Læsetid: 2 min.

Putin og Trump enedes angiveligt om våbenhvile i Syrien under timelangt møde

På G20-topmødets første dag gav Putin og Trump hånd for første gang og holdt et maratonmøde på over to timer. Og så besværede Trumps isolerende handelspolitik forhandlingerne om en fælles tilgang til frihandel
På mødet diskuterede Donald Trump og Vladimir Putin angiveligt også situationen i Ukraine samt krigen mod terrorisme og cyberkriminalitet, kunne Reuters fortælle med henvisning til et russisk nyhedsbureau.

På mødet diskuterede Donald Trump og Vladimir Putin angiveligt også situationen i Ukraine samt krigen mod terrorisme og cyberkriminalitet, kunne Reuters fortælle med henvisning til et russisk nyhedsbureau.

Steffen Kugler

8. juli 2017

Kameralinserne lød som maskingeværer, da Donald Trump rakte hånden frem til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Til de fleste af Trumps statsmandsbesøg har selve håndtrykket været genstand for megen opmærksomhed, specielt da Lars Løkke Rasmussen trumfede Trumps notorisk faste håndtryk med et ’hestehandlerhåndtryk’ tidligere på året.

Men denne gang forløb magtens håndtryk til G20-topmødet i Hamborg uden overraskelser. I stedet blev det iøjnefaldende ved de to statslederes indledende pressemøde den ros, de gav hinanden.

Donald Trump kaldte det en »ære« at møde Vladimir Putin.

Det glædede også Vladimir Putin at møde Donald Trump, sagde han, for derefter at understrege vigtigheden af at mødes ansigt til ansigt med Amerikas præsident.

»Vi har talt i telefonen flere gange om meget vigtige bilaterale og internationale emner. Men samtaler over telefonen er aldrig nok,« sagde Putin.

Derefter gik de to mænd ind i et mødelokale til en snak, der var planlagt til at vare 40 minutter. Men der skulle gå over to timer, før mødet mellem Putin og Trump fik sin ende.

Når de to ledere træffes på ’sidelinjen’ af G20-topmødet i Hamborg, vil opmærksomheden være fokuseret på, hvorvidt Donald Trump vil kritisere Vladimir Putin for at have interveneret i den amerikanske valgkamp sidste år. Det Hvide Hus oplyser, at der ikke er blevet forberedt talepunkter for USA’s præsident
Læs også

Undervejs begyndte historier om aftaler mellem Rusland og USA at sive ud til pressen. Nyhedsbureauet AP kunne baseret på anonyme kilder fortælle, at landene var blevet enige om en våbenhvile i det sydvestlige Syrien. Her ligger hovedstaden Damaskus og en enklave af syriske oprørere op mod Golanhøjderne. Våbenhvilen står ifølge AP’s kilder til at begynde søndag den 9. juli.

På mødet diskuterede Donald Trump og Vladimir Putin angiveligt også situationen i Ukraine samt krigen mod terrorisme og cyberkriminalitet, kunne Reuters fortælle med henvisning til et russisk nyhedsbureau.

Mexico skal betale for mur

Ellers var det de heftige demonstrationer i Hamborgs gader, der tog dagsordenen fredag. Aktivister forsøgte at blokere indgangen til topmødet. Det resulterede i, at USA’s førstedame, Melania Trump, af sikkerhedshensyn ikke kunne forlade sit hotel.

Donald Trump fik dog lejlighed til også at møde nabolandet Mexicos præsident, Pena Nieto, for første gang. Donald Trump har insisteret på at bygge en mur mellem USA og Mexico, som sidstnævnte vel og mærke skal betale for. Da Trump efter mødet blev spurgt af en journalist, om han stadig ville have Mexico til at betale for muren, svarede han ifølge CNN: »Absolut.«

Fredag havde mange demonstranter fokus på at blokere infrastrukturen i den indre del af Hamborg, som politiet lukkede ned og markerede som blå zone. Men det store slag skulle stå i den røde zone, tættest på magten, hvor sikkerheden er størst
Læs også

På G20-topmødets første dag i Hamborg blev der også forhandlet international handelspolitik. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, udtalte, at der stadig udestod »en stor mængde arbejde«, før landene kunne blive enige om en form for frihandelspolitik. Det var specielt Donald Trumps protektionistiske ’America first’-politik, der dominerede handelssamtalerne på G20, skriver The Guardian.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu