Nyhed
Læsetid: 4 min.

Valgsejr i Atlanta giver Trump et tiltrængt løft

Republikanerne havde frygtet det værste. I stedet vandt deres kandidat en sikker sejr tirsdag i et ekstraordinært valg i en traditionel republikansk valgkreds i sydstaten Georgia mod en moderat demokrat. Noget tyder på, at Trumps lave popularitet ikke skader republikanske kongresmedlemmer
Udland
22. juni 2017

Præsident Donald Trump og Det Republikanske Parti kunne tirsdag aften drage et lettelsens suk, da det mislykkedes for en ung og attraktiv moderat demokrat at vinde et ekstraordinært valg til Repræsentanternes Hus fra en normal sikker republikansk valgkreds i sydstaten Georgia.

I ugerne op til valgdagen havde meningsmålinger givet Jon Ossoff, en filmskaber og tidligere medarbejder i Kongressen, en rimelig god chance for at slå republikaneren Karen Handel, der som vinder af dysten bliver det første kvindelige kongresmedlem fra Georgia nogensinde.

Men til demokraternes store fortrydelse endte Ossoff med at score 48 pct. af stemmerne mod republikanerens 52 pct. i et valg, der tiltrak sig landsdækkende og international opmærksomhed. Det demokratiske parti og tusinder af små donorer gav 23 mio. dollar til Ossoffs kampagne. Alt i alt blev der hældt 50 mio. dollar i de to valgkampagner – en historisk rekord.

Handels sejr løftede stemningen blandt nervøse republikanere, der frygter, at præsident Trumps lave popularitet i meningsmålinger kan føre til tab af deres flertal i Repræsentanternes Hus under midtvejsvalgene til Kongressen i efteråret 2018.

Den gode nyhed vil formentlig styrke republikanernes bestræbelser på at få Trumps valgløfter vedtaget i Kongressen. Det gælder en sundhedsreform såvel som skattelettelser og finansiering af et infrastrukturprogram.

Omvendt har Ossoffs nederlag udløst en heftig debat i det demokratiske parti om, hvilket budskab der bliver det mest effektive ved midtvejsvalgene næste år. Skal Trumps uortodokse og skandaleramte præsidentskab være temaet eller vil et budskab om partiets vision for fremtiden være mere effektivt?

Ossoff undlod bevidst at gå efter Trump i håbet om at tiltrække moderate republikanere. I stedet for at tale nedsættende om republikanere understregede han dyder som at opføre sig kultiveret og behandle modstandere høfligt i det offentlige rum. Han forsvarede Obamas sygesikringsordning, men foreslog også skattelettelser til små virksomheder.

Republikanernes formel

Karen Handel synes at have fundet den rette formel for republikanerne, der er på genvalg i 2018. Hun undlod bevidst at nævne Trump ved navn. Da præsidenten kom til en fundraiser i Atlanta, foregik det bag lukkede døre. I valgkampen talte hun konkret om partiets program – en ny sundhedsordning og skattelettelser til små firmaer og næringsdrivende.

Valgkampen i Georgia blev således aldrig et referendum om Trumps første fem måneder i Det Hvide Hus. Det var ellers de landsdækkende mediers vinkel.

Til kongresvalgene i 2018 bliver situationen en anden. Her vil vælgere, der normalt stemmer republikansk, formentlig tage bestik af Trumps og republikanernes indfrielse af deres valgløfter. Demokratisksindede vælgere forventes at ville fokusere på demokratiske kongreskandidaters økonomiske budskab frem for balladen omkring Trump-kampagnens forbindelser til Rusland.

»Demokraterne bør for alt i verden undgå at fokusere på en rigsretssag mod Trump. De risikerer at gentage republikanernes fadæse i 1998,« fremhævede den demokratiske partirådgiver Doug Sosnik på et seminar på Hoover Institution i Washington, D.C. i denne uge.

I 1997-98 rejste det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus tiltale mod præsident Bill Clinton. Han blev frifundet af Senatet. Rigsretssagen efterlod mange vælgere med en dårlig smag i munden.

Op til midtvejsvalgene i efteråret 1998 havde republikanerne håbet at udvide deres flertal i Kongressen. I stedet blev de straffet. Deres flertal i Repræsentanternes Hus blev indsnævret med fem sæder, mens de bevarede et flertal på 55 mod 45 i Senatet.

Doug Sosnik, der på det tidspunkt var Clintons politiske rådgiver, anbefalede præsidenten at holde en klar skillelinje mellem skandalen og hans styring af USA’s indenrigs- og udenrigspolitik. Clinton fulgte rådet, og han og partiet blev belønnet af vælgerne for at have fokuseret på emner, som berørte deres tryghed og velfærd.

Trumps arbejdervælgere

Trump har valgt den stik modsatte kurs. Han kommenterer løbende ’Russia-gate’ på Twitter.

»Trump ville utvivlsomt være bedre tjent med at tie og fokusere som en laser på reformer,« bemærkede den nykonservative intellektuelle Bill Kristol under seminaret i Washington.

Det synspunkt bliver næppe delt af præsidentens trofaste tilhængere, tilføjede Jeff Bell, republikansk politiker og tidligere taleskribent for præsident Ronald Reagan.

»I de første par måneder tænkte jeg, at republikanerne kun vinder i 2018 og Trump i 2020, hvis de kan fremvise konkrete resultater for arbejderklassevælgerne. Men det afhænger af, hvorvidt demokraterne fortsætter med at så tvivl om Trumps valgsejrs legitimitet. Det fyrer bare op under hans vælgere.«

Den fremadstormende progressive fløj i Det Demokratiske Parti slår til lyd for at udstille en stærk ideologisk kontrast mellem de to partier.

Bernie Sanders insisterer på, at hans budskab fra valgkampen i 2016 om skatteforhøjelser for de velhavende samt gratis sygesikring og universitetsuddannelse vil tiltrække nok nye vælgere til at generobre Repræsentanternes Hus.

Demokraternes chance for at vinde kontrol med Senatet i 2018 er derimod ringe, fordi næsten alle republikanere på genvalg kommer fra traditionelt republikanske delstater.

En god portion af de valgkredse, demokraterne skal vinde i 2018, ligner den, de netop har tabt i Georgia. En progressiv demokrat ville efter alt at dømme have klaret sig værre end Ossoff.

Demokraterne kan trøste sig med, at de i fire ekstraordinære kongresvalg i typisk republikanske kredse i år har scoret højere end forventet. I en konservativ kreds i South Carolina besejrede en republikaner f.eks. tirsdag helt uhørt en demokrat med kun 51 procent mod 48. Demokraten var en hvid forretningsmand. Hans gode resultat tilskrives en ekstraordinær tilstrømning af sorte vælgere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

niels astrup

Jeg har kigget på tallene fra dette valgdistrikt:

I 2010 fik republikanerne 99,91 pct.
I 2012: 64,51......demokraterne fik 35,49
I 2014: 66.04....................................33.96
I 2016; 61,7 ....................................38,3
Og nu: 51,9.................................... 48,1.

Nu kender jeg en del til flertalsvalg i enkeltmandskredse. Hvis den forskydning på 10 pct er udtryk for en landsdækkende trend, så er der nok en del republikanere, som er allerhelvedes bekymrede nu.

Vibeke Rasmussen

At Jon Ossoff overhovedet var konkurrencedygtig i et så overvældende og mangeårigt republikansk distrikt er imponerende og har tværtimod givet Demokraterne endnu mere kampmod frem mod midtvejsvalget i 2018, med tanke på hvor mange regulære kandidater i "purple" swingstater – modsat Georgias meget "røde" 6. distrikt – der er tale om til den tid.

Selvfølgelig er græsrødderne forståeligt nok skuffede nu og her, over at det ikke blev en sejr, men man kan jo lige så vel betragte Jon Ossoffs tab som en sejr, på samme måde som man betragter/fremstiller Jeremy Corbyns valgtab som en slags sejr.