Læsetid: 3 min.

Klodens sjette masseudryddelse er i fuld gang, advarer forskere

Nedgangen i antal dyr og arter går hurtigere end tidligere antaget, viser nyt forskningsprojekt. Forfatterne bag konkluderer, at mennesket er ved at fortrænge dyrelivet på store dele af kloden
Løven er blandt de dyrearter, som har mistet en stor del af sin udbredelse.

Løven er blandt de dyrearter, som har mistet en stor del af sin udbredelse.

Andy Rouse

13. juli 2017

I løbet af klodens godt 4,5 mia. år er det sket fem gange tidligere, at størstedelen af alle levende arter er blevet udryddet. Senest var for omkring 65 mio. år siden, da meteornedslag og voldsom vulkansk aktivitet gjorde en ende på blandt andet dinosaurerne.

Men nu er kloden på vej mod sin sjette masseudryddelse. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt, hvor forskere har set på data for i alt 27.500 forskellige hvirveldyrearter på land.

Resultatet af forskningsprojektet, der blev publiceret mandag, er nedslående. Omkring en tredjedel af samtlige undersøgte arter har mistet op mod halvdelen af bestanden, mens knap halvdelen af alle pattedyr på land har mistet op mod 80 procent af deres geografiske udbredelse.

Det gælder eksempelvis løven, der tidligere var udbredt i det meste af Afrika, Sydeuropa og Mellemøsten, men som i dag kun lever i meget begrænsede områder i Afrika syd for Sahara.

Ulve bliver betraget som økosystemingeniører. Da gråulven blev sat tilbage i Yellowstone National Park i 1995, satte den gang i en såkaldt trofisk kaskade, hvor hele fødekæden blev påvirket. Ulvene var skyld i, at kronhjortene ikke altid stod og græssede på de samme steder, men hele tiden bevægede sig rundt i nationalparken. Dermed fik blandt andet pile- og poppeltræer lov til at vokse sig store igen, og med træerne kom fuglene tilbage til de områder, som kronhjortene tidligere havde hærget. Der kom flere bjørne, fordi der var flere træer med bær på, og der kom ikke mindst flere bævere, som er afhængige af piletræerne.
Læs også

»Vi konkluderer, at hvirveldyr på landjorden forsvinder med en alarmerende hastighed – selv hos dyrearter, der ikke regnes for truede,« siger Gerardo Ceballos fra det offentlige mexicanske universitet, UNAM, der er ansvarlig for forskningsprojektet.

Han peger på, at et af problemerne i forhold til tidligere vurderinger af klodens dyreliv er, at forskere i høj grad har fokuseret på arter, der stod overfor umiddelbar udryddelse. Det har givet et forkert billede af udviklingen i klodens dyreliv, da mange andre dyrearter i løbet af få år har mistet store andele af bestandene, men uden at det har fået stor opmærksomhed.

»Den udryddelsesrate, vi beskriver, viser, at klodens sjette masseudryddelse er mere alvorlig end antaget, når der kun fokuseres på truede dyrearter,« siger Gerardo Ceballos, der mener, at udviklingen er så truende, at det er nødvendigt at tale med store bogstaver.

»Vi kalder det en ’biologisk totalødelæggelse’ for at understrege omfanget af den igangværende, sjette masseudryddelse.«

For mange mennesker

En anden af forfatterne bag det nye studie er Paul R. Ehrlich, som allerede tilbage i slut 1960’erne advarede om, at overbefolkning vil forårsage store menneskelige katastrofer på grund af det stigende pres på jordens dyre- og planteliv.

For at forskerne kan beslutte sig for en lokalisering af begyndelsen på antropocæn, fokuserer de på steder, hvor de årlige lag dannes og undersøger f.eks. muddersedimenter ud for kysten ved Santa Barbara i Californien. Søbundssedimenter og iskerner fra Antarktis overvejes også.
Læs også

Til det britiske dagblad The Guardian forklarer han, at det »desværre vil tage lang tid« at vende den stigende befolkningstilvækst, og at det derfor er nødvendigt inden da at gøre noget ved det enorme forbrug, ligesom det er muligt at beskytte klodens dyreliv ved at oprette flere vildtreservater og arbejde for bedre og strammere miljøregler.

Ehrlich peger dog på, at det fortsat er antallet af mennesker på kloden, der er det største problem.

»Vis mig en videnskabsmand, der påstår, at der ikke er et befolkningsproblem, og jeg vil vise dig en idiot,« siger han til The Guardian.

Tidligere masseudryddelser

  • For ca. 443 mio. år siden betød en voldsom istid, at vandstanden i verdens have faldt med op mod 100 meter. Den efterfølgende afsmeltning efterlod havene stort set uden ilt, og op mod 70 procent af alle klodens arter, der fortrinsvis var havdyr, uddøde.
  • For ca. 360 mio. år siden blev op mod 70 procent af alle arter igen udryddet. Masseudryddelsen skete formentlig som følge af dramatiske klimaændringer fra varme til kulde, der ødelage de tropiske marineøkosystem, der udgjorde en stor del af alt liv.
  • For ca. 250 mio. år siden indtraf historiens mest omfattende masseudryddelse. Voldsomme vulkanudbrud i Sibirien menes at have forårsaget en omfattende global opvarmning, der kostede omkring 95 procent af alt liv på kloden.
  • For ca. 200 mio. år siden blev 75 procent af alle arter udryddet, sandsynligvis på grund af vulkansk aktivitet.
  • For ca. 65 mio. år siden indtraf den femte store masseudryddelse, som menes at hænge sammen med et stort meteorneslag på den mexicanske Yucatán-halvø. Op mod 75 procent af alle dyrearter forsvandt, heriblandt dinosaurer og flyveøgler.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Michael Friis
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Michael Friis, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er ved gud deprimerende læsning :-(
Spørgsmålet er, om planetens værste skadedyr kan reformere sig selv og redde stumperne, eller om vi er for dumme til at hanke op i os selv, før det er endegyldigt for sent.

Søren Roepstorff, Arne Lund, Flemming Berger, Hans Martens, Else Marie Arevad, Niels Duus Nielsen, Lars Bo Jensen, Michael Friis, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Næh, mennesket foretrækker pattedyr på tallerkenen, godt sovset ind i penicillin og GMo foder...
Dumhed eller grådighed?

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Else Marie Arevad og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Grådighed er dumhed

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Eriksen, Else Marie Arevad og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Kvinder i Afrika, som har fået et barn flået i småstykker af en sulten løve kommer næppe til at savne den, når den er borte.

Mette Poulsen

En ændring vil kræve at folk holder op med at få så mange børn. Der skal mere end almindelig ihærdighed til for at få det budskab til at slå igennem i Afrika, Mellemøsten og visse dele af Asien. Alt for mange religiøse og/eller fattige mennesker, som almindelig oplysning ikke når ud til.

Claus Schmidt, Else Marie Arevad, Kim Houmøller og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og enormt sørgeligt at bevidne, at vi som art, som menneskehed, har adgang til den største skat - til alt, hvad vi nogensinde kunne ønske os - også kaldet himmeriges rige er inden i jer, som når vi er forbundne hermed, da også som en naturlig følge vil manifestere sig uden for os. Og vi vil kunne nyde at være i og at deltage i skabelsen uden at ødelægge det for os selv. Og alligevel kan vi ikke få øje på '[gør] døren høj [gør] porten vid'. Vi sørger vi sørger vi sørger over al den unødvendige lidelse - som åbenbart kun kan undgås, hvis og når vi lærer ikke at lade os forføre af dens kun tilsyneladende men åh så påtrængende nødvendighed.

Vi har som mennesker et valg, ifht hvad vi fokuserer på, hvad vi retter vor opmærksomhed mod. Og i takt med at opmærksomheden skærpes, forstås vor andel i skabelsen. Det begynder med at være opmærksom. Først når vi er det, har vi et valg. Må jeg anbefale bo heimanns fremragende antologi 'hvad er ego'. Og yatris 'det ny menneske'.

Michael Friis

Fattige mennesker får mange børn da det er billigt, en indkomstkilde samt en forsikring mod alderdom.
Rige mennesker får få børn da det er dyrt.
Børn er nu dejlige :)

Lise Lotte Rahbek

Midlet til at begrænse befolkningsvæksten er,
at alle menneskene sikres mad, husly og værdighed.

Intet mindre kan gøre det.

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Hans Martens, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

At få mange børn er ved at blive et statussymbol for velhavende mennesker i vesten. Her er mindst 4 børn velanset. Naturen finder altid en regulering, hvad enten vi kan lide den eller ej.

jens peter hansen

Spørgsmålet er, om planetens værste skadedyr kan reformere sig selv og redde stumperne, eller om vi er for dumme til at hanke op i os selv, før det er endegyldigt for sent.

Endlösung ?

Rune Rasmussen

På mange måder mener jeg, at mange mennesker, ikke alle, er de dummeste dyr, der findes, og det mener jeg helt seriøst.

Helene Kristensen

Antallet af folk der dræbes af løver og andre store kattedyr er ca. 800 om året. Til sammenligning dræber trafikken 1,2 mio. mennesker årligt. Skal vi gå ud fra, at menneskeheden ikke vil savne bilerne?

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen, Flemming Berger og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Interessant tanke, jens peter hansen. Måske er det en form for Endlösung, vi ser praktiseret af EU i forbindelse med de mange flygtninge, som drukner i Middelhavet? Ikke officielt selvfølgelig, for det må jo ikke hedde sig, men socialdarwinismen er måske igen i fremgang? Søren Jakobsen er fx - i modsætning til politikerne - ikke bleg for at sige tingene ligeud: De rigeste overlever, og op i r.... med de fattige.

jens peter hansen

Når nogen beskriver mennesker som skadedyr bliver jeg nervøs. Hitler var ikkeryger, afholdsmand og vegetar.

Rune Rasmussen

jens peter hansen:

Så din konklusion er, at hvis man er vegetar (hvilket Hitler ifølge mange kilder faktisk ikke var), afholdsmand og/eller ikkeryger, så fører det uundgåeligt til, at man gasser jøder og andre i koncentrationslejre eller hvordan?

jens peter hansen

Selvfølgelig ikke men når man kalder mennesker skadedyr og agiterer for vegetarkost og afholdenhed, så bliver jeg nervøs.

Christoffer Pedersen

Måske er masseudryddelse naturens måde at regulere på? Vi er jo for mange så klogt hvis naturen klarer den sag.

Rune Rasmussen

Afholdenhed kan jeg ikke se nogen relevans af i den forbindelse, men måske er der en, men en omlægning til plantekost er altid en klar forbedring i forhold til miljø, klima og etik. Det gør mig klart mere nervøs, at der stadig er så mange mennesker, der ikke betragter andre dyrs liv, ud over andre menneskers og tit endog kun udvalgte menneskers, som andet end en slags maskiner, der kan ejes, og hvis ligdele og sekreter kan sælges og indtages. Det er den mangel på respekt, den voldsudøvelse og de drab, vi skal væk fra. Heldigvis ser jeg da også en del mennesker, der bliver veganere af samme grund. Det er en beslutning, der gavner alt og alle.

Hans Martens

med fare for at blive kaldt idiot af Paul Ehrlich vil jeg anføre at vi ikke er for mange mennesker på jorden, men vores økoaftryk er negativt og ikke positivt - det er problemet, ikke mængden af os mennesker. for at ændre vores aftryk skal vi lære at tænke i vugge-til-vugge termer i stedet for vugge-til-grav. Det betyder, at vi skal tænke cirkulært. Altså forstå at 'affald' fra en proces er 'mad' for en anden proces, præcis som naturen er bygget op. Desuden skal vi glædes over diversitet på alle områder og endelig overgå til kun at bruge vedvarende energikilder.
Endelig skal vi huske Gandhis ord om at 'verden har rigdom nok til at møde alles behov men ikke alles grådighed'. Det er måske udgangspunktet for at en virkelig ændring kan finde sted, som anført at flere andre kommentarer.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Noah Möller-Rasmussen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

På store dele af kloden må vi vel betragtes som en invasiv art? Bjørneklo på to ben?

Noah Möller-Rasmussen

Mængden af mennesker på jorden afhænger på uddannelse og en ligelig fordelning af resurser og teknik.
Der er nu nok nogle her på tråden som burde se denne https://youtu.be/QsBT5EQt348
Alle andre er nu også velkomne.

Jens Peter Hansen - "Selvfølgelig ikke men når man kalder mennesker skadedyr og agiterer for vegetarkost og afholdenhed, så bliver jeg nervøs".
Ku' du ikke lige fortælle hvem "man" er?

jens peter hansen

Spørgsmålet er, om planetens værste skadedyr kan reformere sig selv og redde stumperne, skriver Eva Schwanenflügel som den første her på tråden.

Eva Schwanenflügel

Jens Peter Hansen, jeg skriver 'vi mennesker', og inkluderer derved mig selv. På intet tidspunkt har jeg agiteret for vegetarkost og afholdenhed, det står helt for din egen regning. I øvrigt har jeg heller ikke promoveret synspunkter om nogen form for udryddelse af menneskeheden, som det insinueres af dig og flere andre her i tråden.
Det er mere end noget andet den fremmedgørelse overfor naturen og dyrelivet med et 'dem-og-os', der er medvirkende til at vi anser os selv som højt hævet over andre skabninger, der bare kan skalte og valte uden hæmninger med flora og fauna. Mennesket er et dyr med en meget stor hjerne, men bruger ikke sin intelligens til særlig meget andet end at ødelægge planeten, når det sættes på spidsen.
Derfor det noget provokerende udtryk 'skadedyr'.
Det jeg appellerer til, er en samvittighed der er holistisk, og inkluderer det levende liv som noget der skal respekteres. Det gælder selvfølgelig også menneskeliv.

jens peter hansen

En sidste gang: Du skriver SKADEDYR, dette udtryk er hvad nazisterne brugte om jøder. Hitler selv var vegetar og puritaner. Jeg har ikke sagt at vegetarer var nazister, men at når man bruger udtrykket skadedyr om mennesker så bliver jeg nervøs, fordi der ligger heri at der er gode grunde til at udrydde det. Fat det nu. Jo vi opfører os formentlig i mange tilfælde dumt, men jeg skulle mene at når skadedyrsbekæmpelsen bliver brugt om mennesker så ligger der en foragt bag som jeg ikke bryder mig om.

Rune Rasmussen

"According to the historian Robert Payne, the myth of
Hitler's strict vegetarianism was the work of Nazi Germany's
minister of propaganda, Joseph Goebbels:

Hitler's asceticism played an important part in the
image he projected over Germany. According to the widely
believed legend, he neither smoke nor drank, nor did he
eat meat or have anything to do with women. Only the
first was true. He drank beer and diluted wine frequently,
had a special fondness for Bavarian sausages and kept a
mistress, Eva Braun, who lived with him quietly at the
Berghof.
There had been other discreet affairs with women.
His asceticism was fiction invented by Goebbels to
emphasize his total dedication, his self-control, the
distance that separated him from other men. By this
outward show of asceticism, he could claim that he was
dedicated to the service of his people.

Hitler was, in fact, "remarkably self-indulgent and
possessed none of the instincts of the ascetic," writes Payne.
His cook was an enormously fat man named Willy Kannenberg, who
produced exquisite meals. "Although Hitler had no fondness for
meat except in the form of sausages and never ate fish, he
enjoyed caviar and was a connoisseur of sweets, crystallized
fruit, and cream cakes, which he consumed in astonishing
quantities. He drank tea and coffee drowned in cream and
sugar. No dictator ever had a sweeter tooth."
http://www.powerfulbook.com/excerpts.html

Bo Stefan Nielsen

Problemet er hverken mennesker eller 'for mange' mennesker. Problemet er legio, vi skaber problemER. Problemer som ikke længere behøver gentagelse (jvf nærværende artikel og fortsæt evt med samme dagblads 'Antropocæn'-serie i arkivet, hvis du lige er vågnet efter årtiers koma).

Før vi kan finde de rette løsninger og værktøjer, må spørgsmålet om hvorfor, vi dog skaber alle disse problemer og trusler af overhængende eksistentiel art for os selv og for andre arter på planeten, bringes ind i debatten. Ellers er vi dømt til at gentage dem i et utal af variationer indtil vi og alle disse uskyldige medbeboere bukker under og forsvinder ud af historien.

Skal vi nærme os nogle svar, vi kan brite til andet og mere end at dunke andre oveni hovedet med, er vi tvunget til at se os i spejlet, hver og en, og først og fremmest kollektivt som 'civilisation'. Droppe vanetænkning, ofre den ellers så trygge ret til at forsvare 'mig selv' og 'mit' - os/vores, vi er opflasket med gennem liberalisme og diverse former for nationalisme. Træde ud af trædemøllen, der dikterer en række krav og konventioner fra vugge til grav som borger, som individ, som forbruger - som samfund.

Tør vi det? Kan den slags spørgsmål overhovedet få ørenlyd i nonstop kakafonien af politikerævl om 2020-mål, 2050-mål, topmøder, vækstmål og markedets æggende og samvittighedsdulmende tilbud om grønt dit og økologisk dat til den 'bevidste' forbruger, der har råd? 'Må' vi overhovedet det, hvis vi ikke vil rubriceres som rabiate fantaster?

Et par flygtige bud på nogle af de første diskussionskort kunne måske lyde:

1. Hvilken slags global landsby ønsker vi efter kapitalismen? Findes der fossilt brændstof dér? Findes der privat ophobning af værdier, eller produceres der udelukkende for menneskelige behov og for økologisk genopretning af natur og arter? Kan det være normen at spise de andre arter i andre tilfælde end af ren nød? Skal militær og våben have nogen plads i et samfund byggende på kollektiv overlevelse og biologisk balance?

2. Hvad er det for problemer, der skygger for vores evne til at forstå os selv og vores omverden som ét sammenhængende væsen? Hvorfor denne kollektive forestilling om adskilthed fra hinanden og fra hver enkelt levende væsen, organisme (og fra universet)?

Fortsæt selv spørgsmålslisten. Det er selvfølgelig muligt at brede horisonten længere ud end hhv. individuel "frihed" til at køre udover klippen i en lavtbeskattet luxusbil eller til illusionen om såkaldt 'grøn' kapitalisme. Kollektivt selvmord i to tempi. Chancerne for at få det newtonske æble i knolden er vel bedst, hvis vi så at sige sætter os under træet og prøver at meditere sammen. Alternativet er flere Esben Lunder og Trumps indtil de sidste æbletræer er døde. Så skal vi ikke snart ryste posen?

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Noah Möller-Rasmussen anbefalede denne kommentar

jens peter hansen - Sammenkoblingen Hitler + vegetar + afholdsmand + ikkeryger + endlösung - er for fladpandet, og burde for længst være et overstået niveau i enhver debat. Den slags følgeslutninger hører hjemme hos familien Krarup.

Michael Friis, Mette Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Min erfaring med "debatter" på nettet er, at der ofte faktisk ikke findes et lavt nok eller på nogen måde nogensinde overstået niveau. Der er ofte mest af alt tale om en form for bundløst slam.

Eva Schwanenflügel

Jens Peter Hansen, for sidste gang : Jeg bruger ordet skadedyr bevidst provokerende, for at vække de slumrende. Hitler og hans ejendommeligheder eller mangel på samme er fuldstændig uvedkommende i sammenhængen. Du bruger Erasmus Montanus-logik til at følgeslutte, at jeg går ind for "skadedyrsbekæmpelse"=udryddelse af menneskeheden eller visse befolkningsgrupper, men glemmer at du selv tillægger mig disse hensigter. Over and out.

jens peter hansen

Også jeg siger farvel til denne snik, snak. Håber at Eva Schwanenflügel næste gang ikke benytter udtrykket skadedyr om sine "medmennesker" og liker at mennesket er en invasiv art som bjørneklo, som vi er forpligtet til at udrydde. Slut.

jens peter hansen

Du skriver at mennesket er et skadedyr. Skadedyr er noget man udrydder, Eva Schwanenflügel.
Det er ikke ligegyldigt hvad man kalder mennesker og du bruger en grænseoverskridende termonologi, ligesom nazisterne!! Basta!! Stå nu ved dit skriveri, du liker jo også at mennesket er en invasiv art ligesom bjørneklo, en plante hele nationen bliver opfordret til at udrydde og myndighederne er forpligtet til at fjerne. Endlösung!

jens peter hansen

Ups. Jeg undskylder at der kom to næsten ens indlæg . Maskineriet driller engang i mellem.

Randi Christiansen

Bo stefan, præcis hvad vi skal gøre : spørge hvilket samfund vi ønker og identificere årsagen til, at vi ikke har det.

For mig at se, befinder sig den væsentligste årsag i det forhold, at vi som art ikke er bevidste om, at vi er del af en cirkulær økonomi. Og at alt, vi gør, gør vi derfor også mod os selv. Når den er feset ind under tænkehatten, kommer der nok andre boller på suppen.

Spørgsmålet er, om vi i den rige del af verden befinder os på titanics øverste dæk og må se i øjnene, at der i heldigste fald kun er redningsbåde til få af os. Som derpå vil få opgaven at udvikle det nye menneske og det nye samfund, som har lært af sine fejltagelser og nu omsider kan nyde og drage omsorg for mennesket og det i kosmisk forstand ret unikke planetare paradis, vi er velsignede med. Men som vi så ubegribelig dumt ødelægger i en vanvidsrus af privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelses/naturressourcer, som er fælleseje, i den globale og lokale konkurrencestats overforbrugs-og misbrugssamfund.

Forleden fik en enkelt professor lov at pippe lidt i dan jørgensens program på 24/7, om at dansk flexicurity- og samarbejdsmodel giver konkurrencefordele. Så hvis den indsigt om det gensidigt respektfulde samarbejdes velsignelser, hvor forståelsen for det cirkulære kredsløb er afgørende, kunne vinde globalt indpas, ville vi som menneskehed være på bedre kurs.

Må jeg anbefale bo heimanns antologi 'hvad er ego' og yatri 'det ny menneske - en ny arts tilblivelse'.