Læsetid: 4 min.

Ændring i briternes holdninger forklarer valgresultat

Briterne ser mere positivt på beskatning og statens rolle i økonomien og er dybt splittet i forhold til Brexit og immigration, viser årets britiske Social Attitude-rapport. Det kan være med til at forklare Labours bedre end forventede valgresultat i junivalget
Briternes holdning til immigration og Brexit er et andet område, der kan være med til at forklare, hvorfor særligt så mange unge stemte Labour

Briternes holdning til immigration og Brexit er et andet område, der kan være med til at forklare, hvorfor særligt så mange unge stemte Labour

Markus Schreiber

3. juli 2017

Da Labour fremlagde sit valgprogram forud for 8.-junivalget – inklusive forslag om at opkræve næsten 50 milliarder pund mere i skatter fra de rigeste i samfundet – blev det af flere medier beskrevet som ’det længste selvmordsbrev i historien’.

I stedet endte partiet med at gå markant frem sammenlignet med de seneste to valg til stor forundring for iagttagere og politikere.

En ny rapport viser imidlertid, at Labours økonomiske politik faktisk er på linje med briternes holdninger, hvor der i år spores en markant fremgang i antallet af briter, der støtter større beskatning, større omfordeling og flere statslige investeringer i særligt sundhed og uddannelse.

»Vi ser en lille drejning mod venstre på det økonomiske område,« siger forskningsleder Roger Harding om konklusionerne i The National Centre for Social Researchs 34. årsrapport om den britiske offentligheds holdninger.

»Vi kan se af vores undersøgelser, at den britiske offentlighed tydeligvis er blevet træt af nedskæringspolitikken, og at 48 procent nu er parate til at betale mere i skat for at kunne investere flere penge i sundhed, uddannelse og social støtte. Det reagerede Labour tydeligvis på, og det var måske forklaringen på, at partiet fik flere stemmer end ventet,« tilføjer han.

Opbakningen til højere beskatning og højere offentligt forbrug er det højeste i et årti – kun fire procent ønsker nu lavere skatter. På samme måde er opbakningen til omfordeling fra de rigere i samfundet til de fattigere vokset til 42 procent fra 34 procent i 2006. Færre briter opfatter desuden folk, der modtager støtte fra staten, som nassere der ikke fortjener hjælp.

Læs også

Alt i alt mener Roger Harding, at der er tale om en forsinket reaktion på finanskrisen og de seneste mange års nedskæringer af særligt bistanden til landets fattigste.

»Det kan tolkes som, at befolkningen nu anerkender, at nedskæringerne er gået for langt, og at folk, der modtager hjælp, virkelig har brug for den,« siger han.

Briterne og Europa

Briterne er mere EU-skeptiske end nogensinde:

  • Efter EU-afstemningen i 2016 er briterne blevet mere EU-skeptiske end nogensinde før. 75 procent føler, at landet enten skal forlade EU, eller at EU’s magt skal begrænses, hvis landet forbliver medlem. Kun 25 procent ønsker at fortsætte som i dag, eller at EU får større magt.
  • I 2015 var EU-skepsissen 65 procent. I 1992 var tallet 40 procent, hvoraf kun 10 procent ønskede, at landet helt skulle forlade EU.

Sociale bekymringer over EU-medlemskabet var afgørende:

  • 73 procent af dem, der var bekymret over immigration, stemte Leave sammenlignet med 36 procent af dem, der ikke var bekymret over immigration.
  • 72 procent af dem, der havde ’autoritære’ synspunkter, stemte Leave sammenlignet med 21 procent af dem, der havde ’liberale’ synspunkter.

Kilde: NatCen Social Research British Social Attitudes 34. årsrapport

 

Splittet folk

Briternes holdning til immigration og Brexit er et andet område, der kan være med til at forklare, hvorfor særligt så mange unge stemte Labour. Ifølge rapporten er briterne nemlig blevet endnu mere splittede i forhold til immigration, hvor de unge og veluddannede er mere tilbøjelige til at mene, at immigration er godt for landets økonomi, mens de ældre og dem uden uddannelse i højere grad mener, at immigration er skadeligt for økonomien.

Målinger viser tilmed, at omkring 80 procent af førstnævnte gruppe stemte Remain i sidste års EU-afstemning, mens kun 30 procent af de over 55-årige uden uddannelse stemte Remain.

»Der er indikationer på, at mange flere unge stemte ved valget, og da de under-35-årige i højere grad stemte Remain og er mere positive over for immigration, kan det være en af hovedårsagerne til støtten for Labour,« siger Harding.

Omvendt påpeger han, at rapportens data i forhold til briternes holdninger over for homoseksualitet, abort og sex før ægteskab viser, at Brexit ikke var en reaktion imod større social liberalisering.

»Efter Brexit-afstemningen blev der spekuleret i, om det var en slags hævn for den sociale liberalisering, der har fundet sted i samfundet med muligheden for f.eks. ægteskab mellem homoseksuelle. De socialt konservative var ganske vist mere tilbøjelige til at stemme Leave, men alle grupper er blevet mere liberale i deres synspunkter, så tesen holder ikke,« siger han med henvisning til, at også de ældre og religiøse er blevet mere liberale, så kløften mellem generationerne – modsat på immigration – faktisk er blevet mindre over de seneste år.

Mens briternes ændrede holdninger på økonomien og socialt set vil give Labour grund til optimisme forud for næste valg, har de konservative dog også noget at glæde sig over.

»Befolkningen er hårdere end nogensinde på sikkerheds- og lov og ordens-området, og det vil de konservative være fortrøstningsfulde over,« siger han med henvisning til, at f.eks. 53 procent af briterne er parate til at acceptere varetægtsfængsling på ubestemt tid uden at folk stilles for en dommer, mens 50 procent mener, at staten bør have mulighed for at overvåge e-mails og anden information på internettet.

Både Labour og de konservative vil til gengæld få problemer med at designe en universel populær immigrationspolitik.

»Det vil være svært for hvilken som helst regering at navigere på det område og gøre en offentlighed, der er så splittet, tilfreds. Og hvis landet efter Brexit får fuld kontrol over området, vil der ikke længere være nogen at skyde skylden på,« påpeger Roger Harding.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvad med at tage en skriveblok,gå ud blandt folk og føl deres frustration i stedet for at citere en eller anden statistik fra en institution der har mistet enhver for troværdighed de sidste mange år.
Med andre ord - aktiv journalistik på gadeplan vil være mere retvisende end tænketanke af enhver slags politisk observans.