Læsetid: 8 min.

I Mississippi er århundreders racekonflikt stadig uløst

I 1969 flyttede en ung hvid journalist fra Mississippi Delta til nordstaterne i frustration over hvides racisme. Men det gik snart op for ham, at racismen dér var mindst lige så slem. Den nu 77-årige Curtis Wilkie fortæller, hvorfor han årtier senere flyttede tilbage til Syden – en region, hvor sydstatsdemokrater stadig regerer, dog gennem Det Republikanske Parti
I 1969 flyttede en ung hvid journalist fra Mississippi Delta til nordstaterne i frustration over hvides racisme. Men det gik snart op for ham, at racismen dér var mindst lige så slem. Den nu 77-årige Curtis Wilkie fortæller, hvorfor han årtier senere flyttede tilbage til Syden – en region, hvor sydstatsdemokrater stadig regerer, dog gennem Det Republikanske Parti

Imani Khayyam

25. juli 2017

OXFORD, MISSISSIPPI – I den henrivende sydstatsby Oxford støder besøgende uundgåeligt ind i to prominente statuer.

Den ene er den ukendte sydstatssoldat foran domhuset på torvet; den anden af James Meredith, som var den første sorte borger til at blive indskrevet på University of Mississippi i 1962.

Begge mindesmærker personificerer på hver sin måde Mississippis fortsat uløste racekonflikt mellem hvide og sorte.

Den 300 år lange historie kan opdeles i epoker. Først slaveriet, dernæst borgerkrigen, så en kort reformperiode med fremskridt for sorte, og i begyndelsen af det 20. århundrede et voldsomt tilbageslag, hvor den i borgerkrigen besejrede hvide befolkning genvandt politisk magt og indførte raceadskillelse, der varede indtil 1960’erne.

Afroamerikanernes kamp for lige borgerrettigheder i halvtredserne og tresserne førte til en ny og indtil videre udefineret æra, der rækker ind i nutiden med raceintegration på dagsordenen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Erik Karlsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burchart

Jeg bilder mig ind at kunne erindre fjernsynsbilleder fra dengang i 1957 i Arkansas med "The Little Rock nine". Ni sorte elever var blevet indskrevet i Little Rock Central High School - og hele byen var i oprør.
President Eisenhower greb ved dels at nationalisere National Garden - så guvernøren ikke fik ukloge idéer - og dels ved at indsætte 101st Airborne.

Mange år senere læste jeg om 101st Airborne.
Det var den enhed i invationsstyrken i 1944, der forventedes at få størst tab, så Eisenhower drog personligt ned til divisionen ved påmønstring af flyene og ønskede dem held og lykke med nedkastningen.
Hele Amerika kendte i 1957 de berømte billeder af Eisenhower & 101st Airborne.

De blev kastet ud om natten 5. juni over nazi besat Frankrig og skulle alene med håndvåben holde nøglepositioner, indtil undsætningstroppene efterfølgende nåede frem over kysten. De prognosticerede tab holdt kun alt for godt. Faktisk var de prognosticeret for lavt, idet undsætningsstyrkene kom senere frem end forventet - og nedkastningen gik i kluddermor.

101st Airborne blev også efter krigen opretholdt som elitedivision - så crowd control var slet ikke en del af uddannelsen.

Roen blev selvfølgelig hurtigt genoprettet i Little Rock, da 327th Airborne Battle Group fra divisionen med påsatte baronetter fejede skolens område rent; men jeg har senere - især efter Kent State - påskønnet den enorme risiko Eisenhower løb ved at sætte elitetropper ind mod en oprørt folkemængde.

Hvad ville der være sket, hvis en bourbon drunk redneck havde smidt en flaske mod soldaterne - eller affyret en shotgun ?? Man må gyse ved tanken.