Læsetid: 5 min.

Kampvalg i Grønland kan føre til løsrivelse fra Danmark

Grønlands politiske leder, Kim Kielsen, skal torsdag forsvare sin post. Udfordreren vil bryde med Danmark: ’Vi kommer ikke til at sulte ihjel,’ lover han
Kim Kielsen mødtes med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen på Christiansø i juni. For ham er Grønlands løsrivelse fra Danmark kun aktuel for de kommende generationer, men for hans modkandidat til formandsposten i Siumut, Vittus Qujaukitsoq, er spørgsmålet langt mere presserende.

Kim Kielsen mødtes med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen på Christiansø i juni. For ham er Grønlands løsrivelse fra Danmark kun aktuel for de kommende generationer, men for hans modkandidat til formandsposten i Siumut, Vittus Qujaukitsoq, er spørgsmålet langt mere presserende.

Statsministeriet

24. juli 2017

Kampvalget om formandsposten i Siumut, Grønlands største parti, vil få afgørende betydning for hele rigsfællesskabet.

Valget, der afgøres på torsdag, står mellem den moderate, nuværende partiformand Kim Kielsen, og den mere radikale Vittus Qujaukitsoq, der ønsker langt hurtigere afvikling af rigsfællesskabet med Danmark.

Vittus Qujaukitsoq blev i april fyret som udenrigsansvarlig og har siden forsøgt at samle støtte til et opgør med Kim Kielsen. Opgøret kulminerer sidst på ugen på Siumuts landsmøde i Grønlands næststørste by, Sisimiut.

Som optakt til kampvalget har Vittus Qujaukitsoq opfordret til løsrivelse, selv om det kan koste bloktilskuddet fra Danmark. Det er stærkt usædvanligt, at en så højt placeret politiker i Grønland på den måde vægter uafhængighed frem for levestandard:

»Vi må og skal stå på egne ben. Derfor må vi også forholde os til, at vi kan leve uden bloktilskuddet fra Danmark. Der vil ske forringelser af levevilkårene, hvilket vi ikke skal være blege for at erkende. Men vi kommer ikke til at sulte ihjel,« siger han til ugeavisen Sermitsiaq.

Bloktilskuddet fra Danmark udgør cirka 3,6 mia. kr. om året eller mere end 50 procent af Naalakkersuisuts, det grønlandske landsstyres, indtægter. Dertil kommer den milliard, som Danmark årligt bruger på blandt andet politi og forsvar i Grønland.

Den grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, oplyser, at han trækker sig fra sin post i Naalakkersuisut, den grønlandske regering. Den magtfulde grønlandske udenrigsminister har meddelt sin afgang på Facebook. Her skriver han ikke yderligere, end at han træder tilbage.
Læs også

Vittus Qujaukitsoq, der tidligere også har fungeret som slagkraftigt landsstyremedlem for Grønlands handel og erhverv og som ansvarlig for Grønlands finanser, mener, at Grønlands potentialer er undervurderede.

I interviewet med Sermitsiaq løftede han lidt af sløret for, hvorfor bloktilskuddet efter hans mening godt kan undværes. Han anbefaler slankning af den offentlige administration, stærkere krav til udenlandske investorer om lokalt engagement og mere forædling af grønlandske fisk og rejer i Grønland.

Kamp om tempoet

Alle valgte politikere i Grønland støtter i dag visionen om Grønland som uafhængig stat, men der er afgørende forskel på, hvordan og hvor hurtigt de vil forfølge tanken.

Kim Kielsen, der ud over at lede Siumut også er formand for Naalakkersuisut, pointerer gerne, at hans hjerte banker for uafhængigheden. Men han fastholder også, at løsrivelse efter hans mening først bliver aktuel for hans børn eller børnebørn.

Selv sigter han især på at få løst de store sociale problemer i Grønland, forbedre Grønlands indtjening på fisk, mineraler og turister og på at få flere til at tage en uddannelse – alt sammen for at selvstændiggøre Grønland.

Ligesom et flertal i Grønland fastholder han, at Grønlands økonomi skal forbedres markant, før løsrivelse og et farvel til bloktilskuddet kan komme på tale.

