Læsetid: 7 min.

Før blev krige udkæmpet mellem stater. I dag er alle krige borgerkrige

Hvor krige førhen blev udkæmpet mellem stater, har langt de fleste væbnede konflikter siden Anden Verdenskrig reelt været borgerkrige. Problemet med borgerkrige er, at de er svære at afslutte – og let blusser op igen, siger den bogaktuelle britiske Harvard-historiker David Armitage. Han er foruroliget over, hvor mange der bruger borgerkrig som en metafor på den aktuelle politiske situation i USA
’Stater kvier sig ved at kalde væbnede konflikter, de er involveret i, for krige. Før 1945 blev krige erklæret og afsluttet med fredstraktater. Det sker ikke længere,’ siger den britiske historiker og Harvard-professor David Armitage til Information.

’Stater kvier sig ved at kalde væbnede konflikter, de er involveret i, for krige. Før 1945 blev krige erklæret og afsluttet med fredstraktater. Det sker ikke længere,’ siger den britiske historiker og Harvard-professor David Armitage til Information.

M. Scott Brauer

20. juli 2017

Romerne i Antikken var de første til at opdage, at der er noget særligt grufuldt ved borgerkrige.

De forstod, at borgerkrige ofte kan være mere morderiske og grusomme end væbnede konflikter mellem nationer, måske fordi de udkæmpes mellem individer, der bor i samme bysamfund, tilhører samme stamme eller slægt – endog familie. Det er derfor, borgerkrig er så ødelæggende for fællesskaber, siger den britiske Harvard-historiker David Armitage.

»Romerne kendte alt til denne problematik. De opdagede, at psykiske mén giver sig udslag i, at borgerkrige blusser op igen. I det 19. og 20. århundrede genopblussede f.eks. halvdelen af alle borgerkrige. Trods 2.000 års historisk erfaring virker det stadig overraskende på hver generation.« 

»I antikkens Rom beskrev man fænomenet med en metafor. Borgerkrige var som vulkaner, der en gang imellem er i udbrud og derefter synes at falde til ro, for så pludselig at eksplodere igen,« tilføjer Armitage.

Tror han så også på, at den amerikanske borgerkrig kan blusse op igen, nu hvor amerikansk politik er så polariseret og retorikken så ophedet og ekstrem? 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Michael Hullevad
  • Eva Schwanenflügel
  • Kristian Laursen
  • Niels Nielsen
Ib Christensen, Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel, Kristian Laursen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Fenger

"Et oplagt eksempel er Syrien, der begyndte som en borgerkrig, men er endt som en regional konflikt, hvor USA, flere NATO-lande ...." Hvis man ser nærmere efter så er borgerkrigen en opblussen af en international og regional konflikt. USA var sammen Nato inde og hjælpe et forår med F16- jagere andre steder. Våben (inklusiv giftgas) og jihadister, der var tilovers blev udskibet fra Benghazi via Tyrkiet til Syrien. Der har været folkelig protest - ja, men det er ikke nok til egentlig borgerkrig - det kræver militærtræning og våben udefra. Folket kan ikke bare opruste og mobilisere i fred og ro.

USA er et globalt imperium med regionale partnere - Nato. Saudi Arabien, Israel etc. Religiøse o.a. oppositionelle grupper er blevet dyrket og plejet i generationer - i god gammel praksis overtaget fra briterne. I efterkrigstiden er USA inde i stort set alle konflikter, det i opbygningsfasen lang tid før åben kamp En, to, mange: Iran Mossadegh 1953, Guatamala Jacobo Árbenz 1954...

Trump har haft meget mindre lod i at skabe "borgerkrig" i ME end sine modparter inden for the establishment, og mht. borgerkrig hjemme er hans støtter om nogen dem der vil beholde deres våben evt. mod de stadig mere militariserede forskellige federale korps - DHS.

Ib Christensen

Hvad bør verdenssamfundet egentlig gøre hvis et land med atom våben ender i borgerkrig?

Jeg forventer faktisk 3. verdenskrig vil blive en global borgerkrig. Burhøns hakker også hinanden til døde hvis man propper for mange i samme bur. Men vil da håbe, at jeg ikke er en burhøne.

Poul Solrart Sørensen

Man kan ikke opgøre det på den måde...Der er noget der hedder nationer, hvilket er grupper af mennesker med fælles kultur og særpræg og så er der stater, der er defineret ved grænser uanset kultur eller andre særpræg.
- I alle de eksempler der nævnes der handler det om "nationale" forskelle enten af etnisk, religiøs eller kulturrel art.
Der er ikke borgerkrig I Syrien; fordi Syrien er ikke en nation det er en kunstig stat skabt af de engelske og franske kolonialister og det samme gælder for: Irak, Libyen, Den Demokratiske Republik Congo og Yemen.
Afghanistan er også forskellige stammer og Ukraine er netop også en konflikt imellem folk der føler sig som russere og den der føler sig som Ukrainere altså tilhørende to forskellige nationer.
- Konflikter imellem stater er ikke mindre slemme bare tænk på den horrible krig imellem Iran og Irak..... men jeg går ud fra proffessoren får solgt nogen bøger på hans clic and bait "borgerkrige er værre end andre krige" oplæg.

Michael Kongstad Nielsen

Ordet stat er bedre at bruge end nation, endsige nationalstat.
Stat kommer af latin, 'status', 'stå' eller 'tilstand'. Det henviser til en faktisk tilstand, hvor elementerne : 1) regering, 2) territorium og 3) folk er til stede.

Det afgørende er, om folk inden for territoriet anerkender den magthavende regering, betaler skat fx. og adlyder loven. Endvidere, at omgivelserne gør det. Fx. anerkender ikke alle i verden, at Kosovo er en stat, og ikke alle, at Krim er en del af Rusland.

Inden for staten kan der sagtens bo folk af forskellig nationalitet, etnicitet og religiøsitet. I Frankrig bor der fx. foruden franskmænd også baskere, bretonere, vallonere, burgunder, tyskere, italienere. Og i Spanien bor der cataloniere, andalusiere, osv.

Danmark bestod på Chr. d. 4.´s tid af alt fra tysktalende Holsten til samisk talende Finnmark
.
Ordet stat blev første gang brugt som et grundbegreb i politisk filosofi af Niccolò Machiavelli, især i skriftet Fyrsten (1513). Det var dog først med den engelske filosof Thomas Hobbes' afhandling Leviathan (1651), at stat anvendtes om suverænen som en abstrakt juridisk person; på afhandlingens titelblad afbildet som en kæmpe sammensat af tusinder af små personer.

I løbet af 1700-t. dannedes det moderne statsbegreb, hvor staten opfattes som en institutionaliseret og centraliseret politisk organisation, hvis ledelse har et legitimt monopol på retten til med magt at fastsætte og opretholde retsordenen inden for et territorium (territorialhøjheden) over for indbyggerne (personalhøjheden). I statsbegrebet indgår således tre elementer: regering, territorium og folk.

Jens Thaarup Nyberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Michael Kongstad Nielsen
På Chr. d. 4.´s tid var vi i den grad en stat, der betod af flere nationer... Grønland er ikke en selvstændig stat men Grønland er en nation af grønlændere.