Analyse
Læsetid: 3 min.

USA’s justitsminister er risikabelt loyal over for Trump

Trumps nære forbundsfælle Jeff Sessions tabte fatningen, da han kom i krydsild under Senats-høring
Justitsminister Jeff Sessions benægtede under tirsdagens høring i Senatet bombastisk at han skulle have samarbejdet med Rusland under den amerikanske valgkampagne – »en rædselsvækkende og afskyelig løgn«, kaldte han det.

Justitsminister Jeff Sessions benægtede under tirsdagens høring i Senatet bombastisk at han skulle have samarbejdet med Rusland under den amerikanske valgkampagne – »en rædselsvækkende og afskyelig løgn«, kaldte han det.

Alex Brandon

Udland
15. juni 2017

Han startede selvsikkert nok, på sit drævende sydstatsamerikansk. Enhver påstand om, at han skulle have samarbejdet med Rusland under den amerikanske valgkampagne, »er en rædselsvækkende og afskyelig løgn«.

Der er i sig selv noget underligt ved, at USA’s justitsminister føler sig nødsaget til at afgive en sådan forsikring over for det amerikanske Senats Efterretningsudvalg. Når Jeff Sessions under høringen i tirsdags benægtede så bombastisk, skyldes det, at han ved en tidligere høring i Senatet har udtalt sig misvisende.

Under Senatets godkendelsesprocedure af hans ministerudnævnelse erklærede Sessions 10. januar i år: »Jeg har ikke haft kommunikationer med russerne.«

Det havde Sessions nu alligevel. Avisen Washington Post kunne siden afsløre, at Sessions to gange under valgkampen mødtes med den russiske USA-ambassadør, Sergej Kislyak. Den afsløring gjorde det nødvendigt, at Sessions trak sig fra ansvaret for FBI’s undersøgelse af mulige forbindelser mellem russere og den amerikanske valgkamp.

Og da FBI-chefen James Comey, som Trump fyrede i maj, i sidste uge aflagde vidnesbyrd for Senatets Efterretningsudvalg, omtalte Comey, at der kunne være yderligere årsager til, at Sessions måtte afstå fra ansvaret for Ruslands-undersøgelsen. Dem ville Comey imidlertid ikke omtale under den åbne del af mødet.

Siden er det i medier forlydt, at Comey efterfølgende på mødet lukkede del henviste til, at Sessions skulle have haft et tredje møde med Kislyak.

Forvirret

Et sådant tredje møde benægtede Sessions eftertrykkeligt. Og at han havde svaret forkert på spørgsmålet under godkendelseshøringen i januar, begrundede Sessions med, at han var blevet forvirret af den måde, som spørgsmålet var stillet på af Minnesotas demokratiske senator, Al Franken.

Den grillning, som Sessions blev udsat for under tirsdagens høring, bragte ham tydeligvis i affekt. Californiens nyvalgte demokratiske senator, den sorte kvinde og tidligere chefanklager, Kamala Harris, gik hårdt til Sessions om de justitsministerielle retningslinjer, som han påberåbte sig som årsag til, at han ikke kunne besvare mange af de stillede spørgsmål. Det fik Sessions til at udbryde: »Jeg er ikke i stand til at blive skubbet fremad så hurtigt. Det gør mig nervøs.«

Andre spørgsmål mødte Sessions med svar som »det kan jeg ikke kommentere« eller »kan ikke huske det.«

Adspurgt om Rusland blandede sig i den amerikanske valgkamp svarede Sessions: »Det ser sådan ud.« Sessions syntes her at sigte til, at der i USA’s forskellige efterretningstjenester er enighed om, at Rusland søgte at påvirke valgudfaldet.

Sessions overraskede senatorerne, da han erklærede, at han desuagtet aldrig havde fået eller bedt om orientering om konklusioner om russisk indblanding.

Under høringen gjorde Sessions nærmest risikabelt meget for at vise sin loyalitet over for præsident Donald Trump, som Sessions som daværende republikansk senator fra delstaten Alabama var det første senatsmedlem til at støtte som præsidentkandidat.

Udøvende privilegium

Sessions nægtede at gengive indholdet af samtaler, som han har haft med Donald Trump. Sessions henviste til det såkaldte »udøvende privilegium« – retten til at hemmeligholde interne regeringsovervejelser.

Derpå blev Sessions påmindet af senatorer om, at dette privilegium kun kan påberåbes af præsidenten og ikke af hans ministre, og at Trump ikke har påberåbt sig dette privilegium om sine samtaler med Sessions. Dertil svarede Sessions, at han ikke vil afskære Trump fra på et senere tidspunkt at tage stilling til, om Trump alligevel vil påberåbe sig privilegiet om sine samtaler med Sessions.

Sessions blev udfrittet om, hvor han finder det juridiske grundlag for at indtage dette standpunkt. De svar, som Sessions gav på dette spørgsmål, syntes at frustrere i hvert fald de demokratiske senatorer. Amerikanske forfatningseksperter har sidenhen omtalt denne påberåbelse af »udøvende privilegium« som en juridiske gråzone – især i betragtning af spørgsmålenes alvor: Hjalp nogen en fremmed magt med at påvirke et amerikansk valgresultat?

Høringen fandt sted, mens Washington syder af forlydender om personkonflikter. Præsident Trump skal have været så rasende over, at Sessions trak sig fra ansvaret for Ruslands-undersøgelsen, at Sessions har tilbudt sin tilbagetræden, hvad Trump indtil videre har afvist.

Grunden til Trumps vrede er, at Sessions fralæggelse af ansvaret banede vej for hans næstkommanderendes udnævnelse af tidligere FBI-direktør Robert Mueller som særlig undersøger af Ruslands-forbindelsen.

Om Mueller erklærer nogle af Trumps nærmeste forbundsfæller – blandt andre den tidligere republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, at Trump overvejer at fyre Mueller – fordi en nidkær fortsættelse af Ruslands-undersøgelsen bliver stadigt mere skadelig for Trumps embedsførelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Jacobsen

Jo, hvis man virkelig hellere vil det, kan man spørge sådan. Det kræver blot at man ser bort fra det, der ligger lige for. Eksempelvis præsidenten og hans folk.