Læsetid: 5 min.

G20 er blevet verdens vigtigste politiske forum – og det vinder Kina på

Med opbruddet i de globale strukturer for handel, sikkerhed og klimabeskyttelse tegner de kommende dages G20-topmøde i Hamborg til at blive så vigtigt som aldrig før. Samtidig vinder Kina i global indflydelse. I parløb med de tyske værter vil Kina sætte dagsordenen og overtage rollen fra USA som forkæmper for klimabeskyttelse og global frihandel
Demonstranter i Hamborg, hvor G20-topmødet foregår i nærheden af storbyens autonome centrum.

Demonstranter i Hamborg, hvor G20-topmødet foregår i nærheden af storbyens autonome centrum.

Matthias Schrader

7. juli 2017

To pandaer fik onsdag nyt hjem i Berlins zoologiske have. De var en gave fra Kina — et symbol på et venskab mellem to nationer, der har formet sig til et stærkt politisk samarbejde i løbet af det sidste år med overdragelsen af formandskabet for G20 fra præsident Xi Jinping til kansler Angela Merkel.

Angela Merkel har med sit formandskab gentaget sin forgænger Xi Jinpings løfter om at fortsætte den økonomiske globalisering og styrke samarbejdet mellem G20-landene, der tilsammen udgør omkring 80 procent af verdensøkonomien. Herunder har den tyske kansler meldt sig klar til kamp for at bruge G20-topmødet til at finde løsninger på globale problemer som klima, miljø, økonomisk ulighed, terror og massemigration:

»Den, som tror, at man kan løse verdens problemer med isolationisme og protektionisme, tager grueligt fejl,« lød det for nylig fra Angela Merkel med slet skjult hentydning til den amerikanske præsident Donald Trump.

Udtalelser som denne er tegn på, at G20-samarbejdet er mere afgørende end nogensinde før og har overhalet G7 som verdens vigtigste multilaterale forum for handel, bæredygtighed og udviklingspolitik, vurderer Jonathan M. Luckhurst, der er lektor ved Center for North American Studies på University of Guadalajara i Mexico og forfatter til bogen G20 Since the Global Crisis. Han kalder G20 »det vigtigste internationale forum for statsledere.«

Læs også

»G20 er ikke længere kun et forum for samarbejde om handel og økonomiske problemstillinger, men i stigende grad også et forum, der behandler sociale problemstillinger, korruption og klimaudfordringer,« siger Jonathan M. Luckhurst.

G20-samarbejdet, der blev etableret i 1999, var de første år et forum på finansminister-niveau, men efter den globale finanskrise blev G20 i 2009 løftet op på statslederniveau. Hermed står ikke bare international handel og økonomi i centrum, men også klima- og energipolitik samt fødevare- og udviklingspolitik.

»Officielt er der i G20 et fokus på at skabe bæredygtig vækst både socialt og miljømæssigt. Det er blevet et mantra, men man kan altid spørge, om der virkelig er substans i det.«

Tomme løfter

Netop manglen på substans og overfloden af tomme løfter har mødt kritik.

De tyske værter har i år forsøgt at sætte stabilitet, klima, bæredygtighed og ikke mindst udviklingsarbejde i Afrika på dagsordenen gennem en række G20-optaktsmøder, men de gode hensigter vil drukne, når G20-landene samles, lyder det fra Barbara Unmüßig, der er leder af den grønne, tyske tænketank Heinrich-Böll-Stiftung. G20-landenes mål om samhandel og vækst tager kort og godt ikke højde for klima eller bæredygtighed, mener hun.

Det bekræftes af en aktuel rapport udgivet af Oil Change International, Friends of the Earth US, Sierra Club og WWF Europe, der viser, at G20-landene trods gentagne klimaløfter fortsat giver fire gange så meget i offentlig støtte til fossile brændsler som til vedvarende energi.

Op mod 100.000 demonstranter vil stå klar i gaderne i Hamborg for at minde verdenslederne om at levere på klimaproblemer, ulighed og negative følger af globaliseringen.

I månedsvis har omkring 20.000 betjente forberedt sig på at tøjle demonstranterne, herunder de angiveligt flere tusind voldsberedte autonome. Udsigten til optøjer og den almene terrortrussel har udløst stærk kritik af arrangørerne for at lægge topmødet midt i en millionby – endda i messehallerne et langt stenkast fra Hamborgs autonome centrum, ’Rote Flora’ i St. Pauli.

Læs også

Barbara Unmüßig stod allerede før topmødet blandt de rolige demonstranter. Hun mener, det er vigtigt at vise det kritiske flag over for G20, der siden 2009 har haft som mål at stabilisere verdens økonomi og forhindre globale finanskriser:

»Det er bare aldrig lykkedes at skabe en tilstrækkelig regulering, der kan virke præventivt. Og det er slet ikke lykkedes at skabe handelsregler og et finansmarked, der er underlagt klodens økologiske begrænsninger. Vi oplever stadig en statsstøttet ødelæggelse af miljøet,« siger Babara Unmüßig, der beklager tidens stigende protektionisme.

»Når alle lande igen står sig selv nærmest, kan G20 slet ikke leve op til sine egne mål.«

Tysk kinesisk parløb

Sideløbende med forberedelserne til G20-topmødet har Merkel holdt den kinesiske linje varm med møder med flere kinesiske toppolitikere, hvor det er blevet understreget, at Tyskland med sit værtsskab vil fortsætte den linje med øget globalisering, som Kina fremlagde ved sidste års G20-møde i Hangzhou.

G20 har ikke en stor permanent stab af embedsmænd, men er afhængig af samarbejde mellem det nuværende og næste formandskab. I forbindelse med overdragelsen af G20 formandskabet fra Kina til Tyskland har samarbejdet om G20-dagsordenen efter alt at dømme fungeret godt, vurderer Camilla T.N. Sørensen, der forsker i Kinas udenrigspolitik ved Københavns Universitet.

»Tysklands forhold til Kina er unikt og langt stærkere end EU’s samlede forhold til Kina,« vurderer hun.

»Det skyldes både dygtigt diplomatisk samarbejde og Tysklands store indsigt i kinesiske forhold, men også at Kina søger en stærk partner i EU, fordi de europæiske lande står splittet.«

Forud for G20 har den tyske kansler Angela Merkel og Kinas præsident Xi Jinping lovet, at de vil øge deres samarbejde inden for klima, terrorbekæmpelse og bilateralt samarbejde i både Afrika og Afghanistan.

Der er ingen tvivl om, at Kina i disse år øger deres rolle i internationale fora som G20, hvor de vurderer, at de selv kan få mere indflydelse og derved fremme en mere kinesisk-ledet dagsorden, siger Camilla T.N. Sørensen.

»Vi ser et Kina, der bruger alle internationale fora til at fremstille sig selv som en ansvarsfuld stormagt, der er villig til at håndtere globale udfordringer. Kina ønsker at blive lyttet til, og det har Tyskland efter alt at dømme været villig til.«

Kina har fra begyndelsen været et essentielt medlem af G20 og markerer i stigende grad sit lederskab. Men Kina går ikke enegang, vurderer direktør for G20 Research Group ved Toronto Universit John Kirton, der i sin nye bog China’s G20 Leadership har analyseret det kinesiske lederskab i G20:

»Det kinesiske globale lederskab i G20 har haft en meget kooperativ stil. Det har ikke været præget af befalinger og kontrol, men i stedet af opfordringer til at følge Kinas vej,« siger John Kirton.

»Kina har hidtil ført an sammen med et andet land. Ofte har det været USA, som man så i forbindelse med Barack Obamas og Xi Jinpings aftale sidste år om i fællesskab at bakke op om Paris-aftalen, og i år håber mange, at vi vil se Kina i parløb med Tyskland.«

»Vi har indtil nu ikke set Kina træde frem og sige ’vi vil lede alene’,« siger John Kirton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Merkel ved, hvad hun snakker om. Hun mødte forberedt op til Munich Security Conference 2017 og kunne fortælle at fra 1990 til 2015 var verdens bnp tredobbelt, hvilket også var tilfældet for USA. EU havde kun fordoblet sit og Kina var steget med 28 gange. EU var gået fra 31 % til 22 % af verdens bnp, USA fra 26 % til 25 % og Kina var steget fra 2 % til 15 %.
Man må sige, at den liberale verdensorden med dens globalisering har gavnet Kina. Var det nu også meningen?

Leo Nygaard,
G20 er også opfundet for at kortslutte det handlingslammede FN - det nærmeste vi kommer på en verdensregering af semidemokrater, diktatorer og bødler ...