Læsetid 5 min.

Ambitiøs fransk klimaplan fra en vred fransk miljøminister

Den franske miljøminister Nicolas Hulots ambitiøse omstillingsplan kritiseres internt i Frankrig for at være for vag, samtidig med at præsident Macron arbejder på at få Trump tilbage i klimadansen
Hulot er tidligere tv-stjerne og nu Frankrigs miljøminister, der skal føre landets ambitiøse klimapolitik ud i livet.

Hulot er tidligere tv-stjerne og nu Frankrigs miljøminister, der skal føre landets ambitiøse klimapolitik ud i livet.

Raphael Lafargue
18. juli 2017

»Jeg havde en følelse af iskold vrede,« forklarer den franske miljøminister Nicolas Hulot i et stort interview i dagbladet Ouest-France denne weekend om sin reaktion, da den amerikanske præsident Trump sidst i maj erklærede, at USA ville trække sig fra Paris-klimaaftalen.

Ved militærparaden på Bastilledagen fredag sad den tidligere tv-stjerne Hulot så på Champs-Élyssée og kunne se lige ind i nakken på den tidligere realitystjerne Donald Trump. Hulot, der for en gangs skyld havde taget slips på, men sad med et dybt skeptisk udtryk i ansigtet, kunne her betragte den store forbrødring mellem Trump og Macron.

Alt imens kampvogne, fremmedlegionærer, amerikanske F-22 fly og i alt 3.700 militærfolk paraderede forbi, tog Macron et fast greb i armen på sin langt højere amerikanske kollega. For i bogstaveligste forstand at række ud mod ham.

Trumps beslutning piner fortsat den ambitiøse miljøminister, forklarer han til Ouest France:

»Jeg ved jo, hvad den beslutning koster for dem, der lider under konsekvenserne af klimaforandringerne på lokalt plan. Den beslutning var simpelthen at give dem fingeren.«

Hulots grønne plan

Over de sidste tredive år er Nicolas Hulot blevet en lidenskabelig klimaforkæmper, og det skabte overskrifter, da han i forrige uge præsenterede sin overordnede klima- og miljøplan for den franske regering for de næste fem år – og også langt derudover.

Frankrig skal ifølge Hulot være CO2-neutralt inden 2050, hvilket er langt mere ambitiøst end forgængerens, socialisten Ségolène Royals, mål. Hun fik vedtaget en lov, der sigtede mod et CO2-udslip reduceret til det kvarte inden for samme tidshorisont.

Grunden er, at den hidtidige plan ikke er tilstrækkelig til at holde den globale opvarmning under to grader, forklarer Hulot, og slet ikke under 1,5 grader, som Paris-aftalen sigter mod.

Trump og Macron var på forreste række til paraden på Frankrigs nationaldag, mens Hulot – med lyseblåt slips og lysegrå jakke – sad umiddelbart bag de to præsidenter.

Mustafa Yalcin

Det allermest omtalte forslag i Hulots plan er, at der i 2040 ikke længere skal sælges benzin- eller dieseldrevne biler i Frankrig.

Dertil sættes en omfattende energispareplan for både privat boligbyggeri og industri i værk via skattelettelser og tilskud, som skal prøve at tilgodese mindrebemidledes mulighed for at isolere deres hjem. Over syv millioner dårligt isolerede franske boliger skal inden for de næste ti år renoveres for et beløb på i alt fire milliarder euro.

Udvinding af fossilt brændstof af enhver art vil også være et afsluttet kapitel i Frankrig i 2040, ikke mindst vil der ikke længere gives tilladelser til udvinding af naturgas. De sidste kulkraftværker skal efter planen lukke inden 2022.

På internationalt plan vil Frankrig inden marts 2018 udarbejde en plan for at forbyde import af produkter, som er medvirkende til at udrydde skovområder i andre dele af verden.

Frankrig importerer både store mængder palmeolie og genmodificeret majs fra Amazonas, Sydøstasien og Afrika, og lægger således i dag en stor del af sit CO2-udslip i andre lande. Det ønsker Hulot at sætte en stopper for.

Et sådan importforbud vil også få betydning for den teknologiske udvikling af nye brændstoffer, forklarede Hulot.

»Det er en meget vigtig beslutning, da vi hermed vil lukke for muligheden, at palmeolie bruges i biobrændstof.«

Afskovning er ansvarlig for 10 pct. af verdens drivhusgasser.

Afgiften på CO2 vil også stige væsentligt fra de omkring 30 euro pr. ton i dag til mindst 100 euro i 2030.

Det store radioaktive ’men’

Som sædvanlig er Frankrig – selv Hulot – tilbageholdende, hvad angår atomkraft og afviklingen af den.

Problemet er, at atomkraft ganske vist er stærkt forurenende, hvad angår radioaktivt affald, men for CO2-udslippet er det en forholdsvis ’ren’ energiform.

Tidligere miljøminister Ségolène Royal fik gennemført en rammeplan om at nedbringe atomkraftenergi fra de nuværende næsten 75 pct. til 50 pct. af det samlede energiforbrug i Frankrig inden 2050. Men ikke et eneste atomkrafværk, ikke engang det nedslidte Fessenheimværk, blev lukket i Hollandes regeringstid, trods løfter om samme.

Hulot erklærer, at han vil holde fast i denne del af Royals plan, men at man totalt har lukket øjnene for, hvordan den skal føres ud i livet. Ikke mindst med hensyn til nedlæggelse af arbejdspladser og støtte til de lokalområder, hvor værkerne ofte holder et helt økonomisk system oppe: »Der bliver ikke tale om mekaniske lukninger.«

Hulot har den forløbne uge dog forsikret, at der allerede med den lov, som foreligger fra den tidligere regering, skal lukkes mindst 17 af de 59 atomkraftværker, der findes i Frankrig, men at det altså vil ske ud fra revurderinger af værkernes tilstand og kapacitet.

Samtidig skal alternativ energi – Hulots hjertebarn – opdyrkes, især på vindmølleområdet, hvor ugennemsigtige regler forhindrer udviklingen. Det kan tage mellem 12 og 15 år at opnå tilladelser til et vindmøllebyggeri på havet, forklarede ministeren.

Mens ambitionerne er klare i miljøminister Nicolas Hulots klimaplan, så er det mere uklart, hvordan det bliver finansieret.

Pool / Abaca

For miljøforkæmpere er det især manglen på konkrete tiltag, der kritiseres ved den ekstremt populære miljøministers forslag.

»Vi aner stadig intet om, hvordan vi skal nå disse mål,« forklarer Cyrille Cormier fra fransk Greenpeace til webmagasinet Actu environnement.

»Det gælder både biler, udviklingen af alternative energikilder og atomkraft.«

Også den meget aktive organisation RAC (Reseau, Action, Climat) er stærkt kritisk over for Hulots planer. Hvad omlægningen af bilparken angår, beklager de, at der slet ikke nævnes noget om alt det, der kan gøres, inden benzin- og dieseldrevne biler afskaffes.

Især er RAC skuffede over planerne på atomkraftområdet.

»Det er op til det offentlige at afgøre, hvilke reaktorer der skal lukkes, for ellers er energiområdet fortsat overladt til private virksomheder som EDF,« advarer de på organisationens hjemmeside.

Ikke mindst forbliver finansieringen af Hulots planer uklare. De fire milliarder, der loves til at klimaforbedre boligmassen, skulle i Macrons valgprogram hentes fra beskatning af finanstransaktioner. Dette løfte har Macron og premierminister Édouard Philippe foreløbig valgt først at indfri efter Brexit. Beskatningen skulle indbringe omkring 20 milliarder euro om året til en slunken fransk statskasse, der stadig har store nedskæringer i horisonten.

Der er således fortsat lagt op til konfrontationer mellem Philippe-regeringens og den lidenskabelige Hulots ambitioner på klimaomådet. Det bliver netop konkrete tiltag inden for det kommende år, der bliver afgørende. Hulot har en prestigiøs plads som nummer tre i regeringens rangfølge, men han er også kendt for at smække med dørene, hvis han ikke kan føre sine planer ud i livet.

På samme måde var Hulots umiddelbare reaktion på invitationen af Trump til Paris at afvise ham, men efterfølgende har han indrømmet, at han bifalder Macrons metode. En smule synes der nemlig at være kommet ud af den grandiose modtagelse af Trump.

»Der kan godt ske noget omkring Paris-aftalen,« udtalte Trump kryptisk ved pressemødet, efter de to statslederes varme møde.

Som Hulot medgiver:

»Hvis man kun diskuterer med folk, man er enige med, så sker der jo ikke noget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
ingemaje lange og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu