Interview
Læsetid: 3 min.

’De andre lande kigger mod Danmark’

Når briterne forlader EU, vil Danmark miste en nøgleallieret, men udenrigsministeren er ikke som sine øst- og centraleuropæiske kolleger bekymret for at miste indflydelse
Når briterne forlader EU, vil Danmark miste en nøgleallieret, men udenrigsministeren er ikke som sine øst- og centraleuropæiske kolleger bekymret for at miste indflydelse

Francois Mori

Udland
11. juli 2017

LONDON – Når Storbritannien forlader EU, mister Danmark en magtfuld allieret, som har kunnet hjælpe med at beskytte danske interesser – særligt som ikkeeuroland. Men udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ser fortrøstningsfuldt på fremtiden på trods af tiltagende snak internt i unionen om øget militært samarbejde og et EU i flere hastigheder – begge dele tiltag, der vil efterlade Danmark i yderste bane.

»Jeg tror sådan set lige så godt, at du kan vende det rundt og sige, at der også er en del lande, der kigger mod Danmark og gerne vil samarbejde med os. At vi står for mange af de ting, de efterlyser. Macron taler eksempelvis om at prøve at lave noget flexicurity a la det, vi har i Danmark,« siger Samuelsen under et besøg i London.

»Jeg tror, der er en del lande i Sydeuropa, der gerne vil ses sammen med andre lande end dem, de traditionelt bliver set sammen med; der har jeg mødt positive attituder i forhold til mit initiativ med at skabe nye alliancer, så jeg er egentlig meget fortrøstningsfuld,« tilføjer udenrigsministeren.

Andre mindre EU-lande som de baltiske lande, Holland og Irland er på samme måde på udkig efter en alliance, der kan stå sammen om at forsvare deres interesser inden for områder, hvor de tidligere kunne læne sig op ad briterne. Men til forskel fra Danmark har disse lande ikke en række forbehold, og de er mere åbne over for f.eks. øget forsvarssamarbejde.

Dermed risikerer en ny alliance at blive splittet, hvis mere en gruppe reformivrige lande vælger at sætte fart på integrationen, som både kommissionsformand Jean-Claude Juncker og den nye franske præsident Macron menes at være tilhængere af.

Samuelsen mener, at »det er for tidligt at udtale sig« om konsekvenserne for Danmark ved et EU i flere hastigheder, men mener, at det er »meget klart, hvad der er i Danmarks interesse«.

»Det er at holde en tæt og stærk forbindelse til dem, som vi klassisk arbejder sammen med; svenskerne og tyskerne. Og så har vi briterne, der stiller sig udenfor, men der fastholder vi et varmt spor,« siger han.

Netop sidste uges besøg i London i forbindelse med en international Ukraine-konference, som Danmark har sagt ja til at stå som vært for næste år, er et eksempel på, hvordan samarbejdet mellem EU og briterne kan og bør fortsætte efter Brexit, mener han.

»Jeg ser for mig et tillidsfuldt samarbejde. Når vi er på den anden side af Brexit, skal vi jo fortsætte. Og jeg hører også, at briterne konstant og hele tiden siger, at de bliver ved med at søge samarbejdet med Europa. Det bliver så på en anden måde fremover.«

Han frygter ikke, at det kan skade Danmarks position i EU, at vi prioriterer det militære samarbejde med et land, der har fravalgt EU, fremfor at indgå i et tættere militært samarbejde internt i unionen.

»Vi fortsætter bare vores tætte samarbejde, og det tror jeg også, at briterne er interesserede i at gøre med mange andre europæiske lande. Vi ønsker ikke at skubbe briterne væk fra os, men at holde dem så tæt inde på kroppen som muligt,« siger han og ser optimistisk på EU’s fremtid med valget af Macron.

»Når man så samtidig har fået et wake-up call i Europa (med Brexit, red.) i forhold til, at vi bør fokusere på at være stor på det store og små på det små, så tror jeg sådan set, at vejen er banet til et styrket EU; et mere fokuseret EU,« siger udenrigsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Flexicurity som vi har i Danmark".. My ass, det har l da fået ødelagt for længst, VLAK!
Tvivler på at franskmændene kommer til at elske idéen i dens nuværende, amputerede gestalt.

Per Torbensen, Werner Gass, Flemming Berger, Jesper Eskelund, John Christensen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ups, glemte at inkludere den tidligere regering med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i spidsen for reformen af fleksjob og førtidspension, den ondeste beslutning der er truffet indtil kontanthjælpsloftet og 'integrationsydelsen' gik hen og overtrumfede.

Werner Gass, Flemming Berger, John Christensen, Rolf Andersen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Franskmændene vil næppe få den i den nuværende, amputerede gestalt, som ikke vil løse Frankrigs problem - eller Danmarks. Den gamle, der skabe uafhængighed mellem den enkelte arbejdsgiver og ansatte er en fremtidens form, og det er med ret stor sikkerhed den, som Macron er varm på, ligesom mange andre.

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er300 slags ost i Frankrig og lige så mange slags fisk, og dette gør det svært for Macron at vælge hvilke slags flexsecurity,der giver bedst appetit. Jeg synes han skal selv genfinde den gamle model.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er300 slags ost i Frankrig og lige så mange slags fisk, og dette gør det svært for Macron at vælge hvilke slags flexsecurity,der giver bedst appetit. Jeg synes han skal selv genfinde den gamle model.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, vi var mere af et mønstersamfund, og derfor må vi rette op på de fejlagtige beslutninger, der er foretaget siden årtusindskiftet.

John Christensen

Michael Pedersen..................hellere rig og rask end syg og fattig!
Din ret til dagpenge og efterløn er RUNDBARBERET!

Livet er en lang LORT, men hvis du tager en lille bid dagligt - skal du nok komme igennem det!

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Uddannelse er udvandet i en grad så man ikke kan formålet med tusindvis af kandidater i dit og dat, som ikke har gjort andet end at skrive en PDF!
Skal jeg blive ved?

Vores statsbudget er RUNDBARBERET, og alting, inklusiv KERNEVELFÆRDEN skranter - med mindre du som før nævnt er: RIG OG RASK!

Næste "boble" snupper vores PENSIONER! (VÅGN OP!)

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Michael Pedersen
Har du selv prøvet at være ledig eller syg over længere tid for nylig og været tilknyttet et jobcenters omsorg?
Det er især det Glieses kommentar angående tidligere og aktuelle flexicurity.
Hvis ikke du selv har erfaringer i gentagne håbløse ressourceforløb lyder du hult.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Ja, velfærds staten er nu mest til gavn for middelklassen, som Michael Pedersen selv beskriver det.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Ingen dør af sult.

Ebbe Overbye

Det er dog tydeligt at middelklassen er gladest for den. Et mønstersamfund oven i købet, mens dem som er i nød ikke fatter hvad de bliver udsat for af tvang og kontrol. Eksemplerne er talrige for dem som følger med i medierne. Nok er ingen død af sult endnu, men der er eksempler i medierne på folk som sulter af og til.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar