Baggrund
Læsetid: 4 min.

McCain – den respektable republikaner, der blev presset fra højre

Den alvorligt sygdomsramte senator fra Arizona står som repræsentant for det, hans parti er gledet væk fra: Den borgerlige anstændighed
Den 80-årige republikanske senator John McCain har både som krigsfange og som USA-senator vist et stort personligt mod.

Den 80-årige republikanske senator John McCain har både som krigsfange og som USA-senator vist et stort personligt mod.

Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

Udland
21. juli 2017

USA-senator John McCain, republikaner valgt i delstaten Arizona, lider af en ondartet hjernekræft. Den nyhed vakte torsdag sorg i den amerikanske Kongres, hvor McCain nyder agtelse i begge partier.

John McCain er en helt i flere betydninger. Dels er han krigshelt. Hans fly blev i 1967 skudt ned over Hanoi under den amerikanske Vietnamkrig. Han blev alvorligt såret og siden hårdt tortureret i et krigsfangenskab, der kom til at vare seks år.

Da McCains far, der var admiral, i 1968 blev udnævnt til øverstkommanderende for alle amerikanske tropper i Vietnam, tilbød nordvietnameserne som en goodwill gestus, at sønnen kunne blive løsladt før sine medfanger. Det afviste den unge McCain.

Heltemodet har også udstrakt sig til den karriere, som McCain siden har haft i Kongressen, fra 1982-86 i Repræsentanternes Hus, derefter valgt seks gange til Senatet. McCain har turdet gå imod sit parti i en række sager.

På trods af, at han er varigt invalideret af sit ophold i Vietnam, stillede han sig i 1990’erne i spidsen for en amerikansk-vietnamesisk udsoning. Han har været initiativtager til lovforslag, der begrænser pengemagtens indflydelse på amerikansk politik, og til lovforslag vendt mod menneskelige klimapåvirkninger.

Fineste stund

Ved præsidentvalget i 2004 var John McCain opstillet som Republikanernes kandidat. I den egenskab gav han sin karriere en af dens fineste stunder. På sine kampagnemøder havde han med ubehag oplevet, hvorledes Republikanernes højrefløj kogte af vrede mod muslimer og mod sorte amerikanere. Det nåede et højdepunkt, da en kvinde under et møde greb mikrofonen og erklærede, at hun ikke stolede på Barack Obama, »fordi han er araber«. Med et intenst ansigtsudtryk svarede McCain: »Nej, frue, han er en anstændig familiefar og samfundsborger, som jeg bare er uenig med i nogle fundamentale spørgsmål.«

John McCain endte med at tabe 2008-valget til Obama. Stemmefordelingen i procent var 46-53.

Når McCains valgkamp – trods hans forsøg på at holde en civil tone – alligevel fik kastet et mørkt skær over sig, skyldes det, at han ikke formåede at holde Republikanernes stadigt mere ekstreme højrefløj stangen.

Helst ville McCain som sin vicepræsidentkandidat have haft den jævnaldrende demokratiske senator Joe Lieberman, med hvem McCain stort set delte synspunkter. En sådan midtersøgende bevægelse blev afvist af Det Republikanske Partis hårde kerne.

Derpå greb McCain, der måske på det tidspunkt havde mistet entusiasmen om sine politiske handlemuligheder, til en fuldstændigt overraskende beslutning. Som sin vicepræsidentkandidat udnævnte han Alaskas guvernør Sarah Palin. Hun var højtråbende uvidende om de fleste nationale og globale emner, men hendes bramfri ’nu skal mor sige nogle sandheder’-tilgang vakte jubel og begejstring blandt højreaktivister.

Resten af valgkampen kom McCains forsøg på saglighed til at overdøves af Palins løse snak. Demokraterne kunne spille på hendes uegnethed til at stå klar som afløser for den da 71-årige McCain, der ud over sine krigsskader også havde døjet med ondartet hudkræft.

I et længere perspektiv kan man se 2008-valget som skelsættende hos Republikanerne. McCain kunne ikke mobilisere partiet, men det kunne Palin med platheder, der foregreb Donald Trumps valgtriumf i 2016.

Højreskift

Efter sit nederlag ved præsidentvalget i 2008 har McCain foretaget en kursjustering til højre. Kynisk kan man sige, at han var nødt til det, når partiet drejede så skarpt. Ellers havde han risikeret en republikansk udfordrere ved sine følgende genvalg til Senatet i 2010 og 2016.

McCain kunne også have foretaget et andet valg. Der har, siden højrefløjen satte sig på Republikanerne, været forlydender om, at McCain overvejede at skifte til Det Demokratiske Parti – også som konsekvens af sin nære politiske forståelse med Joe Lieberman. Det gik imidlertid hverken værre eller bedre, end at Liebermans højrevendthed gjorde Lieberman til en mere og mere marginal skikkelse i Det Demokratiske Parti – mens McCain valgte at sluge bitre piller ved at forblive republikaner.

Under præsidentkampagnen i 2016 måtte McCain tåle, at den republikanske kandidat Donald Trump forhånede ham. Efter McCain havde kaldt en forsamling af Trump-fans for nogle »tossehoveder«, svarede Trump:

»Han fornærmede mig, og han fornærmede alle i det mødelokale. Han er krigshelt, fordi han blev taget til fange. Jeg foretrækker folk, som ikke bliver taget til fange. Måske var han en krigshelt, men lige nu har han sagt en masse meget grimme ting om en masse mennesker.«

McCain holdt en distance til Trump hele vejen igennem valgkampen og opnåede selv at blive valgt til sin sjette senatsperiode.

At noget er galt med McCain, fik offentligheden en anelse om, da McCain under en senatshøring i juni i år tabte tråden under sin udspørgning af den fyrede FBI-chef James Comey.

Udspurgt af medierne slog McCain bagefter sin forvrøvlethed hen med, at han har siddet for længe oppe og set fodbold i fjernsynet.

Nu ved den hele verden, at sandheden er langt mere grum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Lucas

VI har godt nok også et underskud af "borgerlig anstændighed" på Christiansborg siden Fogh.

Kim Houmøller, Nette Skov, Flemming Berger, Anne Eriksen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Aagaard

@ David Rehling & Christian Lucas - jeg ved ikke helt hvad "borgerlig anstændighed" er for noget. Men i min optik er både John McCain og Anders Fogh Rasmussen dybt reaktionære russofober og i tilgift krigsopviglere. Det sidste ikke mindst med adresse til John McCain. Hvis vi kommer ud i en 3. verdenskrig, har den amerikanske senator en del af "æren" for det. Jeg får myrekryb ved tanken om de to herrers gøren og laden i Ukraine...

Gustav Alexander, Thomas Petersen, Jacob Jensen, Ole Arne Sejersen, Olav Bo Hessellund og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jacob Fenger

A warmonger:
Everyone in the Media Now Pretends John McCain is a Nice Guy: You Sellouts
https://youtu.be/OD0VwMHBxs0

Thomas Petersen, Jacob Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen-Man

USA dræbte millioner af vietnamesere under Vietnamkrigen, tæppebombede civile vietnamesiske byer, infrastrukturer og industriområder, og ødelagde landet med kemiske sprøjtemidler resulterende i grusomme efterkrigsvirkninger i form af hundredetusinder af børn med dioxinrelaterede misdannelser. John McCain selv blev skudt ned over storbyen Hanoi på sit 23. bombetogt.
Hjemme igen i USA efter sin løsladelse forsvarede McCain kraftigt de morderiske bombninger og hyldede endog specifikt julebombningerne af Hanoi i 1972, de bombninger som den svenske statsminister Oluf Palme sammenlignede med krigsforbrydelserne Guernica, Oradour, Babij Jar, Katyn, Lidice, Sharpeville, Treblinka. Sådan her berettede McCain om disse terrorbombninger, som han overværede fra første parket i sit fangenskab: ”We were very happy. We were cheering and hollering. The “gooks” didn't like that at all, but we didn't give a damn about that.” Og vel at mærke forsvarede han her efter sin løsladelse i 1973 stadig stærkt disse bombardementer og kritiserede hånligt en moralsk anstændig ”B-52 pilot who refused to fly the missions during the Christmas bombing. You always run into that kind. When the going gets tough, they find out their conscience is bothering them.” Så meget for McCains ifølge Rehling ”borgerlige anstændighed”. (https://www.usnews.com/news/articles/2008/01/28/john-mccain-prisoner-of-... )

Høgen og militaristen McCain lærte ikke overvældende meget i årene siden. Han var en ledende fortaler for invasionen af Irak, og i 2008 udtalte han beklagende at USA godt kunne have vundet Vietnamkrigen, bla hvis luftvåbnet havde fortsat bombningerne. (https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2008/10/the-wars-of-john-mc... )
At hylde McCain som en krigshelt svarer nærmest til at man i dag hyldede en nedskudt tysk pilot på bombemission over Stalingrad, som en krigshelt. Strengt juridisk er McCain vel ingen krigsforbryder – men moralsk er han nærmere krigsforbryder end krigshelt.

Bo Stefan Nielsen, Niels Duus Nielsen, Steen Sohn, Thomas Petersen, Jacob Jensen, Jørn Andersen, Aksel Gasbjerg, Hans Aagaard, Hans Larsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hans Aagaard,
Det er Informations socialliberale side i en nøddeskal: McCain kan være en nok så reaktionær og krigsglad, men hvis han taler pænt om etniske grupper, så kan han vel ikke være så slem en fyr igen ...

Borgerlig anstændighed er en illusion. De borgerligt anstændige stemmer på ligeså mange - for ikke at sige flere! - nedskæringer end populisterne. Hvorfor er det specielt anstændigt at ødelægge forhold for samtlige lønmodtagere, så længe man ikke skeler til deres etniske tilhørsforhold? Vi kan da ikke acceptere en politiker bare fordi de taler menneskeligt men vedtager umenneskelig lovgivning.

McCain minder på sin vis meget om Søren Pind i sit ufortjente ry for at være højrefløjens samvittighed.

Mikael Fotopoulos

Uanstændige amerikanske republikanere er der rigeligt af. John McCain er ikke en af dem. Artiklen er spot-on.

Niels Duus Nielsen

Jeg må indrømme, at jeg også har svært ved at se, hvad anstændigt, der er ved krigsmageren McCain. Er altid at anbefale voldelige løsninger på udenrigspolitiske problemer et udtryk for borgerlig anstændighed?