Læsetid: 2 min.

Iraks premierminister: Mosul er befriet fra Islamisk Stat

I 2014 indtog IS den irakiske storby Mosul. Efter over otte måneders intensive kampe er byen tilbageerobret
Knap en million er indtil videre flygtet fra Mosul siden 2014 – det er omkring halvdelen af den befolkning, der var i byen, før Islamisk Stat indtog den

Knap en million er indtil videre flygtet fra Mosul siden 2014 – det er omkring halvdelen af den befolkning, der var i byen, før Islamisk Stat indtog den

Ritzau Foto

Udland
9. juli 2017

Efter mere end otte måneders hårde kampe og tre års Islamisk Stat-styre har Iraks premierminister, Haider al-Abadi, udråbt sejr over den ekstremistiske gruppe i storbyen Mosul.

Det oplyser Abadis kontor i en pressemeddelelse.

Premierministeren »er ankommet til den befriede by Mosul og har ønsket de heroiske soldater og det irakiske folk tillykke med den store sejr«, står der.

På billeder ses Abadi, der er klædt i sort, give hånd til irakiske soldater, som også på andre videoklip og billeder fejrer nyheden.

Lørdag forlød det, at der kun var »få meter tilbage«, før hele Mosul var under de irakiske styrkers kontrol.

I Mosul, der ligger i ruiner, har der søndagen igennem steget store røgsøjler mod himlen, mens spredte skudsalver og eksplosioner har lydt.

Og kampene lader ikke til at være fuldstændigt ovre. Flere medier rapporterer fortsat om skud og luftangreb på det tidspunkt, hvor den irakiske premierministers kontor udsendte sin meddelelse.

Byen var Islamisk Stats sidste bastion i Irak. Den blev indtaget af den ekstremistiske gruppe i 2014.

Det var i Mosul, at Islamisk Stats kalifat, som strækte sig over landområder i Syrien og Irak, blev udråbt.

I oktober 2016 indledte irakiske styrker med international hjælp fra blandt andet USA og kurdiske peshmerga-krigere en offensiv for at vriste byen fri af jihadisternes kløer.

I januar var den østlige del tilbageerobret af Irak, og i februar blev kampen om den vestlige del indledt.

Det har varet længere end forventet. De irakiske styrker har blandt andet været udfordret af de små, kringlede og tæt befolkede gader i den gamle bydel i Mosul.

Men de sidste par dage har desperationen bredt sig blandt de pressede krigere.

Søndag middag var der meldinger om jihadister som forsøgte at flygte ved at kaste sig i floden Tigris, som deler Mosul i to.

Samtidig begyndte Islamisk Stat at sende kvindelige selvmordsbombere ud med de tusindvis af civile, som flygter fra byen.

Knap en million er indtil videre flygtet fra Mosul siden 2014 – det er omkring halvdelen af den befolkning, der var i byen, før Islamisk Stat indtog den.

Sejren over Mosul markerer dog ikke afslutningen på den trussel, som Islamisk Stat udgør.

Gruppen kontrollerer stadig landområder i Irak, og i Syrien sidder Islamisk Stat fortsat på byen Raqqa.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man kan diskutere, om dette skulle have været sket nu eller senere - alt afhængig af hvor man civile ofre, man har været ved beredt at miste.

Men Daesh er ikke en by eller et geografisk område, det er ikke engang en regulær hærenhed., man blot kan nedkæmpe Det er en idé om retfærdighed for uligheder gennem krig, som nogen tror på, og den idé er absolut ikke død.

Daesh er nu spredt ud over 60% af jordens overflade. Og det er hverken politiske eller militære grupperinger, der er underlagt en fælles leder. Det er simpelt hen en lang række fuldstændig uafhængige løst sammensatte grupper, der udelukkende bygger på hver deres egen tolkning af idéen. Her myldrer mennesker ind for at arbejde for idéen, og her myldrer de ud igen, når de syntes, de har gjort deres.

Daesh kunne have være neutraliseret fuldstændig længe inden den blev til netop Daesh. Og ser man på den oprindelige baggrund for nutidens Daesh, så skyldes det Israels uretfærdigheder overfor palæstinenserne, og uden at arabiske lande har gjort noget som helst. Og herefter har det udviklet sig, bl.a. gennem det totalt fejlslagne "arabiske forår".

Der er mange ting vest-verdenen kunne have gjort. F.eks. skabe retfærdighed mellem Israel og Palæstina, og f.eks. hjulpet befolkningerne mod deres umenneskelige styrer under det arabiske forår. Og så er der jo lige vest-verdenens fuldstændig gale krig mod Iraq og Afghanistan. I alle disse tilfælde burde man have grebet ind, og stillet de ansvarlige til ansvar ved International Court of Justice (ICJ), som man samtidig burde sørge for var helt uafhængig af nationale interesser (læs USA).

Og endelig bør man føre en dialog med disse vildførte, lytte til dem, og rette uretfærdighederne til. For der er i høj grad tale om personer, som lever på kanten af samfundene, og som ikke syntes, de har noget rigtigt at leve for. Men det betyder jo ikke, at de ikke skal stå til ansvar for deres del af forbrydelserne. Faktisk bør man stille alle parter til retsligt ansvar - også de danske soldater.

Per Jongberg

Taleban blev besejret i efteraaret 2001 ... ikke sandt ... og saa fortsaetter historien saadan nogenlunde som Gert Romme skiver om Daesh ovenfor, historien om Taleban.