Læsetid: 3 min.

Godt nyt fra Mosul betyder ikke enden på Islamisk Stat

Trump vil hovere over en nært forestående sejr, men det bliver sværere at få bugt med sekteriske skel og jihadisters forskruede ideologi
Irakere fejrer sejren over Islamisk Stat i Mosul søndag.

Irakere fejrer sejren over Islamisk Stat i Mosul søndag.

Karim Kadim

11. juli 2017

Det er næsten præcis tre år siden, at Islamisk Stats leder Abu Bakr al-Baghdadi udråbte et kalifat fra prædikestolen i den middelalderlige al-Nuri moske i Mosul. Det skete, kort efter IS overraskende fejede igennem store dele af Irak og Syrien.

Tre år senere er Iraks andenstørste by næsten tilbage under regeringsstyrkernes kontrol, IS er blevet trængt tilbage til den syriske by Raqqa og ørkenområder i det vestlige Irak, og Abu Bakr al-Baghdadi er forsvundet og meldt død.

Al-Nuri moskeen er i ruiner ligesom meget andet i Mosul. Indbyggerne i Mosul har betalt en urimelig pris. Tusinder er blevet dræbt eller såret — myrdet af jihadister, sprængt i stykker i luftangreb fra den amerikansk-ledede koalition mod IS eller slået ihjel efter at være blevet fanget i gadekampe.

Jihadisternes mange grusomheder i Mosul og andre steder har bragt dem i global vanære. Omkring en million af byens indbyggere er fordrevet, mange af dem er syge og underernærede. Genopbygningen vil blive en stor udfordring og kommer til at tage år, forudsat at freden holder. Da Iraks hær søndag proklamerede sin sejr i Mosul, fortsatte kampene i dele af byen.

Iraks premierminister, Haider al-Abadi, var hurtig til at gøre krav på anerkendelse for byens befrielse ved at møde personligt op søndag. Men Abadi og hans forgænger, Nouri al-Maliki, bærer også en del af ansvaret for at have mistet kontrollen med byen i første omgang.

Få mennesker uden for Irak og Syrien havde forudset Islamisk Stats fremvækst og sejrsgang i 2014. Set i bakspejlet er det blevet klart, at gruppen nød godt af den voldsomme vrede mod den Shia-ledede regering i Baghdad, som ikke formåede at give Iraks sunnimuslimske mindretal lige behandling.

Den fejl opstod trods gentagne forsøg udefra — især fra USA — på at få den tidligere premierminister Maliki og hans støtter til at tillade en meningsfuld magtdeling med sunnimuslimer og andre af Iraks større minoritetsgrupper som kurderne.

Malikis allierede i Irans shiamuslimske regime bærer også en del af skylden. Efter George W. Bush med sin uduelighed uforsætligt tildelte Teheran en grad af indflydelse i Irak efter invasionen, som Iran ikke havde drømt om, var Teheran ikke villig til at afstå deres indflydelse igen.

Selvom de iransk-støttede shiamuslimske militser har spillet en væsentlig rolle i at presse IS tilbage til Ramdi, Tikrit og andre byer, så kan Irans meget synlige rolle og den tærende rivalisering mellem sunni- og shiamuslimer måske fortsat have en negativ indflydelse.

Nødvendigheden af at besejre IS har til en vis grad samlet Iraks ellers uforenelige styrker. Nu kan de midlertidigt udviskede skel mellem arabere, kurdere, sunnier og shiaer vise sig på ny.

Mosul har været igennem en meget hård tid, men det er stadig en multietnisk by, der ikke nødvendigvis vil ønske, at en upopulær regering i Baghdad genoptager den direkte kontrol med byen.

Kurdernes delvise succes over for IS, som de har opnået i alliance med amerikanske specialstyrker og den vestlige koalition, vil styrke den tilsyneladende autonome kurdiske regionale regering i det nordlige Iraks lokale og internationale profil.

Til september planlægger den kurdiske regionale regering at afholde en folkeafstemning om uafhængighed. Det kan potentielt føre til en opdeling af Irak. Der er desuden øget momentum for mere samarbejde med kurdiske grupper i Syrien, der modsætter sig styret fra Damaskus.

USA står over for nogle komplekse problemstillinger. De omstridte spørgsmål om, hvor længe amerikanske styrker skal blive i Irak, og om de vil understøtte Abadis regering på ubestemt tid, vil igen rykke i forgrunden. Pentagon ser ikke ud til at forudse en tidlig tilbagetrækning og har anmodet om et budget på 1,27 milliarder dollar i 2018 til at fortsætte støtten til irakiske styrker. Hvis der findes en langsigtet amerikansk strategi, så er det en velbevaret hemmelighed.

Politisk set vil Trump-administrationen uden tvivl hovere over Mosul og se det som en bebuder om en nært forestående succes i Raqqa. Donald Trump vil måske endda påstå, at han har fuldbyrdet sit kampagneløfte om at »fjerne« Islamisk Stat.

Det er for tidligt. Jihadisterne er måske ved at miste territoriale baser, men deres forskruede ideologi er ikke blevet besejret. Gruppen fortsætter med at formidle deres hadefulde ideer på nettet. Deres krigere vil formentligt fortsætte med at føre en oprørsk kampagne. Og de vil nu være endnu mere motiveret for at bringe kampen til deres ’fjende’. Det kan betyde en stigning i angreb på europæisk grund i fremtiden. Der er masser af beviser på, at krigshærdede krigere rejser tilbage til deres europæiske hjemlande.

Nyhederne fra Mosul er gode. Men IS er nede, ikke ude.

© The Guardian og Information. Oversat af Laura Dombernowsky

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Jihadisterne er fortid både saudier og Qatar har travlt med at tage afstand fra støtte til Jihadisterne og uden penge til at købe de rigtige mennesker, så falder bevægelsen fra hinanden.
- Jeg tror de fleste arabere føler at tiden med at være snotty over for de andre er løbet ud ligesom Støjbergs tid en dag også løber ud og det kommer til at handle om integration og alle de fordele der er ved respektere hinanden.

Poul Sørensen

... de nye problemer vil dukke op i Tyrkiet, hvor Erdogan har travlt med at spille idiot og folk ud imod hinanden.... Erdogan er et virkeligt problem.