Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sidste salgsdag for fossilbiler nærmer sig – i konservative Storbritannien

Den konservative britiske regering følger i Frankrigs spor og bebuder stop for salget af benzin- og dieselbiler fra 2040. Samtidig skyder man flere milliarder kroner i at fremme omstillingen til elbiler
Jaguar E-type holder foran en pub i Haworth, Yorkshire. 

Jaguar E-type holder foran en pub i Haworth, Yorkshire. 

Ingolf Pompe

Udland
27. juli 2017

Den britiske regering følger nu i Frankrigs fodspor og bebuder et forbud mod nye benzin- og dieselbiler fra 2040. Hermed gives endnu et signal til bilproducenterne om, at fremtiden hedder miljø- og klimavenlige køretøjer baseret på el.

Det var den britiske miljøminister Michael Gove, der i går annoncerede forbuddet mod salg af fossilbiler som led i den konservative regerings nye strategi for et rent luftmiljø. Fra 2040 »vil regeringen stoppe salget af samtlige konventionelle benzin- og dieselbiler«, hedder det i udspillet.

Michael Gove bekræftede onsdag over for britisk presse De Konservatives tidligere løfte om, at »der ikke vil være nogen diesel- eller benzinbiler på vore veje i 2050«.

Dermed vil Storbritannien i en vis forstand være tilbage ved start. Det var den britiske ingeniør og opfinder Thomas Parker, der i 1884 byggede den første elbil med genopladelige batterier. Elbilen blev hurtigt videreudviklet, og sidst i 1800-tallet var det den dominerende form for motoriseret køretøj i Europa og USA med omkring 30.000 eldrevne biler på vejene.

Havde det ikke været for introduktionen af billig olie som energikilde i forbrændingsmotorer, ville elbilen formentlig gennem hele det 20. århundrede og også i dag have været selve måden, privatbilismen udfoldede sig på. Nu blev det i stedet til en fossil parentes af – hvis det står til de britiske konservative – omkring 150 års varighed. Ud fra en klimamæssig synsvinkel en meget dyr omvej.

Indsats for luftmiljøet

Den britiske regerings aktuelle udspil er ikke primært en klimastrategi, men først og fremmest et program for at forbedre luftkvaliteten og sikre sundheden. Det skønnes, at luftforurening med partikler og kvælstofilter, NOx’er, hvert år indebærer 40.000 for tidlige dødsfald i Storbritannien – heraf omkring 9.500 i London – en ukendt, men betydelig del heraf skyldes forureningen fra trafikken. I dele af London overskrider forureningen med NOx’er jævnligt EU’s grænseværdier.

Ifølge regeringen kan disse konsekvenser af dårlig luftkvalitet påføre nationen et produktivitetstab på op til 2,7 milliarder pund (cirka 22,5 milliarder kroner), så også derfor må der skrides ind.

Regeringsudspillet rummer bl.a. en pakke til britiske byer med dårligt luftmiljø, hvor belastningen med især NOx’er er for høj, på 255 millioner pund (cirka 2 milliarder kroner) til en målrettet indsats. Redskaberne kan være tidsbegrænsede restriktioner på dieselbiler i særlige områder, ændrede rytmer for lyssignaler, nyt miljøudstyr i busser og fjernelse af vejbump, der får bilister til at bremse og speede op og dermed forurene mere.

Miljøorganisationer har bl.a. forlangt en skrotningsordning for dieselbiler samt indførelse af miljøzoner med særlige afgifter for de mest forurenende biler. Det første er p.t. ikke med i strategien, det andet nævnes som en mulighed, byer selv kan vælge at iværksætte.

Omstillingen tager fart

For omverdenen er det vigtigste i udspillet meldingen om stop for salg af nye fossile biler i 2040. I lighed med den franske regerings budskab forbereder det både bilindustrien, olieselskaberne og forbrugerne på omstillingen til elbaseret bilisme.

Den britiske regering annoncerede i mandags, at den vil skyde 246 mio. pund i et nyt ’batteri-institut’ for at accelerere virksomheders udvikling af nye og mere effektive batterier til elbiler og oplagring af grøn el. Samtidig investerer man næsten 100 mio. pund i udbygning af den britiske infrastruktur for opladning af el- og plug-in hybridbilers batterier.

Det signalerer regeringens vilje til at understøtte omstillingen og har måske været med til at motivere den tyske storproducent BMW’s netop meddelte beslutning om at placere samlingen af den nye elbil, Mini E, i Storbritannien. Det er en del af BMW’s ny elektrificeringsstrategi, der ifølge selskabets pressemeddelelse tirsdag betyder, at »alle mærker og modelserier kan elektrificeres«. BMW venter, at »elbiler kommer til at udgøre 15-25 pct. af salget i 2025«.

Salget af elbiler vokser voldsomt i en række lande, og mange prognoser spår, at elbiler kommer til at dominere det globale bilsalg om et par årtier. Seneste prognose kom mandag fra Goldman Sachs, der forudser, at den globale olieefterspørgsel kan toppe allerede i 2024 som en konsekvens af skiftet til elbiler i kombination med energieffektivisering, dæmpet økonomisk vækst og andre faktorer. Goldman Sachs venter, at den globale elbilflåde vil blive 40-doblet, fra nu to mio. elbiler til 83 mio. i 2030.

Om udviklingen i Storbritannien siger brancheekspert og professor ved Aston Business School David Bailey til BBC, at der skal flere incitamenter til end de nu fremlagte af regeringen. Kommer der det, »vil benzin- og dieselbiler ikke eksistere i 2040«.

I Danmark er elbilsalget gået fuldstændig i stå som følge af den gradvise indfasning af registreringsafgiften fra 2016.

I konsekvens af det kollapsede salg aftalte regeringen, Socialdemokratiet og De Radikale i april at sætte den fortsatte indfasning i bero frem til 2019 og at lade batterier, der er op til en vis størrelse, være friholdt ved afgiftsberegningen. Om det er nok til at få salget i gang igen, vil kunne aflæses af statistikken efter sommerferien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi kunne være med i front. Vi har faglig kompetance på området. Vi har været førende på vindenergi. Vi har områder, der har arbejdet med brint.
Vi er en gammel innovativ søfartsnation og vi kunne udvikle en moderne skibsfart baseret på vind og sol.
Her er en teknologi, hvor vi selv har masser af råstof ( vindenergi) og humane kompetancer.
Og vi dropper det, fordi nogle økoflippere gik forrest i teknologiudviklingen i 90erne. Hvor usigelig småt.

Torben K L Jensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Søren Jacobsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

@ Peter Knap.

Egentlig har du ganske ret. Danmark har faktisk været førende på både vind-, bølge- og bioreaktion samt på udvikling af oplagringsteknologi for elektricitet. Men - det er 30 år siden, at Danmark var i top med energi ved bioreaktion. Og både vind, bølge og oplagring forsvandt ud af landet omkring 2003-2004, da universiteterne af en eller anden politisk grund ikke mere måtte deltage i forskningen.

Og som det er i disse år, er Danmark det tredje sidste land i EU hvad gælder årligt indsendte patentansøgninger.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Så mangler vi bare at få en søvnig og visionsløs dansk svindler regering til at fatte virkeligheden.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Hvis dansk industri ikke vågner op og forstår at deres vigtigste marked, Tyskland, er ved at bevæge sig ind i industri 4.0 og ud af kul- og atomkraft, så kommer vi til at leve af eksport af svin og kartofler for fremtiden.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at danskerne skal spørge deres politikere, hvad den dybere hensigt egentlig er med den populistiske forskningspolitik. For de industrier der klarer sig bedst i EU, er faktisk også dem med flest patenter. Og medens store dele af EU har forrygende travlt, og både øger indtjening og antallet beskæftigede, halter andre lande - herunder Danmark, forsat bagefter.

Da disse viden-centre blev lukket for industrien, Risø var verdensledende på vind, blev de forskningsmæssige inviteret til Storbritannien, og lovet al støtte og store budgetter. Og sådan blev det faktisk - i hvert fald ind til brexit.

I samme periode lå alle de store mobiltelefongiganter (8 stk. i alt) med forskningsafdelingerne i Nordjylland og i tæt samarbejde med Ålborg Uni. Også disse blev forhindret samarbejde med Uni, og forsvandt.

Og en relativt ny medico- og medicinsk forskning med mange medarbejdere på Amager Fælle, der havde samlet 4-5 aktører, var ligeledes uønskede, hvilket medføret en sand hjerne- og arbejdsflugt til Lunds Uni, som stadig er en af de førende centre på dette lukrative område. Dette har senere medført, at danske Seruminstituttet er blevet affolket for kloge hoveder, og er blevet afhændet.
software

Morten Balling

Enten kan jeg ikke regne eller også er der nogen som sover helt vildt. Det eneste reelle alternativ til fossile brændstoffer pt. er el-biler. Jeg ved godt at der også findes brintbiler, men prøv at køre ned og tanke sådan en. Derudover er den primære kilde til produktion af brint methan, og der findes praktisk talt ikke noget fri brint her på planeten.

De eneste el-biler som pt. fungerer nogenlunde ift. rækkevidde mm. benytter lithium batterier. Lithium er et grundstof. Dvs. at man ikke kan producere mere lithium, og når vi har brugt det der er, så kommer der ikke mere. Et godt bud på hvor meget lithium vi har ialt er ca. 12 millioner tons på verdensplan. Det kan man lave ca. en milliard Nissan Leafs af. Det er ca. det antal fossilt drevne køretøjer vi har her i 2017. I 2035 regner man med at tallet er to milliarder.

Samtidig udvinder ve mere og mere lithium. I dette øjeblik ca. 600.000 tons om året, men produktionen fordobles pt. ca. hvert tiende år. Derudover skal man bruge energi på at udvinde lithium, og det er næppe alle 12 millioner ton som realistisk kan udvindes.

Summa gør det, at vi formentlig løber tør for lithium indenfor få år. Måske under ti år fra nu. Og hvad så? Lithium benyttes fordi det ligger længst ude i spændingsrækken, og dermed giver en høj energitæthed i et batteri.

Derudover er der den detalje med at vi også bruger lithium i telefoner, computere mm. De kan blive rigtigt dyre (eller tunge igen) hvis vi bruger al lithium på at erstatte fossile brændstoffer.

Jeg hører nogen tænke at det ikke kan passe, og at det må der være nogen som har tænkt over, men ligesom økonomer har svært ved at erkende at eksponentiel vækst ikke kan blive ved i et lukket system, har politikere tilsyneladende derudover meget lidt styr på fysik, kemi og grundstoffer.

The future's so bright, you gotta wear shades...

Peter Knap, Olaf Tehrani, Per Torbensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Jamen, så er det da godt vi er på vej til at bevæger os væk fra den nu forældede lithium ion batteri teknologi og ind i tiden med solidstate batterier med en tre gange så høj energitæthed og længere holdbarhed, samt betydelig kortere opladetid. Når først efterspørgslen er der, så kommer udviklingen. Allerede før år 1900 så den første elbil dagens lys. Men pga. den billige olie med den store energitæthed tabte den til den osende forbrændingsmotor. Forhåbentlig vil man overveje konsekvenserne mere nøje i hvilken teknologisk retning man vil går for fremtiden baseret på fortidens erfaringer og fejltagelser.

Anne Eriksen

Mennesket kom for tidligt op og stå på 2 ben...

Søren Jacobsen

Med hensyn til konsekvenser ser det ikke særlig lyst ud https://ing.dk/artikel/hemmelig-forskerklub-overvejer-dommedagsgener-kri...

Morten Balling

@Søren

En del solid state batterier bygger på Lithium. Der er også luftbatterier (også med Lithium) mm. som har potentiale, men pointen er at vi har behov for et fungerende alternativ til fossile brændstoffer her og nu. Hvis vi f.eks. løber tør for brugbar lithium indenfor et tiår, så ender vi med at stå med slipset i cigaretautomaten.

Lithium er som nævnt et uforgængeligt grundstof, og kan dermed genbruges, men pt. er det ca fem gange dyrere at købe genbrugt lithium end udvundet lithium, og derfor er genbrug på verdensplan begrænset. Her minder det selvfølgelig lidt om skifferolie, som pludseligt bliver rentabelt at udvinde når olieprisen når et vist niveau pr tønde. Man må håbe at vi i mellemtiden i det mindste lagrer den brugte lithium, som det her og nu er for dyrt at genbruge. Får vi først spredt det for meget, er Fanden løs i Laksegade.

Under alle omstændigheder er det utopisk ønsketænkning at vi alle kører rundt i lækre Teslaer om nogle år. Det kan helt fysisk ikke lade sig gøre. Mere realistisk er det at vi bare en (varm) dag vågner op til tomme tankstandere og lithium priser som får guld til at virke billigt.

Christoffer Pedersen

Morten Balling
Jeg savner allerede lyden fra en V8ér.
Udviklingen af batteriet er sikkert ikke færdig endnu. Med de enorme fortjenester der vil være i at finde nye veje til bedre og billigere batterier sker det også helt sikkert. Kun et spørgsmål om tid. For selvfølgelig er der mange andre muligheder end at bruge Lithium som basis. Vi har set så mange andre eksempler på, at det vi regnede for umuligt bliver en selvfølge på kort tid. Bare tag smartphone´s. Ingen ville tro på det for bare 15 år siden.

Søren Jacobsen

Nyeste generation af solidstate batterier under udvikling bygger på sodium, også kaldet natrium, som erstatning for lithium efter hvad jeg kan læse mig til. Sodium er nærmest at sammenligne med bord salt og er tilgængelig i enorme mængder ligesom det er billig. Der ud over er sodium kemisk stabil op til 300 grader C og dermed mere sikker ind de nuværende lithium batterier. https://phys.org/news/2017-05-sodium-magnesium-lithium-batteries.html

Hvilke batterier der vil være til rådighed i 2040 er jo svært at sige. Men de vil sikkert på alle måder være bedre ind dem vi bruger nu.

Hvad angår V8 lyd, så kan den købes i dag på dåse. En bluetooth dims til at sætte i cigarettænderen leverer synkroniseret V8 lyd direkte til køretøjets Hi-Fi. Fåes også som V12. Måske også i en speciel W16 med Bugatti Veyron lyd til Brian Mikkelsen, som har udtalt han gerne ser disse køretøjer registreret i Danmark. God tur.

Christoffer Pedersen

Noget kan man da være enig med Brian Mikkelsen i så :-)

Nils Bøjden

Det er godt at vi et kommet meget længere end UK mht. anvendelse af vedvarende energi.

http://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2017/februar-2017/verdensbanken-k...
http://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2016/december/vedvarende-energi-d...

Med de tiltag både den nuværende og tidligere regeringer har foretaget kommet denne udvikling til at fortsætte.

Men så længe vi ikke udbygger en eller andet for for batterier til den vedvarende energi (potentiel/kinetisk energi, kemisk energi f.eks brint piller, biologisk energi f.eks alger osv) kommer vi til at bygge flere a-kraftværker og flere kulbrinte baserede kraftværker.

Morten Balling

Bare en kort uddybning af min "dommedagsprofeti":

Jvfr. US Geological Survey har vi på nuværende tidspunkt en lithium forekomst på omkring 13 millioner tons.

Jvfr. samme kilde stiger forbruget af lithium årligt med ca. 12%.

I år produceres der ca. 600.000 tons lithium.

Putter man de tal ind i et regneark (Uha! Sagde han regneark?), og opsummerer forbruget, når man til at vi i 2027 (ti år fra dd,) vil have produceret 12,4 millioner ton, eller meget tæt på alt det lithium vi har kendskab til.

Ps. Prøv evt. at lave det samme regnestykke for uran, og indse at atomkraft ikke er vejen frem med den teknologi og de uranreserver vi har. Vi har kun én "uendelig" energikilde og det er solen. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi udnytter den bedre.

Morten Balling

opsummerer forbruget => opsummerer produktionen