Læsetid: 4 min.

Fransk hærchefs afskedssalut: ’Jeg lader mig ikke tage i røven på den måde’

Protester fra den franske hærchef, general de Villiers, mod beskæringer i budgettet har ført til generalens afsked og en autoritetskrise mellem præsident Macron og hæren
Præsident Macron og general de Villiers kører parade på bastilledagen. Nu har hærchefen sagt op og smækket med døren på grund af kommende nedskæringer.

Præsident Macron og general de Villiers kører parade på bastilledagen. Nu har hærchefen sagt op og smækket med døren på grund af kommende nedskæringer.

Markus Schreiber

24. juli 2017

Det er uden tvivl en sætning, sagt på et lukket møde, der har kastet Frankrig ud i en autoritetskrise mellem hæren og landets præsident, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Diskussionen i Nationalforsamlingens forsvarsudvalg for lukkede døre drejede sig om udsigten til nedskæringer i den franske hær for omkring 850 millioner for 2017. Den franske hærs øverste leder general Pierre de Villiers lagde ikke fingrene imellem konfronteret med disse beskærelser: »Jeg lader mig ikke tage i røven på den måde« – frit oversat fra det franske: »Je ne me laisserai pas baiser comme cela

Sætningen slap ud til medierne den 13. juli, og efter en uges krise hen over Bastilledagen tog generalen onsdag den 19. juli sin afsked.

Ifølge dagbladet Libération var Emmanuel Macron i forvejen stærkt irriteret over general de Villiers’ protester, der gik langt ud over protokollen, da nedskæringerne blev drøftet ved det ugentlige sikkerhedsmøde den 12. juli med præsidenten.

De Villiers’ lækkede kraftudtalelse skulle blive dråben, der fik bægeret til at flyde over. Det understregede Macron selv i sin traditionelle tale til militæret aftenen før 14. juli og den store militærparade på Champs Élyssées:

»Jeg vurderer, at det er uværdigt at udbrede visse emner i den offentlige debat,« forklarede Macron til tilhørerne i uniformer. »Jeg er jeres chef. De løfter, jeg giver borgerne og hæren, har jeg tænkt mig at holde. Hvad det angår, har jeg hverken brug for pression eller kommentarer.«

Dermed var krisen mellem den franske hærs øverste leder og præsidenten i fuld flor.

»Man kan ikke ydmyge en hærleder over for sine egne mænd,« som den tidligere leder af Nationalforsamlingens forsvarsudvalg, socialisten Patricia Adam i Libération tørt vurderede Macrons offentlige irettesættelse af generalen.

Misbrugt autoritet

I princippet har præsident Macron ret. Den franske præsident er hærens øverstkommanderende. At understrege det i et militært forum faldt til gengæld i særdeles dårlig jord til alle sider af det politiske spektrum, men især i hærens egne rækker.

Det store spørgsmål er, hvorledes kritik etableres i hierarkiet mellem hær og præsident. Her ytres det fra det yderste venstre La France Insoumise-politiker Alexis Corbiere, til højre Republikanernes Philippe Gosselin og Front Nationales Le Pen, at Macron har misbrugt sin autoritet og skabt en farlig tillidskløft mellem hæren og præsidenten.

General de Villiers’ vrede drejer sig om, at det franske militær befinder sig i stadig større og farligere operationer uden at have midlerne til det. Inden for landets grænser er det militæret, som står for ’Operation Sentinelle’ under den undtagelsestilstand, der snart har varet to år, hvor militæret patruljerer gader og stræder og ømfindtlige punkter overalt i Frankrig.

Uden for landets grænser har Frankrig involveret sig i terrorismebekæmpelse både i Irak og Syrien, men også de sidste fire år i Den Centralafrikanske Republik. Det har givet forøgede omkostninger, der under den tidligere regering og Hollande blev dækket ekstraordinært. I øjeblikket beløber ekstraudgifterne sig til netop de 850 millioner euro, der nu skæres.

Hidtil blev midlerne hentet fra de andre ministerier. Édouard Philippes nye regering under præsident Macron pålægger med besparelsen militæret at skære internt. Det er dette, Pierre de Villiers finder helt umuligt.

Tillid er en dyd

Magtkampen fortsatte på selve Bastilledagen med en tilknappet general de Villiers ved præsidentens side i chef-vognen på vej ned ad Champs Élysées.

Men også med en højst poetisk Facebook-kommentar samme dag fra generalen, der hver uge har for vane her at skrive til ’En ung rekrut’, denne gang med overskriften ’Tillid’: 

»Tillid er en levende dyd. Den har brug for beviser. Den skal næres dag for dag, så der kan fødes en aktiv lydighed, så tilslutning vinder over tvang.«

Samme dag udtalte premierminister Edouard Philippe i Nationalforsamlingen:

»Der kan ikke være uenighed mellem republikkens præsident og hærens øverste ledelse, i så fald må en af dem gå af.« Næsten samme formulering som præsident Macron to dage senere brugte i et interview i Journal du Dimanche.

Onsdag præsenterede Pierre de Villiers så sin afskedsbegæring, og samme dag tiltrådte den 55-årige general François Lecointre efter en uges åben krise. En chokbølge for det franske militær, formulerer Le Monde det. Den højt estimerede hærleder forlod sit kontor med et æresgeled på flere hundrede personer.

Der er stor uenighed blandt kommentatorer om, hvorvidt præsident Macron gjorde ret i at gribe så markant og offentligt ind over for general de Villiers kritik.

Fra hans eget parti, LRM, betragtes præsidentens kritik af et anonymt parlamentsmedlem som en nødvendig autoritetshandling, der »som en familiefar formår at sætte sig i respekt«, kan man læse i le Monde.

Kunne være undgået?

Risikoen var at være endnu en Hollande, der ikke holder sine løfter. »Det ville have været eksplosivt.«

Den tidligere premierminister og Republikaner-politiker senator Jean-Pierre Raffarin bakker i Le Monde op om den afgåede general de Villiers. Han mener, krisen kunne have været undgået. Macron har undervurderet de spændinger, der i forvejen var i hæren forklarer Raffarin, der er dybt uenig i budgetbeskæringen:

»De ’professionelle’ vurderer, at republikkens præsidents løfter kun kan holde, hvis budgetterne for 2017 og 2018 respekterer de beslutninger, der er blevet taget af skiftende forsvarsråd.«

Torsdag forsøgte præsident Macron i strålende sol og 40 grader at berolige tropperne ved et længe planlagt møde på militærbasen i Istres i Sydfrankrig.

Et løfte om atter at forøge militærbudgettet allerede fra 2018 blev gentaget, forsvarsbudgettet får 1,8 milliarder mere i hatten fra næste år, så det samlede budget for 2018 bliver 34,2 milliarder euro.

»Det er en helt særlig forhøjelse, og det håber jeg, I forstår betydningen af,« forklarede Macron faderligt. Præsidenten gentog også sit løfte om inden 2025 at få forsvarsbudgettet op på to pct. af BNP.

Selv tidligere premierminister Raffarin vover ikke at vurdere, hvad Macrons opvisning af autoritet over for general de Villiers’ kritik kommer til at betyde.

»Det vil tiden vise.«

Sikkert er det nok, at ingen herefter, i al fald inden for militæret, tillader sig at sige, at de ikke lader sig tage i røven af Macron.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var en usædvanlig måde at udtrykke sig på. Havde det været en admiral, så lad gå - for søens folk har et bramfrit sprog.
Men en general bør ikke forsøge at afgøre, hvad hans hær skal have tilført at midler - det er jo næsten begyndelsen til et militærdiktatur.

Præsident Macron har klart fremlagt sine spareplaner for den offentlige sektor, og forsvaret skal være med i den omgang - dvs. generalen kunne forsøge at finde ud af, om man kunne optimere de eksisterende bevillinger.

Men nej, han opgiver - formentlig fordi han ikke bryder sig om den nye præsident og hans planer for Frankrig.

Ville det kunne ske i vort land?
Næppe.

Nok er Macron ikke min kop te, men han er nødt til at gøre noget ved landets statsgæld på et godt stykke over 15.000 mia kr. Det hører med til historien, at nedskæringen udgør mindre end 3 pct. af det samlede militære budget. Mon ikke krigsmaskinen overlever dette? Ellers kunne de jo begynde at skære ned på nogle af de mest idiotiske aktiviteter, fx. de flybårne kernevåben, der er stationeret på Istres-basen, hvor Macron holdt sin tale.

Jens Thaarup Nyberg

Hans Jørn Storgaard Andersen
»Je ne me laisserai pas baiser comme cela.« [sådan skal ingen kysse mig !] bliver til »Jeg lader mig ikke tage i røven på den måde«.
Måske Tine Byrckel er sømandskone ;-)

Søren Rehhoff

"Baiser" kan også oversættes som bolle/knalde /kneppe, det er nok mere sådan det skal forstås i den her sammenhæng. Så i virkeligheden er det en meget sober oversættelse.

Uden at være ekspert i fransk overhovedet, mener jeg nu at 'baiser' også kan betyde 'bolle' eller 'kneppe' eller 'screw around' - for nu at anvende vort andet modersmål. Og det giver vel alligevel lidt bedre mening i denne sammenhæng end 'kysse'.

Jens Thaarup Nyberg

"Baiser" betyder egentlig kysse - det man også gør, når man kopulerer, men derudover kan man klappe den kyssede overalt på kroppen, når man kysses :-)

Søren Jacobsen

En fransk general, som bliver politisk. Uha, uha. Hvad er der dog gal med nogle gamle gavne mænd.

Odin Rasmussen

Det er svært at sige noget imod fækalie, det anale, Freud han sagde noget om at barnet i 2 års alderen har en anal-fase, at det er så stolt af sin afføring at det roder i potten og ligefrem har lyst til at spise af afføringen og viser den til mor og far. Det er det koncept at jeg ser videreført her.

Odin Rasmussen

Er det mon nemt at oversætte mellem dansk og fransk generelt ?
Dansk er et analytisk sprog mens fransk er et overvejende syntetisk sprog.

Hold nu op med ordkløveriet, der er vigtigere ting på spil her. Nemlig skal militæret spare ja? Nej?
Og jeg det mener jeg de skal? Hvor skal der så spares? De franske militærudgifter pr. capita er tårnhøje - nogle af de højeste i NATO, bl.a. pga. landets kernevåben.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Enig Arne Lund - med dit: skal militæret spare ja? Nej?
Selvom jeg foretrækker andre ord - nemlig optimering, balancering, omtanke.

Vi kunne også tænke på strategier - f.eks.: Skal vi et EU-forsvar overhovedet have A-våben?
Idet jeg har det lidt svært ved at finde ud af, hvor vi skal losse dem hen ...
Mig bekendt har vi bedre midler til at angribe vore modparter, f.eks. økonomiske sanktioner.

Jens Thaarup Nyberg

Hvorfor tænke i angreb; der skal under alle omstændigheder opretholdes et troværdigt forsvar for, at de økonomisk sanktioner ikke slår over. Så, samarbejde om økonomi og andet, er vejen til nedrustning.
Men selvfølgelig, med den forskrækkelse og paranoia, der behersker de politiske, når man ikke langt med kys.