Læsetid: 10 min.

’Jeg kan stadig høre hans lunger kæmpe mod giften’

Over 1.400 mennesker blev dræbt den 21. august 2013, da Ghouta i Syrien blev bombet med giftgas. Depp Mattock, der i dag bor i Danmark, boede dengang midt i bydelen, hvor en rød linje blev overtrådt i den syriske borgerkrig. Dette er første del af en serie, hvor vi undersøger fire konkrete episoder i krigen, hvor der er anklager om krigsforbrydelser
I dag bor syriske Depp Mattock nord for København. Men den 21. august 2013 var han vidne til giftangrebet i Ghouta. Angrebet fik Syrien på dagsordenen, USA forberedte en intervention og det forandrede radikalt Depp Mattocks liv. Han genfortæller nu det dramatiske døgn i den syriske krig.

I dag bor syriske Depp Mattock nord for København. Men den 21. august 2013 var han vidne til giftangrebet i Ghouta. Angrebet fik Syrien på dagsordenen, USA forberedte en intervention og det forandrede radikalt Depp Mattocks liv. Han genfortæller nu det dramatiske døgn i den syriske krig.

Jakob Dall

31. juli 2017

Advarsel: Voldsomme billeder i denne tekst

Morgen, den 21. august 2013

Når folk har fået gulnet hud, hvidt skum i mundvigen og øjne, der ikke reagerer, er det for sent. Det ved Depp Mattock nu, hvor han i et par timer har forsøgt at hjælpe sine naboer i Damaskus’ gader. Giften har spredt sig i kvarteret, og han må hurtigt sortere mellem dem, der kan blive kørt på begravelsespladsen senere, og dem, der måske stadig kan reddes.

Derfor er han også frustreret over, at en kvinde på gaden desperat har bedt ham og en ven om at gå ind i en lejlighed, hvor der tydeligvis ikke er mere at gøre. Han føler, at han spilder tiden.

»Jeg fandt en hel familie i deres senge, nogle havde været på vej til at stå op. De lå fredfyldt og stille, nærmest som om de stadig sov,« siger Depp Mattock i dag til Information.

Råbene fra gaden bliver langsomt trængt i baggrunden, da han bevæger sig op gennem bygningen. Nu er lydene blot en summen af krigen udenfor. Da døren lukker bag ham og hans ven inde i lejligheden, er der helt stille. Der er kun dem og de døde.

Depp Mattock trækker på skuldrene og kigger mod sin ven. Han nikker i retning af døren. ’Skal de ikke bare lede videre et andet sted?’ spørger han uden ord.

Depp Mattock farer sammen, da der lyder en hæs lyd inde fra mørket.

»Jeg fulgte lyden ind i mørket i lejligheden, hvor jeg fandt en dreng. Han rullede rundt på gulvet ved siden af sin seng, mens han kæmpede for at trække vejret. Han hev luft ind, men det hjalp ikke. Som at trække vejret med en plasticpose over hovedet. Han var blå i hovedet. Hans øjne lukkede og knebet sammen i smerte.«

Drengen er kun iført underbukser. Depp Mattock tager ham op og holder ham ind mod sin krop for at berolige ham. Han kan mærke hans hjerte galopere af sted og lungerne, der kæmper for luft. Han holder ham blødt, så han får plads til at trække vejret. Med drengen i armene løber de mod hospitalet.

---

Forhistorien

Anklagerne om, at der var sket et giftgasangreb i en forstad til Syriens hovedstad, Damaskus, spredte sig hurtigt. Billeder, videoer og nødråb dokumenterede fra morgenstunden den 21. august 2013, hvad der var sket i Ghouta. Verden holdt vejret.

En rød linje var blevet overtrådt, og USA gjorde sig klar til invasion. Angrebet var blot det seneste i en række i krigen i Syrien, hvor der var blevet rejst anklager om brug af kemiske våben, men hurtigt stod det klart, at omfanget af omkomne langt oversteg alle tidligere angreb.

Som ved mange af de foregående angreb blev der straks sået tvivl om, hvorvidt der reelt var tale om kemiske våben. Og om Bashar al-Assads regime stod bag.

Dette er Depp Mattocks vidneudsagn om det omstridte døgn i Damaskus, som han oplevede det. Dertil har vi samlet den vigtigste internationale dokumentation, der siden er kommet frem om angrebet. Dokumentationen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om kemiske våben, og hvem der i givet fald er ansvarlig.

Dette er samtidigt første afsnit i en serie, hvor Information taler med eksperter og øjenvidner og fremlægger dokumentation for, hvad der faktisk skete i fire konkrete episoder i krigen i Syrien, og hvem der stod bag de potentielle krigsforbrydelser.

I ugerne efter angrebet i Ghouta var hele verdens fokus rettet mod Syrien. Det endte som bekendt ikke med en invasion, men med en FN-ledet våbeninspektion og bortskaffelse af de kemiske våben. Siden er krigen fortsat. Den 21. august 2013 blev skelsættende for Depp Mattocks liv.

Ofre efter giftangrebet den 21. august 2013 ligger på række i den østlige del af byen. Fotoet er bekræftet via AP.

Shaam News Network

---

Aften, den 20. august 2013

Aftenen forinden har Depp Mattock haft venner og søskende på besøg i sit hjem i kvarteret Moadamiya i den vestlige del af Ghouta, forstaden til Syriens hovedstad, Damaskus. Som altid ender samtalen med at handle om konflikten og krigen. Om hvornår det må ende, og hvordan det bliver løst. Udenfor er der stille.

»End ikke bladene på oliventræerne bevægede sig. Normalt giver de en karakteristisk raslende lyd, når vinden bevæger sig gennem deres grene. Men denne aften var stille – og varm,« husker Depp Mattock. Og han husker, at han havde svært ved at sove.

Tidlig morgen, den 21. august 2013

Nogle timer senere – lidt før klokken fem om morgenen – går Depp Mattock ned i Abo Bakr-moskeen rundt om hjørnet for at bede. Det er, mens hans beder, at han hører en underlig lyd.

»Det lød som noget metallisk. Først et sus og så lyden af metal, der gnider sig op ad andet metal. Et hvin som en gammel maskine, der mangler olie. Og så var der stille. Ingen eksplosion.«

Han hører den samme lyd tre gange, mens han beder. Normalt taler man ikke sammen, når man beder i moskeen, men snakken begynder straks i det store bederum.

Lokale har bragt omkomne til et rum i en midlertidig klink i Damaskus-forstaden Ghouta i Syrien den 22. august 2013. Dagen før fandt det mest dødelige angreb med kemiske våben sted. Op mod 1.400 omkom ved angrebene.
Læs også

»De andre havde heller ikke hørt lyden før. Folk virkede en smule lettede, for vi kunne ikke høre en eksplosion, så bomben – eller hvad det var – kunne jo ikke være rettet mod os. Eller var slet ikke gået af. Vi grinede lidt af uduelige Assad,« fortæller Depp Mattock.

Han vender hjem for at sove, men vågner igen omkring klokken seks, fordi der begynder at komme lyde fra gaden. Der er ofte liv i Damaskus, men ikke som det her. Han åbner vinduet og ser folk løbe rundt. Mange iført pyjamas. Både unge og gamle, kvinder og mænd. Frygt og desperation lyser ud af dem. Nogle forsøger at hjælpe, andre er bare i chok.

»Det var min nabo, der blev den første til at fortælle mig det: ’Kemisk angreb. Det er et kemisk angreb. Han har brugt kemiske våben.’ Og det var i dette øjeblik, at jeg forstod, hvad jeg havde hørt, da jeg bad. Jeg kunne ikke tro det.«

En af de første videoer, der blev publiceret på Youtube – taget fra en liste på hundredvis af videoer, der er samlet af Brown Moses, som arbejder med at dokumentere hændelser i krig:

Reaktion på gaden i Damaskus, uploaded kl. 4.21 om natten den 21. august 2013:

 

Note: Denne video er dateret til 20. august, fordi YouTube er amerikansk. Tidsstemplingen var i tiden efter angrebet årsag til diskussion, fordi flere hævdede, at videoer var falske, fordi de jo angiveligt var uploaded, før angrebet fandt sted. Man kan dog relativt simpelt finde den lokale tid for upload af en konkret video, og mange af videoerne kom netop ud efter klokken fire om natten den 21. august 2013.

Depp Mattock går på gaden for at se, om der er nogen, han kan hjælpe. Han vil også se med egne øjne, hvad der egentlig er sket.

»Jeg gik med en ven mod midten af byen for at hjælpe, og vi begyndte begge to at mærke, at der var noget uvant i luften. Vi fik åndedrætsproblemer. Jeg gjorde en T-shirt våd og holdt den foran min mund. Det følte jeg hjalp en smule.«

De to ankommer til en midlertidig klinik på Helal-gaden i deres bydel. Der er mennesker overalt, gamle, børn og unge, kvinder og mænd. Næsten alle tilskadekomne er stadig i nattøj. De ligger på bænke, borde og på gulvet og hoster, og deres hud er gulnet. Nogle er i kramper. For mange er det for sent, kan Depp Mattock se. De er opsvulmede og har skum ud af munden.

Morgen, den 21. august 2013

Depp Mattock begiver sig ud på gaden igen, fordi lægerne på hospitalet siger, at der er brug for hjælp derude. Men nu er det, som om den våde T-shirt ikke virker længere. Han prøver at holde vejret, mens han løber.

»Da vi ankom til det område, hvor en af bomberne var slået ned, blev vi mødt af en midaldrende kvinde på gaden. Hun virkede, som om hun var i chok. Også hun var i nattøj. Hun skreg. Og pegede mod et hus, hvor hun sagde, at der lå en familie, der havde brug for hjælp.«

Sammen med sin ven går han op ad trappen og kommer ind i lejligheden, hvor de finder den døde familie – og drengen med hvæsende vejrtrækning, der ruller på gulvet og kæmper for sit liv.

»Jeg følte, jeg gjorde en forskel, da jeg fandt drengen liggende blandt sin familie. For første gang den dag gjorde jeg en forskel. Jeg kan stadig høre hans lunger kæmpe mod giften. Hans kamp giver mig håb. For måske kunne han reddes.«

Videoer fra klinikker, som den Depp Mattock er på, blev også delt på Youtube tidligt om morgenen den 21. august 2013.

 

Depp Mattock løber ned ad gaden med drengen i armene. Skrigene og kaosset trænger i baggrunden. Han holder vejret. Da de ankommer til hospitalet, forsøger Depp Mattock at give drengen hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Så kommer lægerne til. De giver ham ilt og hælder vand ud over ham i håb om, at det vil hjælpe mod gassen. For ham er der håb endnu, beroliger de.

Nu begynder lydene fra gaden igen at forandre sig. Der bryder kampe ud, og Assads styrker trænger frem i det belejrede område med både soldater og bombefly.

»Nu angreb han os. Om det var for at lokke folk ud på gaden til giftgassen, eller om det var for at sløre, at han havde brugt kemiske våben, det ved jeg ikke. Men han angreb os. Sit eget folk,« siger Depp Mattock.

Nogle folk på hospitalet fortæller Depp Mattock, at hans hus er blevet bombet, og selv om han er begyndt at få det dårligt i både mave og spiserør, løber han tilbage.

»De fleste var ok, men min far var blevet ramt efter bomberne. Det var ikke dødeligt, men han havde svært ved at komme rundt. Jeg hjalp dem ned i kælderen. Her var de i sikkerhed, følte jeg.«

Depp Mattocks hjem efter angrebene den 21. august 2013. Det var ikke giftgas, der ramte hans hjem, men de efterfølgende bombardementer senere på morgenen. Privatfoto

Formiddag, den 21. august 2013

De, der kan hjælpe, må hjælpe. Det er ikke noget, man diskuterer efter flere års krig, så efter familien er kommet i sikkerhed, løber Depp Mattock tilbage mod hospitalet.

