Læsetid 8 min.

I dag fejres det fortsat uopklarede kupforsøg i Tyrkiet

Trods mere end 50.000 fængslede i tyrkisk histories mest omfattende politiske udrensning er det fortsat et ubesvaret spørgsmål, hvem der planlagde kupforsøget 15. juli sidste år, der førte til en afgørende ændring af Tyrkiets politiske landskab
Det er i dag et år siden, at et kupforsøg sendte Tyrkiet ud i et døgns kaos. Efter kupmagerne var nedkæmpet gik tusindvis af tyrkere gik på gaden – her Bosporusbroen – for at fejre det.

Det er i dag et år siden, at et kupforsøg sendte Tyrkiet ud i et døgns kaos. Efter kupmagerne var nedkæmpet gik tusindvis af tyrkere gik på gaden – her Bosporusbroen – for at fejre det.

Emrah Gurel

15. juli 2017

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil tidligt søndag morgen markere dagen for sidste års fejlslagne militærkup med en tale til Nationalforsamlingen i Ankara. Det forventes, at han vil hylde nedkæmpelsen af kupforsøget som en sejr for tyrkisk demokrati.

Adressen er valgt med omhu – symbolpolitisk, idet kupmagerne bombede parlamentsbygningen i de dramatiske timer mellem 15. og 16. juli sidste år, men også realpolitisk, eftersom de blodige begivenheder, der kostede 248 ’martyrer’ og 65 kupmagere livet, åbnede op for Erdogans længe nærede ambition om at udskifte parlamentarismen med et præsidentielt system, der samler den politiske magt i præsidentpaladset, og som vælgerne svarede ja til ved en folkeafstemning i april.

Ingen ’rygende pistol’

Efter et års intens efterforskning er det derimod stadig et ubesvaret spørgsmål, hvem der helt præcist stod bag det fejlslagne kup. Ganske vist er mere end 50.000 ifølge det tyrkiske justitsministerium blevet fængslet, ligesom mere end 100.000 offentligt ansatte – fra dommere og professorer til gynækologer, skolelærere og børnehavepædagoger – er fyret, mistænkt for medlemskab eller symparti for FETÖ, agronym for prædikanten Fethullah Gülens ’terrororganisation’.

Og ganske vist har Erdogan, hans regering og en parlamentarisk kommission med stor sikkerhed stemplet lederen af det internationale netværk, ’Hizmet’ (Tjene), der siden 1999 har været i eksil i USA, som kuppets bagmand.

Men den vurdering deles ikke af de amerikanske myndigheder, der har nægtet at udlevere ham til tyrkisk retsforfølgelse med henvisning til manglende beviser, en vurdering, der støttes af bl.a. det tyske efterretningsvæsen og en efterretningskomité i det britiske underhus.

Men Erdogan var ikke i tvivl, da han i timerne efter kupforsøget stemplede Gülen som kupmager, og i en sidebemærkning takkede Gud for kupforsøget. Og i den parlamentariske kommissions 560 sider lange rapport, der blev offentligjort i den forløbne uge, fastslås det som kendsgerning, at den 76-årige imam personligt beordrede sine disciple i militærets officerskorps ordre til at gennemføre et kup.

Ingen ’rygende pistol’ underbygger anklagen udover de kupmagere, der har ’tilstået’, at den åndelige vejleder beordrede kupforsøget. Mest interessant har en oberst Levent Türkkan, der gjorde tjeneste på kupnatten som adjudant for generalstabschefen, Hulusi Akar, og angiveligt opfordrede sin chef til at ringe Fethullah Gülen op i USA for at ’forhandle’ senere fortalt, at hans tilståelse blev aftvunget under tortur.

Tonedøv tyrkisk offentlighed

Gülen selv afviser ethvert kendskab til nogen kupplan, men sagde dog i et nyligt interview til den amerikanske radiokanal NPR, at han ikke ville udelukke, at militære medlemmer af hans netværk muligvis har deltaget i kupforsøget uden at spørge ham – og med tilføjelsen: »Men hvis nogle af disse soldater havde ringet til mig og fortalt mig om deres planer, ville jeg have svaret: I begår mord.«

Men den eksilerede imam taler til en tonedøv tyrkisk offentlighed for så vidt angår en berettiget tvivl om hans direkte rolle i det mislykkede kup. Stort set alle de tyrkiske iagttagere, Information har talt med – tilhængere og modstandere af Erdogan og hans islamiske parti, AKP (Adalet ve Kalkinma Patisi, Partiet for Retfærdighed og Udvikling) – er overbeviste om, at Gülens netværk organiserede kuppet, og at Gülen selv må have kendt til kupplanerne.

