Læsetid: 6 min.

’Jeres værste mareridt er ikke, at Trump bliver præsident, men at han får succes som præsident’

USA’s præsident er upåvirket af ’Russia-gate’ og snakken om rigsretssager og afsættelse. Han lever i sit eget parallelunivers, hvor der kun findes sejre og tilbedelse – og hvad mere er: Hvis han skaber økonomisk fremgang og et par udenrigspolitiske triumfer, vil tilpas mange amerikanere formentlig kunne tilgive ham hans udskejelser og unoder
’Jeg har ikke set, at Trump er begyndt at miste støtte i baglandet. Jeg har hørt folk sige, at han ikke opfører sig som en præsident, men det kan også bare betyde, at han er begyndt at omdefinere, hvad det vil sige at være præsident,’ siger Michael Barnett, formand for Republikanerne i Palm Beach County, Florida.

’Jeg har ikke set, at Trump er begyndt at miste støtte i baglandet. Jeg har hørt folk sige, at han ikke opfører sig som en præsident, men det kan også bare betyde, at han er begyndt at omdefinere, hvad det vil sige at være præsident,’ siger Michael Barnett, formand for Republikanerne i Palm Beach County, Florida.

Carolyn Kaster

4. juli 2017

En sergent i den amerikanske hær, Michael Verardo, der mistede en arm og et ben i Afghanistan-krigen i 2010, hævder, at han blev svigtet af det amerikanske ministerium for krigsveteran-anliggender, Department of Veterans Affairs (VA): I 57 dage måtte han vente for at få tilpasset en benprotese, og tre et halvt år tog det, før hans hjem blev ombygget til invalidebolig. Men så kom Donald Trump.

»Tak til præsident Trump og veteranminister [David] Shulkin, fordi de har sørget for, at vi ikke bliver glemt, men får den pleje, vi har brug for og fortjener,« sagde Verardo for nylig i Det Hvide Hus.

Trump, der netop havde underskrevet en ny lov, der skal sikre beskyttelse af veteran-whistleblowere, strålede som en sol, satte en finger for tindingen for at illudere et pistolløb og udtalte sit berømte motto, henvendt til Shulkin: »Du er fyret! ... «, men så smilede han: »Om dig kommer vi aldrig til at bruge de ord, det er helt sikkert!«

Publikum i præsidentboligens East Room lo pligtskyldigt. Her findes det parallelunivers, som Trump indtager, hver gang lejligheden byder sig: et univers af store bedrifter og med bifald og tilbedelse – et helle, hvor han kan posere som enevældig for en forsamling, han kan overskue, og hvor alle hans slagfærdige bemærkninger går rent ind. I hans version af Washington er han Henrik den Femte, en handlingens mand, over for Barack Obamas vaklende, rugende intellektuelle Hamlet.

Trumps selvbevidsthed ser ud til at få en saltvandsindsprøjtning for hver ny sejr, reel eller indbildt, han hjemtager. Dette kan måske til dels forklare, hvorfor end ikke den faldende popularitet og den stadige snak om en mulig rigsretssag imod ham har fået ham til at justere sin politiske kurs så meget som en millimeter – og hvorfor hans jublende kernebagland ser ud til at forgude ham stadigt mere selvretfærdigt.

Modstandsdygtig

Trump er »meget mere modstandsdygtig«, end hans modstandere overhovedet vil vide af, siger Newt Gingrich, den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, der netop er på turné med sin nye bog, Understanding Trump.

De seneste par uger har vist, at Trump stadig kan få sat nogle slag ind, i det mindste indtil han bliver reddet af gonggongen. Og hver gang det sker, giver han altid sine 33 millioner følgere på Twitter besked.

For nylig tog præsidenten til Iowa for at sole sig i beundringen fra sine tilhængere i det forum, der er hans foretrukne: massemødet. Da han her rasede mod de »upålidelige medier« og søsatte sin »egen idé« om at beklæde den påtænkte grænsemur op mod Mexico med solpaneler, lappede publikum det i sig. Trevor Noah, vært for Comedy Centrals The Daily Show, kommenterede:

»Ved I, hvad der var rigtig imponerende at se i aftes? Hvordan Trump-tilhængere er så vilde med deres idol, at ligegyldigt hvad han fyrer af, må de straks lave bølge«.

Derefter kom veteransammenkomsten i Det Hvide Hus, hvor Trump satte sig selv i scene som en mand, der kan få tingene gjort.

»Vi har meddelt, at VA nu endelig løser et problem, der har plaget vores regeringer i årtier,« sagde han og henviste til overførslen af ​​veteranernes lægejournaler fra forsvarsministeriet til VA.

Trump har også langt om længe fået et pusterum fra de mange undersøgelser af hans valgkampagnestabs forbindelser til Rusland. David Brooks, en Trump-kritiker og New York Times-klummist, begyndte at argumentere for, at den påståede skandale er blæst ud af proportioner.

Det kan godt være, vi står over for nye dramatiske afsløringer, skrev Brooks, »men som historien om Trump og Rusland har udviklet sig, er det slående, hvor få indikationer vi har af, at der skulle foreligge et egentligt kriminelt forhold – at der faktisk foregik et samarbejde mellem Donald Trump-kampagnen og russerne. Alt ser ud til at lække ud af denne administration, men indtil videre er der kun svage læk, der tyder på et decideret hemmeligt samarbejde«.

Foræringer

Siden offentliggjorde Washington Post en undersøgelse, der rejser spørgsmål om, hvorvidt Obama kunne have gjort mere for at stoppe Moskvas indblanding i sidste års præsidentvalg, og citerede en tidligere regeringsembedsmand for at sige: »Jeg vil sige, at vi i nogen grad fik det her i den gale hals«.

Dermed fik Trump den åbning, han havde brug for, for at afparere og afspore den fremherskende fortælling.

»Den virkelige historie er, at præsident Obama ikke gjorde noget, da han i august blev informeret om russisk indblanding,« tweetede han. »Efter at have kigget på Rusland i fire måneder med et forstørrelsesglas, har de fundet nul og niks. Der er ikke noget hemmeligt samarbejde og ingen obstruktion. Jeg burde få en undskyldning!«

Endnu en foræring kom, da CNN så sig nødsaget til at trække en historie tilbage – under henvisning til, at den kun byggede på en enkelt anonym kilde – om, at en »russisk investeringsfond havde nære bånd til Trumps folk«.

Præsidenten skrydede: »Så tog de Fake News CNN på fersk gerning, men hvad med NBC, CBS & ABC? Hvad med de skrantende @nytimes & @washingtonpost? De er alle falske nyheder!«

Politico rapporterede, at Trump og hans allierede »forestiller sig, at han har vundet en taktisk fordel i sin krig med medierne«, og at flere medarbejdere i Det Hus var blevet »lettede« over CNN’s fadæse, som de mente, ville bevise over for vælgerne, hvordan ’mainstreammedierne’ har sat gang i en »vendetta« mod Trump og hans administration.

Endnu en redningskrans blev kastet til Trump fra uventet hold. Højesteret genstadfæstede delvis hans dekret om at indføre et rejsebud for personer fra seks muslimske flertalslande, foreløbig indtil efteråret, hvor retten vil studere argumenterne bag. Efter først at have oplevet tilbageslag ved domstole på lavere niveauer var præsidenten hurtig til at udråbe Højesterets afgørelse til en »klar sejr«.

Ingen af disse triumfer kommer dog uden forbehold. Demokrater siger, at Trumps forslag til budget vil gøre det vanskeligere for veteraner at få pleje. Ruslands-undersøgelserne vil sandsynligvis kunne trække ud i årevis og vil stadig kunne konkludere, at Trump forsøgte at hindre sagens opklarelse, da han fyrede FBI-direktøren James Comey. Højesteret genstadfæstede ikke det fulde indrejseforbud, men sikrede en undtagelse for personer med »reelt tilhørsforhold« til borgere i USA. Og hans kampagneløfte om at ophæve og erstatte Obamacare er ikke kommet ud af dødvandet på Capitol Hill. Samtidig møder præsidenten bred fordømmelse for sine udfald på Twitter mod tv-værten Mika Brzezinski.

