Analyse
Læsetid: 4 min.

Det Hvide Galehus – at arbejde for Trump er blevet ’en vanære’

Trump raser videre i tweets – mod det senatsflertal, der reddede ObamaCare, mod sin egen justitsminister, mod den fungerende FBI-chef og mod transkønnede. Samtidig ligger hans stab i åben indbyrdes krig
Bag det store smil og Det Hvide Hus’ facade skjuler sig et kaos af voldsomme personstridigheder.

Bag det store smil og Det Hvide Hus’ facade skjuler sig et kaos af voldsomme personstridigheder.

Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix

Udland
29. juli 2017

»Det er ved at komme ud af kontrol. Jeg er oprigtigt bekymret for min personlige sikkerhed på kontoret i morgen.«

Sådan siger en medarbejder i Donald Trumps Det Hvide Hus om det kaos, der breder sig omkring USA’s republikanske præsident. Bemærkelsesværdigt er det den ellers Trump-trofaste tv-station Fox News, der viderebringer medarbejderens bekymringer. Fox får også citeret medarbejderen for, at det nu er »en vanære« at arbejde for præsidenten.

At Trump har bragt sig selv i ny rekord af kaos, bekræftes af, at USA’s landsorganisation for drengespejdere på sin hjemmeside har måttet undskylde for Trumps optræden på spejdernes årsmøde i mandags. Over for 40.000 12-18-årige gav Trump sig til at tilsvine medierne og demokratiske politikere samt fortælle historier fra et cocktailselskab »med de hotteste folk i New York«.

I Senatet led Trump torsdag sit hidtil største politiske nederlag, da tre af hans partifæller – John McCain fra Arizona, Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska – stemte sammen med 48 demokrater og dermed nedstemte et republikansk forslag om at ophæve tidligere præsident Obamas helbredsreform, ObamaCare. Skønt forslaget blev kaldt »den magre udgave«, ville det ifølge Senatets Budgetkontor have udstødt 15 millioner amerikanere af helbredsdækning og forhøjet forsikringspræmierne med 20 procent.

Truende tweet

Som gengæld tweetede Trump truende: »Tre republikanere og 48 demokrater svigtede det amerikanske folk. Som jeg har sagt fra begyndelsen: Lad ObamaCare falde sammen, derpå slå til. Bare vent!«

Trump hentyder hermed til sine muligheder for administrativt at udsulte ObamaCare.

Inden for Det Hvide Hus er samtidig udbrudt de hidtil voldsomste personstridigheder. Trumps nyudnævnte kommunikationsdirektør, Anthony Scaramucci, har over for ugemagasinet The New Yorker anvendt uhørt grov sprogbrug om andre i Det Hvide Hus. Stabschefen Reince Priebus, der angiveligt i et halvt år spærrede for en ansættelse af Scaramucci, får disse ord med på vejen: »Reince er en fucking paranoid skizofren, en paranoid«.

Scaramucci erklærer også, at han vil få Trump til at fyre Priebus. Og at Scaramucci selv vil fyre løs blandt illoyale kommunikationsmedarbejdere. Om Trumps chefstrateg, Steve Bannon, hedder anklagen, at han kun er ude på at få opmærksomhed. Om sig selv siger Scaramucci derimod: »Jeg er ikke Steve Bannon. Jeg prøver ikke at slikke min egen pik.«

Scaramuccis ordvalg har vakt postyr – ikke mindst blandt Trumps højre-evangeliske støtter. Scaramucci havde ikke bedt journalisten om at undlade at citere ham.

Til stemningen af kaos har det bidraget, at Scaramucci i et tweet har antydet, at han vil FBI-anmelde Priebus for at have sig gjort skyldig i alvorlige forbrydelser ved at lække oplysninger om mangemillionæren Scaramuccis privatøkonomi. Det har siden vist sig, at der ikke var tale om en læk, men om, at mediet Politico fik oplysningerne via en anmodning om aktindsigt i forbundsregeringen.

Nye angreb

Flere og flere republikanske senatorer har bedt Trump om at indstille sine angreb på sin justitsminister Jeff Sessions, som nyder heltestatus på højrefløjen. Trump er uanfægtet fortsat. I et tweet har Trump spurgt, hvorfor Sessions ikke har fjernet den fungerende FBI-direktør, Andrew McCabe. Fyringsgrunden skulle være, at McCabes hustru sidste år i en valgkamp, hun tabte, modtog et kampagnebidrag fra en fond med tilknytning til Hillary Clinton.

Bizart er det, at selvsamme McCabe for kun to måneder siden – ifølge New York Times – var blandt de øverste på Trumps egen liste ved udnævnelsen af en varig FBI-direktør efter James Comey – som Trump fyrede, da Comeys efterforskning kom for tæt på Trump-kampagnens forbindelser til Rusland.

Til Fox News udtalte Jeff Sessions i torsdags, at Trumps angreb er »smertefulde«, men at Sessions vælger at blive i embedet, så længe han kan. Det antages bredt i Washington, at Trump vil presse Sessions ud, så Trump kan udnævne en ny justitsminister, der kan hjælpe Trump med at bremse Rusland-undersøgelsen.

Sessions er ikke den eneste, der kan kan føle sig faldet i ryggen af Trump. Under sin valgkamp forsikrede Trump, at han ville være »en bedre ven af kvinder og bøsse-lesbisk-transkønnede end Hillary Clinton«. Onsdag tweetede Trump imidlertid, at hans regering »ikke vil acceptere eller tillade transkønnede at tjene i nogen egenskab i USA’s militær«.

Trump henviste til »de formidable medicinske omkostninger og forstyrrelser, som transkønnede militærtjeneste vil indebære«. Mediet The Guardian har udredt, at medicinske omkostninger til kønsskifte af transkønnede i militæret højst vil kunne udgøre otte millioner dollar – sammenlignet med militærets samlede helbredsomkostninger på 50 milliarder dollar.

Konsultationer?

Trump henviser i sit tweet til, at hans forbud kommer »efter »konsultationer med mine generaler og militære eksperter«. Ifølge The Guardian og flere amerikanske medier synes dog ingen i det amerikanske forsvar at være taget med på råd. Den ansvarlige militærledelse har – i en usædvanlig erklæring – fastslået, at den ikke skrider ind mod transkønnede, før den modtager en instruks og vejledning via kommandovejen, dvs. forsvarsminister James Mattis.

Amerikanske medier har afdækket, at Trumps aktion mod de transkønnede formentlig skyldes, at højrerepublikanere i Repræsentanternes Hus vil have slettet helbredsudgifter til transkønnede i de væbnede styrker, men ikke kan få flertal, og at en strid herom kunne bremse bevillinger til Trumps bebudede mur mod Mexico.

En henvendelse fra højrerepublikanerne har fået Trump til at vende sig imod ikke bare transkønnedes helbredsudgifter, men mod transkønnede i det hele taget. En række menneskerettighedsorganisationer har bebudet retssager, og vrede mod forbuddet har lydt fra senatorer – også republikanske. John McCain har kaldt forbuddet »en fejl«.

En ikkeslukket mikrofon kom i denne uge til at fange en fortrolig samtale mellem to senatorer om Trump i det hele taget.

Susan Collins, republikaner: »Det er bare helt utroligt uansvarligt.«

Jack Reed, demokrat: »Ja. Jeg tror … jeg tror, han er skør.«

Susan Collins: »Jeg er bekymret.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Madsen

Og det er Danmarks store NATO- samarbejder.
MAMMA MIA. !

Torben Skov, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Poul Sørensen, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Hans Larsen, Kim Houmøller og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Demokrati på vrangen, er det vi er vidne til. Det samme gælder i hele Europa. Ender som regel med en krig, et et andet sted!

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar

- En ikkeslukket mikrofon kom i denne uge til at fange en fortrolig samtale mellem to senatorer om Trump i det hele taget.

Susan Collins, republikaner: »Det er bare helt utroligt uansvarligt.«

Jack Reed, demokrat: »Ja. Jeg tror … jeg tror, han er skør.«

Susan Collins: »Jeg er bekymret.«

Ikke betryggende at høre på, hvad der hviskes om i fortrolighed!

Arne Thomsen

USA's vælgere gav Donald Trump sejrens palmer - og selv Fox News indser nu, at Trump ikke magter dem.
Så hvem har et bud på, hvad der nu vil ske?

odd bjertnes

USA bruger 10 gange så mange skatte-penge på Viagra alene, - hvorfor vides ikke - som på disse 'transkønnetheds-mediciner', hvad det så er for nogen. Men måske det er én af dem ?

Trumps danske klakkører i DF og Labil Alliance er påfaldende tavs. Kun Aser Aamund tør stå frem og kalde Trumps politik (hvilken politik?) for alm.. god borgerlig politik.
Men ellers... sådan som tingene i Trump-miljøet er kørt op, så ender det jo nok med mord - en bundsolid amerikansk tradition for at løse udfordringer på. Gu' ved hvad Trump kan finde på, den dag hvor frustrationerne over ikke at kunne få gennemført noget som helst, ikke længere kan holdes i ave.

Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Glem nu ikke Lars Seier LA `s Godfather. :). Det der sker nu er, vi ser en bindegal præsident uden for pædagogisk rækkevidde, som fyrer folk på den mest uanstændige måde, som ter sig som en skoledreng, klassen stærke dreng, men ikke klogeste, som bruger magten, han har på dummeste vis. Som lever i en verden , som var det et show for dummies.
Hans vælgere, mon ikke de snart vågner, de der kan klandres er republikanerne som ikke træder mere i karakter, var flere som John mac` Cain, kunne det se nogenlunde ud, men som nu, de hyler jo med ham i stedet for mod ham og hans rygklappere og mærkelige familie. De er værre end Dallas/ Dollars når de var værst. USA revner og det vil tage årtier at bygge op igen. Han er demokratisk valgt, men ingen kunne vel forudse han var så gal. Eller kunne de??

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Der er nok en masse at sætte fingeren på derovre. På den anden side: hvad er vores rolle i det?
I hvor høj grad har omverdenens synspunkter nogen som helst indflydelse?
Det samme spørgsmål som man vel i øvrigt kan stille for alle mulige andre lande og deres (?) Kritisable forhold.

Poul Sørensen

Her kan man læse hvorfor de evangeliske støtter Trump en af de overraskende ting er at blandt præsterne kunne 27% lide Trumps personlige stil, imens kirkegængerne stemte på Trump af økonomiske og sikkerheds mæssige årsager som det alt overvejende...
https://divinity.uchicago.edu/sightings/myths-debunked-why-did-white-eva...

Hvad mon det ender med, - vi ser det ene store diktator"ego" efter det andet, træde ind på scenen, og seneste er det Anthony Scaramuccie, der slynger om sig med fyresedler til højre og venstre, og hid og did.

Skulle det gå så galt at Trump på én eller anden måde bliver afsat som præsident, så står Amerika tilbage med Michael Pence, der lige så godt kunne være en papfigur, og så bliver det da først rigtig vildt i omgangskredsens magtkampe.

Mikael Velschow-Rasmussen

Helle W. spørger:

- "... men ingen kunne vel forudse han var så gal. Eller kunne de ?? ..."

Jo !!

Alle - der har fulgt blot en lille smule med de snere år - vidste allerede fra starten, at det ville blive præcis det kaos og cirkus det er blevet !

Nu er det jo ikke fordi jeg vil klandre Helle, men det her er vel præcis, hvad vi forventede der ville komme til at ske ?

En ting er hele det cirkus der er beskrevet i artiklen her, noget andet er DNC cirkus forestillingen om, at det hele er Ruslands skyld, og noget tredie - og i virkeligheden allervigtigst - er den, nærmest medietavshed, der har været omkring en række af Trump's dekreter og udnævnelser, hvor han på - alle mulige poster i det amerikanske politiske system - får sat den ene mere ignorante og bizarre ekstremist efter den anden ind. (Lyt fx til Naomi Klein).

Kurt Nielsen, Torben Skov og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Jeg tror faktisk ikke at det vi er vidner til i dag er ikke sket ved et "tilfælde", dette GALSKAB tyder ikke på intet godt for klodens fremtid, og jeg vil gå et skridt videre og vove at påstå GALSKABEN er planlagt for at frem-provokere en tredje verdenskrig. Det er bare en uhyggelig fornemmelse jeg har, sådan bare uden videre...

Helle Walther

MVR du opfattes bestemt ikke som en der klandrer, for jeg er jo enig med dig, man burde have vidst den mand var gal. Men man troede jo ikke, han ville vinde. Han var så atypisk for en præsident kandidat, så man bare rystede på hovedet og smålo, tænkte den idiot igen. Nu fanger bordet og vi sidder alle i suppedasen, fordi vi i verden i dag er så afhængig af hinanden. USA har været ledende, det er de ikke mere, vi ved ikke, hvor vi har dem, det svinger alt efter hvad " diktatoren" om natten har tweetet. Senest vil han trække støtten, fordi han ikke får sin vilje. Han er så antidemokratisk som noget. Det værste er da at hans fyrede embedsfolk, skamroser ham, så man rystes. Hvad er det dog for en samling vat ..... der agerer i det hvide hus.

Helle Walther

støtten = Obamacare forsikringsselskaberne, den støtte staten yder. Løsningen vil jo være at demokrater og republikanere sammen ændrer de ting, som ikke er optimale i Obamacare, forbedrer den, ikke skrotter den.

Morten Balling

@Recep

Vi mennesker bryder os sjældent om at se tingene i øjnene. Som Helle skriver var der ikke ret mange som troede på at Trump ville blive valgt, selvom de, dybest set, godt vidste, hvorfor det ville ske. På samme måde er det de færreste, som vil se på den store elefant midt i rummet du peger på.

Anne Eriksen

Så er vi jo nødt til selv at bekæmpe den centrale statsmagt, det kan vel ikke komme bag på nogen...