Nyhed
Læsetid: 3 min.

Frankrig er verdens stærkeste bløde magt

’Macron-effekten’ har bragt Frankrig til tops på listen over verdens mest indflydelsesrige nationer foran Storbritannien og USA. Danmark nærmer sig top ti, men bør gøre mere for at blive »global leder« inden for bæredygtig transport og grønne byer, anbefaler ny rapport
Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Eliot Blondet

Udland
20. juli 2017

Den såkaldte Macron-effekt slår massivt igennem på årets liste over verdens stærkeste bløde magter, Soft Power 30-indekset, der udkom tirsdag. Frankrig er den absolutte højdespringer og rykker fem placeringer frem til en position som nummer ét.

Den franske triumf føles næppe mindre sød af, at Frankrig fortrænger sine angelsaksiske ærkerivaler til de sekundære podieplaceringer: Storbritannien er nummer to, USA en treer. 

Soft Power 30-indekset udarbejdes af Portland Communications, et britisk PR-analysefirma i samarbejde med forskere fra University of South Californias School of Public Diplomacy.

Storbritannien lå i spidsen i 2015 – det første år indekset blev offentliggjort – og var toer sidste år, mens USA lå i top sidste år. Traditionelt er de to lande blevet set som verdens stærkeste soft power-nationer i kraft af det engelske sprogs udbredelse og begges position som kulturelle stormagter.

Brexit og Trump

Det franske avancement skyldes ikke kun Macron, men i nok så høj grad, at valget af Donald Trump til amerikansk præsident og den britiske beslutning om at forlade EU har påvirket begge nationers omdømme i negativ retning, begrunder rapporten.

Soft power-begrebet blev udviklet af den amerikanske politilog og Havard-professor Joseph Nye. I bogen Soft Power fra 2004 analyserer han blød magt, som en af tre dimensioner i et mere omfattende magtbegreb, hvor militær og økonomisk er de øvrige to.

Blød magt omhandler ideologi og kultur og de normer og værdier der ligger bag, herunder evnen til at udnytte internationale alliancer og forme andres præferencer gennem et lands appel og tiltrækning.

Frankrigs førsteplads bygger, fremgår det af undersøgelsen, tillige på nationens store diplomatiske netværk og aktive medlemskab af multilaterale og internationale institutioner.

Danmark er nr. 11

Danmark må på 11-pladsen se sig slået af Sverige (9), men placerer sig foran Norge (12), og har gode muligheder for at nå topti, lyder det fra holdet bag undersøgelsen:

»Danmark kan markere sig stærkere på verdensscenen ved at promovere sine mange succeshistorier bedre. Ved at dele sine bedste praksisser omkring fremme af grønne byer, kunne Danmark blive en global leder inden for bæredygtig transport. Et øget globalt engagement gennem fornyet involvering i internationale organisationer vil også være til fordel for Danmark.« 

Indekset, der trækker på meningsmålinger i 25 lande og objektive digitale data til måling af landets indflydelse, måler den oplevede indflydelse snarere end den faktiske. Dets kriterier omfatter regeringsform, kultur, gastronomi – herunder antallet af restauranter med Michelin-stjerner – udenrigspolitik, gadevold, sportspræstationer, digital udviklingsgrad, oplevet kapacitet til økonomisk innovation og tillokkelseskraft for turister og udenlandske studerende.

Rapporten konstaterer ifølge The Guardian, at Storbritannien stadig er i stand til at udøve en »betydelig blød magt«, både offentligt og privat, og noterer, at den britiske tilbagegang næsten alene skyldes et mere negativt omdømme for Storbritannien i de europæiske lande efter Brexit-afstemningen. Uden for EU var opfattelsen af ​​Storbritannien uændret.

Helt i tråd med andre afstemningsundersøgelser – eksempelvis fra Pew Research Center, finder rapporten, at Donald Trumps ’splittelsesretorik‘ har resulteret i dalende global respekt for USA. Endda nåede præsidentens nylige beslutning om at trække USA ud af Paris-klimaaftalen ikke at indgå i analysematerialet – et skridt, der må forventes yderligere at have skadet USA's omdømme.

Tyrkiet er sidst

De fem ringest placerede lande i top-30 er Rusland, Tjekkiet, Ungarn, Brasilien og Tyrkiet, hvilket afspejler en opfattelse af, at autoritære og indvandrerfjendske regimer har mindre blød magt. I Brasiliens tilfælde handler det dog snarere om, at succesen fra OL i Rio kom til at ligge i skyggen af præsident Dilma Rousseffs fald og den efterfølgende økonomiske ustabilitet.

Manden bag soft power-begrebet, Joseph Nye, kalder over for The Guardian rapportens resultater for bemærkelsesværdige:

»Under normale omstændigheder er soft power et relativt stabilt aktiv. Men dette er ikke normale tider. Resultaterne af dette års ’Soft Power 30’ afspejler en ændret balance i global indflydelse. Europa har genvundet sin tillid, og den asiatiske bløde magt er på vej op. Samtidig fortsætter præsident Trumps indsats for at sætte ’Amerika først’ med at undergrave den amerikanske bløde magt.«

For Macron kommer nyheden om fransk globalt førerskab belejligt. Han har i de seneste dage ligget i en opsigtsvækkende strid med den ypperste repræsentant for hård fransk magt, generalstabschef Pierre de Villiers, der offentligt har kritiseret budgetplaner om beskårede forsvarsbevillinger. I går valgte de Villiers at trække sig fra sin post. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og hvordan måler man det? Ud fra videnskabelige studier? En international fastsat enhed? En lille gruppes politiske værdier?
Nå, man har nok bare Googlet: "Hvem er størst her i verden?".

Michael Kongstad Nielsen

Det eneste gode Macron indtil nu har bedrevet, er at nedskære militærudgifterne.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael KN: Har du glemt, hvem han vandt over?
Eller foretrækker du Front Nationale ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Nej Hans Jørn S A, den historie er vi for længst fordi.
Jeg havde foretrukket Jean-Luc Mélenchon, som fik 7 mio. stemmer i første runde, men var godt klar over, den var svær.

Christian Lucas

Esben Lunde Larsen Effekten er Venstre's svar på den udfordring: Tidsvarende, ansvarlig, pæn.

Morten Bo Johansen

Ifølge dette analysefirma kan vi komme højere op på listen, hvis vi øger vores militærbudget og betaler mere til NATO:
[...]
Denmark is one of the few countries to have earmarked 0.7% of their GDP to foreign aid, but increasing its 1.2% GDP contribution to NATO could help improve its credentials on the world stage.

Det er jo blot et helt tradiotionelt magtpolitisk talerør.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Godt nok Michael KN, men når nu valgsystemet var, som det var - hvem ville du så have stemt på - givet du havde stemmeret?
ps! Jeg tror, du var blevet hjemme på sofaen, fordi din favorit ikke nåede til slutrunden ;-)

Michael Kongstad Nielsen

I anden runde:
Sofaen - eller kunne man ikke stemme blankt?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg kom til at tænke på, Michael KN - at du og din lige går glip af en masse.
Når I sætter jer ned i sofaen med krydslagte arme og vælger at stå uden for.

Det er vel essensen af det at tro på et eneste parti, der dur.
At man går glip af de øvrige 90 eller 80%.

Men ... drømme har man jo lov at have. Drømme om et absolut flertal - som måske i Polen og Ungarn??

Søren Knudsen

Sikke da noget vrøvl. Både Japan og Tyskland må ligge langt højere end Frankrig. Deres U-landshjælp er mere end dobbelt så høj, og så har de begge opgivet deres stormagtsdrømme. Prøv at se hvad Frankrig stadigt har kørende i Afrika.