Læsetid: 3 min.

Har G20 en fremtid efter Hamborg?

Vi kom til Hamborg for at protestere mod G20 – og fandt et dystopisk mareridt, hvor et politistatsagtigt sikkerhedsberedskab indrammer en påfaldende mangel på globalt lederskab og retningssans, skriver den kroatiske filosof Srećko Horvat
Der har i denne uge været voldsomme demonstrationer mod G20-topmødet i Hamborg, hvor politibetjente også var massivt tilstede i gaderne. Foto: Michael Probst/Ritzau Foto

Der har i denne uge været voldsomme demonstrationer mod G20-topmødet i Hamborg, hvor politibetjente også var massivt tilstede i gaderne. Foto: Michael Probst/Ritzau Foto

Michael Probst

8. juli 2017

HAMBORG – At besøge Hamborg i denne uge er som at ankomme til et dystopisk mareridt. I anledning af weekendens G20-topmøde er der etableret utallige vejspærringer og oprettet højsikkerhedszoner.

Over 20.000 politifolk, mange svært bevæbnede, patruljerer i gaderne. Helikoptere svirrer i luftrummet, og den kværnende lyd fra deres rotorer er så vedvarende, at den snart bliver til en form for baggrundsmusik, som man knapt bemærker. Sirenehyl fra politibiler og ambulancer, blå blink og vandkanoner er andre indslag, der fuldender magtens selvorkestrering.

Jeg er her for at deltage i en sideløbende event organiseret af bevægelsen Demokrati i Europa, DiEM25, som jeg har stiftet sammen med Yanis Varoufakis og tusindvis af andre progressive europæere.

At vandre gennem byens gader i så apokalyptiske kulisser er en surrealistisk oplevelse. Ind imellem vejspærringerne og politiets kontrolposter studser jeg over en reklame for en populær tysk cola. På opslaget ser man Donald Trump, Recep Tayyip Erdoğan og Vladimir Putin i dyb søvn og mottoet Mensch, wach auf!

Mottoet er nok tænkt som en appel til de politikere, som har lukket øjnene for verdens krige, for terrorisme, for flygtningekriser og for global opvarmning. På den anden side kunne det også være et wakeupcall til Hamborgs borgere om at vågne op fra deres søvngængertilstand og modsætte sig  forvandlingen af deres by til en postmoderne udgave af 1930’ernes politistater.

Atmosfæren ved G20 i Hamborg er en ganske anden end, hvad den var ved de to hidtil mest betydningsfulde G20-topmøder – Berlin 1999, der forsøgte at skabe global styring efter senhalvfemsernes asiatiske finanskrise og São Paulo i 2008, hvor det handlede om at finde fælles modsvar til det globale finanskrak.

Kan kun enes om at være uenige

Hvor de traditionelle G20-topmøder var præget af enighed om at fremme eller implementere den såkaldte Washington-konsensus, ser deltagerne på dette G20 ikke ud til at kunne enes om andet end om at være uenige.

I forhold til globalisering presser kansler Angela Merkel på for at forsvare principperne om frihandel, mens Trump forfægter protektionisme. Samtidig afslører Kinas panda-diplomati, at de parter, som skulle være hinandens vigtigste allierede, end ikke kan enes om globaliseringen i første omgang. Eller som Merkel selv sagde, efter at kineserne umiddelbart før topmødet havde foræret Tyskland to kæmpepandaer som et tegn på venskab:

»Beijing ser Europa som en asiatisk halvø. Vi har et andet syn på det.«

Føj hertil det faktum, at der efter Trumps tilbagetrækning fra Paris-aftalen ikke længere er nogen enighed om, hvordan man i sidste ende skal tackle klimaændringerne. Og selv om resten af G20 stadig ser ud til at bakke op om linjen fra Paris, poster de fortsat fire gange flere offentlige midler i fossile brændstoffer, end hvad de afsætter til vedvarende energi.

En yderligere kilde til uoverensstemmelse er den seneste eskalering i Golfen. Selv om alle deltagere fra Trump til Theresa May officielt støtter ’terrorbekæmpelse’, fortsætter de samtidig med at indgå lukrative våbenhandler med kræfter, som styrker og nærer Islamisk Stat. Hvad angår saudierne selv, har de reserveret hele Four Seasons-hotellet i Hamborg og opfører sig, som om de var konger af Europa.

I Merkels politik er selvmodsigelserne påfaldende: Hun hindrer Erdoğan at holde taler over for sine tilhængere i Tyskland, men ønsker for hver en pris at fastholde den kontroversielle flygtningepolitik, som EU og Tyrkiet er blevet enige om. Og hun beklager sig over Trumps isolationisme, men pålægger sine EU-partnere at gennemføre den EU-finanspolitik, som Berlin bestemmer.

Hvad mangler i den tyske wakeupcall-reklame? Problemet er ikke, at lederne af den autoritære verden – Trump, Erdoğan og Putin (plus saudiere og kinesere) – sover, for de ved præcis, hvad de foretager sig og bliver ved med det.

Det virkelige problem er den dogmatiske slummer, vi ser hos lederne af den frie verden – på dette G20-topmøde repræsenteret af Merkel, May mfl. Her findes selve grundlaget for vores nuværende dystopiske mareridt (krige, terrorisme, flygtningekrise og klimaændringer).

I den forstand er G20 ikke blot en opvisning i uenighed på alle fronter, men et varsel om, at G20 efter Hamborg risikerer at have udspillet sin rolle. 

Srećko Horvat er kroatisk filosof. Han er forfatter til 'What Does Europe Want? The Union and its Discontents' (skrevet sammen med Slavoj Žižek). Sammen med Yanis Varoufakis er han medstifter af Democracy in Europe Movement 2025, DiEM25.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Srećko Horvat

"I den forstand er G20 ikke blot en opvisning i uenighed på alle fronter, men et varsel om, at G20 efter Hamborg risikerer at have udspillet sin rolle."

OK - skal vi sætte noget i stedet for ??

De påstår, de har skabt våbenhvile i Syrien – hvad med også at skabe fred i Hamborg – og alle andre steder.

Mens alle diskuterer og med rette fordømmer de unge marodørers fremfærd de seneste dage i Hamborg, giver det anledning til at sammenligne situationen og hele karnevallet med staters globale fremfærd, både før og nu, over for selvstændige lande, som efter deres mening ikke passer ind, og måske direkte modarbejder de magthavende bøllers interesser og med deres rigdomme frister visse mafiøse og kroniske marodører over evne, kedelige folk, der evig og altid skal chokere og ’løbe med kassen’ – trumpismen er bare den seneste mutation af rovdyrskapitalismen i den globale nedadgående spiral …

Schanzenviertel: Monkey see – monkey do … ;-)

http://www.naomiklein.org/shock-doctrine

Alvin Jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis G20-lederne fastholder den politik, der har ført til de problemer, vi står med i dag, så fører mødet næppe noget godt med sig.

Dem, der mødes i Hamburg, er netop dem, der forårsaget de aktuelle sociale og humanitære kriser i verden, som det hedder i en udtalelse fra en af protestbevægelserne - «G20: Not Welcome» der blandt andre støttes af Die Linke og De Grønne.

Som det også er blevet udtrykt: – G20-møtet tilbyr kun to dårlige politiske alternativer: én autoritær og høyrepopulistisk, og én som representerer en status quo-orientert og nyliberal politikk, skriver Lorenzo Marsili i magasinet Political Critique.

http://www.klassekampen.no/article/20170708/ARTICLE/170709967

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvad er det for noget at skrive, Steen Sohn: Dem, der mødes i Hamburg, er netop dem, der forårsaget de aktuelle sociale og humanitære kriser i verden?

De, der mødes er ikke helt tilfældige personer, men ledere af af de økonomier, der udgør op til 80% af verdensøkonomien.

Skal de ikke have lov til at mødes for at samordne fælles problemer, måske?

Eller foretrækker du gadens parlament til at løse dem?

Hans Jørn Storgaard Andersen,
indplacer nu ikke dig selv i de naives rækker - fælles globale problemer er alt for mange gange skabt af bøllen #20 - hvad er det nu lige for en anløben flok kyniske fundamentalister, der har indtaget landets magtbaser med gamle halv- eller helkriminelle kendinge med signifikante moralske underskud og besat WH de næste små fire år og, lige så sikkert som amen i kirken, vil divertere verden med de seneste grusomheder fra den perverse neoliberale idéverden – ”New Shock Politics” ...

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar