Læsetid: 12 min.

Et par dråber sarin er nok til at slå et voksent menneske ihjel. I Ghouta døde op mod 1.400

Giftgasangrebene i Damaskus-forstaden Ghouta den 21. august 2013 er veldokumenterede, men hvem, der gav ordren til at dræbe de mange hundrede civile med nervegassen sarin, er ikke endegyldigt fastslået. Indicierne peger imidlertid på det syriske regime, vurderer eksperter
Lokale har bragt omkomne til et rum i en midlertidig klink i Damaskus-forstaden Ghouta i Syrien den 22. august 2013. Dagen før fandt det mest dødelige angreb med kemiske våben sted. Op mod 1.400 omkom ved angrebene.

Lokale har bragt omkomne til et rum i en midlertidig klink i Damaskus-forstaden Ghouta i Syrien den 22. august 2013. Dagen før fandt det mest dødelige angreb med kemiske våben sted. Op mod 1.400 omkom ved angrebene.

Shaam News Network

31. juli 2017

Advarsel: Voldsomme billeder i denne tekst

I dagevis kæmpede Depp Mattock og hans naboer sammen med læger og sygeplejersker for at redde naboer og familiemedlemmer fra at dø af den giftgas, de havde indåndet eller fået på sig i forbindelse med redningsarbejdet.

Men mange af ofrene døde, og andre var så hårdt kvæstede, at de havde brug for meget mere hjælp, end de kunne få på den lille interimistiske klinik i Moadamiya – en del af Damaskus-forstaden Ghouta.

Først på femtedagen kom der for første gang hjælp udefra.

Eller rettere, det troede Depp Mattock og hans kolleger.

»Mandag kom et hold FN-inspektører endelig til vores kvarter. Jeg så dem undersøge nogle af de raketter, der var blevet brugt under angrebet. Og de tog blodprøver fra ofrene. Men de kunne ikke hjælpe os,« fortæller han.

»Vi tiggede og bad dem om at tage de sårede med, så de kunne komme på hospitalet. Men de sagde, at det ikke var deres opgave. Så bad vi dem bringe rent drikkevand og måske noget chokolade til de sårede børn, når de kom igen. Men det ville de heller ikke. De kunne ikke gøre noget som helst for os!«

En FN-udsendt indsamler beviser den 29. august 2013 i det østlige Ghouta ved et af de steder, hvor bomberne faldt. Det lå i de FN-udsendtes mandat at undersøge, hvilke våben der var blevet brugt, men ikke at undersøge hvem der stod bag drabene.

Ammar al-Arbini

Civile angrebet med sarin

Noget kunne den svenske professor Åke Sellstrøm og hans hold på 14 internationale eksperter dog gøre for Depp Mattock og ofrene i det oprørskontrollerede Moadamiya.

De kunne fastslå, at det folkerige kvarter vitterligt var blevet angrebet med kemiske våben, og at våbnet var nervegassen sarin, der får øjne og næse til løbe i vand, giver formindskede pupiller, opkast, diarré og sidenhen kramper, indåndingsbesvær og til sidst kvæler sine ofre.

Dette er første afsnit i en serie, hvor Information gennem rapporter, eksperter og øjenvidner vil fremlægge dokumentation for fire potentielle krigsforbrydelser i Syrien, hvor der er blevet sået tvivl om, hvad der faktisk skete, og hvem der stod bag.

I sin rapport til FN’s Sikkerhedsråd konkluderer professor Sellstrøm, at FN-inspektørerne har fundet »klare og overbevisende beviser på, at jord-til-jord raketter indeholdende nervegiften sarin blev anvendt i Ein Tarma, Moadamiya og Samalka i Ghouta-området i Damaskus« tidligt om morgenen den 21. august 2013. Inspektørerne konkluderer også, at våbnene blev anvendt mod den syriske civilbefolkning.

»Disse resultater efterlader os i dybeste bekymring,« skrev Åke Sellstrøm til FN’s daværende generalsekretær Ban Ki-moon i forbindelse med afleveringen af rapporten den 13. september 2013, tre uger efter angrebene.

I dag bor syriske Depp Mattock i Danmark. Men den 21. august 2013 var han vidne til giftangrebet i Ghouta. Angrebet fik Syrien på dagsordenen, USA forberedte en intervention og det forandrede radikalt Depp Mattocks liv. Han genfortæller nu det dramatiske døgn i den syriske krig.
Læs også

Den dag i dag er Åke Sellstrøm frustreret over, at han ikke kunne gøre mere i forbindelse med angrebene i Ghouta. Men hans mandat var meget begrænset.

»Vores opgave var udelukkende at undersøge, om folkeretten var overtrådt. Var der nogen, der havde anvendt kemiske våben i strid med konventionerne. Og var det sket mod civile, hvilket er en forbrydelse mod menneskeheden,« siger Åke Sellstrøm til Information. »Vores opgave var ikke at dømme, hvilken side der var de skyldige.«

Video fra The New Yorker om de bomber, der blev anvendt:

 

Hvad skete der helt præcist?

Alligevel lykkedes det FN-inspektørerne at indsamle vigtigt bevismateriale, som måske en dag vil indgå i en retssag mod de ansvarlige. Blandt det materiale, som Åke Sellstrøm og hans folk indsamlede, er de raketter, som blev anvendt ved angrebene, samt en lang række prøver fra våbendele, nedslagssteder og ofrene.

Ifølge FN’s undersøgelse blev Moadamiya-kvarteret angrebet med mindst to 140 mm raketter, formentlig af typen M1. Hver af raketterne havde medført sprænghoveder indeholdende op til 2,2 kg sarin. De prøver, som FN-holdet tog, påviste sarin på stort set alle fragmenter samt hos langt størstedelen af 34 overlevende, som inspektørerne tog blodprøver, urinprøver og hårprøver fra.

Derudover blev de to østlige forstadskvarterer Ein Tarma og Zamalka, der også var oprørskontrolleret, angrebet med mindst to 330 mm jord til jord-raketter af ukendt mærke. Disse større raketter havde medført op mod 60 liter sarin hver, konkluderer FN’s rapport.

Billede fra video, der angiveligt viser en FN-udsendt, der er i gang med at undersøge en af de raketter, der blev brugt ved de kemiske angreb i Damaskus-forstaden Ghouta den 21. august 2013. Foto: Media Office of Moadamiyeh/AP
Læs også

Hvem var de ansvarlige?

Selv om Åke Sellstrøm og hans hold ikke skriver noget om, hvem der gennemførte angrebet mod Ein Tarma og Zamalka, vurderer de ud fra raketternes placering og vinkel i jorden, at raketterne blev affyret »i en øst-sydøstlig bane«.

Her ligger blandt andet flere store baser tilhørende det syriske regime, heriblandt en base tilhørende elitestyrken Den Republikanske Garde. Der er både områder, der er kontrolleret af Assad og af oprørerne i denne retning.

FN-inspektørerne kommer ikke med noget hint til, hvorfra 140 mm raketterne mod Moadamiya blev affyret, men det fremgår af rapporten, at raketterne havde kyrilliske bogstaver på siden, hvilket tyder på, at der er tale om våben produceret i det tidligere Sovjetunionen eller Rusland, der er det syriske regimes nærmeste allierede. Men flere andre rapporter går længere i placeringen af ansvaret for massakren.

Det siger konventionen om brug af kemiske våben

Udvikling og brug af kemiske våben er blevet forbudt i flere internationale aftaler siden Første Verdenskrig. Den første aftale havde form af en tillægsprotokol til Gèneve-konventionerne og blev udformet i 1925.

Fælles for dem alle er, at de stater, der har tiltrådt aftalerne, forpligter sig til aldrig under nogen omstændigheder, at ...

  • udvikle, fremstille, på anden måde erhverve, oplagre eller beholde kemiske våben eller direkte eller indirekte at overføre kemiske våben til nogen.
  • anvende kemiske våben.
  • indlade sig på militære forberedelser med henblik på brug af kemiske våben; på nogen måde at bistå andre med eller opmuntre eller forlede andre til at indlade sig på nogen form for virksomhed, som er forbudt for en deltagende stat i henhold til denne konvention.

Derudover forpligter de sig til, at ...

  • tilintetgøre de kemiske våben, som den ejer eller besidder, eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol.
  • tilintetgøre alle kemiske våben, som den har efterladt på en anden deltagende stats territorium.
  • tilintetgøre ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben, som den ejer eller besidder, eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol.
  • ikke at anvende kemikalier bestemt til oprørskontrol som krigsmiddel.

Kilde: FN’s konvention mod kemiske våben, 1993

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) konkluderer i en senere undersøgelsesrapport, at det bevismateriale, som organisationen har gennemgået, »tyder kraftigt på, at de kemiske angreb på Øst- og Vestghouta den 21. august 2013 blev gennemført af regeringsstyrker«.

Som begrundelse peger HRW dels på angrebets omfang. Mindst et dusin raketter blev affyret mod to mål, som befandt sig 16 km fra hinanden og var omringet af store militæranlæg, tilhørende den syriske regering.

Derudover er den type 330 mm raketter, som blev anvendt mod Ein Tarma og Zamalka, set på adskillige videooptagelser af regeringsstyrker, men til gengæld er den aldrig set i oprørernes besiddelse.

Den anden type 140 mm raketter, som blev anvendt mod Moadamiya, er en del af den syriske regerings officielle våbenarsenal. Desuden er der ingen tilgængelige oplysninger, som tyder på, at oppositionen skulle være i besiddelse af de affyringsramper, som er nødvendige for at sende de to slags raketter af sted, skriver HRW.

Helt konkret påpeger HRW, at raketterne, som blev brugt mod Moadamiya, har en flyveevne på mellem 3,8 og 9,8 km, hvilket tyder på, at de kan være affyret fra en stor militærbase nord for Moadamiya, som tilhører den syriske hærs Fjerde Pansrede Division.

Video fra HRW udsendt på etårsdagen for angrebene i Ghouta:


Den franske efterretningstjeneste konkluderer ligeledes i en uklassificeret rapport, at det var det syriske regime, der stod bag. Og den konklusion bakkes op af de amerikanske efterretningstjenester, ligesom de britiske, der konkluderer, at alt peger på Assad-regimet som de skyldige.

Den uafhængige journalist Elliot Higgins har desuden brugt mange kræfter på sin blog Brown Moses på at opklare, hvem der er i besiddelse af de våben og affyringsramper, som blev anvendt. Også han peger på den syriske regering som ansvarlig.

Tusindvis af ofre

En gennemtrawling af de mange rapporter, som efterfølgende er udgivet om angrebene i Ghouta, viser, at Depp Mattock har været meget heldig med at overleve angrebene mod Moadamiya, formentlig fordi han befandt sig relativt langt fra nedslagsstedet.

FN’s våbeninspektører kommer ikke med noget præcist tal for, hvor mange der blev dræbt denne augustmorgen i 2013, og ej heller, hvor mange der blev såret som Depp Mattock.

Men ifølge Læger uden Grænser blev mindst 3.600 ofre behandlet på de tre nærliggende hospitaler, hvor organisationen har personale. Dette tal indbefatter både døde og sårede, men andre ofre nåede aldrig frem til hospitalerne.

De blev i stedet behandlet eller døde på lokale interimistiske sundhedsklinikker som klinikken i Helal, hvor Depp Mattock hjalp til, indtil han selv måtte under behandling. Og disse ofre indgår ikke i Læger uden Grænsers opgørelse. Som Mattock fortæller, blev en del af ofrene desuden begravet allerede samme aften.

Situation i Damaskus, august 2013:

  • De raketter, der blev fundet i Moadamiya har en rækkevidde på mellem 3,8 og 9,8 km, hvilket betyder, at de må være affyret fra den røde zone.
  • Hele det grå område var i august 2013 kontrolleret af Bashar al-Assad.
  • De grønne områder er Damaskus-forstæderne Ghouta, der i august 2013 var kontrolleret af oprørerne.

De fleste opgørelser lyder på omkring 1.400 dræbte og flere tusinde sårede. Ifølge de amerikanske efterretningstjenester blev 1.329 dræbt, men hvordan de er kommet frem til så præcist et tabstal er uklart.

Militæranalytiker Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi bekræfter, at de mængder sarin, som blev anvendt i Ghouta-angrebene, kan slå mange mennesker ihjel, hvis der er tale om ubeskyttede civile.

I Ein Tarma og Zamalka har Human Rights Watch identificeret mindst tolv raketnedslag og fire i Moadamiya, hvilket kan betyde, at raketterne i alt kan have indeholdt mellem 600 og 700 liter sarin.

»600 liter sarin er en hel del, hvis det bliver anvendt mod uforberedte civile uden gasmasker,« siger han.

»Sarin er noget frygtelig noget. Det kan slå dig ihjel, både hvis du indånder det, eller hvis du får det på huden. Det er ekstremt dødeligt. Bare et par dråber er nok til at slå et voksent menneske ihjel.«

Kan oprørerne have fået fat i kemiske våben?

Ikke alle er imidlertid overbevist om, at det syriske regime stod bag angrebene den 21. august 2013. Blandt dem, der har rejst tvivl om sagen, er den prisbelønnede amerikanske journalist Seymour Hersh, der i en lang artikel i London Review of Books argumenterer for, at den islamistiske oprørsgruppe al-Nusra kan have stået bag.

Ifølge Hersh har kritikerne af det syriske regime, heriblandt USA, undladt at fortælle offentligheden, at regimet ikke var de eneste, der havde adgang til sarin. Han henviser til en række »hemmeligstemplede rapporter«, som angiveligt konkluderer, at Nusra-fronten var i stand til at fremstille sarin i større mængder.

Ifølge Hersh burde Nusra-fronten derfor havde været at finde blandt de parter, der blev mistænkt for angrebene i Damaskus, men USA »håndplukkede efterretninger for at retfærdiggøre et angreb på Assad«, skriver han.

Hersh citerer desuden en tidligere efterretningsofficer for, at Obama-administrationen bagefter lod, som om den vidste alt om angrebet allerede samme dag, mens der reelt gik flere dage, før USA havde egne efterretninger om angrebene.

USA havde med andre ingen oplysninger, som tydede på, at Assad-regimet planlagde et giftgasangreb, skriver Hersh, der mener, at de manglende efterretninger om Assads intentioner tyder på, at andre kan have været ansvarlige for angrebene.

Også en professor fra Massachusetts Institute of Technology, Theodore A. Postol har sammen med en analytiker fra det private firma Tesla Laboratories sat spørgsmålstegn ved en række af de oplysninger, som har været fremme, heriblandt 330 mm raketternes rækkevidde, som de mener er væsentlig kortere end først antaget.

Trods indvendingerne er de fleste vestlige eksperter fortsat overbevist om, at de ansvarlige for Ghouta-angrebene skal findes i det syriske regime.

Efter Ghouta-angrebene enedes USA og Rusland om at destruere Syriens kemiske våben, hvilket bl.a. Danmark medvirkede til.

Sådan reagerede USA og Rusland på angrebet i Ghouta

  • Barack Obama, USA’s præsident:

»Verden har en forpligtelse til at sikre, at vi opretholder en norm imod brugen af kemiske våben.«

»Vi ser på muligheden for en begrænset, smal reaktion, der vil bidrage til at sikre, at Syrien og andre rundt omkring i verden forstår, at det internationale samfund bekymrer sig om opretholdelsen af forbuddet mod kemiske våben.«

Præsidenten Obamas tale den 10. september 2013:

  • Vladimir Putin, Ruslands præsident:

»Det ville være totalt tåbeligt af regeringstyrkerne at bruge den slags metoder i en krig, de allerede er ved at vinde. Derfor er jeg overbevist om, at (det kemiske angreb, red.) ikke er andet end en provokation, udført af dem, der ønsker at trække andre lande ind i den syriske konflikt og ønsker at vinde støtte fra magtfulde medlemmer på den internationale arena, især USA.«

Se video med Putin her.

»Størstedelen af den vestlige verden mener, at det syriske styre stod bag. Men om det er korrekt, er op til krigsforbryderdomstolen i Haag at afgøre,« siger den danske ekspert i kemiske våben, major Claus Verner Mikkelsen. Han leder til daglig Forsvarets Kemiske, Biologiske, Radioaktive og Nukleare Videnscenter, CBRNV, og var med til at destruere Syriens lagre af kemiske våben i 2013-2014.

»Vi kan ikke med sikkerhed konkludere, at det var det syriske regime, der stod bag angrebene. Men indtil videre er der ikke fremlagt noget modbevis,« siger han og understreger, at Syriens kemiske våben i 2013 var under regimets kontrol.

»Der kom ikke noget over mit bord, som tydede på, at det syriske styre havde mistet kontrollen over sine kemiske våben. Tværtimod havde regimet ikke indsat sine elitestyrker i krigen på daværende tidspunkt, fordi de netop skulle passe på de kemiske våben.«

Åke Sellstrøm stod i spidsen for FN-inspektørernes Ghouta-undersøgelse, og han vil heller ikke i dag udpege de skyldige, dels fordi han ikke er i besiddelse af de endegyldige beviser, men også fordi han fortsat arbejder med FN-inspektion i Syrien.

»Det syriske regime havde både den største kapacitet og midlerne til at gennemføre et sådant angreb. Men oprørerne havde til gengæld det bedste motiv; nemlig at få Vesten til at intervenere på deres side,« siger han.

»Derfor det er så vigtigt at få sagen bragt for en krigsforbryderdomstol. Hvis man har internationale love, der forbyder anvendelsen af kemiske våben, så skal de også overholdes. Og hvis vi ikke kan opretholde dem og retsforfølge dem, der overtræder lovene, så er lovene intet værd,« siger han.

Alle eksperter peger desuden på, at sarin ikke er nemt at håndtere og slet ikke i de mængder, som blev anvendt i Ghouta-angrebene. Det skal blandes af to komponenter kort før brug og er dødsensfarligt. Man skal med andre ord vide, hvad man har med at gøre.

»Det kræver ekspertise at fremstille og håndtere sarin,« siger Claus Verner Mikkelsen.

Det kræver således både uddannelse og beskyttelsesudstyr og ekspertise, så hvis oprørerne skulle håndtere sarin, kunne det f.eks. ske ved hjælp af afhoppere fra det syriske kemiske våbenprogram, mener Claus Verner Mikkelsen.

Et ud af mange angreb

Netop fordi Syrien officielt blev afvæbnet i 2014, kom det som et stort chok for verden, da nye billeder og videoer den 4. april 2017 viste, at endnu et kemisk angreb havde fundet sted i Syrien.

Denne gang blev op mod 100 dræbt i den lille by Khan Sheikoun i den oprørskontrollerede Idlib-provins. Også denne gang var mange af ofrene civile, og alt tyder på, at de også blev angrebet med sarin.

FN undersøger fortsat angrebet, og også denne gang peger pilen på det syriske regime. Ifølge øjenvidner blev gassen afleveret med fly, og de eneste krigsførende parter i Syrien, som råder over fly, er det syriske regime, Rusland og den amerikansk-ledede koalition mod IS.

Video fra Khan Sheikoun lagt på Youtube af The White Helmets den 4. april i år:


Claus Verner Mikkelsen fra CBRNV nævner flere mulige forklaringer på, at Syrien fortsat kan være i besiddelse af kemiske våben.

»Enten kan de have gemt nogle stoffer for os i 2014, de kan have genoptaget produktionen, eller de kan have fået dem udefra,« siger han.

I 2014 afleverede Syrien da også kun de våben, de selv havde deklareret. Bl.a. New York Times har senere påpeget, at Syrien sandsynligvis ikke fortalte OPCW, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, om alle sine lagre af kampstoffer og måske også enkelte produktionsfaciliteter.

En version, der bekræftes af den afhoppede chef for Syriens kemiske våbenprogram, brigadegeneral Zahar al-Sakat, der i april 2017 fortalte, at Assad-regimet har beholdt flere hundrede tons kemiske kampstoffer, heriblandt sarin.

Ud over flere angreb med nervegas er både militære og civile mål blevet angrebet med klorgas utallige gange siden 2013. Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch har gennemgået de mange angreb og offentliggjorde i foråret 2017 en stor rapport om den syriske regerings systematiske og omfattende brug af kemiske våben, herunder klorbomber.

Serie

Vor tids værste krigsforbrydelser?

Den syriske borgerkrig har varet siden 2011, sendt halvdelen af landets befolkning på flugt og kostet mindst en halv million mennesker livet. Det syriske regime er blevet beskyldt for at begå nogle af vor tids værste krigsforbrydelser mod den syriske civilbefolkning.

Information har set nærmere på fire konkrete anklager og vil fremlægge øjenvidneberetninger, ekspertudsagn og dokumentation for, hvad der faktisk skete, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der måske en dag kan stilles til ansvar.

Følg med i august når vi undersøger anklagerne om: 1) kemiske våben, 2) belejring, udsultning og angreb på civile, 3) tortur, mord og forsvindinger og 4) angreb på hospitaler og hjælpearbejdere.

Seneste artikler

  • Rusland blokerer efterforskning af kemiske angreb

    28. oktober 2017
    Styret i Syrien stod bag det kemiske angreb på oprørsbyen Khan Sheikoun i foråret, hvor mindst 80 civile blev dræbt og flere hundrede såret. Det viser ny FN-rapport. Rusland forsøger at forhindre yderligere efterforskning af kemiske angreb
  • YouTube fjerner beviser for krigsforbrydelser

    29. september 2017
    Videoplatformen YouTube har fjernet hundredetusindvis af videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. Ngo’er frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt
  • Hvis vi opgiver at retsforfølge Assad for hans krigsforbrydelser, opgiver vi os selv

    31. august 2017
    Realiteten i dagens Syrien er, at præsident Bashar al-Assad og hans regime bider sig stadig mere fast i magten, for hver dag der går. I øjeblikket rejser amerikanske diplomater verden rundt for at forklare, at en af verdens værste diktatorer ikke er til at komme uden om. Sådan lyder Trump-administrationens besked til dem, der drømte om et friere og mere demokratisk Syrien.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Oluf Husted
Carsten Munk og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

det overrasker vel ingen at Assads styrker har brugt og bruger kemiske våben mod sine modstandere. beviserne findes i hobetal, og Assads benægtelser er jo naturlige.

Nu er sarin jo blot et af mange Organofosfat baseret stoffer, er masser af insekisider som vil ha helt samme indvirkning på mennesket , så det kræver ikke noget specialt at udføre den slags angreb og efterfølgene vil man ha meget svært ved at sige om det var den gift som er optimeretr til at dræbe mennesker eller om det var lovlige udgave.
Så attribuering om hvilken siden der har gjort det, eller om det depot med de lovlige version som er ramt, er særdels svært.

Myrelokke dåse bruger gift med samme virkemåde