Der stilles ingen skeptiske spørgsmål til den teori i de tv-talkshows og avisklummer om Hizmets sinistre dagsordener, der fylder meget i de tyrkiske medier. Det kan dog også skyldes, at tvivlere på Gülens medskyld entet er i eksil eller i fængsel, hvor mere end 150 journalister sidder som følge af myndighedernes klapjagt på ’gülenister’.

En klapjagt, der også har ramt sekulære, liberale og venstreorienterede journalister og intellektuelle, der var kendte for deres kritik af Gülen-netværket, men uheldigvis for deres velbefindende også kendte som kritikere af Erdogan og hans parti.

Mystik om efterretninger

I alt er 221 militære officerer tiltalt for direkte at have iværksat kupforsøget, heraf 25 nu tidligere generaler og admiraler. Nogle har forklaret, at de handlede efter ordre ovenfra i systemet, og at de troede, de deltog i en mobilisering, der skulle afværge en terrorhandling.

Andre har forklaret, at de blev ’snydt’ af deres overordnede, og atter andre har luftet en mistanke om, at kupforsøget blev planlagt af ’civile’ – hvormed de henviser til den nationale efterretningstjeneste, MIT. I hvert fald er der mystik omkring vandringen af de efterretninger om kupforsøget, MIT’s chef, Hakan Fidan, fik syv timer inden, kupmagerne skred til handling fredag aften den 15. juli.

En major i gendarmeriet har i et retsmøde forklaret, at han personligt informerede MIT-ledelsen klokken 14.30 om eftermiddagen, men det er tilsyneladende ikke opklaret, hvorfor Hakan Fidan – der står Erdogan nær – ikke informerede præsidenten og premierminister Binali Yildirim, som det ellers er kutyme.

Det er heller ikke opklaret, hvad Fidan og den militære generalstabschef, Hulusi Akar, talte om på et seks timer langt møde i Ankara dagen før kupforsøget. Parlamentets kommissionsrapport søger at forklare kikset med, at MIT og militæret ’ikke samarbejder om efterretninger’ – og at MIT-ledelsen ikke kunne få militære efterretningskilder til at oplyse om dato og tidspunkt for kuppet!

Men kommissionsrapporten slår dog fast, at der »uden nogen tvivl er tale om en efterretnings-fejl«, hvilket har fået det største oppositionsparti, CHP, det republikanske folkeparti, til at spørge, hvorfor såvel generalstabens og MIT’s chefer fortsat er i deres embeder, hvis det er sandt, at Erdogan, der er militær øverstkommanderende, og regeringen ikke omgående blev varskoet om kupforsøget, da MIT og generalstaben fik nys om det.

Ligledes forekommer det ejendommeligt, at hverken generalstabschefen eller MIT-chefen har afgivet mundtlige forklaringer til den parlamentariske kommission, men er sluppet med at sende skriftlige redegørelser – generalstabschefens med otte måneders forsinkelse.

»Kontrolleret kup«

Det er mistanken om, at vigtige detaljer er fejet ind under diverse gulvtæpper, der fik oppositionslederen, Kemal Kilicdaroglu til at tale om »et kontrolleret kup« – altså at Erdogan havde forhåndsviden om kupforsøget, men lod det udvikles i den hensigt, at ryge alle sine fjender i militæret og bureaukratiet ud. Erdogan for i flint over antydningen af, at han vidste mere, end han har fortalt, og har truet Kilicdaroglu med – måske ikke bål og brand – men i hvert fald retsforfølgelse ved en domstol.

En anden forklaring, der tyder på manipulation af kupmagerne, kommer fra den brigadegeneral, der havde kommandoen over en styrke på 37 elitesoldater, der blev beordret til badebyen Marmaris for at anholde Erdogan, der ferierede med sin familie på et hotel.

Den nu fængslede brigadegeneral – han hedder Gökhan Sahin Sönmezates og nægter kategorisk enhver tilknytning til Hizmet-netværket – har forklaret, at ordren om at hente Erdogan kom fra en general, der angav at repræsentere chefen for generalstaben, Hulusi Akar.

Men det, der forvirrede brigadegeneralen, var at specialstyrkens helikopter blev tilbageholdt i fire timer, før den fik tilladelse til at lette med kurs mod Marmaris – altså på et tidspunkt, hvor Erdogan havde forladt Marmaris.

»Medens hele verden vidste, at præsidenten var på vej til Istanbul, blev vi sendt afsted og landede i en fælde – og mit spørgsmål er, hvem der satte fælden?« klagede han i et retsmøde.

Ifølge den officielle version af Erdogans bevægelser på kupaftenen, forlod han feriehotellet et kvarter før specialstyrken nåede frem og blev engageret i en ildkamp, hvor to af Erdogans livvagter blev dræbt. Og det var undervejs i flyet til Istanbul, at Erdogan via sin mobiltelefons facetimeapp kommunikerede med en studievært på tv-stationen CNN Türk, der transmitterede hans opfordring til befolkningen om at gå på gaden og nedkæmpe kupmagerne.

En sandsynlig forklaring – vel nok den eneste – på specialstyrkens firetimers forsinkelse kunne være, at nogle – men hvem? – ville sikre sig, at Erdogan kunne lande sikkert i Istanbuls Atatürk-lufthavn, der på et tidspunkt var besat af kupmagerne. I øvrigt fløj han med et ordinært Turkish Airlines-rutefly, hvilket vildledte de kampfly, der var sendt op for at finde det fly, der normalt transporterer præsidenten.

Strøget fra den ’røde bog’

Der er således fortsat ubesvarede spørgsmål til, hvad der rent faktisk foregik i det dramatiske døgn, da kupforsøget udspillede sig. Men det ligger fast, hvorfor det blev iværksat tidligt fredag aften den 15. juli i stedet for, som planlagt, klokken tre natten til lørdag. Det var kommet kupmagerne for øre, at deres plan var afsløret, og at MIT var orienteret, hvorfor de valgte at fremskynde den.

Det er også dokumenteret, at officerer med tilknytning til Hizmet-netværket var involveret, men altså ikke at Fethullah Gülen var personligt ansvarlig eller medvirkende. Desuden henstår det stadig, hvorfor Erdogan-regeringen i 2010 strøg Hizmet fra den såkaldte ’røde bog’ – en liste over organisationer, som generalstaben mente, var potentielle trusler, og som Gülen-bevægelsen havde figureret på i årevis.

Op til 2010 blev Hizmet-tilknyttede officerer regelmæssigt udrenset med afskedigelse eller førtidspensionering. Det er heller ikke opklaret, hvorfor Erdogan intet foretog sig helt tilbage i 2004, da generalstabschefen på et møde i Det Nationale Sikkerhedsråd, bestående af militære værnschefer og de relevante ministre, fik vedtaget etableringen af ’en handlingsplan’ mod Gülens netværk.

En mulig forklaring er, at Erdogan-regeringen havde brug for Gülen-netværkets akademikere til at erstatte islamfjendtlige sekulære kemalister i statsadministrationen. Det kan også forklare, at Gülen gled ud af den ’røde bog’ i 2010, hvor en bølge af retssager på opdigtede anklager de følgende tre år tyndede ud i officerskorpsets kemalistiske top.

At deres ledige poster i det militære hierarki blev udfyldt af Hizmet-medlemmer fuldender logikken. Men alt dette afventer historikernes fremtidige forskning. I disse dage er det tiden at hylde Erdogans særlige version af det demokratiske Tyrkiet.

Tidslinje

  • 1975-1999

Tyrkiets Nationale Efterretningsvæsen, MIT, holder øje med den islamiske imam Fethullah Gülens netværk Hizmet (Tjene), der er organiseret som ngo’er uden for de politiske partier, og hvis veluddannede og tilpasningsparate medlemmer vinder indflydelse i bureaukratiet, politiet, sikkerhedstjenesterne og militæret.

Gülen hyldes af ledende politikere og vestlige regeringer, der ser netværket som et moderat sunnialternativ til militant islamisme. Da militæret fjerner den første islamiske regering i 1997, anklages Gülen for ulovlig religiøs virksomhed, og han emigrerer til USA i 1999.

  • 2002-2008

Det islamiske AK-parti danner regering i 2002 og indgår et ’fornuftsægteskab’ med Gülen-netværket, der leverer akademisk ekspertise til statens bueaukrati.

I juni 2004 opfordrer den tyrkiske generalstab på et møde i Det Nationale Sikkerhedsråd Erdogan til ’forholdsregler mod netværkets opbygning af en parallel stat’.

Erdogan gør som regeringsleder intet, selvom netværket er på sikkerhedsrådets liste over ’trusler mod statens indre sikkerhed’. I 2008 undgår AK-partiet med nød og næppe krav om lukning for ulovlg islamisk virksomhed, og samme år frifindes Fethullah Gülen for alle anklager, men bliver boende i USA.

  • 2010-2013

I 2010 slettes Gülen-netværket på myndighedernes liste over ’trusler mod statens indre sikkerhed’, hvilket medfører ophør af regelmæssig overvågning. Modstandere af AKP-regeringen i medierne, bureaukratiet, universiteterne og militæret retsforfølges med hårde fængselsdomme for ’forsøg på at omstyrte den lovligt valgte regering’.

Blandt de dømte er tidligere generalstabschef Ilker Basbug, der får livsvarigt fængsel i 2013.

  • 2014-2016

Alliancen mellem Erdogan-regeringen og Gülen-bevægelsen kollapser i december 2013, da politifolk i Hizmet-netværket lækker oplysninger om storstilet politisk korruption. Fire ministre går af, og skandalen rækker helt ind i Erdogans familie.

Regeringen fjerner og forflytter anklagere og politichefer, gennemfører lovgivning, der ulovliggør Gülen-netværket som terrororganisation og indleder en egentlig udrensning i retsvæsen, sikkerhedstjenester og militær.

En planlagt udrensning af højtstående officerer i august 2016 menes at være årsag til kupforsøget 15. maj 2016, hvor 248 dræbes i gadekampe med civile og i træfninger mellem kupmagere og regeringstro styrker. Kupforsøget udløser landets hidtil største bølge af arrestationer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Klüver
    Per Klüver
  • Brugerbillede for Michael Hullevad
    Michael Hullevad
Per Klüver og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Erdogan har draget så stor fordel af dette amatør kupforsøg, at det stinker langt væk.

Flemming Berger, Lars Riber , Henrik L Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
Niki Dan Berthelsen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Iznogood. I denne historie, i vores historie, er han blevet kalif istedet for kaliffen.

Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
Niki Dan Berthelsen

Det er der så nogle der er glade for på hans vegne - efter at have fejlet så meget i tegneserien, imens andre så syntes at historien ikke er sov længere - da balancen i historien er gået fra at være uskyldig til alvorlig.

Brugerbillede for Jacob Fenger
Jacob Fenger

I efterspillet er Erdogan rede til udnytte sagen på enhver måde. Erdogan er altså ingen stor demokrat nu - ej heller før. Men han blev tidligere fremstillet og brugt af Vesten som "good guy" mod "bad guy" Assad i Syrien. Et stykke tid før kuppet kommer han i modsætningsforhold til USA. Sibel Edmons forudsiger ud fra dette kuppet. Se hendes Newsbud og se Corbettreport. At kunne forudsige er normalt et godt tegn på pålidelighed.

Foruden det taler Sibel Edmons tyrkisk, har haft en del af sin opvækst i landet, er optaget af geopolitik i regionen. Hun står bag termen: Natos Gladio C . Hun forbinder Gülens netværk til CIA og Nato. Det er altså en fra anden og bredere side påstået kontekst, der ikke er inddraget her - heller ikke alvorligt modsagt, hvis man ser på tidslinjen.
Deep State - deep politics har Peter Dale Scott brugt på USA med inspiration fra Tyrkiet. Ole Wæver og Københavnerskolen benævner det sikkerhedsstaten. Det betyder, at hvad end der hersker af folkelig participation og konstitutionel republikanisme og demokrati eller mangel på samme, så er denne offentlige sfæres indflydelse på militær- og sikkerhedspolitik begrænset.

Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Jo mere man læser om udviklingen i Tyrkiet, desto mere minder den om George Orwells roman "Animal Farm". Her har man også en diktator, Napoleon, der skyder skylden for alle ulykker på sin fordrevne rival Snowball og dennes allierede. Bogen var inspireret af Stalin og Trotski, men mønsteret synes at gentage sig.