Baggrund
Læsetid: 8 min.

Nu ruller elbilrevolutionen, men den ruller baglæns i Danmark

Stærk vækst i salgstallene i mange lande fører til nye opsigtsvækkende prognoser for den globale elbilbestand. I Danmark er salget af elbiler gået helt i stå
Salget af elbiler stiger kraftigt i Europa. Eksempelvis i Tyskland, hvor salget i første kvartal i år steg med over 100 procent. Her er det medarbejdere i Volkswagen, der samler en e-Golf.

Salget af elbiler stiger kraftigt i Europa. Eksempelvis i Tyskland, hvor salget i første kvartal i år steg med over 100 procent. Her er det medarbejdere i Volkswagen, der samler en e-Golf.

Jens Meyer

Udland
22. juli 2017

Det er tydeligt: En psykologisk barriere er brudt, et tipping point passeret. Elbilen er ikke længere et eksotisk legetøj for nørder og klimafanatikere. Elbilen er morgendagens foretrukne køretøj, benzin- og dieselbilen er på vej mod historiens mødding.

Det billede tegner sig, når man ser på, hvad bilselskaber, investorer, myndigheder og markedsanalytikere siger rundt om i verden. En revolution i vores måde at transportere os på er i gang.

»Vi forventer, at barriererne for elbiler hvad angår efterspørgsel, infrastruktur, rækkevidde, salgspris og driftsomkostninger vil blive brudt i perioden 2017-24, hvorefter elbiler vil blive det rationelle valg for bilister i Europa,« lyder en af forudsigelserne i en aktuel rapport fra den internationale storbank ING.

Kun i enkelte ilande står tingene stille. Som i Danmark, hvor salget af traditionelle benzin- og dieselbiler satte rekord i første halvår 2017, mens elbilernes andel af bilsalget bare falder og falder. I juni blev der herhjemme solgt 67 elbiler mod 23.890 benzin- og dieselbiler, oplyser De Danske Bilimportører. Den samlede bestand af elbiler i Danmark skrumpede i årets første tre måneder.

»Danmark dræber Tesla (og andre elbiler)« lød overskriften hos finansmediet Bloomberg i juni i en artikel om det kollapsede elbilsalg i Danmark.

Den norske revolution

Anderledes hos revolutions fortrop, Norge.

»Der er aldrig før i Norge blevet registreret så mange elbiler i en enkeltmåned,« siger Øjvind Solberg Thorsen, direktør i OFV, det norske Oplysningsråd for Vejtrafikken, om salgstallene for juni måned.

»For første gang fik elbilerne en markedsandel, som er højere end både diesel- og elbiler.«

Isoleret udgjorde elbilerne 27,7 procent af det norske bilsalg i juni – i Danmark var andelen 0,3 pct. – og hvis man medregner brintbiler samt hybridbiler, der både har elmotor og benzin- eller dieselmotor, så nåede disse ’grønne’ biler op på 52,7 procent af junisalget i Norge.

I første halvår af 2017 voksede den norske elbilbestand med 18.000 – omtrent det dobbelte af det totale antal elbiler i Danmark på godt 9.000.

Så i Norge er the tipping point passeret – ikke bare i opfattelsen af, hvad der er fremtidens bil, men i det faktiske salg af alternativer til gammeldags benzin- og dieselbiler.

Det kan aflæses på bilparkens CO2-belastning af klimaet: Hvor de norske personbiler i 2006 havde en gennemsnitligt CO2-udledning på 177 gram pr. kilometer, var man i 2016 nået ned på 93 gram. Gennemsnittet for nye biler solgt i juni i år er 78 gram, sikret via de mange elbilers 0-udledning.

Kineserne forrest

Ingen lande i verden har så mange elbiler pr. indbygger som Norge, oplyser OFV. Når det gælder det totale antal elbiler, er Kina imidlertid uden sammenligning nummer ét. I 2016 købte kineserne 336.000 nye elbiler og plug-in hybridbiler og bragte dermed bestanden i landet op på næsten 650.000, flere end i hele Europa, flere end i USA.

»Kina var (i 2016) langt det største marked for elbiler med over 40 procent af det globale salg af elbiler i Kina og mere end det dobbelte af salget i USA,« skriver Det Internationale Energiagentur, IEA, i rapporten Global EV Outlook 2017, der gør opmærksom på, at der nu er 2,2 millioner el- og plug-in hybridbiler globalt – en tredjedel heraf i Kina.

Et kinesisk elbilsalg på 336.000 er ganske vist stadig kun et par procent af nationens samlede bilsalg sidste år, men væksten er hidsig: I de første tre måneder af 2017 steg salget med 41 procent i forhold til året før.

Tilsvarende andre steder: I Europa steg salget i første kvartal med 38 procent, herunder med over 100 procent i Tyskland, 47 procent i Storbritannien og 45 procent i Spanien. Og i USA blev der i første kvartal solgt 87 procent flere rene elbiler samt 58 procent flere plug-in hybridbiler.

Opjusterede prognoser

Globalt udgør salget af elbiler og plug-in hybridbiler endnu blot én procent af det totale bilsalg, men alle internationale markedsanalytikere forudser en voldsom acceleration de kommende år som konsekvens af både bilproducenters omstilling og politiske tiltag.

»Enden er nu en realitet for forbrændingsmotoren med Volvos annoncering af, at alle nye modeller inden for de nærmeste to år vil blive el- eller hybridbiler, samt med den franske regerings beslutning om at forbyde forbrændingsmotorer fra 2040,« sagde Andre Bergbaum, direktør for det globale konsulentfirma AlixPartners, ved offentliggørelsen forleden af firmaets markedsanalyse, Global Automotive Outlook 2017.

»Elektrificeringsdagsordenen vil fortsat drive omstillingen i takt med, at traditionelle motorer taber andele. I 2030 vil den fortsatte udbredelse af hybrid- og elbiler udgøre mere end 65 procent af alle nye biler, der sælges,« forudser AlixPartners.

Lignende vurderinger kommer fra mange sider.

IEA mener, der er »en god chance for«, at den globale bestand af elbiler vil vokse fra de aktuelle 2,2 millioner til 40-70 millioner allerede i 2025.

ING, storbanken med hovedsæde i Holland, mener, at teknologiske forbedringer, prisfald og politiske initiativer kan indebære, at op til 100 procent af det europæiske salg af nye biler i 2035 vil være elbiler.

Analysecentret Bloomberg New Energy Finance siger i rapporten Electric Vehicle Outlook 2017, at elbiler allerede om otte år i mange lande vil være billigere i både indkøb og drift end benzinbiler. Det globale elbilsalg vil derfor overhale salget af benzin- og dieselbiler inden 2040, hvor elbilbestanden kan have nået 530 millioner og udgøre en tredjedel af verdens samlede bilbestand.

Finansvirksomheden Morgan Stanley fremlagde i maj en prognose, der spår, at elbilsalget vil overhale benzin- og dieselbilsalget i 2040, og at det i 2050 vil have ført til én milliard elbiler på verdens veje.

Det globale konsulentfirma Wood Mackenzie, der rådgiver olie- og energiindustrien, skrev i april, at elbilsalget »vokser eksponentielt og har overgået forventningerne, presset i vejret af batteriforbedringer, der er kommet hurtigere end ventet«.

På den baggrund forventer Wood Mackenzie 100 millioner elbiler i 2035.

Olieselskaberne BP og Exxon har spået 100 millioner elbiler i henholdsvis 2035 og 2040, mens norske Statoil forventer, at 30 procent af det globale bilsalg i 2030 vil være elbiler.

OPEC’s kovending

Mest opsigtsvækkende er måske en prognose fra sammenslutningen af olieproducerende lande, OPEC, for hvem elbilerne truer salget af benzin og diesel til dagens globale bilpark. I en prognose fra 2015 signalerede OPEC, at elbilerne ville forblive temmelig uinteressante og på verdensplan ikke nå op på mere end 46 millioner i 2040.

»Uden teknologiske gennembrud forventes batteridrevne elbiler ikke at vinde nævneværdige markedsandele i en overskuelig fremtid,« skrev OPEC dengang i sin årlige World Oil Outlook.

Men i en ny prognose fra 2016 ændrer OPEC sit budskab markant.

Alternativerne til benzin- og dieselbiler »vil spille en stadig vigtigere rolle i personbilsegmentet og lægge beslag på en større andel af det fremtidige marked (…) Det er åbenlyst, at de konventionelle bilmotorers andel vil blive markant reduceret i alle regioner«, skriver OPEC, der forventer et stærkt prisfald på batterier til elbiler fra 300-400 dollar pr. kilowatt-time i 2016 til ca. 150 dollar pr. kilowatt-time i løbet af 2020’erne.

På den baggrund femdobler OPEC sin prognose og spår nu 266 millioner elbiler i 2040.

Stadig billigere, stadig længere

Baggrunden for de stærkt opskrevne prognoser er kombinationen af prisfald og længere rækkevidde på batterier, udbygning af infrastrukturen med ladestationer, mange flere elbilmodeller fra de store bilproducenter plus politiske og økonomiske incitamenter til omstillingen.

Hvad prisen angår, er den ifølge ING-rapporten faldet med to tredjedele siden 2010, hvor et batteri i snit kostede 1.000 dollar pr. kilowatt-time – de mest konkurrencedygtige er allerede nu tæt på 150 dollar pr. kilowatt-time. Bloomberg-analysen forudser et prisfald på 70 procent mellem nu og 2030.

Og hvad rækkevidden angår forventer ING en udvikling fra en hidtidig kørelængde på 100-200 km pr. opladning til 350-500 km i løbet af få år. Rigtig dyre elbiler fra Tesla har allerede præsteret op til 600 km på en opladning.

Når det gælder selve opladningen, er antallet af ladestationer vokset eksplosivt til 1,5 millioner på globalt plan. I Europa er der nu næsten lige så mange ladepunkter, som der er benzinstationer.

Disse teknologiske landvindinger gør, at alle de store bilproducenter i dag satser stærkt på elbiler og plug-in hybridbiler. Parallelt med Volvos initiativ har Ford f.eks. meddelt, at 40 procent af dets modeller vil have en elektrisk version fra 2020, mens VW planlæger at sende ti elbilmodeller på gaden i 2018 og 30 senest i 2025.

»Fremtidens kørsel er elektrisk,« sagde VW’s øverste chef Matthias Müller ved den årlige bilmesse i Wien i april, hvor han oplyste, at virksomheden over de næste fem år investerer 10 milliarder dollar i at gøre elbilen mainstream.

Mercedes vil tilsvarende være klar med ti nye modeller inden 2022. Det handler ikke længere om at komme først – det handler for producenterne om ikke at blive hægtet af i den hastige omstillingsproces.

Politiske mål og midler

Når det går så stærkt i nogle lande og meget langsommere i andre, skyldes det i høj grad den politiske vilje til at understøtte omstillingen. I Norge – som i Storbritannien og Holland – er elbiler f.eks. fritaget for registreringsafgift modsat Danmark, hvor elbilernes fritagelse for registreringsafgift blev annulleret i 2015.

I øjeblikket betaler elbiler 20 procent af den normale registreringsafgift, fra udgangen af 2018 gradvist stigende indtil fuld registreringsafgift er nået i 2022.

Norge fremmer desuden omstillingen ved at fritage elbiler for moms og fra betaling ved norske betalingsringe og færger samt via gratis parkering, ret til at bruge buskørebaner, reduceret firmabilsbeskatning mm.

Reduceret eller ingen firmabilsbeskatning af elbiler gælder også i lande som Sverige, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Holland, hvorimod Danmark beskatter firmabiler, der kører på el, som almindelige firmabiler.

En række lande har valgt at understøtte omstillingen til de klimavenlige biler ved at sætte et politisk mål for, hvor langt man skal nå.

Det gælder f.eks. de lande, der er medlemmer af regeringsinitiativet EVI, Electric Vehicles Initiative, og som i juni vedtog som fælles mål, at elbiler – inklusive eldrevne busser, lastbiler og varevogne – skal nå en andel på 30 procent af bilsalget i 2030.

Landene forpligter sig til nationalt at fastlægge politiske strategier, der kan sikre dette fælles mål. Med i EVI og med på 2030-målet er Norge, Sverige, Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Holland, Japan, Canada og Kina – Danmark er ikke med.

Politiske mål og politisk handling er afgørende som supplement til teknologiudvikling, prisfald og nye bilmodeller, hvis privatbilismen via elbiler skal yde sit bidrag til at sikre den globale klimaaftale fra Paris. IEA viser i sin Global EV Outlook 2017, at der allerede i 2025 skal være omkring 70 millioner elbiler på verdens veje, hvis der skal være en fifty-fifty chance for at overholde Paris-aftalens grænse for den globale opvarmning på højst to grader. Og 90 millioner elbiler, hvis opvarmningen skal bremses ved 1,75 grader.

Elbilrevolutionen skal yderligere op i omdrejninger, hvis man skal nå fra dagens 2,2 millioner batteridrevne biler til 70-90 millioner på bare otte år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alting ruller baglæns i Danmark for tiden. Men skidt med det, så længe vi blot forhindre flygtninge i at komme til landet.

Bjarne Andersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Der er absolut ingen grund til bekymring: Når el-bilen om nogle år er nået til det udviklingsstade, hvor den er konkurrencedygtig med benzinbilen mht rækkevidde, genopladningstid og pris (før afgifter), så skifter danskerne også til el-biler. Og det indtræffer jo inden længe, jf skribenten. Indtil da, gør det ingen forskel, om der sælges 10 eller 1.000 el-biler årligt i Danmark.

Noget andet er, at de fleste af de "el-biler", man lige nu taler om, er på fremmarch, reelt ikke er el-biler (udelukkende drevet af en el-motor), men derimod hybrid-biler, hvor en benzin- eller dieselmotor leverer 80-90% af trækkraften, og en el-motor står for resten. Det samme gælder Volvos højtbesungne "strategiskifte", at man inden længe ikke leverer biler "kun fremdrevet af en forbrændingsmotor". Det betyder bare, at man vil lave hybrid-biler - ikke at man vil smide forbrændingsmotoren på lossepladsen for kun at bygge el-biler. Det er mere et markedsføringsstunt end et strategiskifte.

Jeg gør opmærksom på, at Formel 1 racerbilerne er den første og indtil videre eneste biltype, der udelukkende bygges som hybrid-biler - endda en særlig effektiv form for hybrid-biler, hvor strømmen til el-motorens batteri leveres ved at "oplagre" bilens kinetiske energi fra fx opbremsninger i stedet for udelukkende at omdanne den til spildvarme i bremseskiverne.

Flemming Berger, Michael Hullevad og Maria Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Leo Nygaard, jeg kan ikke se noget specielt genialt eller langsigtet i at yde tilskud (store afgiftslettelser) til folks køb af el-biler, som om 2-3 år er totalt forældede økonomisk og teknisk.

Christoffer Pedersen

Jens Winther
Det er smart nok med hybridbiler indtil der er opfundet bedre batterier og måder at oplade hurtigere på. Det er et væsentligt skridt på vejen med hybridbiler. Det er da i høj grad et strategiskifte at satse udelukkende på hybridbiler. Du kommer ikke til at se en eneste af de etablerede bilfabrikanter gå direkte fra fosilt brændstof til elbiler for det ville de ikke overleve.

Det ville glæde mange og klæde politikerne godt, hvis registreringsafgiften på elbiler fjernes helt og erstattes af en fast årlig afgift som dækker drift de udgifter staten har på drift og anlæg af veje, trafikulykker mv.

Og det vil komme os alle til gode når udledning af Co2 g giftpartikler fra biler mv. helt stopper.

Jens Winther

@Christoffer Pedersen, der er ikke noget specielt grønt ved en hybrid-bil! Den altovervejende del af den el, der lagres på batteriet og efterfølgende driver el-motoren, er produceret af en generator trukket af bilens forbrændingsmotor.

Christoffer Pedersen

Jens Winther
Det kommer jo meget an på om man oplader før man kører og vi ved heller ikke hvordan Volvo´s nye udgaver bliver. Hybridbiler er en mellemfase hvor der også sker udvikling.

Torben K L Jensen

Hybridbiler har en brændstofmotor der leverer strøm over en generator til et batteri/lavt tyngdepunkt og en elmotor der har et højt moment under alle omdrejningshastigheder og derved undgår man en dyr gearkasse. Når motoren kan erstattes af et holdbart batteri bliver den udfaset i produktionen.

Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Torben
Der er altså også gearkasse i en hybridbil. Og man kan godt oplade fra en stikkontakt også. Helt enig i det er batteri udviklingen der bliver styrende for resten

Omlæg registreringsafgiften til en vejafgift. Biler, der er købt før omlægningen kører gratis i ti år efter første registrering. Så kommer el-bilerne ned i en pris, som mange allerede nu er villige til at betale.

Aksel Gasbjerg

Om få år er der 1 mia biler i verden. Og om 25 år er der 2 mia biler. Så omstillingen til bæredygtige elbiler (hvor også el-produktionen er baseret udelukkende på sol og vind) vil tage alt for lang tid i forhold til det allerede alt for høje CO2-niveau.

Men om så alle biler kørte på el produceret med sol/vind, vil ressourceforbruget og miljøforureningen til en sådan kæmpe-bilpark ikke være bæredygtig. Materialeforbruget vil være kolossalt (og dermed forurene naturen både ved fremstilling, vedligeholdelse og skrotning) ligesom infrastrukturen med motorveje, broer osv vil være ødelæggende.

Desuden vil f.eks. bilernes dæk - uanset om det er elbiler eller ej - stadig være en stor kilde til forurening med mikro-plast i miljøet, idet plast fra dækkene langsomt slides af, og via regnvand ender i naturen, herunder ikke mindst verdenshavene.

Flemming Berger, kjeld jensen, Carsten Munk, Helle Bovenius, Hans Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Aksel Gasbjerg Hvad er din tekniske viden til dine udsagn her? reelt set ved vi vel ikke om vi får så mange biler eller er det en advarsel?
Jeg er teknisk analfabet (næsten) så man kan bilde mig meget ind. Det vigtigste for mig er at få bremset skuden med overforbrug i de europæiske og andre store magtlande, men vi må huske der er milliarder der ikke engang er i nærheden af vores forbrug, skal de blive hvor de er?

Torben K L Jensen

Pointen med elbiler er at man netop ikke får brug for motor,generator,gearkasse og tildels også dyre bremser når hele hele bilen bliver udviklet til et opladeligt batteri tilsluttet et smart-net af opladere (hjemme/ved vej/arbejdsplads) i al den tid den ikke bruges til kørsel for at udjævne spidsbelastninger på el-nettet. Måske ender det endda med Wi-Fi opladning i selvkørende biler uden lyskryds.

Aksel Gasbjerg

Viggo
Antallet af biler har jeg fået ved en simpel googling. Hvilke forudsætninger fremskrivningen er baseret på, har jeg ikke undersøgt.

Jeg synes det er helt grotesk og absurd med transportsektorens hastige vækst, herunder både biler, skibe og fly. I det hele taget får vi aldrig reduceret miljøforureningen og CO2-udledningen, hvis ikke den økonomiske vækst stoppes. Og da det kapitalistiske systems DNA er vækst, må den logiske konklusion være "system change not climate change". Paris-aftalen er en ubrugelig sovepude, men lad os tage den diskussion ved en senere lejlighed...

Vibeke Hansen, kjeld jensen, Helle Bovenius og Maria Rasmussen anbefalede denne kommentar

De første biler, der lader meget hurtigt, og de første biler der kører 400-450 km på en ladning, er allerede fremme.

Desuden kører der efterhånden ganske mange eldrevne lastbiler og busser på visse strækninger, der lader via kabel under vejbanen, som praktisk forsøg. Nogle har batterier, så de kan køre flere hundrede km. bort fra veje med ladning, medens andre er baseret på hybrid.
Og hvis dette bliver normalt, kan man vel forestille sig, at dette system også kan udbredes til personbiler.

Endelig har brintbiler helt uden forureningsproblemer været fremme hos Audi og BMW i Bayern gennem snart mange år. Den ene lader brint og den anden lader rent vand, som den omdanner til brint.

Hilbert Larsen

@Jens Winther
Jeg mener nu nok, at der er grund til bekymring, hvis vi skal have styr på forurening og CO2 udledningen.
Samtidig har en aktiv klima- og miljøpolitik stor værdi for vores image og deraf følgende eksport af grønne teknologier. Dette image er den sorte regering godt på vej til at sætte over styr.

Den handlingslammede regering koster hvert år DK dyrt, bl.a. pga. en forældet afgiftspolitik, som blokerer for den grønne omstilling.

Du skriver at dagens elbiler vil være totalt forældede om 2-3 år. Hvis bilkøberen frygter det, bør han da slet ikke købe en fossilbil. Den er jo forældet allerede fra ny og kan måske slet ikke sælges om få år.
Min autoforhandler forventer ikke at sælge fossilbiler om ca. 5 år.

Michael Hullevad og Daniel Schledermann anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Så de helt indlysende spørgsmål mangler:

1. Hvorfor er el-biler så dyre? (Spørgsmål til bilproducenterne)
2. Hvornår kommer der en standardisering af batterier til elbiler således at markedet for batterier kan komme i gang? (Spørgsmål til EU)
3. Hvornår kommer der pres på skatteministeriet så opladning af el-biler bliver afgift fritaget om natten? (Spørgsmål til regeringen. Og folketingets partier)

Daniel Schledermann

Enig med H. Larsen. Brændstofbiler er endnu mere forældede end aktuelle elbiler. Fortsætter vi kursen bliver Danmark en diesel-ø i nordvesteuropa. Næppe et tiltalende scenarie og næppe noget der vil pynte på vores image som førende klimanation.

Elbilerne er ikke en løsreven komponent fra den øvrige grønne omstilling vi blot kan udsætte til vi synes de er "billige nok" til at de kan tåle de konfiskatoriske 150% i registreringsafgift . Elbiler har et fleksibelt forbrug der med held kan fordeles på de tidspunkter af døgnet hvor ikke-fleksibelt forbrug ikke slår til. Det er interessant fordi man hermed kan gøre investeringer i vindmøller mere værd ved at minimere tidsrum med lave eller negative elpriser. At have et stort antal elbiler gør det simpelthen økonomisk muligt at have en højere andel af VE i el-systemet.

De fleste fremskrivninger af priserne på biler når frem til at den rå produktionspris på mellemklasse elbil vil være under den for en brændstofbil omkring år 2025. Hvis vi i stedet indregner eksternaliteter (som afgifter burde være sat i verden for at kompensere for), så er elbiler for længst den billigste løsning for samfundet. En norsk undersøgelse (http://www.vg.no/nyheter/innenriks/elbil/helsefordel-ved-elbiler-47-mill...) viser at en brændstofbil i gennemsnit koster det norske samfund 19.000 NOK om året blot i sundhedsudgifter, dvs. vi er ikke engang begyndt at tale om klimafordelene. En typisk bil lever i 15 år. Hvis vi kan bruge overføre disse tal bare nogenlunde til danske forhold, så er der meget få brændstofbiler der i deres levetid betaler denne eksternalitet tilbage til samfundet.

Kan vi virkeligt være tjent med ikke at samle denne fordel op i et årti blot fordi vores politikere ikke kan tage sig sammen og strikke et meningsfuldt afgiftssystem sammen?

Robert Ørsted-Jensen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fjern afgifter og gør brug af road-prising til vedligeholdelse af vejnettet i denne omstilling til brug af grøn energi på alle områder der har med transport at gøre.
En anden ting er : alle slags infrastrukturer skal være samfundsejet og hvile i sig selv - et godt gammelt andelsprincip.

Robert Ørsted-Jensen

Winter@ Det er købsprisen og ikke hverken rækkevidde driftsikkerhed eller køreegenskaber der stadig er et problem for f.eks. Tesla og selv hybrid er at foretrække for det der kører rund nu, deres brændstofforbrug er væsentligt lavere. Skub derfor på og sæt afgifterne ned nu som i Norge

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har ikke selv råd men har lige tippet min græsslåmaskine for markedets bedste litheum batteridrevet. Den står ikke tilbage for nogen fossildreven maskine - den er bedre på alle punkter - og absolut konkurrencedygtig på prisen også. Men min model sælges vist endnu ikke i danmark men markedet er begyndt at tippe.

John Poulsen

Afgifter, straf, dyrt administreret roadpricing....intet af alt det ændrer på den grundliggende tilstand, nemlig at folk har et transportbehov. Det er blot vildledning og tågesnak og med til at komplicere noget enkelt.

Størsteparten af vores transportbehov skyldes elendig samfundsplanlægning, her primært bykongernes trang til centralisering, hvilket giver trængsel og bøvl.

Lidt samfundsplanlægning....stop centraliseringen, stop trængselproblermerne ved at stoppe flere virksomheder og boliger i byerne, men læg arbejdspladser hvor folk bor.

Sørg for at alle i DK har hurtigt internet (Mere end 300mb/s), promover hjemme- og lokale arbejdspladser. Vupti...mindre trafik, mindre forurening, mindre trængsel. Regeringen taler om digitalisering, men vil ikke gøre det nødvendige for at sikre grundlaget for netop dette, men sidder blot og venter på "de frie markedskræfter"......men hallo....de vil jo kun profitoptimering, ikke landsdækning.

Samtidig er vejenes indretning en væsentlig faktor i brændstofforbruget og dermed forureningen.

Det er en kendsgerning, at blot en lille provinsby på ens vej til destinationen øger brændstofforbruget markant og væsentligt. Hvad nu hvis vi lod vores hovedveje være - ja - hovedveje uden alle mulige begrænsninger på vejen i form af bump, lyskryds og andet skrammel, ja, så ville brændstofforbruget falde markant. Lidt planlægning og vupti, klart faldende forurening. Hvad med blinkende gule kryds udenfor myldretid for at sikre flow i stedet for start/stop/start/stop ?

Vi hører igen og igen at de åh så grønne råber efter elbiler og de står på "ethvert gadehjørne og peger fingre af fossilbilerne".....men de vil ikke betale hvad de koster, og de forventer at alle andre skal betale for deres elbiler og brugen heraf. Om en Nissan Leaf koster 250000 eller 300000 er da fløjtende ligegyldigt hvis man er "frelst" og ønsker at gøre noget grønt. Det står jo i skærende kontrast til praksis, hvor der sælges stort set 0 elbiler, når der nu er så utroligt mange der råber på elbiler, ja, Elbilsalliancen forsøger endda at bilde os ind (DR.dk i dag) at der absolut ingen grund er til at køre fossilbiler, fordi hele Danmark dækkes af el og elbiler kan dække alle behov. Vrøvl og manipulation.

Samtidig begår regeringen et markant løftebrud, hvor den grønne strøm, her solceller, netop står overfor en væsentlig afgiftforhøjelse og forringelse i indtjening, her i form af øget transportafgift og reduktion til timeafregning. Stik mod hele ideen i elbiler og grøn strøm ! Ingen af oppositionspolitikerne interesserer sig herfor...måbende åndsvagt !

Lad det være klart...jeg kørte gerne elbil, men de kan bare ikke dække mit reelle transportbehov endnu.

Blot muligheden for at kunne lade mens man var på opgave hos en virksomhed ville gøre anvendelsesmulighederne klart bedre, men også her er man pakket ind i skat, regler og bøvl.
Fix det, og flere ville have mulighed for elbil.

Indtil da, ja så vælger folk funktionsduelige transportformer, bl.a. i form af fossilbiler.....selvom de beskattes 150 %, fordi de netop har et transportbehov....

Nils Bøjden

Flere eldrevne apparater = flere a-kraftværket.

Og det vil fortsætte indtil der sættes fokus på akkumulering af diverse former for vedvarende energi.

Nils Bøjden

Og så skal vi nok til at satse lidt mere på endnu en vedvarende energikilde: Biodiesel

https://en.wikipedia.org/wiki/Algae_fuel

Og så kan man jo betragte alge produktion som en model for energiakkumulering af vedvarende energi.

Nils Bøjden

" Andre ikke bilende skatteborgere betaler til disse bilister, der pendler langt på arbejde hver dag."

Nej. Af 2 grunde.

1. Der er samme fradrag uanset hvilket transportmiddel du benytter.
2. At betale er at have pengene i hånden og derefter give dem til nogle andre. Ikke at få nogle penge er ikke det samme som at betale.

" Jo længere jo større."

Nej. De første 24 - 120 km er en sats. Derefter er der en lavere sats.

Nils Bøjden

"Men er du ikke enig i, at politikken ikke er konsekvent grøn ?"

Nej. Vi har over de sidste 10 år foretaget de største investeringer i kollektiv transport nogen sinde i Danmarks historien.

For at nævne et par stykker:
Århus letbane
Odense letbane
5. spor over ringsted.
Københavns Metro (diverse udvidelser)

Vedtaget men ikke startet:
Ring3 letbane fra Ishøj til Lyngby
Ny storstømsbro til tog

Bare for at nævne et par stykker

Men der er begået idiotiske fejltagelser i udviklingen af den kollektive transport. F.eks ideen om IC4 i stedet for elektrificering og derefter standardtog. Hvilket bare beviser at den offentlige sektor skal have et mantra der lyder "Køb gennemprøvet hyldevare hvis muligt. Det gør også reservedelspriser lavere"

Christoffer Pedersen

Den kollektive transport vil aldrig kunne tilfredsstille fx mit transportbehov. Og jeg kender ikke mange som helt ville undvære bilen. Bliver løsningen ikke selvkørende biler, som er kollektivet ejet og som man bare bestiller på en app når der skal køres?
Hvis det sker vil biler samtidig kunne produceres mere simpelt og den passive sikkerhed kan smides væk, fordi der ikke sker nogen ulykker. Så nogle papkasser på hjul forsynet med lidt sensorer, motor og en god chip bliver fremtiden.

Peter Hansen

Danmark burde gå all in, og selv begynde at udvikle og producere el-biler, gerne med støtte fra starten, men når vi kan skabe en succes med de kæmpe maskiner som vindmøllerne er, hvorfor skulle vi så ikke også kunne producere vores egne el-biler?

Nils Bøjden

"Bliver løsningen ikke selvkørende biler, som er kollektivet ejet og som man bare bestiller på en app når der skal køres?"

Selvkørende? ja!

Kollektivet ejer? Det kan jeg ikke forestille mig. Det kan vist kun tilfredsstille btboernes kørselsbehov.

Nils Bøjden

"Men hvad gøres der for at trafikken totalt ikke stiger og stiger, at bilantallet og kørte kilometer stiger stadig, og at resurseforbruget stige tilsvarende."

Over de sidste 10 år er energieffektiviteten steger med næsten 50% for benzindrevne biler.
http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=22633

Siden 2010 er der blandet 5% bioethanol i benzinen med mindre udledninger til følge
Siden 2011 er der blandet 7% biodiesel i dieselolie med mindre udledninger til følge
Glødetrådspærer er forsvundet fra markedet.

Inden længe kommer der en beslutning i folketinget om at acceptere varmeudledende virksomheder (slagterier, støberier, storkøkkener osv) i at genindvinde energi via varmepumper uden at blive betragtet som energiproducenter. Dette kan formodentlig spare ca 1-2% af det samlede energiforbrug i Danmark.
http://www.business.dk/green/virksomheder-straffes-med-afgift-ved-genbru...

Energiforbruget pr dansker er faldet ca 20% over de sidste 15 år
http://data.worldbank.org/indicator/EG.USE.PCAP.KG.OE?locations=DK

Kørte kilometer er fuldstændigt ligegyldige så længe vi enten effektiviserer forbruget eller bruger vedvarende energikilder (Diverse produkter fra biomasse eller el fra sol/vind/bølger osv).

Summa summarum: Du synes det går forfærdeligt, jeg synes det går i den rigtige retning.

Kim Houmøller, Robert Ørsted-Jensen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"NB - Jeg fik ikke sagt, at befordringsfradragets provenu kunne flyttes til lavere priser på tog og busser - efter princippet, statstilskud til det vi vil ha`mere af - beskatning af det vi vil ha`mindre af."

Der kommer ikke flere busser før der er automatisk kørsel. Og så bliver det i busser der er 1/10 størrelse af de der kører nu. Og så begynder det at give mening med flere busser i et mere fintmasket net.

" befordringsfradragets provenu kunne flyttes til lavere priser på tog og busser "

Hvorfor i alverden det? Start dog med det indlysende , nemlig en bedre udnyttelse af det eksisterende netværk. Flyt 50.000 offentligs arbejdspladser ud af København til omegnskommuner i nærheden af en station, busterminal eller motorvejsafkørsel. Helst alle 3 dele. DSB er gået i forvejen og er flyttet ud af København til en placering hvor der er S-tog, regionaltog, busterminal og motorvejsafkørsel. Bedre og billigere lokaler og bedre infrastruktur.

Christoffer Pedersen

Niels Bøjden
Ja selvfølgelig vil de som bor et sted hvor der vil være for lang ventetid på en selvkørende bil nok anskaffe en privat.
Men de fleste bilejere bor på måder så en selvkørende bil vil kunne være til disposition lige uden for døren på få minutter. Og i det perspektiv tror jeg mange hellere vel det, end den dyrere og mere besværlige løsning det vil være, at købe en selv, sørge for service, opladning etc.
Prøv lige at tænk over hvor mange som bor i storbyerne, i forstadskommunerne og de mange mindre byer i landet. Jeg vil gætte på det ville være mest fordelagtigt for mindst 90% af befolkningen at blot kunne tilkalde bil når de skal transporteres.

Nils Bøjden

"Men de fleste bilejere bor på måder så en selvkørende bil vil kunne være til disposition lige uden for døren på få minutter. "

Det postulat kræver en så stor mængde "fælles" biler at jeg ikke tror at det er realistisk.

Og som jeg skrev tidligere, er der andre lavthængende frugter som er langt mere indlysende. Udflytning af arbejdspladser fra København til omegnskommuner (og så bliver Kabel også glad for at der ikke kommer så mange mennesker ind til København og forstyrrer ham), omlægning af modellerne for varmegenindvinding (og der er startet det første forsøg med Apples datafabrik i Foulum) og endvidere den helt store elefant i glasbutikken, opvarmning af boliger. Og ja, vi kommer til udelukkende til at have selvkørende elbiler om en 20-30 år, Og den udvikling glæder jeg mig rigtigt meget til.

Christoffer Pedersen

Meget enig i fornuften i at lægge store arbejdspladser ved stationer. Hvis det er fra KBH de flyttes bliver det nok mest omdirigering af togpassagerer for i BH er der ikke langt mellem stationerne.

Det står konstant et stort antal biler stille og dem skal du fraregne i behovet for biler. Og så lægge det antal til som ikke har bil/kørekort nu men som hopper med på de nye ordninger.

Det bliver en spændende udvikling vi ser de næste årtier

Nils Bøjden

"Meget enig i fornuften i at lægge store arbejdspladser ved stationer."

Offentlige arbejdspladser. Lad de private arbejdsgivere selv finde ud af hvor det er hensigtsmæssigt at placere arbejdspladser inder for de lovgivninger der eksisterer nu.

Christoffer Pedersen

Nils Bøjden
Ja - eksisterende lovgivning, dog helst med en ændring i skatteloven som fjerner befordringsfradraget.

Nils Bøjden

"ændring i skatteloven som fjerner befordringsfradraget."

Jeg forstår ikke denne insisterende på at gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt. I fremtiden bliver der brug for et endnu mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor projektansættelserne vil blive flere.

Men hvis man fjerner nogle af de mange skatter billisterne i dag betaler (moms, registreringsafgifter, skatter på forsikringer, energiskatter osv) er det da muligt at det kan blive en ide. Men indtil det sker er det efter min opfattelse uhensigtsmæssigt at rokke ved den fleksibilitet transportfradraget giver.

Men een ting er sikker ved fjernelse af transportfradrag, og det er at huspriserne i de områder hvor arbejdspladserne findes, vil stige. Og Udkantsdanmark vil opleve faldende huspriser.

Så hvis man ønsker at forøge priserne på boliger i byområderne er det formodentlig en god ide at fjerne transportfradraget. Det er jeg dog ikke tilhænger af.

Nils Bøjden

"Vi skal beskatte forurenende kørsel og ikke biler, der står stille."

Derfor er bilafgifterne lagt om fra vægt til brændstofforbrug og brændstofforbruget for biler reduceret dramatisk.

" At erhvervsstrukturen har betydning for huspriserne er der ikke noget nyt i."

Ikke erhvervsstrukturen. Det bevidste valg om beskatning af fleksibilitet.

Christoffer Pedersen

Nils Bøjden
Grunden til befordringsfradraget skal fjernes er:
1) Uanset hvor miljøvenlige biler bliver, vil der altid være miljøbelastning pga. slidtage, produktion af transportmidler osv.
2) Det er så utroligt få, som er så utroligt dygtige, at deres lige ikke findes indenfor en overskuelig radius. Hvis en virksomhed skal bruge en fantastisk specialist som bor langt væk må de gøre op med sig selv om de vil betale hvad dt koster. Det er ikke en statslig opgave.
3) Langt de fleste der pendler er helt almindelige lønmodtagere. Det er hul i hovedet give fradrag til to, som krydser hinanden på vej til arbejde og har samme jobtype (og sådan er det jo nu)
4) Hvis der mangler arbejdspladser i udkantdanmark er løsningen ikke at betale befolkningen for at transportere sig væk, og samtidig fratage virksomhederne motivationen til at flytte relevante dele til udkantdanmark.
Årsagen til dette idioti får lov at fortsætte, skyldes nok at hverken de blå eller røde tør fjerne det af frygt for at minste stemmekvæg.