Læsetid: 9 min.

Unge briter er langt mere venstreorienterede end de ældre. Men mange unge stemmer ikke

Labour-partiet har i de sidste dage op til valget torsdag sat alt ind på at nå de unge, for analyser af 2015-valget viser, at de kan gøre en forskel
Sophie Reardon og Errin Yesilkaya, begge studerende på London College of Communication, har tænkt sig at stemme ved valget torsdag, og de stemmer på Labour.

Sophie Reardon og Errin Yesilkaya, begge studerende på London College of Communication, har tænkt sig at stemme ved valget torsdag, og de stemmer på Labour.

Anders Birger

7. juni 2017

LONDON – »Unge mennesker. Ingen pres, men dette valg er op til jer. Hvis I stemmer, får De Konservative ikke deres flertal.«

Tweetet fra komikeren David Schneiders – en af mange, der i disse dage appellerer til, trygler eller argumenterer for, at Storbritanniens unge møder op og stemmer – var ledsaget af en sigende grafik produceret af Press Association. Den viser, at premierminister Theresa Mays konservative parti vil vinde et komfortabel flertal på 34 mandater på baggrund af de seneste meningsmålinger, hvis kun 43 procent af de unge – som ved 2015-valget – møder op og stemmer i morgen.

Møder de omvendt lige så talstærkt op som deres ældre medborgere – 78 procent af de over 65-årige – vil De Konservative stadig blive det største parti i Westminster, men det vil mangle syv mandater for at have flertal.

Ifølge alle målinger er de unge nemlig langt mere venstreorienterede end deres ældre landsmænd og -kvinder: 73 procent siger ved dette valg, at de agter at stemme på Labour, mens 15 procent vil stemme på De Konservative. Derfor har Labour sat ekstra skub på sin kampagne i de seneste dage og bombarderer alle medieplatforme med opfordringer til de unge om at stemme.

»Dette valg kan blive de unges parlamentsvalg,« lyder det fra finansordfører John McDonnell i The Observer. »Folk har lært en lektie fra EU-afstemningen – hvis du ikke møder op, bliver du skuffet,« tilføjer han med henvisning til, at 75 procent af unge mellem 18 og 25 år stemte Remain sidste år, men at for få unge stemte til at kunne ændre på udfaldet af det tætte resultat.

Håber på kammeraterne

Sophie Reardon og Errin Yesilkaya, begge studerende på London College of Communication, har hørt opfordringen. De har tænkt sig at stemme ved valget torsdag, og de stemmer på Labour.

»Du finder ikke mange her, som ikke stemmer Labour,« griner 19-årige førstegangsvælger Errin med henvisning til sine medstuderende, hvoraf mange sidder og spiser deres frokost i det smart-møblerede lokale, mens de med venstre hånd tapper på en computer.

Der er kun få timer til deadline for årets store eksamensopgave.

Både Errin og Sophie stemte Remain ved EU-afstemningen sidste år og håber, at deres jævnaldrende har forstået alvoren i ikke at stemme og derfor møder op denne gang.

»Jeg tror, at der er kommet mere fokus på det, efter at Brexit skete. Som unge havde vi en virkelig god mulighed for at få indflydelse, men valgdeltagelsen var virkelig lav,« siger 25-årige Sophie, der er i gang med en masteruddannelse i public relations i håb om at kvalificere sig til et job i velgørenhedssektoren.

»Jeg er håbefuld denne gang, men jeg nærer ikke nogen illusion om, at Labour vil vinde; jeg er ret pragmatisk i forhold til partiets chancer, men hvis flere unge stemmer, er det en god ting, og vi må forsøge at fastholde det momentum,« siger hun med henvisning til, at det ikke er en naturlov, at unge ikke stemmer.

Tilbage i 1992 stemte 63 procent af de unge. Noget tyder på, at flere unge vil stemme ved dette valg. En kvart million unge under 26 år registrerede sig på den sidste dag inden deadline efter kampagner fra ikke kun Labour, Liberaldemokraterne og De Grønne, men også fra mange universiteter og ungdomsorganisationer. Omvendt har De Konservative ikke deltaget i denne kampagne.

»Jeg så en analyse af, hvem der havde delt opfordringer til unge på Facebook og Twitter om at registrere sig op til valget, og De Konservative havde ikke delt en eneste post. Jeg tror ikke, at de oprigtigt er interesseret i de unge,« siger Sophie, der bliver bakket op af Errin.

»Hvis du ser på tv-debatterne, så deltog Theresa May ikke engang, så det handler ikke kun om unge mennesker; det er næsten, som om hun ikke rigtig bekymrer sig nok til at stå ansigt til ansigt med vælgerne,« siger den 19-årige, der er ved at færdiggøre andet år af en bacheloruddannelse i fotografi.

Unge vælgere

  • Ved valget i 2015 stemte 42 procent af de 18-24-årige sammenlignet med 78 procent af de over 65-årige – en forskel på 35 procentpoint.
  • I 1992 var forskellen 12 procentpoint. Dengang stemte 63 procent af de 18-24-årige.
  • Hvis 78 procent af de 18-24-årige havde stemt i 2015, ville det have svaret til to millioner ekstra stemmer, knap én procent flere i alt. Dette ville svare til, at fem til ti mandater skiftede fra De Konservative til Labour.
  • 73 procent af 18-24-årige siger forud for valget den 8. juni, at de vil stemme på Labour mod 15 procent for De Konservative. Blandt de over 65-årige er tallene 20 procent for Labour og 64 procent for De Konservative.
  • I EU-afstemningen i 2016 stemte 75 procent af de 18-24-årige Remain, mens 60 procent af de over 65-årige stemte for Leave.
  • I 2015 var der 5,7 mio. unge mellem 18-24 år, 14,3 mio. var mellem 18 og 34 år, mens der var 11,3 mio. over 65-årige.

Kilder: BBC, Press Association, Matthew Goodwin, YouGov m.fl.

Investering i sikkerhed

Fornemmelsen af, at Theresa May og De Konservative ikke bekymrer sig om de unge, bekræftes af, at der ikke er meget at hente for denne generation i partiets manifest. En opgørelse foretaget af National Youth Agency viser, at mens Labour lover at sløjfe brugerbetaling på universiteterne og genindføre boligstøtte og andre tilskud til de helt unge, lover De Konservative blot ekstra studiepladser og ikkeakademiske kurser inden for teknologi samt bedre adgang til rådgivning for unge med psykologiske problemer.

Men det er ikke kun de områder, der direkte kommer de unge til gode økonomisk, der gør, at Errin og Sophie er tiltrukket af Labour.

»Det handler om mere end, hvad unge kan få ud af det; det handler også om udenrigspolitik; at se på atomnedrustning og tage penge fra atomvåben og overføre dem til sundhedssystemet og den slags, som vil hjælpe os i fremtiden, ikke kun de næste tre år,« forklarer Errin, der stemmer i Southwark-området, der består af tre valgkredse – alle sikre Labour-kredse.

»For mig omfavner Labour hele samfundet. Jeg vil ikke bruge slogans, men jeg føler virkelig, at de er ’for de mange, ikke kun de få’. Det er fantastisk, at de vil droppe brugerbetalingen, men jeg mener også, at vi bliver nødt til at investere i sikkerhed, og Corbyn har lovet flere politibetjente i gaderne,« siger Sophie.

Netop sikkerhed er blevet det helt centrale emne i valgkampens sidste dage efter angrebet på London Bridge tæt på Elephant & Castle-området, hvor universitetet ligger.

»Jeg befandt mig i Elephant & Castle, da det skete, så vi kunne høre alle politibilerne køre forbi og folk råbe, at alle skulle blive inden døre, så det var ret intenst,« fortæller Errin, der kritiserer De Konservative for »konstant at skære ned på politiet og overføre opgaver til sikkerhedsfirmaer som G4S; en slags privatisering ad bagvejen«.

Sophie er heller ikke imponeret af Theresa Mays nedskæringer af politiets ressourcer med 20 procent i årene som indenrigsminister, hvor 19.000 politifolk blev skåret væk.

»Jeg synes, Labour har en god politik på området med forslaget om at betale for 10.000 ekstra politifolk på gaderne. Det er vigtigt. Det giver slet ikke mening for mig, at der er blevet skåret ned, så der ikke længere er politibetjente i lokalområderne, der kan arbejde med de lokale og opbygge et tillidsforhold,« siger Sophie, som stemmer i valgkredsen Dulwich & West Norwood, der ligeledes er en sikker Labour-kreds.

Flere i sikre kredse

Dette er et af de problemer, som analytikere peger på – at der nok er mange flere unge registreret ved dette valg, men at de ofte bor i storbyerne, hvor Labour allerede står stærkt.

Ian Warren, en meningsmålingsekspert, der har opgjort antallet af unge og ældre vælgere i de enkelte valgkredse, har påvist, at der kun er 75 valgkredse, hvor der er flere 18-24-årige end over 65-årige. Og af disse sidder Labour allerede på 57 af kredsene. Det vil sige, at flere unge Labour-vælgere meget vel blot vil betyde, at Labour vil vinde med endnu større margin i mange kredse frem for at vinde nye kredse.

Ikke desto mindre viser udregninger, at en valgdeltagelse på 78 procent blandt de unge kan flytte fem-ti mandater. Ved et tæt valg – som i 2015 hvor De Konservative vandt et flertal på 12 mandater – kunne det have gjort en afgørende forskel, og ifølge de seneste meningsmålinger tyder det altså på, at de unge også denne gang har potentialet til at frarøve Theresa May et flertal.

Det betyder ikke, at Corbyn er tæt på at rykke ind i Downing Street 10, men Sophie og Errin ville bestemt ikke frygte et sådan scenarie.

»Jeg forstår ikke alt det, der siges om, at han er ikke er ’valgbar’, og hele anti-Corbyn-dagsordenen,« siger Errin, der heller ikke har noget problem med, at Labours manifest er blevet beskrevet som »en tilbagevenden til 1970’erne«.

»Labours manifest taler om socialisme. Jeg ser det mere som noget, vi har mistet og nu får igen, snarere end noget, vi går tilbage til,« siger han.

Sophie mener, at grunden til, at partiet ikke selv har været særlig godt til acceptere Corbyn, er, at der i Storbritannien findes »en forestilling om, hvordan politikere ser ud, opfører sig og fremstiller sig selv«.

»Når en person gør lige det modsatte af, hvad vi er blevet foranlediget til at tro er korrekt, så værdsætter vi ikke, at vi faktisk har fundet en, som repræsenterer det, vi har været på udkig efter,« siger hun og påpeger, at forslaget om at gennationalisere landets togsystem bestemt ikke vil være et tilbageskridt, selv om det kan fremstilles som en tilbagevenden til tidligere tider.

»Jeg er fra Nordengland. Jeg kan tage et tog til Bruxelles for 20 pund, men hvis jeg med kort varsel beslutter mig for at tage hjem, vil det koste mig over 100 pund. Det giver slet ikke mening,« påpeger hun.

Hun har intet til overs for Theresa Mays forsøg på at fremstille sig selv som den ’stærke og stabile’ leder; den rigtige til at gennemføre de komplekse Brexit-forhandlinger med EU.

»Hun er ret aggressiv, og det, synes jeg, er en mærkelig taktik,« siger hun.

Hun tror på, at Labour kan forhandle en bedre aftale på plads.

»Jeg tror, at Labour vil forhandle efter, hvad der er godt for landet økonomisk, men også hvad der er godt for folk, mens jeg føler, at De Konservative vil fokusere mere på, hvad der er godt for erhvervslivet og økonomien. Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, men de mennesker, der bor i landet, er også vigtige,« siger Sophie, der ville ønske, at Brexit ikke ville ske, men accepterer resultatet.

»Det er demokrati,« sukker hun.

Errin er enig i, at endnu en folkeafstemning om Brexit-aftalen – som Liberaldemokraterne og De Grønne lokker vælgerne med – vil »trække det uundgåelige i langdrag«. Men han er enig i, at det er yderst vigtigt, hvem der sidder over for EU-Kommissionen, når landets fremtidige forhold til EU skal forhandles på plads.

»De politikere, vi vælger nu, vil have det sidste ord i forhandlingerne, og jeg bryder mig ikke om, at Theresa May siger, at ’ingen aftale er bedre end en dårlig aftale’,« siger han og erklærer sig enig i Corbyns vurdering af, at »ingen aftale er den dårligste aftale, vi kan få«.

»Vi har brug for en politiker, der er bedre til at forhandle end Theresa May, der bare ser tilbage på Thatcher-tiden og forsøger at være en ’jernlady’.«

Errin, Sophie og deres venner vil i morgen gøre deres til at frembringe endnu et politisk jordskælv i Storbritannien knap et år efter Brexit-resultatet. Hvis bookmakerne igen bliver overraskede, vil det dog denne gange være, fordi de unge mødte op og stemte, og ikke – som sidst – fordi de blev væk.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bo Stefan Nielsen
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Eva Bertram
Bo Stefan Nielsen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Eva Bertram anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Beskedenheden hos Labour er næsten til at føle på. Især når dets leder Jeremy Corbyn vælger et motto: a fairer government that will stand up for the many, instead of a government for the privileged few.

Det skulle glæde mig særligt, hvis de unge smuttede en tur i stemmeboksen og gav ham en stemme i morgen. Intet er umuligt i det valgsystem, ingen prognoser kan præcise - som i Frankrig - sige noget om, hvor man er på vej hen.

Kom bare med endnu et jordskælv hos vore vestlige naboer. VI har mere, der forener end skiller.

Bo Stefan Nielsen

Ved Skolevalget 2017 valgte danske skoleelever fra 8. - 10. klasse blåt. Venstre blev største parti, mens det økonomisk nyliberale og værdipolitisk nationalkonservative Socialdemokrati kunne skrabe sølle 15 pct. sammen.

Imens kan man i Storbritannien, hvor Labour under den selverklærede socialist Jeremy Corbyn tilbyder klar social retfærdig, grøn, multikulturel og militarismekritisk reformpolitik, se forskel på partierne. Corbyns politiske projekt er nærmest den diametrale modsætning til Mette Frederiksens ditto, som har forlovet sig med DF og iøvrigt er totalt ufarlig for overklassen og arbejdsgiverne.

Unge britiske arbejdere og studerende er ikke dumme - de kan godt se, at den såkaldte sparepolitik ('austerity') og nationalpopulistiske og xenofobiske udmeldinger ikke tjener almindelige mennesker eller miljø og klima.

Imens er de danske socialdemokrater fuldt optaget af at fatte ingenting.