Læsetid: 3 min.

Forsker: Forhandlinger med Kim Jong-un er den eneste vej til et stabilt Nordkorea

Nordkorea har med sin seneste missiltest sat en teknisk milepæl og vist sig i stand til at ramme USA. Alligevel trodser Donald Trump en fælles opfordring fra Kina og Rusland om at indstille alle militære øvelser i regionen og vende tilbage til forhandlingsbordet
En TV-skærm i Tokyo, Japan viser billederne af, hvad der angiveligt er testaffyringen af et interkontinentalt missil 4. juli 2017. 

En TV-skærm i Tokyo, Japan viser billederne af, hvad der angiveligt er testaffyringen af et interkontinentalt missil 4. juli 2017. 

Eugene Hoshiko

6. juli 2017

Gaver til yankierne. Sådan beskriver den officielle nordkoreanske tv-station det missil, der på den amerikanske uafhængighedsdag tirsdag fløj 930 kilometer, før det landede i Det Japanske Hav.

Missilet, Hwasong-14, kunne, hvis det var fløjet i en lavere højde, have ramt Alaska, vurderer amerikanske militæreksperter.

Dermed er det Nordkoreas hidtil bedste forsøg på at lave et interkontinentalt missil, der på sigt kan bære et atomvåben og ramme et mål i USA.

Selv om det formentlig vil tage nogle år, før Nordkorea er i stand til at sende et missil med en atombombe til New York, er Nordkoreas evne til at producere et langtrækkende missil en afgørende milepæl.

Evnen til at ramme et amerikansk mål vil, som den tidligere amerikanske forsvarsminister William J. Perry for nyligt udtalte, »ændre hele ligningen« og give Nordkorea mulighed for at slå igen på amerikansk grund, hvis USA eller dets allierede angriber det lukkede styre.

Med Pyongyangs seneste missiltest, der er den 11. i år, indfrier Kim Jong-un det løfte, han gav sit folk i sin nytårstale for seks måneder siden, hvor han udtalte, at Nordkorea var »gået ind i den afsluttende fase af forberedelsen til testaffyringen af ​​et interkontinentalt ballistisk missil«.

Læs også

Nordkoreas tekniske fremskridt kan tvinge USA til at ændre strategi over for Nordkorea, vurderer Camilla T.N. Sørensen, der forsker i bl.a. kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet:

»Det er uvist, hvad der skal til før parterne sætter sig tilbage til forhandlingsbordet, men forhandlinger synes som den eneste farbare vej.«

Kinas præsident Xi Jinping har længe opfordret USA til at indstille sine militære aktiviteter i regionen og i stedet finde en løsning gennem forhandlinger.

Den opfordring gentog Xi Jinping tirsdag akkompagneret af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Efter et møde i Moskva opfordrede Kina og Rusland i fællesskab USA og Nordkorea til at finde en løsning gennem »dialog og forhandling«.

Opfordringen til at skifte spor og indstille alle militære øvelser i regionen har USA dog i første omgang valgt at overhøre. Dagen efter Nordkoreas missiltest gennemførte det amerikanske og sydkoreanske militær alligevel test af præcisionsmissiler i havet ud for Sydkoreas kyst, skriver Reuters.

Det internationale samfund har i en årrække gjort gentagne forsøg på at forhandle med Nordkorea for at få styret til at standse sit atomprogram og udviklingen af ballistiske missiler. Det seneste forsøg på forhandlinger, de såkaldte sekspartsforhandlinger mellem Kina, Rusland, USA, Japan samt Nord- og Sydkorea, brød sammen i 2009.

Hårdknude

Vejen tilbage til forhandlingsbordet er pinefuld for USA, da det vil kræve indrømmelser i form af amerikansk villighed til at give efter for Nordkoreas ønsker om en troværdig amerikansk sikkerhedsgaranti og på sigt normalisering af forholdet mellem Nordkorea og USA – uden at Nordkorea på forhånd indvilliger i at opgive atomvåbenprogrammet, vurderer Camilla T.N. Sørensen.

»Nordkorea vil have en troværdig sikkerhedsgaranti fra Washington om, at USA ikke har til hensigt at underminere eller vælte regimet, men i stedet er åben for at anerkende det som en legitim stat,« siger hun.

Den anerkendelse vil USA ikke give Nordkorea gratis, men ønsker for enhver pris at presse Nordkorea til at lukke sit atomprogram. På den anden side af forhandlingsbordet ønsker Kina og Rusland at sikre, at regimet ikke bryder sammen — uagtet, at det har atomvåben, vurderer Liselotte Odgaard fra Forsvarsakademiet.

»Så længe de involverede magter ikke er enige om problemets kerne, er det svært at stille noget op,« siger hun.

Set fra USA sidder Kina med nøglen til en løsning. Kina står for omkring 90 procent af Nordkoreas handel med omverdenen og kan, hvis de vil, kvæle styret langsomt ved at afskære Nordkorea fra økonomisk samkvem med omverdenen, vurderer Liselotte Odgaard.

»Udadtil bakker Kina op om sanktioner og håndhæver dem også i et vist omfang, men ønsker ikke en fuldstændig nedlukning af Nordkorea.«

»Hvis Kinas strategi skal lykkes, så kræver det, at USA fjerner sig lidt fra konflikten og undlader at svare igen, når Nordkorea tester missiler,« siger Liselotte Odgaard.

Der er indtil videre ikke noget, der tyder på, at Trump-administrationen er klar til at følge Kinas vej.

Tirsdag opfordrede den amerikanske udenrigsminister, Rex W. Tillerson, FN’s Sikkerhedsråd til at »vedtage stærkere foranstaltninger« over for Nordkorea og tilføjede, at USA vil betragte lande, der yder økonomisk eller militær støtte til Nordkorea, som nogle, der »hjælper og opretholder et farligt regime«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Laura Dombernowsky

"Forhandlinger er den eneste farbare vej til et stabilt Nordkorea."

Det er da fint nok at forhandle; men det har parterne gjort lige siden Clinton - uden resultat.

Nordkorea vil lykkes med at udvikle et intercontinental ballistic missile (ICBM) og vil blive i stand til at sætte et atomart sprænghoved på raketten - om USA eller alle vi andre piber eller synger.

Så må vi ellers håbe på, at Nordkorea ikke finder på at anvende sine atomvåben.

Henrik L Nielsen, Michael Friis og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vi skulle også bare have forhandlet lidt længere med Hitler og Stalin.
Skulle galningen fra Nordkorea finde på at angribe, er landet ikke længere eksisterende.

Henrik L Nielsen

Forhandlinger kommer såmænd ikke til at forandre noget. De her våben handler nemlig slet ikke om angreb mod USA men om sikkerhed internt for hans regime.

Diktatoren har brug for USA som et fjendebillede af interne grunde. En af de væsentlige er for at styrre hæren, som han så kan bruge til at holde befolkningen i ro.
Det er også derfor han er så interesseret i at få atom våben. Det er for at holde den interne frygt i live samtidig med at han med a-våben er den reelle 'beskytter' af sit folk mod den påståede amerikanske aggression. Samtidig gør det militæret glade.

Og nej, han vil ikke benytte dem. For så ved han godt at han, regimet og hans land holder op med at eksistere 5 minutter senere. Så han benytter dem ikke med mindre han er ved at tabe en konventionel angrebskrig mod hans regime. For så kan det jo alligevel være lige meget.

Touhami Bennour

I sidste ende skal der lighed også i verdens orden, med atomare eller ikke; helst uden atomare våben, men det er målet: en retfærdig verdens orden. Det går ikke endnu, derfor atom udrustning.

Mikkel Kristensen

hvis man følger pengene - så giver denne konflikt ret god mening alle steder hvor våbenindustrien har til huse...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Hug hovedet af slangen, så holder det autoritære styre i Nordkorea op med at eksistere.
Sværere bør det ikke være.

Hvordan man så "afmonterer" den lille leder, det må man vist spørge CIA om ..