Læsetid: 3 min.

Israel nægter at fjerne metaldetektorer fra moskéområde

Israelere og palæstinensere forbereder sig på voldseskalation og optrappet konfrontation i striden om nye israelske sikkerhedsskridt, der kan begrænse adgangen til al-Aqsa-moskeen, en af islams og palæstinensernes største helligdomme
24. juli 2017

JERUSALEM – Israelske regeringsembedsmænd afviser at fjerne metaldetektorer fra området foran en moské i Jerusalem, selv om installationen af dem har udløst en voldsom og hastigt optrappet konflikt med palæstinensere.

Skønt urolighederne allerede har kostet flere dræbte og sårede, ser såvel israelere som palæstinensere ud til at forskanse sig i deres respektive stillinger og forbereder sig på uger med fortsat konfrontation.

Ud over metaldetektorer er Israel desuden begyndt at installere avancerede sikkerhedskameraer ved en af indgangene til det kompleks, der huser al-Aqsa-moskeen – det kendes blandt muslimer som Haram al-Sharif og blandt jøder som Tempelbjerget.

Samtidig med de insisterende udtalelser – og israelske generalers advarsler om overhængende fare for en ukontrollabel voldsspiral – forekom andre israelske regeringskilder at udsende mere imødekommende signaler.

Således siges premierminister Benjamin Netanyahu nu at overveje alternativer til de scannersensorer, som er opsat ved al-Aqsa-moskeen, efter at to israelske politimænd blev skudt og dræbt på stedet 14. juli.

De blandede signaler fra israelsk side har bidraget til den generelle tilstand af forvirring, der har tilspidset en krise, hvorunder israelske ministre gentagne gange har tilsidesat advarsler fra sikkerhedsmyndighederne om faren for skærpet konfrontation i forbindelse med installationsarbejdet.

Men da Israels kabinet trådte sammen i går med dette spørgsmål øverst på dagsordenen erklærede Tzachi Hanegbi, minister for regional udvikling og et højtstående medlem af det regerende Likud-parti, i den israelske hærs radio:

»De (metaldetektorerne, red.) vil forblive, hvor de er. Mordere vil aldrig fortælle os, hvor vi skal lede efter mordere. Hvis de (palæstinenserne, red.) så ikke ønsker at gå ind i moskeen, må de bare lade være med at gå ind i moskeen.«

To døde politifolk

Mens andre ministre advarede om en højspændt situation, indsatte Israel tusindvis af ekstra soldater på Vestbredden.

Som en yderligere indikation af parternes aktuelle uforsonlighed erklærede de muslimske myndigheder, som fører tilsyn med al-Aqsa, at de fortsat vil modsætte sig alle nye forholdsregler på stedet påtvunget af Israel.

»Vi skal hermed understrege vores absolutte afvisning af elektroniske porte og de andre forholdsregler fra besættelsesmagten (Israel, red.), som vil ændre på Jerusalems og dets helligdommes historiske og religiøse status, herunder fremfor alt på den velsignede al-Aqsa-moské,« udtalte således den palæstinensiske stormufti, fungerende palæstinensisk retspræsident, og den jordansk sponserede religiøse stiftelse, Waqf, i en fælleserklæring.

Striden eksploderede i den hidtil værste vold fredag efter tilbagevendende natlige sammenstød. Den begyndte umiddelbart efter det angreb 14. juli, der kostede to israelske politifolk livet ved indgangen til komplekset – de blev angiveligt dræbt af tre israelske arabere, som ifølge Israel havde smuglet våben ind på det hellige sted.

FN’s Sikkerhedsråd vil i dag føre samtaler bag lukkede døre om voldseskalation, efter at Egypten, Frankrig og Sverige har indkaldt til et møde for en »presserende diskussion om, hvordan der kan skabes opbakning til opfordringer til deeskalation«.

Paven blander sig

I sin søndagsprædiken i Peterskirken i Rom sagde pave Frans til den fremmødte menighed, at »jeg med skælven følger de alvorlige spændinger og volden« på det hellige sted, og appellerede derpå til »moderation og dialog«.

På palæstinensisk side er spørgsmålet stærkt betændt.

Erobret af Israel i 1967 betragtes helligstedet – som hovedparten af det internationale samfund anser for besat, skønt Israel gør territorialt krav på det – som et ikon for palæstinensisk identitet, der er hævet over de politiske splittelser og uenigheder om strategi, der kendetegner palæstinensisk politisk liv.

Som et forenende symbol favnes dets nationale betydning af både sekulære og religiøse kræfter, hvilket gør det til en af konfliktens farligste brændpunkter. Som iagttagere på begge sider ikke har været sene til at påpege, udløste helligdommen Den Anden Intifada i 2000 efter en tilsvarende israelsk politiske fejlbedømmelse, hvor oppositionsleder Ariel Sharon havde aflagt et besøg på stedet.

For at retfærdiggøre deres mistro til Israels motiver har palæstinensiske religiøse ledere henvist til tidligere erfaringer med Ibrahimi-moskéen og Patriarkernes Gravmæle i Hebron på den nordlige Vestbred – her skulle tilsvarende israelske sikkerhedsforholdsregler være blevet misbrugt af Israel til at sikre sig kontrol med adgang til stedet.

Hvor stærkt konfliktpotentialet er, går igen i flere skarpt formulerede advarsler.

»Volden vil kun blive værre, hvis ikke der kommer andre politiske signaler,« siger Ofer Zalzberg, en senioranalytiker fra International Crisis Group.

»Netanyahus fejltagelse var at installere metaldetektorerne uden at søge accept hos nogen muslimsk samtalepartner. Det er denne tvangskarakter snarere end sikkerhedsskridtet selv, der har gjort det uacceptabelt for palæstinenserne.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med at lade FN få opsynet med området. Så skal både jøder til bedemuren og muslimer til de hellige steder beskyttes af FN og ikke af Israel.
Ved tidligere aftaler havde Israels politi eller militær intet at gøre på pladsen ved moskeen.