siger Bale til London School of Economics valgfest med henvisning til, at unge – ifølge meningsmålingerne – er langt mere tilbøjelige til at stemme Labour end konservativt.

Modsat de konservatives valgprogram havde Labour også langt mere at tilbyde de unge. Bl.a. lovede partiet i sit valgprogram at sløjfe brugerbetalingen på universiteterne og sågar finde en løsning for dem, der betaler for deres studier lige nu. Og partiet lovede at genoprette studietilskud til unge, økonomisk trængte studerende samt boligtilskud for unge, som er blevet skåret i de seneste år af den konservative regering.

»Theresa Mays manifest lovede ikke vælgerne noget, mens Labour gjorde det omvendte. Nogle kalder Labours manifest for lidt af et julemands-manifest, men hey – alle elsker jul, viser det sig,« siger Tim Bale, der også må erkende, at han og kollegerne må revurdere en anden konventionel visdom:

»Det viser sig, at et socialdemokratisk valgprogram er noget, der kan overbevise vælgerne i det 21. århundrede.«

Flere unge stemte

  • Valgdeltagelse blandt de 18-24-årige:
  • 2010: 44 procent 2015: 43 procent 2017: 72 procent

Kilde: Ipsos Mori

UKIP-katastrofe

En anden forklaring på Labours imponerende opbakning ser ud til at være, at tidligere UKIP-vælgere ikke i det omfang, meningsmålingseksperterne forventede, valgte at bakke op om de konservative. UKIP fik et katastrofalt valg, hvor det gik 10,8 procent tilbage og står tilbage med en opbakning på 1,8 procent og igen ingen repræsentanter i Westminster. Formand Paul Nuttall gik som konsekvens af i går.

UKIP valgte ikke at opstille i 250 kredse, men opfordrede i stedet deres vælgere til at bakke op om de konservatives kandidat for at sikre en såkaldt hård Brexit. Som resultaterne kom ind i løbet af natten, stod det imidlertid klart, at det var lykkedes Labour – særligt i Nordengland – at vinde en stor andel tidligere UKIP-vælgeres stemmer.

»Det var et gamble for de konservative, om de kunne udligne tab i Remain-kredse med fremgang i nordlige Brexit-områder. Og det ser ud til, at de konservative ikke kapitaliserede nok fra Leave-vælgerne i Labour-kredse nordpå,« siger valg- og UKIP-ekspert Matthew Goodwin fra University of Kent.

Hans kollega, professor John Curtice fra Strathclyde University i Glasgow, satte senere tal på: Labour gik 7 procentpoint frem i kredse, der havde stemt Remain med mere end 65 procent, hvorimod de konservative kun gik 1 procentpoint frem i kredse med et Leave-flertal på over 60 procent, forklarede han på BBC.

Matthew Goodwin mener, at der ligger en kombination af faktorer bag Labours succes:

»Vi har vidst i 20 år, at Storbritannien var dybt splittet. En stor gruppe utilfredse arbejderklassevælgere blev apatiske, og en del gik til UKIP. Det er muligt, at de konservative er blevet ramt af det værste af alle verdener: At Labour har vundet flere UKIP-vælgere, flere unge vælgere og flere sofavælgere end forudset,« siger Goodwin, som havde lovet at spise sin bog, Revolt on the Right, hvis Labour fik flere end 35 procent af stemmerne.

»Det ser ud til, at jeg bliver nødt til at spise den i morgen. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan den vil smage,« erkendte han og efterlyste siden ketchup til måltidet på Twitter.

Brexit-budskabet

Selv om Brexit ikke kom til at spille en særlig stor rolle i debatten under valgkampen, ser det altså ud til, at EU-spørgsmålet har ligget i baghovedet på vælgerne. At mange UKIP-vælgere er gået til Labour, samtidig med at partiet havde et rekordgodt valg i London, tyder på, at partiets Brexit-politik har vist sig overraskende succesfuld.

Læs også

Mange vælgere havde ellers klaget over, at de ikke kunne finde ud af, hvad partiet mente om Brexit, men særligt i London var der enorme udsving til Labours fordel i en lang række Remain-valgkredse i omegnen af 10.000 stemmer, og partiet tog fire kredse fra de konservative; bl.a. landets rigeste valgkreds Kensington.

»Det kan være, at Corbyn ved en tilfældighed har formået at finde et kompromis, der både var acceptabelt for den nye venstrefløj i London og folk i Yorkshire, som kan være blevet beroliget af partiets løfte om, at Brexit vil blive gennemført,« vurderer Matthew Goodwin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Mihail Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det var da fedt, at de unge kom ud af sofaen.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Christian Lucas, Torben Arendal, Per Torbensen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Nicolaj Wammen's skændige udtalelse, da Corbyn blev valgt til Labour's leder i september 2015:

"Det er formentlig slut med, at det britiske søsterparti Labour danner forbillede for de danske socialdemokrater. Det vurderer politisk ordfører Nicolai Wammen, efter at Labour lørdag har valgt Jeremy Corbyn som leder."

https://www.information.dk/telegram/2015/09/socialdemokrater-tvivler-paa...

Håber Wammen undskylder de tåbelige udtalelser og nu vender skråen og kopierer Corbyn's ægte socialdemokratisk politik.

Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Overgård, Johanna Haas, Benjamin Bach, Eva Schwanenflügel, Michael Kongstad Nielsen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, John Andersen, Margit Tang, Gustav Alexander, Bo Stefan Nielsen, Christian Lucas, kjeld jensen, Rene Aalling Jensen, Curt Sørensen, Torben Arendal, Peter Andreas Ebbesen og Jonas Junker Pedersen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Måske skulle Mette Frederiksen & Co. alvorligt begynde at se på deres kerne filisofi og kaste New Public Management samt Neoliberalismen på møddeingen?

Med mindre altså en farlig vurdering fra Mads Lundby hos CEPOS forklarer at den slags - i hans regneark - decideret leder til verdens undergang og Cthulhu's genkomst i form af en 20 meter høj Corbyn

Ole Henriksen, Thorsten Brønholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Håber Wammen undskylder de tåbelige udtalelser og nu vender skråen og kopierer Corbyn’s ægte socialdemokratisk politik."

Aksel,
det gør han (og hans partifæller) næppe, for det danske Socialdemokrati er da for længst holdt op med at være socialdemokratisk....

Ole Henriksen, Randi Overgård, Johanna Haas, Benjamin Bach, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og John Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som mange her mener, burde Socialdemokratiet lægge øret til jorden og lytte. Men partiet er blevet til en juggernaut, umuligt at vende kursen på. Desværre ser det ud til, at vi må trækkes med Venstre efter næste valg også. Men hvad er forskellen egentlig også?

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Labours fremgang går på tværs af hvad folk stemte til EU-valget. Labour gik både frem valgkredse, hvor Remain stod stærkt, og i Brexit-kredse. Det er da meget sjovt med Canterbury. Men hvad med alle de andre kredse, der peger på det modsatte? Eksempel: Godt 54 pct af vælgerne i Bury North og 61.7 pct i Stockton South stemte Leave sidste år. Labour vandt begge mandater fra Konservative.

Lord Ashcroft’s exit poll viste, at godt 25 pct af vælgerne ved dette valg, som havde stemt Leave sidste år (dvs såkaldte Brexiters), stemte på Labour denne gang. Og at 24 pct af Remain-stemmerne stemte Konservative denne gang.

Iøvrigt, hvis valgresultatet - som det postuleres her i artiklen - havde været et anti-Brexit payback, ville Liberal Democrats - som ønskede at blokere for Brexit - have klaret sig væsentligt bedre ved valget. De gik tilbage.

Bottom line: At gøre valgresultatet til først og fremmest værende et udtryk for en protest imod Brexit, er useriøs spekulation. Der er sikkert nogle (fx på rigmandsuniversiteter), der har stemt ud fra den kalkyle. Men come on, at gøre det til en generel fortælling, er simpelthen dårlig analyse.

Ikke at det overrasker, at liberale kommentatorer og højre-Labour-folk (Blairites) har travlt med at fortælle dén historie. De har lige siden Corbyn begyndte at få momentum i Labours formandsvalg ikke foretaget sig andet end at forsøge at undergrave - eller begå decideret karaktermord på - den formand, et overvældende flertal af partiets medlemmer valgte som deres formand. Nu hvor de står noget fåret tilbage og ikke længere har skyggen af belæg for påstanden om at Corbyn skulle være "unelectable", handler det selvfølgelig om at få opbygget en ny myte, der skal fjerne fokus fra den p o l i t i k, der har begejstret så mange arbejdere og unge de sidste par år.

Ole Henriksen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Aksel Gasbjerg, Torben K L Jensen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar