Læsetid: 3 min.

’G20 ligger på linje med de europæisk-kinesiske interesser’

Med Donald Trumps protektionisme og Kinas styrke antyder G20-mødet et opbrud i den globale handels spilleregler. Her spiller værtslandet Tyskland sine kort klogt over for Kina, mener den danske ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen
7. juli 2017

I årtier har Tyskland været Kinas tætteste europæiske partner – et forhold som blev tættere ved det kinesiske G20-formandskab i 2016. Det var samtidig året, hvor Kina afløste USA som den vigtigste handelspartner for Tyskland, som står for næsten halvdelen af al europæisk eksport til Kina.

Op til G20-topmødet i Hamborg fredag-lørdag har der i den tyske presse huseret mange forestillinger om, at en tiltagende amerikansk protektionisme kan afbødes af mere samhandel med et Kina, som forsvarer frihandelen.

Det kommer dog næppe til at gå så galt, mener Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, som tidligere har været ambassadør i både USA og Kina.

Læs også

»Trumps protektionisme vil næppe blive omsat i større omfang. Ved G20 er 80 pct. af verdensøkonomien repræsenteret, og når verdens 20 største ledere sidder sammen, så er selv en amerikansk præsident nødt til at se på, hvad der er i amerikansk interesse. Så er valgkampretorik én ting, og de økonomisk-nationale interesser og ægte muligheder en anden ting. Her tror jeg, at vi vil se en amerikansk præsident, der er mere realistisk end ved G7-mødet i foråret,« lyder det diplomatisk fra Friis Arne Petersen.

»Når det er sagt, så forstår jeg godt, at tyskerne kigger så meget mod Kina. Deres eksport til Kina har været en kæmpe succeshistorie de sidste to årtier, og der er stadig enorme muligheder. Men ikke i den størrelsesorden, som det handler om, hvis den tyske eksport til USA mod forventning skulle falde sammen.«

G20 bliver vigtigere

Ved G20 sidder EU-kommissionsformanden og EU-rådets formand med ved forhandlingerne, og generelt ser Friis Arne Petersen et EU, der har været dygtigt til at varetage Danmarks og de øvrige EU-landes interesser over for Kina.

»Det har givet gode handelspolitiske resultater. Her er Tyskland klart europamester – med sin politiske understøttelse af forholdet til Kina har tyskerne været dygtigst til at skabe samhandel og udnytte landets industrielle styrker. Helt tilbage til Helmut Kohl har førende tyske politikere rejst i Kina med store handelsdelegationer, og den tyske regering har et omfattende samarbejdsprogram med Kina. Men også Danmark har ført en klog politik og opnået gode resultater på det her område,« mener Friis Arne Petersen.

Demonstranter i Hamborg, hvor G20-topmødet foregår i nærheden af storbyens autonome centrum.
Læs også

For ham er der ingen tvivl om, at G7-forummet, som består af de gamle industrinationer, efterhånden mister betydning, mens G20 er ved at blive det vigtigste multilaterale forum.

»Det gælder både klima, handel, international governance og energi. Derfor vil tyskerne klart prøve at bruge deres formandskab, ligesom kineserne gjorde det sidste år. Her er jeg sikker på, at G20 i sine erklæringer vil prøve i det mindste at opretholde status quo – evt. også uden om USA. Det er ingen succes, men med den amerikanske præsidents holdning til handel og klima er det måske det bedst mulige.«

Er der symmetri i forholdet?

Mens G20-mødet vil byde på hårde konfrontationer, ser Friis Arne Petersen med »forsigtig optimisme« på det fremtidige forhold mellem Europa og Kina.

»De punkter, som skal behandles på G20, er på linje med de europæisk-kinesiske interesser, og der er tale om meget store fælles interesser. Trods de kritiske stemmer over for Kina er der et beredskab til at åbne for mere direkte dialog mellem EU og Kina,« mener diplomaten.

»Europa udgør kun en lille del af de udgående kinesisk investeringer, men nu kommer der flere investeringer, også inden for politisk følsomme områder og teknologier. Dermed vil der opstå en sund og nødvendig debat om, hvor bred markedsadgangen skal være, om kineserne åbner deres markeder nok op for os europæere, om der er symmetri i forholdet. Her skal man ikke overse det såkaldte 16+1-samarbejde (samarbejde mellem 16 central- og østeuropæiske lande plus Kina, red.), som mange tyskere og danskere med rette kritiserer for at være en kinesisk del og hersk-politik, der gerne tager en splittelse af Europa med i købet, hvis det er i kinesisk interesse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu