Læsetid: 5 min.

På Donetsks sidste natklub fester man, til udgangsforbuddet er forbi

Mens granaterne slår ned i forstæderne, fortsætter festen på en enkelt natklub i det oprørskontrollerede centrum af Donetsk. Krigen i Østukraine er godt inde i sit tredje år, og fronterne står stille
Siden konflikten i Ukraine brød ud i foråret 2014 har mere end 10.000 mennesker mistet livet. En såkaldt brødfred, som blev erklæret i juni, så folk kunne få høsten i land, er aldrig blevet til noget, og folk dør fortsat på begge sider af konflikten.

Foto: Vladimir Strumkovsky/Ritzau Foto

Siden konflikten i Ukraine brød ud i foråret 2014 har mere end 10.000 mennesker mistet livet. En såkaldt brødfred, som blev erklæret i juni, så folk kunne få høsten i land, er aldrig blevet til noget, og folk dør fortsat på begge sider af konflikten.

Foto: Vladimir Strumkovsky/Ritzau Foto

12. juli 2017

DONETSK – Diskokuglens prikkede lys flakker hen over piger i stiletter, mænd i uniform og et sæt bredskuldrede fyre med guldkæder, der netop har hældt op af den første flaske vodka.

På en fredag aften i Donetsk gælder det om at komme ind på Club S&S, inden udgangsforbuddet træder i kraft. Klokken 23 lukker dørene, og så er det bare med at holde ud, til man bliver lukket ud igen.

Natklubben er den eneste, der holder åbent i den krigshærgede by. Separatisterne kontrollerer centrum. De ukrainske styrker står ude i forstæderne. Granaterne flyver frem og tilbage mellem de to sider på alle tider af døgnet.

Konflikten brød ud i foråret 2014 og har kostet mere end 10.000 mennesker livet. På weekendens G20-topmøde erklærede Tyskland, Frankrig og Rusland endnu engang, at den såkaldte Minsk-aftale fra 2015 skal føres ud i livet, så kampene kan stoppe.

Imens rapporterede både russiske og ukrainske medier om overtrædelser af våbenhvilen. En såkaldt brødfred, som blev erklæret i juni, så folk kunne få høsten i land, er aldrig blevet til noget, og folk dør fortsat på begge sider af konflikten.

På Club S&S synes Donetsk indbyggere at have glemt den udsatte position, de befinder sig i. Eller i det mindste at have skubbet den bort for i aften.

På en lille scene er der kommet gang i karaokeen. Stemningen stiger langsomt, og flere synger med på russiske popklassikere.

Bartenderen rækker en dugget flaske Artjomovsk-’champagne’ hen over disken. Til trods for de hårde tider er der plads til de traditionelle ukrainske bobler. Drikken produceres på et berømt vineri lige omme på den anden side af frontlinjen i byen Bakhmut. Men øjensynligt har oprørsrepublikkerne ingen problemer med leverancerne.

Læs også

Projektørlysene skifter. Et enligt ansigt som lavet af porcelæn får hver gang en ny nuance: rød, lilla, blå – hurtigt efter hinanden. Men øjnene bevarer samme farve af sort som det kul, der i generationer har gjort Østukraine og Donbass-regionen til et centrum for sværindustri. Den unge kvinde med de elegante træk præsenterer sig og læner sig helt tæt på for at overdøve musikken.

»Egentlig bryder jeg mig ikke særligt om denne klub, men ingen andre holder åben, som situationen er nu. Så der er ingen andre valgmuligheder, hvis man vil have en festlig aften ude. Før krigen havde Donetsk klubber og restauranter for enhver smag. Udbuddet var kolossalt,« bekender hun mellem technorytmer, der dunker ud af højtalerne. Øjnene spiller under det mørke pagehår, og hendes ånde føles varm i øret.

Sit navn vil hun ikke have i avisen. Ligesom de øvrige gæster. Det kan let tolkes som en overtrædelse af udgangsforbuddet at komme på klubben.

»Her var et væld af miner og fabrikker, vidt udbygget industri, rigmænd, eksklusive spisesteder og natklubber. Kæmpe summer var i omløb,« husker hun om perioden frem til foråret 2014, hvor de første skud lød. Siden dengang har Donbass snarere været kendetegnet ved fabrikslukninger, vejspærringer, bombetogter, masseflugt, sandsække og kalasjnikov-geværer.

»Den politiske magt i Ukraine var centreret omkring personer og klaner fra Donbass,« tilføjer den unge kvinde.

Den afsatte præsident Viktor Janukovitj er herfra, og det samme er top-oligarken Rinat Akhmetov. Sidstnævnte grundlagde sin svimlende formue under 1990’ernes privatiseringer af Sovjetunionens folkeejendom.

I mange år efter Sovjetunionens sammenbrud var Donetsk en af de byer, der var gang i. Et vildt øst, hvor oligarker og deres entourage festede hårdt, mens kulminearbejdere strejkede og omkom i den ene ulykke efter den anden.

Om landet, som Donetsk officielt stadig er en del af, men reelt har løsrevet sig fra, vedstår den langlemmede klubgæst:

»Jeg elskede Ukraine, som det var før. Inden USA begyndte at sponsere den nye regerings våben, og alt ændrede sig.«

Cognac fra Transnistrien

Baren er forsynet med endnu en lokal specialitet. På Ukraines vestgrænse ligger den ikke-anerkendte nation Transnistrien, som fremstiller fremragende cognac. Flasker fra det berømte Kvint-destilleri i hovedstaden Tiraspol står som store ravklumper bag bartenderen – dog kun i treårsudgaven.

Fra sin plads på en barstol vifter Sergej med et ordentligt bundt russiske 1.000-rubelsedler og bestiller en brandy, som han foretrækker at spæde op med cola.

»Inden krigen arbejdede jeg i det ukrainske politi. Derfor stolede det nye styre ikke på mig. De troede helt ubegrundet, at jeg var imod republikken. Det indebar, at jeg måtte i fængsel en måneds tid,« fortæller han, skåler på et nyt venskab og tager en lang tår.

Guldsmykker pryder håndled og hals, tatoveringer kravler ud af t-shirten.

»Nu har jeg skaffet mig en levevej ved at veksle valuta,« siger Sergej.

Den tidligere ordenshåndhæver suger på sin vandpibe og forsvinder i en røgsky, hver gang han puster ud.

En tung, nærmest hypnotiserende bas sætter ind. Som et ekko af et ekko af et ekko runger den i ørerne. Projektørlysene veksler stadig, men i slowmotion. Den søde lugt fra tobakken, promillerne og de blinkende spotlys får det til at svimle. Spejlkuglen står stille. I stedet synes hele rummet at dreje rundt. Vandpiberne lægger Club S&S i et tågeslør.

Vi er endnu kun halvvejs i udgangsforbuddet.

Taxa gennem spærretiden

En silhuet træder ud af røgen. Klædt i olivengrønt og militærstøvler ser Aleksandr ud, som om han kommer direkte fra fronten. Klubbens reglement tillader egentlig ikke uniform, men den store guldstjerne på hver af Aleksandrs skuldre må have imponeret personalet. Han joker med bartenderne og tænder en cigaret. Hvor på fronten han har kæmpet?

»Overalt,« lyder officerens korte svar.

»Men vi er også bare almindelige mennesker, der sætter pris på en hyggelig aften sammen med gode venner,« tilføjer han.

Det var angiveligt her på Club S&S, at den berygtede separatistkommandør Arsen ’Motorola’ Pavlov fandt sin anden hustru. Brylluppet stod i juli 2014. Den ægteskabelige lykke varede dog kun kort.

»Han er ikke længere blandt os,« siger Aleksandr og holder en kort pause som for at vise respekt. Motorola var kendt for sin brutalitet over for ukrainske krigsfanger og kom af dage i oktober 2016 efter en fjernudløst bombe eksploderede i opgangen til hans lejlighed i centrum af Donetsk. Gerningsmændene er aldrig fundet. Aleksandr sætter sig ned til sine kammerater, hvor flere drinks venter.

Klokken nærmer sig langsomt tre, og der er stadig mere end to timer tilbage af udgangsforbuddet. Foran Club S&S holder et par illegale taxaer, hvis chauffører tør påtage sig opgaven at få gæster uset forbi politiets patruljer, hvis de ikke kan holde hele natten.

Jeg takker af og giver en ung fyr bag rattet min adresse.

– Jeg troede, der var udgangsforbud?

»Hvad skal jeg gøre? Jeg er nødt til at prøve at tjene penge,« siger føreren, der kan forhøje sin løn betydeligt ved at bryde nattens forordning.

Han styrer ud i spærretiden. Gadelamperne kaster et gulligt skær over de øde prospekter og forsvinder bagud. Bag rattet forbander chaufføren amerikanerne i en lang svada. De er skyld i krigen og dermed hans prekære arbejdssituation. Talestrømmen stopper brat, da blå lys blinker i bagruden.

»Blink!« – fandens!

To ordenshåndhævere med folkerepublikkens logoer malet på siden af deres bil stiger ud og udsteder en bøde i en længere procedure. Den gælder chaufføren. Passageren er de ligeglade med. En betragtelig forhøjelse af den aftalte hyre gør forhåbentlig, at det risikable forehavende alligevel betaler sig.

Udgangsforbuddet hæves snart, og endnu en nat er forbi i krigens vakuum i Donetsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu