Læsetid: 5 min.

Fuld beskæftigelse eller fuldt prekariat i Frankrig?

I ly af parlamentsvalg, regeringsdannelser og opstart på de næste fem års ledelse af Frankrig, forhandles den nye arbejdsmarkedslov diskret i et Frankrig, som vil fornys, men fortsat er klar til at eksplodere
Den franske præsident Emmanuel Macron i et fiffigt øjeblik under forhandlinger med Philippe Martinez, leder af Frankrigs største fagforening CGT 23. maj 2017. Forhandlingerne er et led i de – indtil videre – ganske hemmelige forberedelser af en ny arbejdsmarkedslovgivning.

Den franske præsident Emmanuel Macron i et fiffigt øjeblik under forhandlinger med Philippe Martinez, leder af Frankrigs største fagforening CGT 23. maj 2017. Forhandlingerne er et led i de – indtil videre – ganske hemmelige forberedelser af en ny arbejdsmarkedslovgivning.

Michel Euler

3. juli 2017

Det er ikke meget, man den seneste måned har hørt til forhandlingerne om den nye arbejdsmarkedslov i Frankrig. Den er ellers både præsident Macron, premierminister Édouard Philippe og nu arbejdsminister Muriél Pénicauds største løfte. Men også varmeste kartoffel.

I øjeblikket forsøger man forsigtigt at rage den ud af ilden.

Alle husker fem måneders mareridt med demonstrationer og lammende strejker, da den tidligere arbejdsminister Myriam El Khomri under premierminister Manuel Valls liberaliserede arbejdsmarkedsloven. Det ramte fagforeningerne hårdt, og i sidste ende også Socialistpartiet selv.

Det er ikke mere end godt et år siden.

Loven blev dengang gennemført per dekret under enorme protester, men uden nogen formåede at skabe en samlet opposition, hverken i parlamentet eller blandt fagforeningerne. Der er seks store af dem, men kun cirka otte procent af franskmændene er medlem af en fagforening i modsætning til næsten 70 procent i Dammark.

Jupiters mundkurv

De seks største fagforeninger samt arbejdsgiverforeningen Medef har, siden Macron blev præsident og en ny regering dannet, været i gang med maratonforhandlinger. Hver organisation har inden udgangen af juli seks møder med arbejdsminister Muriél Pénicaud og hendes repræsentanter.

De går alle stille med dørene. Meget stille.

Præsident Macron – der har fået tilnavnet Jupiter efter den græske gud over alle guder – har dertil givet sin regering mundkurv på: Slut med alle mulige ofte modstridende bemærkninger efter ministermøder.

Medierne har været optaget af opstart af ny regering, ja faktisk to. Valget til nationalforsamlingen følges tradition tro med regeringsdannelse, og ændringen blev større end forventet, da ikke mindst MoDems (Mouvement démocrate) leder François Bayrou, og i den forstand hele partiet, er under mistanke i skandalen om fiktive jobs opfundet for at trække EU-midler ud.

Bayrou var i færd med at gennemføre den nye lov om moralisering af det politiske liv. Han valgte klogeligt at trække sig, da skandalen brød ud.

I sidste uge var tiden så inde til at installere et nærmest totalt fornyet parlament. Den overvældende sejr til Macrons nydannede parti LREM (La Republique en Marche !) betyder, at næsten 75 procent af parlamentet er blevet skiftet ud.

Philippe Martinez, leder af landets største fagforening CGT.

Michel Euler
Strejker og skolestart

Frankrig har en særlig forkærlighed for den tid på året, man kalder La Rentrée – skolestart. Den får landet op i et gear, vi intet kender til i Danmark, med lange lister over papir, kugle- og fyldepenne, mapper i alle mulige farver og sørme ikke ligegyldig hvilke. Macron ser ud til at forberede sin helt egen Rentrée; der bliver spidset blyanter og lagt slagplaner, og millimeterpapir af den rigtige slags bliver lagt klar.

Hvad der også er typisk for en Rentrée i Frankrig i september er strejker.

Den første mislyd midt i den store og altså meget hemmelige arbejdsmarkedsforhandling er netop en strejke varslet den 12. september. For også i den største fagforening CGT, der organiserer 34 procent af alle fagforeningsmedlemmer i landet, forbereder man Rentrée.

