Analyse
Læsetid: 5 min.

Polens regering udstiller EU’s svaghed

EU-Kommissionen og Amnesty International bakker op om den polske oppositions kritik af en række nye lovforslag, der vil give den siddende regering langt mere magt over landets retssystem og true dets uafhængighed. Reelt kan EU dog ikke gøre meget, og det kan på sigt skabe splittelse internt i unionen, vurderer iagttager
Polens præsident, Andrzej Duda.

Polens præsident, Andrzej Duda.

Shakh Aivazov

Udland
20. juli 2017

Den polske præsident, Andrzej Duda, greb tirsdag ind i en eskalerende politisk krise i Polen, efter at det regerende Lov og Retfærdighedsparti (PiS) fremskyndede en debat om et lovforslag, der – hvis vedtaget – vil give regeringen magt til at hyre og fyre højesteretsdommere.

Partiet mener, at der er behov for reform af retssystemet i landet, som partileder Jaroslaw Kazynski tirsdag beskrev som »postkommunisternes højborg (...) kontrolleret af venstreorienterede og underlagt udenlandske styrker«.

Forslaget er det tredje inden for få uger, der strammer det politiske greb om landets retssystem. I sidste uge vedtog parlamentet en lov, der giver det kontrol over et hidtil uafhængigt nævn, der udpeger dommere i landet og giver justitsministeren magt til at hyre og fyre retspræsidenter.

Udviklingen fik sidste weekend tusindvis af polakker til at gå på gaden i protest og har ført til hård kritik fra både den polske dommerstand og et flertal af Europa-Parlamentets politiske grupper. Amnesty International (AI) er blandt kritikerne.

»Vores bekymring er, at disse tre ændringsforslag tilsammen vil føre til, at det polske retssystem mister sin uafhængighed, særligt i lyset af de ændringer der allerede er foretaget i de seneste år,« siger Draginja Nadazdin, leder af AI’s polske afdeling.

»Det vil føre til en centralisering af magten i justitsministeriet. Disse tre ændringsforslag ligner det afgørende skridt, hvorefter det er svært at forestille sig, at retten til en retfærdig retssag vil blive respekteret,« tilføjer hun og afviser, at præsident Dudas indgreb i forhold til den seneste lovændring ændrer det store billede.

Præsidenten fremsatte tirsdag et kompromisforslag for regulering af det såkaldte National Council of the Judiciary (KRS). Ifølge hans forslag vil nye dommere blive valgt af tre femtedeles flertal i parlamentet, hvilket Lov og Retfærdighedspartiet ikke har alene.

»Dette projekt handler om at forhindre påstande om, at KRS er kontrolleret af kun én gruppering; at det opererer efter politisk diktat,« sagde Duda, der også lovede at nedlægge veto imod regerings lovforslag, hvis hans forslag blev nedstemt.

Nadazdin afviser imidlertid, at ændringen vil løse problemet.

»Det er vigtigt at have det overordnede billede i tankerne og at se nuancerne. Det handler om meget mere end ministerens indflydelse. Det, der er så skræmmende, er, at det ikke kun er en enkelt ændring. De indbyrdes kontrolmekanismer er blevet ødelagt. Retssystemets uafhængighed og retten til en retfærdig retssag er stadig truet i Polen,« siger hun og holder fast i AI’s krav om, at EU-Kommissionen aktiverer Artikel 7 i EU-traktaten, der gør det muligt at indføre sanktioner mod Polen, heriblandt en suspendering af landets stemmeret.

Bekymret EU

EU-Kommissionen diskuterede i går det polske problem og udsendte en pressemeddelelse, hvori den udtrykte »dyb bekymring over den klare trussel imod retssystemets uafhængighed i Polen«. Den opfordrede også den polske regering til at trykke på pauseknappen i forhold til de tre love.

Kommissionen diskuterede desuden muligheden for at indlede en sag imod Polen for brud på EU-lovgivningen, men besluttede at udskyde diskussionen om aktivering af Artikel 7 indtil næste uge efter yderligere juridiske analyser af lovene og indlæg fra parterne.

Kommissionen har allerede en igangværende såkaldt Rule of Law-dialog med Polen efter en tidligere kontroversiel reform af landets forfatningsdomstol i 2016.

Det overrasker ikke professor Richard Whitman, leder af afdelingen for politik og internationale relationer ved University of Kent, at kommissionen ikke tog drastiske skridt på nuværende tidspunkt.

»Aktivering af Artikel 7 er absolut sidste mulighed. Det er svært at forestille sig en situation, hvor EU vil tage det skridt,« vurderer Whitman, der dog mener, at det er et problem for EU, at kommissionen reelt ikke kan gøre særlig meget:

»Det puster til en tiltagende følelse af, at EU har svært ved at håndtere regeringer, der ikke spiller efter reglerne. Det blotter EU’s ufuldkommenhed og evne til at håndtere disse problemer inden for de eksisterende procedurer,« siger han.

Ikke sort-hvidt

Et af problemerne i denne sag er, at den polske problematik ikke er sort-hvid, som Leonid Bershidsky, grundlægger og redaktør for det russiske erhvervsdagblad Vedomosti, skriver i en kommentar på Bloombergs hjemmeside.

Han påpeger, at Polen kan have begået en fejl ved totalt at isolere retssystemet fra det politiske system, hvilket potentielt gør det – som PiS hævder – svært at rette op på problemer med korruption, lange sagstider eller kammerateri i forhold til udnævnelser. Han påpeger, at politikerne i bl.a. USA og Tyskland er involveret i udnævnelsen af dommere.

»En højere grad af politisk kontrol over retssystemet er ikke i sig selv dårligt. Det, der er problemet med PiS’ tilgang, er det populistiske partis trang til groft at tilsidesætte den juridiske stand og oppositionen. Det er tydeligvis motiveret af et ønske om at udnævne loyale dommere snarere end at sikre en grad af offentlig kontrol,« skriver Bershidsky.

Richard Whitman er enig i, at det gør det vanskeligt for EU-Kommissionen at slå hårdt ned på den polske regering, netop fordi dens eventuelle sande motivation er svær at bevise.

»Det er et spørgsmål om politisk kultur snarere end regler og procedurer. Problemet er ikke som sådan, at politikere er en del af retssystemet, men at regeringen ændrer spillereglerne for at håndtere en række andre politiske problemer,« siger Whitman, der mener, at Polen og Ungarn ønsker at ændre EU’s kerneværdier frem for at adoptere dem.

»De bestrider, hvad der er EU’s kerneværdier, og det er årsagen til, at det er utrolig svært at lovgive imod,« tilføjer han og forudser, at EU-Kommissionen vil »sparke den til hjørne og håbe på, at regeringen på et tidspunkt vil komme til fornuft«.

Europa-Parlamentets rapporteur for gennesigtighed og integritet i EU’s institutioner, Sven Giegold, kritiserede i går netop kommissionens position og sagde i en udtalelse, at unionen bør gøre mere for at monitorere situationen i medlemslandene efter klare parametre.

»EU-Kommissionens kritik er velkommen, men kan på samme tid bestrides. Så længe der ikke er nogen regulær EU-monitorering af retssikkerheden i alle medlemslande, er det let for lande som Polen eller Ungarn at afvise kritik fra Bruxelles. Kun hvis alle medlemslande behandles ens ud fra samme kriterier, er EU’s kontrolmekanismer troværdige og retfærdige,« sagde Giegold, der er fra parlamentets grønne gruppe.

Whitman mener i sidste ende, at krisen kan føre til et mere splittet EU.

»Spørgsmålet er, om dette er en tendens, der vil fortsætte – at regeringer vil begynde at udfordre, hvad EU står for, og at dette kan føre til, at andre lande beslutter at gøre flere ting sammen,« siger han.

»Vi har fokuseret en masse på de eksterne trusler mod EU, men hvad, vi har forsømt, er at tage en diskussion med henblik på at skabe konsensus omkring spørgsmålet om politisk kultur inden for EU. Og det kan med nogen ret hævdes at være et større problem og en mere grundlæggende udfordring for EU, for de eksterne trusler kan vi håndtere med traditionelle redskaber.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Jacobsen

Et mere og mere ekstremt højreorienteret øst EU er komplet uacceptabel.

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Udnævnelse af dommere er altid svært i et demokratisk samfund.
Se bare USA, hvor det er præsidenten, der udpeger nye højesteretsdommere.
Dommerkollegiet kan ikke være et selvsupplerende samfund, så bliver det for indspist.
Nogen udefra må være med.
Danmarks reform fra 1999 er nok god at blive klog af. Vi rekrutterer dommere via et uafhængigt råd, som kun har meget beskeden relation til den lovgivende og udøvende magt.

Robert Ørsted-Jensen

EU bør ruste sig til at udstøde lande der ikke vil overholde et minimum af fundamentale demokrtiske krav.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Apropos demokratiske krav, hvad med loven indført her i landet, som forhindrer befolkningen i at følge regeringens beslutningsgrundlag? Den såkaldte "offentlighedslov" som bruges til at skjule informationer eller mangel på samme. Den giver indirekte vores politikere bredere beføjelser.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Martin Wlazlo, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Dommere der anerkender en "nødløgn" der ikke er det er heller ikke særligt befordrende for et åbent demokrati.