Vittus Qujaukitsoq sætter ikke fast dato på, hvornår han mener, at løsrivelsen bør ske, men siger blot, at det bør ske hurtigere.

En forfatningskommission, der blev nedsat i april i år, er i færd med at skrive Grønlands første forfatning. Kommissionen skal være færdig i 2020 – med mulig forlængelse. Vedtages forfatningen dernæst ved en folkeafstemning, kan det alt efter forfatningens indhold markere begyndelsen på løsrivelsen fra Danmark.

Forfatningskommissionen skal også beskrive, hvordan et uafhængigt Grønland kan indgå i et nyt frivilligt samarbejde med Danmark eller en anden stat om f.eks. forsvar og kongehus; en ordning, der i Grønland kendes som free association.

Hjælp fra Lars Løkke

Formandsposten i Siumut betragtes som næsten skudsikker adgang til magten i Grønland. Siumut har med undtagelse af fire år ledet de interne regeringer i Grønland siden hjemmestyrets indførelse i 1979, og Kim Kielsen markedsfører sig i disse dage i Grønland som en stærk samlende politisk chef for en bred koalition, han selv har skabt.

Han pointerer også, at det var ham, der i 2016 udpegede Grønlands første landsstyremedlem – eller minister – for selvstændighed og dernæst fik en forfatning på skinner.

Vittus Qujaukitsoq fremstår som opvigleren, der trives med modvind og radikale reformer, og han udstiller selv Kim Kielsen som svag og tøvende. Sammen med Siumuts politiske veteran, Lars Emil-Johansen, der er formand for Inatsisartut, det grønlandske parlament, kritiserer Vittus Qujaukitsoq igen og igen Kim Kielsen for ikke at forfølge uafhængigheden helhjertet nok.

Kim Kielsen har til gengæld i al diskretion fået en hjælpende hånd fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ellers formelt blander sig langt uden om sådanne opgør i Grønland.

Kim Kielsen fik hjælp, da Lars Løkke Rasmussen på et såkaldt rigsmøde på Christiansø i juni sammen med Kim Kielsen under tæt pressedækning ganske uventet offentliggjorde og underskrev en hensigtserklæring, der betyder, at den danske regering over de næste fem år vil bruge 150 mill. kroner på oprydning efter nedlagte, amerikanske militæranlæg i Grønland.

Hensigtserklæringen indeholdt ikke mange detaljer og skal først forhandles på plads med Folketinget i efteråret, men den lignede en løsning på et problem, der har været højt profileret i Grønland, og indeholdt endda løfter om lærlingepladser og job. Erklæringen var timet, så Kielsen straks kunne bruge den i sin valgkamp.

Kim Kielsen er formentlig også – selvsagt uden at ville det – blevet styrket politisk af den ødelæggende tsunami, der ramte bygden Nuugaatsiaq i Nordvestgrønland den 17. juni. Fire mennesker omkom og en hel bygd – måske to – skal finde andre steder at leve, fordi der er fare for nye katastrofer.

Kim Kielsen er i det igangværende rednings- og nødhjælpsarbejde trådt i karakter som den ansvarlige landsfader, der afmålt men empatisk favner både dem, der har mistet, og de tusinder i resten af Grønland, der er dybt berørt.

Klagede til FN

Vittus Qujaukitsoq fik ved et valg i Grønland i 2014 kun 87 stemmer – ikke nok til at komme i parlamentet – og ingen af hans tidligere regeringskolleger har hidtil støttet ham. Han har dog tilsyneladende mobiliseret en vis opbakning: I slutningen af maj blev han overraskende valgt som formand for Siumuts lokalafdeling i Nuuk, partiets største.

Han har i de seneste år markeret sig som stærkt kritisk over for Danmark, senest i marts, hvor han som ansvarlig for Naalakkersuisuts udenrigsanliggender indklagede Danmark for FN’s menneskerettighedsrapportører i Genève.

Qujaukitsoq hævder, at Danmark har forsømt sit ansvar for at sikre oprydning efter de nedlagte amerikanske militæranlæg i Grønland. Klagen markerede en betydelig optrapning af konfliktniveauet: Ingen grønlandsk politiker havde tidligere draget FN ind i dansk-grønlandske stridigheder. Kort efter fyrede Kim Kielsen Vittus Qujaukitsoq som udenrigsansvarlig, og så var opgøret i gang.

Kampen kulminerer som nævnt på torsdag, hvor 69 delegerede fra Siumuts lokalafdelinger får lejlighed til at vælge – eller genvælge – partiets formand. Vinder Vittus Qujaukitsoq, udfordreren, vil der ifølge ham selv blive afholdt valg i hele Grønland kort efter.

Martin Breum er journalist og forfatter. Han skriver jævnligt om Arktis i Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"Kampvalg i Grønland kan føre til løsrivelse fra Danmark"

Håbet er da lysegrønt.

Og hvornår får færingerne mon samlet sig sammen til at melde sig ud af rigsfællesskabet ??
Det kan kun gå for langsomt.

Dorte Sørensen

En bemærkning til - "Kim Kielsen fik hjælp, da Lars Løkke Rasmussen på et såkaldt rigsmøde på Christiansø i juni sammen med Kim Kielsen under tæt pressedækning ganske uventet offentliggjorde og underskrev en hensigtserklæring, der betyder, at den danske regering over de næste fem år vil bruge 150 mill. kroner på oprydning efter nedlagte, amerikanske militæranlæg i Grønland." -
Ville det ikke ha´været mere rigtigt at bede/kræve, at amerikanerne ryddede op efter sig på Grønland. Men det turde Løkke Rasmussen nok ikke at tale med Trump om.

Allan Stampe Kristiansen, Jette M. Abildgaard, Helle Walther, Trond Meiring, lars søgaard-jensen, Erik Karlsen, Christian Larsen, Kim Houmøller, Søren Kristensen, Holger Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Dårlige ledere som fører deres befolkning bag lyset popper op overalt. I kommer til at dø af sult, hvis i melder jer ud af rigsfællesskabet med mindre i lader jer annektere af Rusland eller U.S.A. Urealistisk at tro i kan undvære alle de rare penge, som vi sender op til Grønland hvert år. Prøv selv at regne ud hvor mange penge det er pr. indbygger?

Jens Thaarup Nyberg

Kim Houmøller; 24. juli, 2017 - 11:41
"Ligesom et flertal i Grønland fastholder han, at Grønlands økonomi skal forbedres markant, før løsrivelse og et farvel til bloktilskuddet kan komme på tale.
Vittus Qujaukitsoq sætter ikke fast dato på, hvornår han mener, at løsrivelsen bør ske, men siger blot, at det bør ske hurtigere."

Det ville dog være en lettelse, som jeg forstår dig, om Grønland kunne tage vare på sig selv - og det mener Grønlænderne også.

Kim Houmøller

@Jens Thaarup Nyberg - Ren politikker luft. Men det er jo den madding vælgerne bidder på - løgn og bedrag. Om det er en lettelse for mig, skal jeg nok selv afgøre!

Jens Thaarup Nyberg

Ja, men den rene politikerluft er sund for politikken
"Kim Kielsen fik hjælp, da Lars Løkke Rasmussen på et såkaldt rigsmøde på Christiansø i juni sammen med Kim Kielsen under tæt pressedækning ganske uventet offentliggjorde og underskrev en hensigtserklæring, der betyder, at den danske regering over de næste fem år vil bruge 150 mill. kroner på oprydning efter nedlagte, amerikanske militæranlæg i Grønland"

Christian De Thurah

Et selvstændigt Grønland er et forståeligt ønske, men svært at forestille sig i den nærmeste fremtid. Man kan selvfølgelig sagtens løsrive sig fra rigsfællesskabet med Danmark, men mon man ikke ret snart - om ikke andet så af økonomiske grunde - ville blive afhængige af en anden stat - eller et stort multinationalt firma, for hvem det at forsørge den grønlandske befolkning ville være en beskeden omkostning i forhold til de naturresurser, man ville få adgang til?

Pórto Qisuk

Mandags analyse
Siumut formandsvalg
Verden forandrer sig hele tiden. Valget i Frankrig fortalte os at politiske partier ikke har magten pr. automatik. Derfor er det vigtigt at Siumut fornyer sig i takt med tiden.
Siumut partiet har støbt Grønland. Grønland nuværende ståsted er støbt af Siumut partiet. Siumut har skabt verdens største bureaukrati. 56.000 individer i Grønland overadministreres. Den enorme administration og institutionalisering har ikke betydet lykkeligere samfund tværtimod er problemerne vokset eksplosivt.
Tilkaldt arbejdskraft
Siumut styret henter meget dyre menneskelige ressourcer fra Danmark og andre nordiske lande. Det enorme bureaukrati koster dyrt. Det er en ondt cirkel der er skabt og systemet vokser fortsat.
Man forledes at have den tro at Siumut styret tænker at hvis tilkaldte arbejdskraft forsvinder, ja, så synker Grønland og dets befolkning i dybet.
Tænke pragmatisk
Grønland har en drøm. Og drømmen støtter jeg 100%. Jeg var medunderskriver for et Selvstændigt Grønland. Og jeg fastholder min underskrift. Den enorme system opbygning og institutionalisering er ikke optimal i længden. Minimering og reformer på området er en nødvendighed.
Det er pudsigt at et naturfolk overadministreres i hoved og røv. Det er ikke fair at behandle naturfolk med så voldsomme kontrol mekanismer.
Siumut har nøglen til forandringer
Siumut har den korrekte nøgle til at åbne huset og dermed rydde op i huset. Det er på tide at kigge nærmere på vores flere tusinde årige viden og uddannelses tekniker. Vores unikke viden i Arktis er værdifuld. Der skal skabes uddannelsesinstitutioner som har fokus på vores værdifulde viden. Verden omkring os har brug for vores viden.
Grønland har brug for en ledelse som har indgående kendskab til Inuit kulturskatte. Nuværende ensidige fremelskelse af dansk og Vestlige kultur er ugunstigt for Grønland og dets befolkning.

Jens Thaarup Nyberg og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Pórto Qisuk

Siumut formandsvalg
Grønland mangler en lederskikkelse som har intellektuelle evner og har folkelighed. Den tidligere Landsstyreformand og landsfader Jonathan Motzfeldt har folkelig karakter. Hans viden og hans intellektuelle væsen er værdifuld arv for Grønland. Nuværende politiske elite mangler denne kombination.
Grønlændernes kulturarv
For at forstå grønlændernes psyke og mentalitet skal man dykke ned i fortidens samfundsstruktur. Grønlænderne er et naturfolk og et animistiske folkeslag. Animistiske folk har den kulturelle overbevisning at alt levende har sjæl og liv. Samfundsstrukturen i naturfolks verdensopfattelse bygger på en kollektiv sjæl og en kollektiv ejendomsret.
”Ningerneq” som betyder i den retning ”dele fangst bytte” er fundamentet for et naturfolks filosofi. Fangsten deles med andre fangere som er i nærheden af fangst området. Denne sociale konstruktion har enorme betydning for grønlændernes samfundsforståelse.
Derfor skelner grønlænderne ikke politiske system og den private sfære. Den kollektive tankegang har nogle svagheder i dagens samfundsstruktur som bygger på systemer og af politiske elite.
Grønlænderne har enorme tillid til deres politikere. Denne tillid stammer fra naturfolks samfundsstruktur. Fanger kulturen bygger på tillid og respekt. Det betyder også at majoriteten af partisoldater er ekstrem loyale overfor partiet og dets ledere. Derfor er det vigtigt at den politiske elite har kritiske sans internt.
Denne kritiske sans og fornuft er desværre en mangelvare hos majoriteten af politikere. Grønlænderne er et asiatiske folk og deres samfundsstruktur og forståelse har store lighedspunkter med andre asiatiske folkeslag.
Derfor har Grønland brug for ledere som forstå grønlændernes venlighed og især grønlændernes kollektive sjæl. Grønlændernes psyke bygger på at ikke såre andre mennesker. I naturfolks optik er uvenlighed farligt og tegn på dårlige varsler. Derfor er naturfolks omgangstone neddæmpet og ikke konfronterende.
Den politiske elite henter rådgivere og kursus materiale fra Danmark. Politikerne undervises af et folk som intet aner om naturfolks levevis. Derfor er folket i Grønland meget diffuse. Der er alt for stor afstand tankemæssigt fra den menige asiatiske menneske og den politiske elite som omgives af europæiske rådgivere.
Pragmatisk Siumut formand som forstå naturfolks kulturbaggrunde er en plus for Grønland

Jens Thaarup Nyberg og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Mennesker ('inuitter') kan ikke leve af penge, olie, forbrugsskod, dope og radioaktive mineraler.
Men menneskerne kan meget godt leve af fisk, sel, hval, fugl, vildt og planter.
Det har de faktisk gjordt i titusider af år, og det kan de også blive ved med længe endnu, hvis ikke menneskers grådighed får ødelægge havet og jorden, med den rigdom af liv der endnu findes.
Grønlændere er iøvrigt generelt et flot folkefærd, og (stadigt meget generaliserende) bedre mennesker, end skandinaver og de fleste andre folk.

"Watch out where the huskies go, and don't you eat the yellow snow."
(Don't eat the yellow snow, Frank Zappa, Apostrophe', 1974.)

Pórto Qisuk

Siumut formandsvalg
I dagens analyse ville jeg behandle ytringsfriheden i Grønland.
Ytringsfrihed betragtes i de Vestlige lande som et helligt og menneskeret. Folk skulle kunne ytre sig uden at udsættes for forfølgelser eller behandles nedværdigende måde.
I Grønland er der en monopol lignende avis Sermitsiaq/AG og Selvstyreejet nyhedsmedie KNR. Grønland er et kæmpe land og tyndt befolket. Og det betyder at udbud af nyhedsmedier er begrænset.
Folk har muligheder for at udrykke sig ved at skrive indlæg i de to landsdækkende nyhedsmedier. Men der er få personer som udtrykker deres meninger og utilfredshed.
Politikernes angst for kritik
Der er dissideret angst for kritiske ryster i Grønland. De offentlige ansætte tør ikke tilkendegive deres holdninger. Der var en fremtrædende ansat i Qassiutsup Kommunia som blev fristillet. Den ansatte kritiserede at Kommunen mangler en samlet unge og børnepolitik.
En harmløs kritik af systemet. Den Siumut domineret kommune reagerede voldsomt og despotisk. Den dygtige medarbejder blev fyret. Det er dødbringende for et demokratisk samfund at fratage brødet fra folk som påminder systemet for en manglende indsat for børn og unge.
Der var en ung kvinde som er ansat i Nuuk som under ophedet debat om grønlandsk sprog kaldte dansksproget grønlændere ”tudefjæs” og en politisk leder fra Inuit Ataqatigiit var hurtigt i medierne og antastede den pågældende ansat og politikeren krævede at ledelsen på arbejdspladsen tager ansvar.
Se, ytringsfriheden har nogle svagheder i Grønland. De offentlige ansatte har meget begrænset muligheder for at ytre sig offentligt. Det er virkeligt skidt og hæmmende for udviklingen og for tankefriheden at politikerne og systemer begrænser de ansættes muligheder for at udtrykke sig.
Jeg er et godt eksempel, jeg har søgt alverdens forskellige stillinger i Grønland. I alle steder er dørene hermetisk lukket. Vi dømmer hinanden meget voldsomt.
Siumut har nøglen til at ændre negative kulturer som præger dagens Grønland. Offentlige ansatte skulle kunne udtrykke sig og dermed deltage i debatten uden at frygte sanktioner.
Grønlænderne er folkelige og vi skal værne om folkeligheden. Nuværende kolde politiske og administrationssystem er en fremmed verden for den menige grønlænder.
En folkelig formand er en plus for Siumut og for Grønland

Claus Bødtcher-Hansen

25/jul/2017

Kære Venner,
jeg ønsker at bidrage med
følgende synspunkter:

1 At Grønland er en selvstæn-
dig del af det danske rigsfæl-
lesskab beskytter Grønland
mod at blive domineret af
USA, Canada og især Rusland.

2 Lad på intet tidspunkt Kina
eje eller dominere grønlandsk
territorium og/eller økonomi.

3 Danmark vil til alle tider være
den mindst besværlige forhand-
lings- og samarbejds-partner.

Kærlig hilsen
Claus