Virkelighedsopfattelser

Politik er imidlertid i sidste ende et spørgsmål om virkelighedsopfattelse. Niall Ferguson, en britisk historiker tilknyttet Hoover Institution i Stanford, Californien, sagde i maj:

»Jeg tror, ​​at en af ​​de ting, Guardian-læsere og deres ligesindede blandt USA’s kysteliter ikke så meget som vover at overveje, er den mulighed, at Trump trods sine åbenlyse mangler kan få succes som præsident. Jeg sagde sidste sommer til en flok liberale venner: ’Jeres værste mareridt er ikke, at Trump bliver præsident, men at han får succes som præsident.’«

»Der skal ikke så meget til, før en præsident begynder at tage sig bedre ud. Hvis forventningerne starter så lavt som her, kan de give et gunstigt udgangspunkt. Og så begynder man at spekulere på, om en demokratisk modkandidat til venstre for Clinton i 2020 ville kunne blive blæst af banen. Vi får at se. Det sjove ved samtidshistorie er, at vi på dette tidspunkt er helt ude af stand til at sige, hvilken vej det går.«

Præsidenten har ikke givet solo-pressekonferencer siden 16. februar. Og siden 11. maj har han ikke givet tv-interviews til andre kanaler end det loyale Fox News. Mønsteret ser ud til at være, at Trump fokuserer på at holde sine kernevælgere tændte og har opgivet at nå nogen uden for dem.

Michael Barnett, formand for Republikanerne i Palm Beach County, Florida, siger:

»Jeg har ikke set, at Trump er begyndt at miste støtte i baglandet. Jeg har hørt folk sige, at han ikke opfører sig som en præsident, men det kan også bare betyde, at han er begyndt at omdefinere, hvad det vil sige at være præsident.«

Han tilføjede: »Vi mener, at det handler om økonomi, ganske som præsident Clinton sagde. Det er det, folk går op i, ikke Rusland eller klimaforandringer, men det, som direkte påvirker dem og deres muligheder for at få mad på bordet. Hvis Trump fokuserer på det, vil han vinde igen i 2020.«

George Ajjan, en republikansk konsulent og strateg, siger: »De hurtige politiske begravelser af Trump og al snakken i krogene om rigsretssag, var ønsketænkning. Husk: vi er ikke engang et halvt år inde i hans præsidentperiode. Trumps fjender spilder deres tid ved at investere alle forhåbninger i, at det en dag kan lykkes at finde en rygende pistol i Moskva.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Jeg ser CNN på TV plus lidt MSNBC på YouTube; men ikke NBC, CBS & ABC.

Det er helt åbenlyst, at CNN har forladt rollen som Rapporteur -
CNN er blevet en Player, hvor værterne utilsløret kommenterer negativt på Trump.

Dem om det; men jeg gider ikke betale for at se det ......

Michael Kongstad Nielsen

Efterhånden som succeserne måtte begynde at trimle ind på præsidentens scoreliste, vil medierne stille og roligt begynde opsadlingen til først anerkendelse, så beundring.

René Arestrup

Der findes en kort bane og en lang bane... Og Donald Trump har ikke en jordisk chance for at vinde på den lange bane.

Torben Lindegaard

@René Arestrup

Der er altså et eller andet galt i, at f. ex. CNN så entydigt er imod Trump.

Det er jo nok, fordi vi her i Kongeriget er vant til public television, hvor man trods alt tilstræber en vis form for balance.

Men selvfølgelig, aviser kan skrive hva' Pokker de vil, og TV stationer i USA er lige så meget en business, som avisdrift. Ikke desto mindre irriterer det mig, at jeg giver kr. 1- i døgnet for en propagandesender; og det er selvfølgelig op til mig selv, at opsige det abonnement.

Jacob Fenger

Nogen har overtalt os til at tro, at sandheden kom til os, temmelig meget af sig selv. Den fri konkurrence i meningsdannelsen ville sikre, at ikke meget ville kunne holdes skjult eller fordrejes i længere tid af gangen. I vores forståelse af den verden, vi lever i, er vi hver især afhængige af lange kæder af tilrettelagte informationer. Dem der manipulerer os, er selv manipulerede. Deri består vores kultur og ideologi.

René Arestrup

@Torben Lindegaard
Du modtager 'propaganda' alle steder fra, noget mere tilsløret end andet.
Medierne og deres holdningspåvirkning er en standende og efterhånden meget gammel debat. Tænk blot på Aktive lyttere og seere og det årelange slagsmål om 'de røde lejesvende' i DR.
Trump og hans fæller drager fordel af, at mediebilledet er blevet ekstremt fragmenteret. Det autoritative narrativ findes ikke længere og dermed er der i princippet frit slag for at postulere hvad som helst og gøre hvad som helst.

Kenneth Jacobsen

Når man som CNN i snart årevis er blevet angrebet af Trump - som nu endda er præsident - er det vel naturligt, at man bliver mere og mere kritisk over for mandens demagogiske projekt. Forventes det virkelig, at medierne skal være magtens rygklappere? Jovist ønsker Trump sig det sådan, men siden hvornår er det blevet acceptabelt? Har hans tilhængere tabt sutten?

Hvad der er værst ved Trump - mulighederne står i kø, falder over hinandens ben for at komme først frem. Men det ser ud til, at én mulighed er blevet glemt (?), eller også er den så skræmmende, at der ikke er nogen, der har lyst til at se den i øjnene. Nemlig det, at så mange beslutningstagere allerede har lagt sig i kølvandet på trump. Tager hans vaner, horrible udtalelser og praksis til sig. Trump er normdannende, også blandt folk, der officielt tager afstand fra ham.
Se blot til hele sagen om Løjberg og "barnebrudene" - og hvordan hun slipper godt fra at lyve uden at der sker noget. Således også Trump.

Bjarne Bisgaard Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

CNN var, som store dele af de amerikanske "mainstream" medier i øvrigt, aktivt medvirkende til at få Donald Trump valgt.

Under valgkampen blev samtlige Donald Trumps rallies eksempelvis transmitteret i deres fulde længde – inklusive den uundgåelige ventetid forud hvor man blot viste et tomt podium! Hvis modparten, hvis rallies langt sjældnere blev transmitteret, havde et rally på samme tid, kunne man opleve at billeder derfra blev bragt i formindsket størrelse, nederst i hjørnet af skærmen. Uden lyd.

Da Donald Trumps kampagnechef Corey Lewandowski trådte tilbage, blev han straks hyret af CNN som fast politisk – naturligvis proTrump – kommentator. Samtidig opretholdt han også i en måned derefter stadig løn fra Trumps kampagne. Han opsagde sit job på CNN kun få dage efter valget (mission accomplished?), hvorefter han slog sig op som lobbyist i kontorer tæt på Det Hvide Hus.

Donald Trumps kampagnemedarbejdere med den dygtigt(!) manipulerende Kellyanne Conway i spidsen var dagligt gæster på CNN. Og blev sjældent udfordret eller modsagt af studieværterne.

I paneldebatter var pro-republikanske deltagere ofte i overtal i forhold til pro-Democratic.

Nu er Donald Trump så blevet præsident, og CNN må anstændigvis prøve at fremstå lidt mere kritisk end under valgkampen. Måske har de endda en smule moralske tømmermænd over deres rolle som agitator for Trump under valgkampen, hvem véd? (Næppe!) Og godt nok var det CBS' chef, Les Moonves, der under valgkampen udtalte, at Trump var dårlig nyt for nationen men en forbandet god indtægtskilde for tv-stationen – mon ikke CNNs chef, Jeff Zucker, gav ham ret og blot nøjedes med at tænke det?

"Sagen" med efterfølgende fyringer af CNN-medarbejdere, som Donald Trump nu har "kastet" sig over som bevis på, at CNN er fake news, drejer sig i øvrigt fra CNNs side i første omgang ikke om, hvorvidt historien var forkert/ usand, men derimod om, at de pågældende reportere ikke havde fulgt tv-stationens retningslinjer og kun havde bragt én kilde til historien.

Kenneth Jacobsen

Hm ja, uden tvivl har mediernes falden-på-halen for the Circus in Town været en gratis hjælp for Trump. Men mainstream-medierne gik vel ud fra som noget givet, at en fyldig dækning af Trumps udtalelser og opførsel ville udstille manden. Hvem i alverden kunne vide, at enhver gengivelse af hans udtalelser ville blive mødt med påstande om at være - og sørme af mange accepteret som - fake news?

Michael Kongstad Nielsen

’Russia-gate’ og konspirationen om at Trump skulle have uamerikanske forbindelser til Rusland, får sig er skud for boven i dag. hvor Trump er i Warszawa til møde med præsident Duda og skal holde tale til Trehavs-konferencen (lande fra området mellem Østersøen, Adriaterhavet og Sortehavet)

USA står sammen med Polen, er budskabet. Og USA vil levere flydende naturgas til Polen.

Kenneth Jacobsen

Et skud for boven, ja - hvis altså det ene skulle udelukke det andet. Men med opportunisme som ledestjerne er det næppe tilfældet.