Interview
Læsetid: 7 min.

Brexit har samlet Europa. Men der er risiko for nye splittelser

Brexit har forenet de tilbageværende 27 EU-lande, og mange kan sågar se fordele ved, at briterne forlader samarbejdet. Alligevel er der også risici i det momentum, der er fulgt med Macrons sejr i Frankrig, siger flere central- og østeuropæiske EU-parlamentarikere
Udenrigsminister Anders Samuelsen er ikke så bekymret for et EU i flere hastigheder. Vi skal bare holde os tæt til dem, vi klassisk samarbejder med. Også briterne. Her taler han med briternes udenrigsminister Boris Johnson.

Udenrigsminister Anders Samuelsen er ikke så bekymret for et EU i flere hastigheder. Vi skal bare holde os tæt til dem, vi klassisk samarbejder med. Også briterne. Her taler han med briternes udenrigsminister Boris Johnson.

Thierry Monasse

Udland
11. juli 2017

STRASBOURG – Prisen for hele Europa ved Brexit er enorm. Det ved alle fra adskillige udregninger og konstante påmindelser fra nationale og europæiske politikere. Ikke desto mindre er det primært den positive effekt af briternes beslutning om at forlade unionen, som fire politikere fra EU’s nyere medlemslande fremhæver, da Information mødte dem under Europa-Parlamentets samling i Strasbourg i sidste uge.

»Det er uheldigt, at Storbritannien har valgt denne vej, men på den anden side, hvis vi håndterer det klogt, kan dette øjeblik blive en mulighed for at relancere den Europæiske Union,« siger den rumænske parlamentariker Viorica Dancila fra den socialdemokratiske gruppe.

»Jeg håber, at Brexit vil stimulere en bred EU-debat om alt det, der forener os og om at gøre EU-institutionerne mere åbne, gennemsigtige og demokratiske til gavn for vores borgere.«

Estiske Kaja Kallas fra den liberale ALDE-gruppe mener, at Brexit var med til at vende fremmarchen for de populistiske partier, der i 2016 syntes at true selve det europæiske projekt.

»Brexit har renset luften en smule og vist, hvad de praktiske konsekvenser af at tage den slags beslutninger vil være. Vi så under den franske valgkamp, at selv Marine Le Pen nedtonede den anti-europæiske retorik, fordi den bare ikke sælger billetter længere. Vælgerne forstår, at Frankrig – og andre lande – faktisk har mere at tabe end at vinde ved at forlade EU,« siger Kallas og tilføjer, at Brexit-afstemningen også har haft den positive effekt, at »dem, der bliver, står mere sammen og er mere forenede«.

Ungarske Benedek Javor, der tilhører den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, mener også, at valgresultaterne i Holland og Frankrig »har rod i Brexit«.

»De fleste af de europæiske borgere – og også mange briter – som har hørt alle de smukke ord om, hvordan det ville gøre dem mere fri og mere velstående at forlade EU, de ser nu, at det bare var populistiske slogans uden reelle ideer bag. De kan se, at de euroskeptiske styrker ikke er seriøse; at de bare spiller et politisk spil med deres lands fremtid,« siger han ser også en positiv effekt blandt de øvrige 27 medlemmer.

»Kommissionen opfattes ikke altid som en actionhelt, men efter Brexit har den været handlekraftig og har fået fuld opbakning blandt medlemslandene, og det, tror jeg, var en reaktion på Brexit-afgørelsen,« siger Javor, der tilmed ser en positiv effekt af Brexit internt i hans eget land.

I Ungarn var premierminister Viktor Orban nemlig »godt tilfreds« med udviklingen i 2016, fordi han så for sig en »helt ny situation i Europa, som kunne hjælpe ham til at organisere en antieuropæisk alliance, der kunne bremse den europæiske integrationsproces«.

Den situation opstod imidlertid ikke, og det har fået den ungarske propagandamaskine til helt at tie, fortæller Javor.

»Regeringen kommunikerer antieuropæiske budskaber på tusindvis af billboards i landet og gennem statskontrollerede medier på en daglig basis. Men selv disse medier har indset, at der ikke er noget positivt i Brexit, som de rapporterer, så derfor er der en enorm stilhed omkring Brexit i Ungarn.«

Forsvar, penge og flygtninge

Flere iagttagere giver parlamentarikerne ret i, at Brexit – på trods af de mange negative omkostninger – også har haft en positiv effekt på EU.

»Jeg tror generelt, at følelsen i Europa er, at den situation, briterne har fået sig selv rodet ud i, ikke er en vej, der er værd at følge,« siger Janis Emmanouilidis fra European Policy Centre i Bruxelles. »Det har i stedet været et forenende element for EU.«

Richard Whitman, professor i politik og internationale relationer ved University of Kent, mener, at »det er den store ufortalte historie omkring Brexit, hvordan den har genforenet koalitioner inden for EU«.

»Spørgsmålet er nu, om denne koalition er villig til at bevæge sig fremad, og hvorvidt koalitionen holder på alle politiske områder,« siger Whitman.

Siden Brexit har EU-Kommissionen dels fremlagt en række konkrete forslag – såsom forslaget om dybere militært samarbejde – dels udgivet en hvidbog med fem scenarier for fremtidens EU.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker menes at være tilhænger af et scenarie, der giver mulighed for, at en gruppe kernelande kan vælge at gå hurtigere frem end andre.

Denne tanke om et Europa i flere hastigheder har desuden fået momentum med valget af præsident Emmanuel Macron, der under den franske valgkamp bl.a. sagde, at EU må »vove at gå efter et EU i flere hastigheder«.

»At vente er det værste, vi kan gøre; ikke at vove at bevæge os fremad fordi vi ønsker at stå sammen,« sagde han i en tale.

Emmanouilidis er ikke overbevist om, at det vil lykkes Macron at skabe et formaliseret Europa i flere hastigheder, men påpeger, at hans valg såvel som Brexit har skabt et nyt momentum for reform.

»Vi kan allerede se en ændring i stemningen. Der er meget mere optimisme, større aspiration; der er kræfter, der skubber medlemsstaterne sammen. Der er et positivt momentum, som skaber muligheder. Spørgsmålet er, hvor længe vinduet for reform forbliver åbent.«

Ifølge Emmanouilidis er der tre områder, hvor der kan ske reform, hvis Tyskland og Frankrig kan blive enige om at fremlægge forslag, nemlig af den økonomiske og monetære union, af sikkerhedsområdet samt af migrationsområdet.

Frygt for ustabilitet

Dette er imidlertid områder, der kan gøre allerede eksisterende skel dybere mellem eurolande og ikkeeurolande – og mellem dem, der ønsker mere på forsvarsområdet versus dem, der ikke vil være med. Og det bekymrer flere af parlamentarikerne.

»Fra et ungarsk perspektiv er den mest alarmerende effekt, at der synes at være en stærkere og stærkere følelse i EU’s institutioner og i mange medlemslande af, at EU er lammet, og at vi ikke kan træffe beslutninger, fordi der altid er opponenter. Og der er en tro på, at hvis vi vil fortsætte EU-integrationen, må vi fortsætte med dem, der er parate, og efterlade dem, der ikke er. Og for mig som ungarer er det virkelig skræmmende, for som den politiske situation er i mit land lige nu, vil mit land blive en del af periferien,« siger han.

»Det kan meget vel være bekvemt ikke at behøve at bøvle med disse lande lige nu, men på længere sigt kan man skabe en politisk ustabil konfliktzone tæt på EU’s hjerte,« siger han.

Kaja Kallas går ind for øget integration – særligt på forsvarsområdet – selv om hun erkender, at udviklingen ikke udelukkende vil være positiv for Estland.

