Læsetid: 7 min.

USA og Danmark er skam stadig bedste venner

Det er helt i orden, hvis Danmark aldrig kommer til at bruge de lovede to procent af BNP på forsvaret. »Det er fantastisk, at I bare øger forsvarsudgifterne,« siger USA’s fungerende ambassadør Laura Lochman til Information
Indtil Trump får udpeget en ny ambassadør – og det sker tidligst til november – er det Laura Lochman, der repræsenterer USA i Danmark.

Indtil Trump får udpeget en ny ambassadør – og det sker tidligst til november – er det Laura Lochman, der repræsenterer USA i Danmark.

Jakob Dall

26. juni 2017

I Washington er der ingen, der bliver fornærmet over, at Lars Løkke (V) skælder ud, når USA forlader Paris-aftalen. Og der er heller ingen, der bliver sure, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kommer hjem og nægter at tage »Trump, Banner, Kuschner og de der typer i Det hvide Hus« alvorligt.

Det er budskabet fra USA’s fungerende ambassadør Laura Lochman i et interview med Information.

»Faktisk synes jeg, at Mr. Rasmussen var meget afmålt i sin kritik, selv om han helt klart – ligesom mange andre verdensledere – var skuffet over, at vi forlader Paris-aftalen. Vi kan sagtens være uenige om forskellige spørgsmål. Det er ikke noget problem,« siger Laura Lochman i sit første interview med danske medier.

»Det betyder ikke, at forholdet mellem USA og Danmark ændrer sig grundlæggende. Danmark er en af USA’s allertætteste allierede i hele verden, og det ser jeg ikke ændre sig.«

Den amerikanske karrierediplomat holder skruen i vandet på den amerikanske ambassade, indtil Trump får udpeget en ny ambassadør til afløsning for den afgående demokratiske Rufus Gifford, der trådte tilbage samme dag, Trump overtog Det Hvide Hus.

Indtil Trump får udpeget en ny ambassadør – og det sker tidligst til november – er det hende, der repræsenterer USA i Danmark.

En villig allieret

Ifølge Laura Lochman kan det dansk-amerikanske forhold sagtens tåle en smule modvind.

»Forholdet mellem USA og Danmark har været meget stabilt igennem flere årtier, uanset hvem der har siddet ved magten i Washington og København. Og det tror jeg ikke vil ændre sig, heller ikke under Trump,« siger hun.

»Tværtimod, da jeg rejste fra Washington for at komme til Danmark sagde alle fra Forsvarsministeriet over Udenrigsministeriet til efterretningstjenesterne og FBI, at Danmark er en utrolig stærk allieret. Det var den samme besked over hele linjen. Alle understregede Danmarks evne og vilje til at samarbejde.«

– Det er altså ikke bare selvros, når danske politikere bryster sig af, at Danmark har et særligt forhold til USA?

»Nej, det har vi. Det, der gør Danmark til noget særligt, er, at I både har evnen og viljen til at samarbejde. Det er ikke alle lande i Europa, der gør det. Det bliver værdsat i USA. Der er en meget bred anerkendelse af Danmarks indsats i alle dele af den amerikanske administration.«

Flere amerikanske forsvarseksperter påpeger, at størrelsen af et forsvarsbudget ikke nødvendigvis afspejler de mest effektive investeringer i militær kapacitet og udstyr. USA bruger flest penge på sit forsvar, fordi det skal bevare en global militær dominans. NATO-landenes forsvar bruger mindre på et regionalt forsvar
Læs også

Når USA’s fungerende ambassadør taler om at have både evne og vilje til at samarbejde, hæfter hun sig ikke mindst ved Danmarks militære indsats.

»Danmark har leveret bidrag, som større medlemslande ikke har været villige til,« siger hun.

»I har f.eks. været med til at bombe Islamisk Stat i Irak og Syrien. Og I har ikke de begrænsninger i jeres mandater, som mange andre lande har. F.eks. har de danske specialstyrker mandat til at operere i Syrien, hvis det bliver nødvendigt. Det er nogle ret væsentlige bidrag I yder, og det bliver bemærket. Det er ikke noget, alle medlemmer af NATO er villige til.«

NATO’s ønskeseddel

Alliancen har fire store ønsker til Danmark. Ifølge NATO’s styrkemål skal Danmark i de kommende år kunne:

  • Udsende folk til en hær-brigade (3.500 - 5.000 mand).
  • Finde og neutralisere ubåde.
  • Bidrage til NATO’s områdeluftforsvar.
  • Deltage i det ballistiske missilforsvar BMD.

To procent er ikke alt

Af samme grund mener Laura Lochman ikke, at det er så nødvendigt, at Danmark ender med at bruge to procent af det danske bruttonationalprodukt på forsvaret, sådan som USA har krævet af sine 28 allierede i NATO.

»Der er andre måder at måle de enkelte landes bidrag på. NATO er i gang med at udvikle tre forskellige kriterier, der kan bruges til at måle medlemslandenes forsvarsbidrag. Det drejer sig ikke kun om BNP. Det drejer sig også om kvaliteten af de enkelte landes bidrag til alliancen,« siger hun og understreger, at det efter USA's opfattelse er den alen, Danmark skal måles med.

– Så de to procent af BNP behøver altså ikke at blive opfyldt?

»Nej, det gør de ikke. Kravet om de to procent skal forstås sådan, at medlemslandene har lovet at holde op med at skære i forsvarsbudgetterne og bevæge sig i retning af de to procent af BNP. Det var dét, landende lovede i Wales i 2014, og det er det, vi ønsker,« siger Laura Lochman.

Og her mener hun, at Danmark allerede har gjort det, USA med rette kan forvente.

»Danmark er allerede holdt op med at skære i forsvarsbudgetterne, og nu taler regeringen om en væsentlig eller substantiel forøgelse af forsvarsudgifterne ved det kommende forsvarsforlig. Det er jo fantastisk!«

Hvad der står øverst på USA’s ønskeseddel, når det substantielle løft skal udmøntes, ønsker den fungerende amerikanske ambassadør ikke at komme ind på.

»NATO er kommet med sine anbefalinger, som er et udtryk for, hvad alliancen mener, der er behov for. Det er anbefalinger, som er afstemt med landene,« siger hun og henviser til NATO’s såkaldte styrkemål for de enkelte lande.

For Danmarks vedkommende omfatter styrkemålene bl.a. en hærbrigade på mindst 3.500 mand, som kan udsendes, dansk kapacitet til ubådskrigsførelse samt bidrag til NATO’s områdeluftforsvar og til det ballistiske missilforsvar.

»Jeg er ikke bekendt med, at NATO’s ønskeseddel skulle være prioriteret,« siger hun.

»Så det er helt op til Danmark at bestemme, hvad pengene skal bruges på.«

Blå bog: Laura Lochman

Har været USA’s øverste repræsentant i København, siden præsident Donald Trump tiltrådte den 21. januar 2017.

Hun er karrierediplomat med mere end 28 års erfaring fra det amerikanske udenrigsministerium.

Hun har tidligere haft forskellige poster ved de amerikanske ambassader i Canada, Rusland, Spanien, Brasilien, Columbia og Venezuela.

Hun er uddannet i internationale studier og fransk fra Miami University i Ohio og har desuden læst fransk på universitetet i Montpellier.

Hun taler engelsk, fransk, spansk, portugisisk og russisk, er gift, har en søn og det sorte bælte i karate.

Fint med en radar

Én af de ting, Danmark allerede har lovet NATO at bidrage til, er missilforsvaret BMD, der skal bruges til at skyde ballistiske missiler ned, mens de endnu befinder sig ude i rummet.

Missilforsvaret er primært rettet mod slyngelstater som Iran og Nordkorea, eller terrorgrupper, hvis nogen af disse en dag skulle finde på at angribe USA eller Europa med de langtrækkende missiler, som bl.a. Nordkorea for tiden har travlt med at teste.

Også på det punkt har Laura Lochman travlt med at nedtone kravene til Danmark. Faktisk synes USA, at det vil være helt fint, hvis Danmark bare bidrager med en enkelt radar på et enkelt af de fem danske krigsskibe og ikke f.eks. investerer i de missiler, der indgår i BMD-systemet.

»Et lille bidrag i form af en radar vil være meget væsentlig. Vi har stor forståelse for, at Danmark er et mindre land med begrænsede ressourcer, og at en radar kan være det, som Danmark kan bidrage med. Det er fint og meget velkomment og vil helt klar øge NATO’s samlede forsvarsevne,« siger hun.

Til gengæld understreger Laura Lochman, at der efter hendes mening er god grund til, at USA i øjeblikket opfatter Nordkorea som en større trussel end Rusland.

»Alle burde være bekymret over disse slyngelstaters voksende kapacitet. Der er ingen tvivl om, at Iran og Nordkorea udgør en stigende trussel. Hvor mange prøveaffyringer af missiler har vi ikke set de seneste tre måneder? Deres kapacitet er stærkt stigende. Det opfatter vi i hvert fald som en trussel i USA, og det burde Europa også,« siger den fungerende ambassadør.

»I er trods alt også inden for rækkevidde af deres missiler.«

Brug for Europa

I det hele taget lægger talsmanden for Danmarks vigtigste allierede stor vægt på at understrege USA og Europas behov for hinanden og gyldigheden af NATO’s artikel fem, som fastslår, at et angreb på et NATO-land er et angreb på hele alliancen.

»Europa er og bliver USA’s nærmeste og vigtigste allierede. USA har brug for Europa og NATO. Sådan er det, og sådan vil det blive ved med at være,« siger Lochman og understreger, at hun ikke ser tegn på, at USA og Europa er ved at glide fra hinanden. Hverken sikkerhedsmæssigt eller værdimæssigt.

»Jeg ser ikke en sådan udvikling. Tværtimod tror jeg, at præsident Trump og hans administration anerkender værdien af den alliance, USA har med Europa. Europa er USA’s vigtigste allierede overhovedet. Det transatlantiske bånd er afgørende for os,« siger hun og henviser til en kronik, som USA’s nationale sikkerhedsrådgiver general McMaster har skrevet.

»Den forklarer dybest set, hvordan Trump ser verden, og forklarer bl.a., at ’America First’ ikke betyder ’Amerika Alone’,« siger hun.

»Han er også meget eksplicit med hensyn til, at vi absolut har brug for stærke samarbejdspartnere og stærke alliancer. Vi kan hverken bekæmpe terrorisme, håndtere migrationsstrømme eller bekæmpe cyberangreb alene. Og hvem er vores naturlige allierede? Det er jo Europa.«

Hvis det virkelig er Trumps syn på verden, hvorfor ville han så ikke bekræfte NATO’s artikel fem, da han første gang mødte NATO-landene i Bruxelles for nylig?

»Præsidenten har efterfølgende bekræftet artikel fem. Han tog til Bruxelles til åbningen af NATO’s nye hovedkvarter, og det var jo i sig selv et billede på artikel fem. Og han har jo også efterfølgende bekræftet artiklen, bl.a. på et møde med den rumænske præsident,« lyder svaret fra Trumps repræsentant i København.

»Både vicepræsident Pence og forsvarsminister Mattis har udtalt sig meget kategorisk om artikel fem. Og det samme har udenrigsminister Tillerson og Kongressens ledere. Jeg kan ikke se, at det skule være et spørgsmål længere,« siger hun.

Forklare Trumps modvilje kan hun dog ikke.

»Jeg befinder mig ikke inde i hans hoved, så det spørgsmål kan jeg ikke besvare,« siger hun med et grin. »Men det, jeg kan sige, er, at han har sagt det nu, og så burde den sag være ude af verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et dødskys: "Forholdet mellem USA og Danmark har været meget stabilt igennem flere årtier, uanset hvem der har siddet ved magten i Washington og København. Og det tror jeg ikke vil ændre sig, heller ikke under Trump".
Omsat til praksis betyder det, at når USA befaler, så sender DK straks 55 soldater til Afghanistan.
Og så kan Claus Hjorth og Lars Uløkke sidde og blafre med deres "kritik" af USA lige så meget de vil - rent spil for galleriet. De gør jo hvad det bliver sagt. Og selv om Hjorth taler om "de der uberegnelige typer i Det hvide hus, så farer han ud, og stiller krav om 2 pct. af BNP til militæret.
Så ambassadricen har helt ret; forholdet DK-USA er stabilt son ingensinde før. Dvs. en socialdemokratisk regering ville have handlet på samme måde som den nuværende. Heller ikke her, er der nogen forskel.

Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Arash Shahr, Hans Larsen, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Sus johnsen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Thomas Petersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Yeah? Well, be sure to remind your asshat commercialized president of that. Every time that baby opens his mouth to his, frankly, stupid supporters someone is getting blamed for something. I seriously doubt you can't do a Goddamn thing about that, "ambassador".

Arne Lund, du skulle skrive når USA anmoder. Det er trods alt en udsendelse som kræver et politisk flertal, og det fik den.
Når det så er præciseret så har vi i Danmark en ret til at være uenige i politiske beslutninger men....Vi burde støtte op om de soldater som sendes ud, uanset om vi er politisk enige eller uenige. Det er dybt skamfuldt at mange danskere kan finde på at angribe danske soldater som er udsendt. Det er det sidste de har brug for. Det er sgu ikke en lejrtur de er på, og desværre kommer nogen af dem hjem i kister.
Når det politiske flertal, som repræsentere flertallet i befolkningen, træffer den slags beslutninger, så peger fingrene mod vælgerne.
De soldater vi sender ud fortjener ikke at blive svinet til.

Eva Schwanenflügel

Peter Frost, det er da noget af en stråmand, du her tillægger Arne Lund. Jeg læser ikke et ord i hans indlæg, der sviner danske soldater til.

Eva Schwanenflügel, så synes jeg du skal læse mit indlæg igen. Jeg skriver i generelle vendinger i det følgende afsnit, og det gør jeg for at sikre at man kan se at det IKKE er Arne Lund jeg bebrejder.

Peter Frost

Problemet med din argumentation er at den holder ikke en meter! Og ærligt hvis man fulgte godt med vil man vide at folket har absolut ingenting at sige når det kommer til udenrigspolitik i DK. Vi er en vassal stat og vi gør hvad der bliver sagt vi skal gøre. Befolkningen har ingenting med det her at gøre. Og det er det rene romantiks vrøvl hvis man påstår andet.

Lad mig nævne dig Villy Søvndal SF der før han blev udenrigsminister var en stor kritikker af den forhenværende regering og dengang Lene Espersens som udenrigsminister. Man kan jo argumentere at folk stemte på dem der kom til magten i 2011 men sjovt da han, Villy, indtog posten skiftede han holdning og førte præcist same politik som Lene Espersen og regeringen før ham.

Så drop propagandaen om at vi lever et samfund hvor "folket" bestemmer. Og at vi som folk har "selv valgt at bombe alverdens lande". Gu gør vi ej og hvis der er kommet en form for overfladisk accept har det været fordi de selv samme politikker har narret de fleste af os. De har hjernevasket befolkningen til at tro at f16 fly og store bomber vil bringe demokrati og kvinde rettigheder i feks Afghanistan og Irak.

De få af os der følger med ved udmærket godt at det er de færreste der overhovedet forstår hvilken politik der bliver ført og hvilken konsekvenser de har og får.

At du pointere til et eksisterende ansvar hos os selv som borgere, jovist, men igen i forhold til hvor meget propaganda og resurser man bruger på at vildlede befolkningen der simpelthen ikke interesserer sig for hvad der sker 5000 km fra vores grænser, så er det ansvar så lidt at man skal være uærlig for at fokusere på det.

Mht at vi skal støtte soldater, jo selvfølgelig. De gør ligesom alle andre, de gør det de får besked på og de er nok mest ramt af propagandaen end så mange andre. Især når man tænker at det er 19-20 årige man sender afsted. Det er tragikomiske er at især soldaterne der tager afsted finder hurtigt ud af at de er blevet snydt og udnyttet og derfor de senere kæmper med så mange tanker som medierne/ politikkerne ikke vil og ikke kan svare på.

Så det er en stråmand du hiver op.

Bjarne Tingkær, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Frost, når du indleder din kommentar med at nævne Arne Lund, er det ærlig talt svært at tro andet, end at det er Arne Lund du skriver til/om.