En første sejr for Macron er, at gadens parlament ikke for alvor har reageret endnu. Den 28. juni, dagen før første del af loven blev præsenteret i det spritnye parlament, havde visse mindre fagforeninger indkaldt til demonstration foran Nationalforsamlingen. Blot små hundrede mennesker troppede op.

Der er sat turbo på gennemførelsen af den nye arbejdsmarkedslov. Efter blot to måneders forhandlinger skal loven diskuteres i parlamentet i slutningen af juli. Her vil der uden tvivl blive givet grønt lys for – igen – at sætte loven igennem med dekreter, og de nærmere detaljer vil først blive diskuteret senere.

Der er overvældende flertal alene med LREM og MoDem, ligesom højrefløjen ventes at bakke op. Loven bliver dermed reelt sat i værk lige inden hele Frankrig går på sommerferie. Et ekstremt dårligt tidspunkt for at mobilisere fagforeningstropper.

Alt er tys-tys

Når folk kommer tilbage på arbejde i august vil de fagforeninger, der er imod loven, være oppe mod en langt mægtigere modstander end for halvandet år siden. El Khomri-loven blev gennemført under en svækket præsident Hollande med et socialistisk regeringsparti under intern beskydning og gaden allerede i brand. Når der end ikke dengang kunne skabes fælles opposition hverken i parlamentet eller på gaden, hvordan så nu?

Her kunne man så berettiget spørge: Hvad er da indholdet af denne lov, som på mirakuløs vis skal sætte hjulene i gang igen i Frankrig og har været omdrejningspunktet for både præsident- og nationalforsamlingskampagne?

Jamen, det ved ingen præcist. Det er det, som er så tys-tys. Man kender konturerne fra præsidentkampagnen, som især handler om at svække arbejdskontrakterne, begrænse kompensationer i forbindelse med fyringer og lægge forhandlingerne ud i virksomhederne. Men detaljerne svæver i tåge, eller rettere: er lagt ud til forhandling.

Det lyder meget, tja, dansk. Modellen, der sigtes imod, er da også ifølge Jupiter alias Macron netop den, vi kender fra Danmark, og som i Frankrig kaldes flexisécurité.

Måske er de franske fagforeninger i øjeblikket især ved at forhandle så meget ’sikkerhed’ i land som overhovedet muligt, for hvad har de ellers tilbage? Macrons legitimitet er muligvis svag, men fagforeningernes er endnu svagere.

Macron har lovet øget sikkerhed i forbindelse med arbejdsløshed og efteruddannelse. Måske forhandles der vitterlig på disse områder omkring en lov, som under alle omstændigheder, med overvældende mange LREM-stemmer i nationalforsamlingen, bare kan gennemføres?

Arbejdsgiverne i Frankrig hævder, at den store arbejdsløshed på næsten 10 procent skyldes arbejdskontrakternes rigiditet. Det er for svært at ansætte folk i Frankrig, fordi det er for svært at fyre.

De franske arbejdere og fagforeningerne har derfor forskellige afgrunde, de kan falde i. Den ene er den ultraliberale model fra Tyskland. Her går det jo så strålende, siges det, men gør det egentlig det for arbejderne? De mange løse kontrakter betyder ofte deltidsarbejde, at man må sammensætte sin økonomi med adskillige jobs og alligevel leve i fattigdom.

Sjovt eller måske lidt tragisk, er det, at det borgerlige dagblad Le Figaro i disse dage rapporterer om den danske jagt på kontanthjælpsmodtagere, altså de svageste i dette system, og samtidig advarer mod tysk fattigdom og potentiel arbejdskraftmangel, der vil føre til behov for øget indvandring, mens lønningerne er i frit fald. Hvad skal den arme fagforeningsrepræsentant i Frankrig så egentlig tænke?

Indtil nu har en fast arbejdskontrakt i Frankrig været garanti for en stabil fremtid for en arbejder. Eller tør man sige: et menneske? Garanti for et bestemt, ganske vist lille beløb på kontoen hver måned og dermed bolig, banklån og fremtid. At fastholde status quo er derfor en kamp værd.

Efteråret og Rentrée lægger som sædvanligt op til tordenvejr. I Frankrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Torben K L Jensen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu