Læsetid 9 min.

I Californien kan Roundup give kræft – det kan det ikke i EU

Videnskabsfolk slås om den mulige kræftrisiko ved verdens mest solgte ukrudtsmiddel fra Monsanto. I kulissen agerer producenten for at afværge et forbud, mens over en million EU- borgere insisterer på det. EU-landene skal nu igen lægge arm om sagen. I Californien er den afgjort
I dag er dagen, hvor miljø- og forbrugeraktivister opfordrer amerikanerne til at levere deres plasticdunke og sprayflasker med Roundup tilbage til forhandleren. 7. juli er udråbt til National Return Roundup Day! Imens Californien er skredet til handling mod ukrudtsmidlet fremstillet af Monsanto, udkæmpes der i EU på tredje år en strid om fremtiden for glyfosat og Roundup.

I dag er dagen, hvor miljø- og forbrugeraktivister opfordrer amerikanerne til at levere deres plasticdunke og sprayflasker med Roundup tilbage til forhandleren. 7. juli er udråbt til National Return Roundup Day! Imens Californien er skredet til handling mod ukrudtsmidlet fremstillet af Monsanto, udkæmpes der i EU på tredje år en strid om fremtiden for glyfosat og Roundup.

Eric Risberg
7. juli 2017

Fra og med i dag er glyfosat, aktivstoffet i verdens mest solgte ukrudtsmiddel, Roundup, rubriceret som kræftfremkaldende i Californien. De californiske sundhedsmyndigheder lever dermed op til den statslige lovgivning, ifølge hvilken et produkt skal mærkes, hvis WHO’s ekspertorgan, International Agency for Research on Cancer (IARC), har karakteriseret det som mulig årsag til kræft. Det gjorde IARC i 2015.

I dag er derfor også dagen, hvor miljø- og forbrugeraktivister opfordrer amerikanerne til at levere deres plasticdunke og sprayflasker med Roundup tilbage til forhandleren. 7. juli er udråbt til National Return Roundup Day!

Imens Californien således er skredet til handling mod ukrudtsmidlet fremstillet af Monsanto, udkæmpes der i EU på tredje år en strid om fremtiden for glyfosat og Roundup. Over 1,3 mio. EU-borgere har skrevet under på et såkaldt EU-borgerinitiativ, der anmoder EU-Kommissionen om at søge sprøjtemidlet forbudt.

Over for dem står den agrokemiske industri og de store landbrugsorganisationer, der ønsker en ny 15-årig godkendelse til glyfosat, efter at den hidtidige godkendelse udløb for et år siden og kun blev midlertidigt forlænget. EU-Kommissionen ventes i denne måned at genoptage de konfliktfyldte diskussioner med medlemslandene om sagen. En afgørelse skal træffes i år.

Eksplosiv vækst

Roundup er et bredspektret ukrudtsmiddel, der via sit aktivstof hæmmer et bestemt enzym i planter og derved dræber dem. Det blev markedsført af den amerikanske kemigigant Monsanto i 1974, men slog eksplosivt igennem fra 1996, da selskabet introducerede gensplejsede ’Roundup-parate’ afgrøder, der kan tåle sprøjtemidlet og derfor muliggør udbredt sprøjtning på markerne uden at rive afgrøderne med i faldet.

Det globale forbrug er vokset fra 67.000 ton glyfosat i 1995 til godt 825.000 ton i 2014 – Roundup er dermed uden sammenligning det mest anvendte ukrudtsmiddel gennem historien og det mest solgte i dag. Mere end halvdelen af det globale forbrug foregår i dag på marker med gensplejsede, Roundup-tålende afgrøder.

I år 2000 udløb Monsantos patent på produktet, så i dag sælger også en række andre selskaber ukrudtsmidler baseret på glyfosat.

Glyfosat-spor overalt

Den omfattende brug af Roundup betyder, at der i dag kan findes spor af glyfosat overalt. En tysk undersøgelse udført sidste år for Heinrich Böll Stiftung viste spor af stoffet i urinen hos 99,6 pct. af de undersøgte borgere.

En 2015-undersøgelse fra University of California viste glyfosat hos 93 pct. af de undersøgte, en test af 48 medlemmer af Europa-Parlamentet i 2016 viste glyfosat i urinen hos alle, mens den danske professor i toksikologi, Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, har fundet glyfosatspor i urinen hos samtlige personer i to stikprøveundersøgelser: En test i 2011 af 27 børn og en test i 2016 af 25 politikere og andre kendte danskere.

Glyfosat karakteriseres af bl.a. Miljøstyrelsen som et aktivstof med lav giftighed for mennesker og dyr og dertil et stof, der kun bevæger sig langsomt og samtidig nedbrydes hurtigt i jord. Derfor har man ikke hidtil fundet grund til at anfægte brugen i landbruget af Roundup.

Nu raser imidlertid en videnskabelig diskussion om en mulig kræftrisiko ved sprøjtemidlet, og derfor mobiliseres og lobbyes der heftigt fra alle sider for at påvirke den forestående EU-afgørelse. Et nej til glyfosat vil være en katastrofe for Monsanto – investeringsanalytiker Jonas Oxgaard fra selskabet Sanford C. Bernstein & Company sagde sidste år til Reuters, at et EU-forbud kan give Monsanto et europæisk indtjeningstab på 100 mio. dollar.

Uenige eksperter

WHO’s ekspertgruppe IARC åbnede slagsmålet i 2015 med sin afgørelse i en granskning af 1.000 publicerede undersøgelser om glyfosat og kræft. IARC’s hold på 17 eksperter konkluderede, at »glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende i mennesker«.

I oktober samme år fulgte EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, med sin egen vurdering: »Det er ikke sandsynligt, at glyfosat udgør en kræftrisiko for mennesker.«

I marts i år landede EU’s agentur for kemiske stoffer, ECHA, samme sted: »Den foreliggende videnskabelige dokumentation lever ikke op til kriterierne for at klassificere glyfosat som kræftfremkaldende.«

Denne videnskabelige uenighed er baggrunden for, at EU-landene ikke har kunnet nå til enighed om EU-Kommissionens forslag om en fornyet godkendelse af glyfosat – hverken Kommissionens første forslag om en 15-årig godkendelse eller dens to efterfølgende kompromisforslag om henholdsvis ni år og 18 måneder. Bl.a. Frankrig, Tyskland, Belgien, Italien, Grækenland, Polen og Østrig har ikke villet stemme for, og derfor var det en ren administrativ forlængelse frem til udgangen af i år, Kommissionen måtte meddele sidste sommer.

Forhandlingerne skal nu genoptages med et bebudet udspil fra Kommissionen om en 10-årig godkendelse, midt i slagsmålet om de modstridende videnskabelige vurderinger.

Hemmelige data

En afgørende forskel på IARC og EFSA-ECHA’s undersøgelser er, at IARC følger de WHO-regler, der siger, at man alene må basere sine vurderinger på studier, der er peer reviewed, dvs. kritisk gransket af andre forskere, og efterfølgende offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Både EFSA og ECHA har suppleret deres vurderinger med et stort antal ikke-publicerede, fortrolige studier og data fra den agrokemiske industri.

Det har fået både den Bruxelles-baserede ngo Corporate Europe Observatory (CEO) og den Grønne gruppe i Europa-Parlamentet til at forlange de fortrolige informationer offentliggjort af EFSA.

Efter et års venten fik CEO adgang til tre industriejede studier, hver på mange hundrede sider, men i en form hvor mange data er bortcensureret, og hvor de originale dokumenter ikke er elektronisk søgbare eller overførbare og derfor vanskelige at arbejde med for CEO eller uvildige forskere. Dertil risikerer CEO en retssag fra industrien, hvis man offentliggør studiernes rådata.

De grønne EU-parlamentarikere fik også efter et års venten adgang til 75 af de fortrolige studier, der indgik i EFSA’s vurdering, men også her var centrale dele bortcensureret for at beskytte de involverede virksomheders interesser. Derfor har parlamentsmedlemmerne indgivet en klage over EFSA og forlangt reglerne for offentlighed omkring agenturets afgørelser ændret. Samtidig er man gået til EU-domstolen for at få fuld adgang til materialet.

Også den socialdemokratiske gruppe i parlamentet er stærkt utilfreds med den manglende offentlighed og varsler et nej til en fornyet Roundup-godkendelse, hvis ikke der bliver fuld offentlighed i processen, og hvis ikke EU’s forsigtighedsprincip lægges til grund.

»Får vi ikke et tilfredsstillende svar fra EU-Kommissionen, vil den socialdemokratiske gruppe begære, at der nedsættes en parlamentarisk undersøgelseskommission eller et specialudvalg i denne sag,« sagde den socialdemokratiske miljøordfører, Kathleen Van Brempt i maj.

En forsker advarer

En af de forskere, der via den grønne gruppe har fået adgang til det delvist udleverede materiale fra EFSA, er den amerikanske toksikolog Christopher Portier, tidligere direktør for US National Center for Environmental Health og for US Agency for Toxic Substances and Disease Registry.

Efter at have gransket materialet har Portier i maj sendt et brev til EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, hvori han konkluderer, at »en fornyet analyse af disse rådata viser otte tilfælde, hvor mærkbare stigninger i kræfttilbøjeligheden efter udsættelse for glyfosat ikke blev inddraget i hverken EFSA’s eller ECHA’s bedømmelser«.

»Det peger på, at vurderingerne afledt af glyfosatdata er videnskabeligt fejlagtige, og at enhver beslutning baseret på disse vurderinger ikke vil sikre beskyttelse af den offentlige sundhed,« skrev Christopher Portier.

Få dage efter svarede det tyske risikovurderingsinstitut BfR, som bistår EFSA i dets arbejde, at den amerikanske forsker tager fejl.

»Samtlige originale undersøgelser, der er omtalt i Mr. Portiers brev, er taget i betragtning ved de europæiske myndigheders vurdering i henhold til deres pålidelighed og relevans,« skrev BfR.

Samtidig udsættes Christopher Portier på sociale medier – og på Monsantos hjemmeside – for personangreb og kaldes utroværdig, fordi han også er videnskabelig rådgiver for den amerikanske miljøorganisation Environmental Defense Fund.

Hjælpsom miljøchef

Sådan er diskussionen svært gennemskuelig, inficeret af særinteresser og fuld af beskyldninger aktørerne imellem.

En aktuel stribe af retssager i Californien – 91 i alt – anlagt mod Monsanto af kræftpatienter, der har været i nærkontakt med Roundup, har f.eks. bragt interne Monsanto-emails for dagen, som dokumenterer, hvordan en daværende ansvarlig for den amerikanske miljøstyrelse EPA’s vurdering af glyfosats mulige kræftvirkning i 2015 gik Monsantos ærinde.

Selskabets søgte den ledende EPA-medarbejder Jess Rowlands hjælp til at få bremset en parallel undersøgelse af glyfosat i det amerikanske sundhedsministerium, og Rowland sagde ifølge en intern Monsanto-email, at »hvis jeg kan lægge denne død, fortjener jeg en medalje«.

Monsanto betegnede internt Rowland som »nyttig« i selskabets fortsatte forsvar for Roundup.

Den britiske avis The Guardian har dokumenteret, hvordan Rowland i 2015 deltog i et telefonmøde med EU-agenturet EFSA om glyfosat, hvor han argumenterede for at afvise et centralt studie fra 2001, der viste en sammenhæng mellem glyfosat og kræft i mus. Efter telefonmødet droppede EFSA at bruge studiet.

EPA har nu indledt en undersøgelse af, om Rowland i det skjulte samarbejdede med Monsanto under EPA’s egen granskning af glyfosat.

EPA-granskningen, som Rowland var ansvarlig for, fandt, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende.

EPA-dokumentet blev lagt på styrelsens hjemmeside i april 2016, men blev efter få dage fjernet, måske fordi EPA’s eget rådgivende panel, FIFRA, ikke fandt dokumentets konklusion overbevisende.

Kort efter fratrådte Jess Rowland – han har siden virket som konsulent for tre kemiske selskaber, som ifølge sagsøgernes advokat i retssagen mod Monsanto »er tætte samarbejdspartnere til Monsanto«.

Blairs vidnedsbyrd

Sådan er sagen i både USA og EU præget af mistanker eller beskyldninger om interessekonflikter og dobbeltroller, der gør det svært for politikere og andre at bedømme troværdigheden af den videnskabelige substans og de forskellige organers evaluering.

Senest er epidemiologen Aaron Blair, leder af IARC’s granskning af glyfosat, blevet beskyldt af Monsanto for at hemmeligholde data for de øvrige medlemmer af IARC’s ekspertgruppe. I en stort opsat Reuters-artikel i juni siger selskabets vicechef, Scott Partridge, at IARC’s 2015-analyse, der rubricerer glyfosat som ’sandsynligvis kræftfremkaldende’, »ignorerede mange års ekstra data fra det største og grundigste studie af landmænds udsættelse for pesticider og kræft«.

Der sigtes til det fortløbende Agricultural Health Study (AHS), forestået af US National Cancer Institute med Aaron Blair som en af forskerne. Her er 50.000 landmænd blevet fulgt siden 1990’erne – i 2005 konkluderede AHS, at der ikke var bevis for glyfosats kræftvirkning, og det understøttes angiveligt af nye og udvidede data hos AHS fra 2013.

Disse opdaterede data orienterede Blair ikke sine kolleger i IARC’s ekspertgruppe om, da de i 2015 udarbejdede IARC’s konklusion om glyfosat. Det har Aaron Blair oplyst, da han i marts i år var indkaldt som vidne i en af retssagerne mod Monsanto. Udspurgt af Monsantos advokat medgav Blair, at de nye data »ville have ændret IARC’s analyse«.

Det førte i Reuters-artiklen til overskriften: ’Kræftagentur blev holdt i uvidenhed om glyfosat-bevis’. I artiklen citeres også en af Blairs tidligere forskerkolleger, den pensionerede statistiker Bob Tarone, der karakteriserer IARC’s konklusion som »en fejlbehæftet og ufuldstændig opsummering« af eksisterende viden.

Efterfølgende har artiklen ført til beskyldninger mod Blair og IARC for at håndplukke data og til krav om en granskning af WHO-organet.

Betalt kritiker

Gennemlæser man imidlertid hele den 301 sider lange udskrift af det grundige forhør af Aaron Blair, står det klart, at Blair ikke orienterede IARC-kollegerne om de nye AHS-data, fordi de endnu ikke var videnskabeligt publiceret og derfor ifølge WHO-reglerne ikke måtte indgå i en granskning.

Det fremgår også af Blairs vidneudsagn, at andre nye data, som faktisk tyder på en kræftrisiko ved glyfosat, heller ikke blev forelagt for IARC, fordi de ikke var publiceret. Og det fremgår, at den amerikanske forsker i sit vidneudsagn til gengæld gjorde opmærksom på en række publicerede og af IARC vurderede studier, som vitterlig peger på en sandsynlig kræftrisiko ved glyfosat.

Efterfølgende har WHO-agenturet karakteriseret Reuters-artiklen som forvrænget og fastslået, at man ikke må inddrage upublicerede data i sine analyser. Man oplyser samtidig, at kritikeren Bob Tarone har fungeret som betalt konsulent for Monsanto.

Sådan bølger striden om verdens bedst sælgende ukrudtsmiddel i medier, retssale og videnskabelige kredse. For Monsanto og den agrokemiske industri er milliarder på spil. For mange landmænd handler det om at fastholde et effektivt og billigt hjælpestof, for mange forbrugere om at holde en sprøjtegift væk fra miljøet og mennesket.

I Californien har man nu skåret igennem. I EU skal regeringerne endnu engang til at lægge arm i sagen, hvor interesser og videnskab er blandet ugennemskueligt og uskønt sammen.

Illustration: Mia Mottelson/iBureauet

I den oprindelige version af artiklen var glyfosat-forbruget angivet i kg. Det var forkert og er rettet til ton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Albinus
    Anne Albinus
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
  • Brugerbillede for Esben  Lykke
    Esben Lykke
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Maiken Guttorm
    Maiken Guttorm
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
    Troels Ken Pedersen
Anne Albinus, Benno Hansen, Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen, Esben Lykke, Anders Graae, Kristen Carsten Munk, Alan Strandbygaard, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Maiken Guttorm, Torben K L Jensen, Holger Madsen, Chr. Mondrup, Dorte Sørensen, Poul Anker Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Beck-Lauritzen
Peter Beck-Lauritzen

HABILITET, må være i fokus. Inhabilitet må udelades.
EU's agenturer må se at blive habile hjælpere for EU. Medarbejderne i EFSA & ECHA lønnes ikke af EU, men lever af konsulentopgaver for industrien! Derfor ikke habile. At agrokemisk industri er inhabile og laver benspænd for CEO, er forventeligt og må vægtes derefter. At BfR går ind for glyfosfat er vel ikke overraskende, for så vidt, at Bayer købte Monsanto sidste år. Hvor habile er BfR så i den sag?
Hvor om alting er, glyfosfat udmagrer jordens bakterieflora, hvilket resulterer i lavere udbytter over tid, samt fremmer vækst af "super-ukrudt", som kræver stærkere bekæmpelsesmidler. Derudover er landmanden henvist til at købe såsæd fra Monsanto hvert år, modsat tidligere, hvor bonden kunne tage en del af høsten til udsæd efter bejdsning på den lokale mølle.
Lad dog tvivlen komme jorden til gode og stop brugen af glyfosfat.

Lise Lotte Rahbek, Poul Arne Juul Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen, Mona Blenstrup, Karen Grue, Roselille Pedersen, Einar Carstensen, Thomas Carstensen, Flemming Berger, Torben Skov, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sus johnsen

Glysofatbrusebad, hvis de også tillader GMO majs....
mener medierne skal gå politikerne mere i bedene ang hvordan de stemmer i EU i miljøsager. Så har borgerne en bedre mulighed for at bedømme deres aktioner, frem for spin.

Lise Lotte Rahbek, Poul Arne Juul Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus
Anne Albinus

t.o.

Round up er under mistanke for at give cøliaki:

Celiac disease, and, more generally, gluten intolerance, is a growing problem worldwide, but especially in North America and Europe, where an estimated 5% of the population now suffers from it. Symptoms include nausea, diarrhea, skin rashes, macrocytic anemia and depression. It is a multifactorial disease associated with numerous nutritional deficiencies as well as reproductive issues and increased risk to thyroid disease, kidney failure and cancer. Here, we propose that glyphosate, the active ingredient in the herbicide, Roundup®, is the most important causal factor in this epidemic.

----

Are herbicides a cause for allergies, immune incompetence and ADHD?