Analyse
Læsetid: 5 min.

Skidt start på brexitforhandlingerne

De britiske Brexit-ministre har lovet deres vælgere, at landet vil forlade EU den 29. marts 2019. Fire måneder efter, at landet aktiverede forhandlingerne, er ingen aftaler indgået, og flere svære problemer dukket op
Den britiske Brexit-chefforhandler, David Davis, og den franske EU-Brexitforhandler, Michel Barnier, trådte efter anden forhandlingsrunde om Brexit i torsdags frem for pressen og kunne rapportere om … absolut ingenting.

Den britiske Brexit-chefforhandler, David Davis, og den franske EU-Brexitforhandler, Michel Barnier, trådte efter anden forhandlingsrunde om Brexit i torsdags frem for pressen og kunne rapportere om … absolut ingenting.

Dursun Aydemir

Udland
21. juli 2017

Torsdag var det tid til at gøre status i Bruxelles. Den britiske Brexit-chefforhandler, David Davis, og den franske EU-brexitforhandler, Michel Barnier, trådte efter anden forhandlingsrunde frem for pressen og kunne rapportere om … absolut ingenting.

Selv om de begge fremhævede fremskridt på mange delområder – uden at nævne hvilke – stod det hurtigt klart, at de grundlæggende skillelinjer stadig eksisterer.

I forhold til EU-borgernes rettigheder holder briterne fortsat fast i, at det ikke kan komme på tale, at disse rettigheder overvåges af EU-domstolen, mens EU-Kommissionen lige så firkantet fastholder, at det er den eneste måde at sikre dem på i de kommende cirka 100 år. Alt i alt betyder det, at dette punkt er lige så uafklaret, som det hele tiden har været.

Det andet hovedfokus for første fase i forhandlingerne er om muligt endnu mere uløst. David Davis anerkendte torsdag godt nok princippet om, at »vi lever op til vores internationale obligationer«, hvilket tolkes som, at Storbritannien vil betale den pris, der eksisterer for aftaler, det har indgået.

Imidlertid har briterne tilsyneladende ikke accepteret, at de har indgået nogle aftaler, der påkræver fremtidig betaling til EU.

I hvert fald sagde Barnier, at der er brug for, »at den britiske position (i forhold til regningen, red.) gøres klarere«.

Tidligere på ugen fortalte en EU-diplomat onlinemediet Politico, at det på nuværende tidspunkt »er rimeligt at forvente, at briterne har andet at sige, end ’vi vil ikke betale en penny’«.

»Hvis ikke det er tilfældet, hvad er der så at tale om?« tilføjede han.

Status er altså, at forhandlingerne – kun en måned efter at de kom i gang – er tæt på at gå i stå.

Tidspres

Det er et langt større problem for briterne, end det er for det øvrige EU, for den britiske regering har højt og helligt lovet borgerne, at landet vil forlade EU to år efter aktiveringen af Artikel 50-forhandlingerne den 29. marts i år.

På det tidspunkt skal ikke kun skilsmissen, men også det fremtidige forhold – inklusive en ny handelsaftale – være på plads. EU har krævet – og Storbritannien accepteret – at forhandlingerne om en handelsaftale først kan påbegyndes, når der er gjort tilstrækkeligt fremskridt på skilsmisseområdet inklusive borgerrettigheder og exitregning.

Det var sigende for styrkeforholdet mellem forhandlingsparterne, da en totalt rolig Michel Barnier i sidste uge svarede igen på den britiske udenrigsminister Boris Johnsons kommentar om, at EU kan »go whistle« efter en større mængde penge.

»Jeg hører ingen fløjte, kun uret der tikker,« sagde Barnier tørt.

Med den langsomme fremgang i forhandlingerne er det ekstremt svært at forestille sig, at der allerede til oktober vil være sket tilstrækkelige fremskridt til, at handelsforhandlingerne kan starte efter planen. Alternativet vil være en enorm indrømmelse fra en af forhandlingsparterne, og det er svært at se, hvad der skulle presse EU til at gøre indrømmelser.

Uforberedt

Så hvorfor er forhandlingerne kommet så skidt fra start? Der synes ingen tvivl om, at der fra EU’s side er irritation over den måde, briterne har grebet forhandlingerne an på med slet skjulte trusler og en tvivlsom analyse af egen position og styrke globalt set. Irritationen ser ud til at have samlet de øvrige 27 lande, og deres chefforhandler synes ikke at have travlt med at give David Davis og hans folk nogen lette sejre med hjem. 

Fra EU’s side peges der desuden konkret på dårlig forberedelse fra briternes side og generelt urealistiske forventninger.

Det har nærmest været et kendetegn for de britiske Brexit-ministre at slå negative analyser og forudsigelser hen og i stedet hævde, at alt nok skal gå, fordi europæerne jo har mere brug for Storbritannien end omvendt.

Så sent som i går udtalte minister for international handel Liam Fox, at det »burde være noget af det letteste i menneskehedens historie« at indgå en hurtig handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

Det eneste, der kan forhindre dette, er »hvis politik ender med at stå i vejen for økonomi«, tilføjede han.

Ikke kun i det øvrige EU, men også hjemme i Storbritannien, var der nogle kæber, der ramte gulvet i erkendelse af, at landets handelsminister ikke har indset, at der altid er politik involveret i handelsaftaler.

Den tvivlsomme forståelse af processerne og ’det går nok’-mentaliteten er imidlertid langt fra enestående. David Davis selv står for en lang række lignende udtalelser og løfter. Bl.a. har han sagt, at briterne »inden for to år, inden forhandlingerne med EU er færdigforhandlede, kan forhandle om et frihandelsområde meget større end EU«.

Men nej, det kan landet ikke. Så længe briterne stadig er med i EU’s toldunion, kan det ikke forhandle egne frihandelsaftaler på plads. Og medlemskabet vil som minimum vare, indtil Brexit er en realitet.

Også i forhold til spørgsmålet om en fremtidig grænse mellem Nordirland og Irland har Brexiterne konsekvent slået problematikken hen og lovet, at der ikke vil blive oprettet en grænse. Løsningen? Vi venter stadig på et oplæg, så det er derfor ikke mærkeligt, at der heller ikke på dette område – hvor viljen ellers er stor – er sket fremgang i forhandlingerne.

Selv Vote Leave-strateg Dominic Cummings har beskrevet David som »dum som en mus, doven som en frø og forfængelig som Narkissos«, mens Guardian-kommentatoren Rafael Behr har advaret om, at landet har sat »en skoledreng til at stå for en månelanding«.

Ikke nok

Det er dog ikke kun et spørgsmål om personlighed, men også om embedsværkets samlede ydeevne. Det virker som om, Storbritannien ganske enkelt ikke har mandskabet og eksperterne til at forberede de detaljerede forhandlinger. EU-siden har allerede fremlagt ni yderst detaljerede positionspapirer. Storbritannien har nu produceret fire, hvoraf det første handlede om EU-borgernes rettigheder, som af EU er blevet dømt utilstrækkeligt på grund af de mange ubesvarede spørgsmål, det efterlader.

Ikke nok med det – jo mere der dykkes ned i detaljerne, jo flere nye problemer dukker op. F.eks. viser det sig nu, at premierminister Theresa Mays ’røde linje’ om, at EU-domstolen under ingen omstændigheder vil have jurisdiktion i Storbritannien efter Brexit, betyder, at landet må forlade Det Europæiske Atomenergifællesskab, der regulerer bevægelsen af atommaterialer mellem lande, selv om det egentlig ønsker at fortsætte medlemskabet.

Det kan bl.a. føre til forsinkelser i behandlingen af kræftpatienter, hvis der opstår problemer med at importere radioaktive stoffer.

Der vil dukke mange lignende problematikker op, når forhandlerne dykker længere ned i det sammenviklede forhold mellem Storbritannien og EU, der er blevet skabt over 40 år.

Alle fastholder stadig den oprindelige Brexit-deadline om 20 måneder, men efter de første to forhandlingsrunder er det mere end svært at tro på, at det kan nås.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Hotel California.

Torben Lindegaard

@Søren Kristensen

Hotel California ??

The Eagles hitmelodi har adskillige fortolkninger:
Satanisme, californiske Lorelei kvinder, afhængighed af stoffer, galeanstalt sågar kannibalisme.

Hvad er din fortolkning af Hotel California -
og hvordan relatere din fortolkning sig til Brexit ??

Eva Schwanenflügel og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Det her viser med al tydeligheden at de her Ultimative Ja/Nej folkeafstemninger, hvor populister maler skønmalerier af illusionen af en forsimplet virkelighed er en farlig cocktail.

// Jesper

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Torben Lindegaard.
Måske var det den her del af omkvædet ?

You can check out any time you like,
But you can never leave!'

Hvilket jo er meget rammende.

// Jesper

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jeg tror ikke på EU holder i længden men EU er smarte i Brexit forhandlingerne.
Når UK siger noget er det "ikke godt nok" eller "ikke nok". De lækker udkast hvilket forsinker.
Da UK stadig er med i EU er det vanskeligt at lave aftaler om fremtiden.
EUs strategi virker og måske bliver konsekvensen et soft Brexit

Men på sigt taber EU.

Nils Bøjden

Nu er det jo sådan at UK har stemt om at forlade EU. Imidlertid er stort aet samtlige interviews med politikere derefter mundet ud i samme sang:

Vi vil ikke ud af det indre marked.

Så de vil ud af EU men forblive i det indre marked. Båtnakker.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden
Man vil gerne have fordelene.. men ikke betale regningen.
Jeg tror der er en brat opvågning for Britterne i vente.

// Jesper

Nils Bøjden

@ Jesper Frimann Ljungberg

Jeg så et tal på 35.000 færre studerende fra andre EU lande i UK i dette semester.

Ups. Der røg lige 2 universiteter. Foreløbigt.

”Wir schaffen das” – David Davies et alii … ;-)