»Det var her, jeg begyndte at mærke smerten i mit øje. Jeg blev træt og havde vanskeligt ved at flytte mine ben. Jeg begyndte at få svært ved at se. Så da jeg kom til hospitalet omkring klokken 8.30, faldt jeg sammen på gulvet. Jeg troede, jeg skulle hjælpe, men nu var det mig, der havde brug for hjælp.«

I de næste mange timer ligger han halvt bevidstløs på hospitalet. Han husker i glimt, hvordan han bliver flyttet rundt til forskellige midlertidige sygestuer, fordi regimets angreb konstant gør området usikkert.

Billede fra video, der angiveligt viser en FN-udsendt, der er i gang med at undersøge en af de raketter, der blev brugt ved de kemiske angreb i Damaskus-forstaden Ghouta den 21. august 2013. Foto: Media Office of Moadamiyeh/AP
Læs også

»Det var først hen mod eftermiddagen, at jeg vågnede op og var i stand til at gå ud igen. Jeg hjalp de sårede, talte med folk i panik. Men lige så pludseligt, som det begyndte samme morgen, sluttede det igen.«

Da solen går ned, er kampene ovre i Ghouta.

Aften, den 21. august 2013

Det er mørkt, og Depp Mattock er gået på kirkegården for at hjælpe med at begrave de døde. Regimet har trukket sine tropper tilbage.

»Der var ingen grave, hvor der kun lå en person. Det var massegrave. I nogle lå der fire døde, andre steder seks eller otte. Den aften var jeg med til at begrave naboer og bekendte. Jeg begravede min fætter. Han havde været hurtigere til at nå frem end mig, og det havde kostet ham livet.«

Lokale begraver de døde efter angrebet i Ghouta den 21. august 2013. Fotoet er blevet bekræftet via AP.

Shaam News Network

Men den lille dreng, Depp Mattock har reddet til hospitalet, er ikke iblandt de døde. Han er i bedring, får han fortalt.

»Synet på kirkegården glemmer jeg aldrig. Det var grufuldt, men vi arbejdede videre. Det var først mange måneder senere, da jeg ankom til Danmark, at jeg begyndte at græde.«

Da Depp Mattock går hjem den aften, er byen stille, men det er ikke den samme stilhed som dagen forinden.

»Folk græd sagte, og de var bange. Der var ingen smil. Selv var jeg blevet skadet i både øje og ben, og i månederne efter fik jeg vanskeligere ved at se og et stadigt større behov for lægehjælp. En dag var jeg forbi og hilse på den lille dreng. Han sad med sine bedsteforældre. Der var kun gamle mennesker i hans liv nu.«

Efter nogle måneder fik Depp Mattock tilbudt at få lægehjælp uden for den belejrede bydel, men han frygtede, at regimet ville tage ham til fange. I stedet rejste han til Libanon i foråret 2014.

I august 2014 – et år efter giftgasangrebet i Ghouta – ankom Depp Mattock til Danmark.

Depp Mattock bor i dag nord for København, er ved at lære dansk og har haft forskellige midlertidige jobs.

Jakob Dall

Tidligere har Depp Mattock fortalt om sin flugt over Middelhavet i Information:

Depp Mattock har også skrevet om sin oplevelse af Danmark og danskerne: 

Syriske Depp Mattock kom til Danmark for et par år siden – i forventning om at møde verdens lykkeligste folk.
Læs også
Serie

Vor tids værste krigsforbrydelser?

Den syriske borgerkrig har varet siden 2011, sendt halvdelen af landets befolkning på flugt og kostet mindst en halv million mennesker livet. Det syriske regime er blevet beskyldt for at begå nogle af vor tids værste krigsforbrydelser mod den syriske civilbefolkning.

Information har set nærmere på fire konkrete anklager og vil fremlægge øjenvidneberetninger, ekspertudsagn og dokumentation for, hvad der faktisk skete, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der måske en dag kan stilles til ansvar.

Følg med i august når vi undersøger anklagerne om: 1) kemiske våben, 2) belejring, udsultning og angreb på civile, 3) tortur, mord og forsvindinger og 4) angreb på hospitaler og hjælpearbejdere.

Seneste artikler

  • Rusland blokerer efterforskning af kemiske angreb

    28. oktober 2017
    Styret i Syrien stod bag det kemiske angreb på oprørsbyen Khan Sheikoun i foråret, hvor mindst 80 civile blev dræbt og flere hundrede såret. Det viser ny FN-rapport. Rusland forsøger at forhindre yderligere efterforskning af kemiske angreb
  • YouTube fjerner beviser for krigsforbrydelser

    29. september 2017
    Videoplatformen YouTube har fjernet hundredetusindvis af videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. Ngo’er frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt
  • Hvis vi opgiver at retsforfølge Assad for hans krigsforbrydelser, opgiver vi os selv

    31. august 2017
    Realiteten i dagens Syrien er, at præsident Bashar al-Assad og hans regime bider sig stadig mere fast i magten, for hver dag der går. I øjeblikket rejser amerikanske diplomater verden rundt for at forklare, at en af verdens værste diktatorer ikke er til at komme uden om. Sådan lyder Trump-administrationens besked til dem, der drømte om et friere og mere demokratisk Syrien.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Lone Sæderup
Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Robert Ørsted-Jensen og Lone Sæderup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Peter Madsen

Når man ser beskrivelserne af giftgassen Sarins virkning i selv meget små doser - Se https://da.wikipedia.org/wiki/Sarin - Virker det underligt, at tillægge øjenvidnet, Depp Mattocks beretning så stor vægt. Han har min sympati, som offer i en borgerkrig som er løbet helt af sporet, men han er jo også part i den samme borgerkrig, og hans beretning om hans egen rolle og indsats i redningsarbejdet, virker ikke særligt troværdige. Er Information bekendt med, at han har blivende skader af sin eksponering med sarin, eller han han blot været helt usandsynlig heldig med ikke selv at omkomme, for han kan næppe have undgået at få sarin i luftvejene og på huden med det som han beskriver han haft foretaget sig med andre ofre - ELLER ? Jeg har meget stor sympati for Informations ønske om at afdække og bevidne krigsforbrydelser, som er begået i Syrien, og det er jo helt uomgængeligt - Og jeg tillader mig at tro at der er begået krigsforbrydelser fra alle sider i en borgerkrig. Et andet aspekt som Informations artikel ikke berører, er de omkringliggende landes interesser i en optrapning af borgerkrigen, og de pågældende landes mere eller mindre officielle operationer inde i de borgerkrigshærgede Syrien. Jeg tror, at Assad har rigtig meget blod på hænderne og krigsforbrydelser på samvittigheden, men det tror jeg også at de omkringliggende lande og oprørerne har. En mere nøgtern og mindre farvet fremstilling, hvad gavnet Informations hensigt og proklamerede vilje til at drage de ansvarlige til ansvar er ønskelig, og havde pyntet avisens kritiske journalistik meget.

Erik Boye, Gaderummet Regnbuen, Ole Arne Sejersen, Hans Aagaard, Flemming Berger, Arash Shahr, Stig Bøg, Niels Duus Nielsen og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvorfor al denne virak omkring giftgas? Døden skal jo have en årsag.

Napalm er fx en tilladt måde at aflive mennesker på. Hvid fosfor er derimod forbudt, men da amerikanerne ikke har skrevet under på konventionen, der omhandler hvid fosfor, er det teknisk set ikke forbudt for dem at bruge denne form for kemisk krigsførelse, hvad de så selvfølgelig gør. Tøndebomber er også forbudt, og dem bruger Assads militær efter sigende af og til, men har Syrien skrevet under på den relevante konvention, der forbyder tøndebomber?

Af en eller anden grund tror jeg, at den store bekymring omkring brugen af giftgas skyldes, at det er noget, der kan sætte fantasien i sving hos alle os, der ikke er daglige deltagere i grusomhederne. Det kan ikke være sjovt langsomt at dø af indre blødninger efter at være blevet skudt i maven, men at skyde folk i maven er tilladt.

Konflikter løses ikke ved at fokusere på de midler, de stridende parter anvender, men kun ved at fokusere på årsagerne til konflikten.

Niels Duus Nielsen

Er min bemærkning er showstopper, eller er emnet uinteressant?

Hvorfor dog diskutere formelle distinktioner i måden at føre krig på, når også "tilladt" krigsførelse er utilladeligt grusomt?

Se fx denne korte artikel om "wound ballistics":

http://accessmedicine.mhmedical.com/Content.aspx?bookId=348&sectionId=40...

Eller denne lidt længere:

http://www.ciar.org/ttk/mbt/papers/misc/paper.x.small-arms.wounding-ball...

Eller denne om de mere menneskelige konsekvenser af, "what bullets do to bodies":

http://highline.huffingtonpost.com/articles/en/gun-violence/

Giftgaskrigen fra begge sider i Syrien runger underligt efter Irak krigen.
To fra det internationale team af eksperter, der var i Irak før krigen(Scott Ritter og Richard Lloyd), og som stoppede derefter, talte imod forfalskning af deres rapports konklusioner. Den enes hjem blev ransaget af FBI, den anden sat op af FBI muldvarp.
Måske fordi deres helt hæderlige undersøgelse og konklusioner, og dermed deres faglighed, blev tilsidesat i Irak, undersøger de nu Syrien. Både de fremlagte efterretninger(beviser) og de kilder i form af kort, billede, film rapporter mv. Og ikke er enige i forudsætningerne for konklusionerne. https://s3.amazonaws.com/s3.documentcloud.org/documents/1006045/possible...
De fleste er enige om at al_qaeda(hvem det så end er) har brugt giftgas 52 gange. Kemisk krig er hæsligt, men der ikke nogle ofre for krige som er særlige, fordi de tilfældigvis er på den ene side, selv om jeg sympatiserer med den unge mand og hans forfærdelige erfaringer.

Niels Nielsen

Fordi "nogen" slettede de forrige kommentar. de "passede ikke til emnet", og jeg er usikker på om dit også gør. ;) If you know what i mean.

Og nej det var ikke nogen af mine kommentar, men hvis jeg absolut skal sige noget, så :

"Assad must go", og hvis informationens mand, her Depp Mattock, bedst kan sikre sig en opholdstilladelse i dk ved at fremisttle sig selv som en "usandsynlig heldig" syrier, så fred være med det, giv ham asyl men så send de forbandede f16 fly afsted for at bombe hans familie og landsmænd :) Logikken er ikke til at tage fejl af.

Og for at komme tilbage til din kerne diskussion og pointe, der eksisterer en moralsk paradigme der får mennesker til at ikke kunne lide masseødelæggelsesvåben, og at vi skelner mellem dem og konventionelle våben. For mig er forskellen meget simpel og et spørgsmål om hvor meget det går ud over civile og ikke om typerne af våben. Jeg er godt klar over at staterne og deres militær udnytter vores forståelse og prøver at gøre det til et spørgsmål om typer,

Derudover har du da ret at krig er grim og man skal være ualmindelig umenneskelig for at advokere og arbejde for det. Og at for at undgå civile tab og for at komme krig til livs skal man da hellere fokusere på årsagerne til krigen, men vi er alle klar over at det ikke er informationens formål. At man nu vil fokusere skævt på denne kemiske angreb der tyder meget på at terroristerne aka Al nusra aka CIA aka Tyrkiets efterretningstjeneste aka saudiarabiske + qatari penge aka syriens "frie" hær, ville have danskerne til at sende de dejlige demokrati sående f16 fly afsted og nogle unge danske liv mod syrien for at bibeholde vestens aka amerikanernes imperie. :)

Nåh tilbage til følelsespornoen af den ukendte drengs lunger der gisper efter vejret og ergo må de resterende millioner af syrier åbenbart lide en bedrer skæbne ved at blive sprunget i små stykker af natos gode bomber.