Læsetid 6 min.

En mørk sky hænger over Trump og Putins første møde

Når de to ledere træffes på ’sidelinjen’ af G20-topmødet i Hamborg, vil opmærksomheden være fokuseret på, hvorvidt Donald Trump vil kritisere Vladimir Putin for at have interveneret i den amerikanske valgkamp sidste år. Det Hvide Hus oplyser, at der ikke er blevet forberedt talepunkter for USA’s præsident
Når de to ledere træffes på ’sidelinjen’ af G20-topmødet i Hamborg, vil opmærksomheden være fokuseret på, hvorvidt Donald Trump vil kritisere Vladimir Putin for at have interveneret i den amerikanske valgkamp sidste år. Det Hvide Hus oplyser, at der ikke er blevet forberedt talepunkter for USA’s præsident

Evan Vucci

6. juli 2017

Det er lang tid siden, at et møde mellem lederne af verdens to store rivaliserende atommagter er blevet imødeset med så stor spænding – og bekymring.

Ingen ved, hvad Donald Trump planlægger at sige til Vladimir Putin, når de to præsidenter for første gang træffes uden for det officielle program under G20-topmødet i Hamborg fredag og lørdag. Det skyldes, at Trumps rådgivere ganske enkelt ikke har forberedt nogen talepunkter for ham, endsige en dagsorden.

Så vidt vides, er det aldrig sket før.

»Det er op til præsidenten at beslutte, hvad han vil snakke med Putin om,« sagde sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster under en briefing i Det Hvide Hus for nylig.

Amerikanske ruslandseksperter er til gengæld overbeviste om, at den russiske præsident vil forberede sig yderst vel med henblik på at overbevise Trump om at lette de økonomiske sanktioner fra Ukraine-krisen i 2014 uden at skulle give USA vigtige indrømmelser til gengæld.

Den ubetinget varmeste kartoffel er præcis det emne, der næsten hver dag i snart seks måneder har fået Trump til at fare i flint: De amerikanske mediers uophørlige omtale af hypotesen, at russiske hackere kan have bragt Trump i mål i et præsidentvalg, som næsten alle forventede, Hillary Clinton ville vinde.

Spørgsmålet om den russiske indblanding i det amerikanske præsidentvalg og økonomiske sanktioner mod Rusland hænger uløseligt sammen. Et overvældende flertal i Kongressen mener, at Rusland ikke blev straffet tilstrækkeligt af Obama-regeringen. Lovgiverne er tæt på at vedtage en lov, der vil gøre sanktioner indført af præsident Barack Obama gennem dekreter permanente og endog tilføje nogle nye.

En TV-skærm i Tokyo, Japan viser billederne af, hvad der angiveligt er testaffyringen af et interkontinentalt missil 4. juli 2017. 
Læs også

Det udelukkes ikke, at Trump nedlægger veto mod sanktionslovene. Men det vil så tvivl om hans motiv.

Er det for at forsvare præsidentens beføjelser til at føre udenrigspolitik? Eller forsvare sin personlige prestige i en sag, hvor Trump-kampagnen er mistænkt for at have koordineret frigivelsen af e-mails i forbindelse med Ruslands hacking af Demokraternes database?

Hvis præsidenten derimod vælger at advare Putin mod en gentagelse af indblandingen og reklamerer med formaningen på en efterfølgende pressekonference, vil det efter alt at dømme lette det politiske pres på Trump. Det kan endda overbevise Republikanerne om at udsætte afstemningen om sanktionsloven i Repræsentanternes Hus. Den blev vedtaget med 97 mod 2 stemmer i Senatet.

Ubønhørligt pres

Trump vil med sikkerhed blive presset af amerikanske journalister til at lægge kortene på bordet i Hamborg. Pålæste han Putin lektien? Gjorde han det klart, at en fremtidig indblanding i amerikanske valghandlinger vil udløse et cyberangreb mod russiske computernetværk og nye økonomiske sanktioner?

»Trump bliver nødt til at tydeliggøre over for Putin, at han udmærket er bekendt med, hvad Putin gav ordre til i 2015-16. Hvis han undlader at gøre det, vil det efterlade et indtryk hos russeren af en leder, der er enten usikker på sig selv eller bare uvidende,« skriver USA’s tidligere ambassadør i Moskva, Michael McFaul, i The Washington Post.

McFaul opfordrer Trump til at indprente over for Putin, at Rusland aldrig igen vil få lov at krænke USA’s suverænitet ustraffet ved at stjæle og offentliggøre elektroniske data eller forsøge at trænge ind i de 50 delstaters stemmesoftware.

Donald Trump og Vladimir Putin har endnu ikke holdt et officielt møde trods megen debat om de tos indbyrdes relation, men de kommer til at snakke sammen under G20-topmødet i Hamborg. Her er de dog sammen på et voksmuseum i Sofia.

Valentina Petrova

Efter sin valgsejr sidste år lovede Trump at nedsætte en kommission, der skulle have til opgave at forbedre USA’s forsvar mod cyberangreb og samtidig styrke landets kapacitet til at gøre gengæld med cybervåben. Kommissionen blev dannet i januar under ledelse af tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani og skulle fremlægge en rapport i løbet af meget kort tid. Men siden er der intet blevet hørt fra den.

Trump har aldrig offentligt anerkendt, at den russiske forsvarstjeneste planlagde og gennemførte hackingen af Det Demokratiske Partis database. Det til trods for, at USA’s 17 efterretningstjenester i samdrægtighed har draget præcist den konklusion.

I en debat med Clinton i september bemærkede Trump, at gerningsmændene lige så godt kan have været fra Kina eller »en fyr, der sidder på sin seng og vejer 200 kg«. Som præsident har han i et tv-interview udtalt, at det er vanskeligt at opspore hackere, med mindre man pågriber dem »midt i handlingen«.

»Okay, jeg er enig i, det kan være Rusland. Det kunne også være Kina. Det kan være mange andre,« sagde Trump.

Den eneste mindeværdige kritik, præsidenten har ytret af Rusland, er af indirekte karakter.

Under en nylig briefing i Det Hvide Hus oplyste McMaster, at Trump skal have bedt rådgivere om at udarbejde en plan for, hvordan USA modarbejder »Ruslands destabiliserende adfærd«. Det skulle berøre områder som cybertrusler og politisk undergravende virksomhed i USA og andre lande.

»Vi vil for alt i verden undgå en krig mellem de to stormagter,« sagde sikkerhedsrådgiveren uden at forklare præcist, hvad der skulle udløse en sådan væbnet konflikt.

Amerikanske cyberbomber

McMaster, der er på orlov fra sin stilling som general i hæren, kan have tænkt på en cyberkrig.

I en lang artikel udarbejdet på grundlag af interviews med dusinvis af nuværende og forhenværende regeringsembedsmænd med direkte kendskab til Ruslands hacking oplyste The Washington Post for nylig, at Obama-regeringen på et tidspunkt sidste efterår alvorligt overvejede at lancere et cyberangreb mod strategisk vigtige computernetværk i Rusland som gengældelse.

Men National Security Agency og et par andre efterretningsagenturer skal have frarådet ideen med argumentet, at et cyberangreb ville afsløre dets ekstraordinære kapacitet til at gennemtrænge russiske netværk. Ikke desto mindre gav Obama ifølge Washington Post ordre til at placere ’cyberbomber’ i de pågældende strategiske computernetværk, som kan blive detoneret øjeblikkeligt.

Denne klassificerede oplysning er angiveligt blevet lækket til avisen som en advarsel til præsident Putin om en uundgåelig amerikansk gengældelsesaktion med ødelæggende konsekvenser, hvis Putin skulle finde på at gentage sidste års hackerangreb mod USA’s valgsystem.

Hvis Trump ønskede det, hedder det i Washington Post, kunne han tilbagekalde Obamas dekret. Det har han imidlertid ikke gjort – endnu.

Fra Putins synspunkt er hovedmålet med det bilaterale møde i Hamborg at overtale Trump til at sætte gang i en proces, der normaliserer et konfliktfyldt forhold mellem de to lande med endemålet at få ophævet de økonomiske sanktioner.

Men det kan blive meget svært og tage lang tid, fordi Trump har viklet sig ubehjælpeligt ind i et spind af benægtelser, fortielser og usandheder om den såkaldte russiske forbindelse.

I en opsigtsvækkende artikel researchet og skrevet af journalisten Michael Isikoff og offentliggjort af Yahoo News fremgår det, at præsident Trump i januar og februar søgte at indfri sit valgløfte om at hæve sanktionerne mod Rusland.

Da tidligere Obama-rådgivere fik nys om initiativet fra muldvarper i Trump udenrigsministerium, gik de straks i gang med at kontakte politikere i Kongressen. I løbet af kort tid lod republikanske og demokratiske partiledere Det Hvide Hus vide, at en ensidig ophævelse af sanktionerne ville tvinge Kongressen til at genindføre sanktionerne.

Et formål med den sanktionslov, der lige nu bliver behandlet i Repræsentanternes Hus, er præcis at hindre præsidenten i at hæve sanktionerne uden om Kongressen.

Ruslands økonomi skal have taget en kæmpe lussing som følge af de økonomiske sanktioner, der blev gennemført af USA og EU i forbindelse med indlemmelsen af Krim-halvøen i Rusland i 2014.

Den tidligere russiske finansminister Aleksei Kudrin sagde under en årlig konference arrangeret af Primakov Reading Forum i Moskva i sidste weekend, at Rusland ikke skal gøre sig håb om at vende tilbage til økonomiske vækstrater på 3-4 pct. i den nære fremtid, med mindre de vestlige sanktioner fjernes. Ruslands økonomi har været i recession i 2015 og 2016 og har ligget på i gennemsnit 1 pct. over det sidste årti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Selvfølgelig vil Trump ikke kritisere Putin for noget der ikke er bevist. Og som endda ikke er sandsynligt.

Den mørke sky kunne være Trumps besøg i dag i Warszawa, hvor han lovede støtte til Polen og landene mellem Østersøen, Sortehavet og Adriaterhavet.

Vibeke Hansen, Flemming Berger, Hans Aagaard og Jacob Fenger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

"....vil det efterlade et indtryk hos russeren af en leder, der er enten usikker på sig selv eller bare uvidende". Det hedder ikke "enten - eller", men "både - og".

Brugerbillede for Steen Sohn

Martin Burcharth skriver: "Det til trods for, at USA’s 17 efterretningstjenester i samdrægtighed har draget præcist den konklusion."

Det er vist ikke ganske korrekt. Selv The New York Times har måttet korrigere sig selv for at fremføre en lignende påstand:

• The assessment was made by four intelligence agencies — the Office of the Director of National Intelligence, the Central Intelligence Agency, the Federal Bureau of Investigation and the National Security Agency. The assessment was not approved by all 17 organizations in the American intelligence community.

https://www.nytimes.com/2017/06/25/us/politics/trumps-deflections-and-de...

Og enhver, der har læst rapporten, ved, at den ikke indeholdt egentlige beviser.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Det ændre ikke på, at Trumps ego glæder sig som en lille pige til endelig at møde Putin og snakke med ham om hvordan det føles at være en af de mest magtfulde "players" i verden. Jeg kan ikke forestille mig andet end at det møde vil være fucked up lige som alt andet, som Trump har med at gøre....Trump vil gå bankerot ved den russiske roullette præcis, som han gik bankerot med sine kasinoer.

Helle Walther, Henrik L Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther
Helle Walther

Trump hyler med de ulve han er i blandt, skamroser Polen og den nuværende nationalkonservative leder, og skælder ud på kommunismen og Putins stjæleri af Krim, samt Ukraine krigen, han har lige haft besøg derfra. Det vil Polen høre. Han taler om milliarder der myldrer ind i forsvarsbudgettet, ?????
En mand der misbruger sin magt med løgne, og sætter klodens miljø på spil, i egen selvforherligelse, er en katastrofe. Og handelsboycot nærmest mod EU. En mand burde ikke have den magt, når han er som Trump. Fordi han er præsident for verdens supermagt, det har han ikke evner eller format til. Han fatter ikke, hvad han selv har gang i. I min optik er han farlig.