»Vi bakker klart op om en forsvarsunion, fordi vi som et lille land ved, at vi ikke kan klare os alene. For os med vores geografiske placering har vi to valg: Enten at være med EU eller være med Rusland. Vi har prøvet at være med Rusland – omend ikke frivilligt – så vores borgere forstår klart, at vi er stærke sammen og svage alene, så vi føler, at vi bør have en fælles forsvarspolitik i EU,« siger hun, men erkender, at Estland, der i 2011 meldte sig ind i eurozonen, vil få det svært, hvis der skabes større afstand mellem en kerne, og dem der står udenfor.

»At være med i eurozonen giver os nogen sikkerhed, men vores bekymring er, at vores tætteste samarbejdspartnere fra Skandinavien ikke er med i eurozonen, og den splittelse gør os faktisk svagere, fordi vores venner står udenfor, hvilket betyder, at vi vil stå mere alene indenfor,« siger hun.

Richard Whitman forstår både Kallas’ og Javors bekymringer.

»Det er rimelige bekymringer at have, for hvis der skabes undtagelsesgrupper, som gør ting sammen, og hvis andre accepterer det, så vil det blot skabe flere undtagelser. Historisk har EU gjort et stort arbejde for at forhindre dette med klogt udtænkte forbehold og ’forstærket samarbejde’, for hvis man træder væk fra ideen om at gøre alt sammen, så risikerer man at skabe modsatrettede koalitioner, der kan få strukturerne til at bryde sammen,« siger han.

Netop for at undgå dette håber polske Danuta Hübner, der er tidligere EU-kommissær og i dag er formand for parlamentets forfatningskomité, at EU kan »holde det inden for traktaterne, når nogle lande ønsker at gå videre«.

»Et Europa i flere hastigheder er allerede en realitet; alene Brexit vil betyde, at ikkeeurogruppen svækkes markant og vil komme til at spille en mindre rolle,« påpeger hun og siger, at »problemet er, at når nogle medlemslande blokerer – og briterne var berømte for dette – så kan andre medlemslande gå uden for traktaterne«.

»Det er rigtig skidt. Nogle siger, at det bare er ’mellemstatsligt samarbejde’, men det er faktisk en international aftale,« siger hun og påpeger, at EU risikerer at gå i opløsning, hvis ikke den type samarbejde holdes inden for traktaten, der samtidig sikrer de øvrige medlemmers rettigheder.

Hun er ikke desto mindre optimistisk på EU’s vegne efter Brexit og mener som sine kolleger, at der er et fornyet sammenhold.

»Vi er i det rette humør nu; vi har fået, hvad vi har manglet i Europa i lang tid, hvilket er en refleksion omkring fremtiden,« siger Hübner.

»Nogle siger, at Brexit er en fantastisk mulighed for at få gennemført reformer. Det vigtigste er, at denne politiske enighed fastholdes, for når der er politisk vilje i Europa, så sker der fremskidt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Charlotte Svensgaard

Sikke noget fis at fyre af. Brexit har ikke samlet EU - på nogen som helst måde, nærmere tvært i mod. Det eneste Brexit og nu G20 mødet har gjort er at skabe lidt ringe i vandet som får politekkernes ro båd til at skvulpe lidt.
Og det kommer næppe hverken fornuftige handlinger eller realitets fonemmelser ud af politikkerne af

kjeld jensen, Holger Madsen, Per Torbensen, Jan Weis, Torben K L Jensen og John Christensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Brexit er begyndelsen til enden på EU - heldigvis!

Medierne står i ledtog med den økonomisk/politiske magt, og tegner det billede som de ønsker.
FØGH for en stinker!

Torben K L Jensen

Det lugter af betalt EU-reklame. Hvad fik du forresten at spise fru Rodgers?

Forhåbentlig ikke noget bestillingsarbejde - og det lige netop af Mette Rodgers.
Siden hvornår er ungdommen gået på barrikaderne for noget som helst i EU – i stedet for at vise deres enorme foragt for det meste, som EU diverterer befolkningerne med – TTIP etc., austerity og pauverisering af hele medlemslande, bankredninger og arbejdsløshed og alt det andet neoliberalt udskrab gennem tiden …

kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar