Interview
Læsetid: 7 min.

Spørger du Trumps støtter, er præsidenten på rette vej

Stamgæsterne på en lokal familierestaurant i svingstaten Pennsylvania nikker genkendende til den lange liste over Trumps løgne i hans første tid som præsident. Men de er stadig blandt de 37 procent af den amerikanske befolkning, der synes, at Trump gør det godt
The Hamilton Familiy Restaurant ligger i det østlige Pennsylvania. Blot 37 procent af de amerikanske vælgere har ifølge Gallup et positivt indtryk af præsident Trump. Men her på ’The Ham Fam’, som de lokale kalder restauranten, nyder Donald Trump forsat stor opbakning blandt stamgæsterne.

The Hamilton Familiy Restaurant ligger i det østlige Pennsylvania. Blot 37 procent af de amerikanske vælgere har ifølge Gallup et positivt indtryk af præsident Trump. Men her på ’The Ham Fam’, som de lokale kalder restauranten, nyder Donald Trump forsat stor opbakning blandt stamgæsterne.

Sara Maria Glanowski

Udland
6. juli 2017

Da Joe Schembari afgav sin stemme til Donald Trump en kold novembermorgen i Pennsylvania sidste år, var det første gang i 32 år, han stemte til et præsidentvalg. I årene mellem Ronald Reagan og Donald Trump havde ingen af kandidaterne sagt ham noget.

»De var alle sammen nogle nasserøve,« siger han.

Joe Schembari er 66 år og selvstændig. Der går sjældent en dag, hvor han ikke enten spiser frokost eller drikker sin eftermiddagskaffe på The Hamilton Family Restaurant i Allentown i den østlige del af Pennsylvania. Han er en af stedets stamgæster, som blot omtaler det som »The Ham Fam« og hjemmevant sludrer med personalet.

Da jeg sidst besøgte The Ham Fam i april, mente flere af stamgæsterne, at Trump havde fået for meget kritik.

»Vær nu tålmodig og giv ham noget tid, så skal han nok levere,« sagde en stamgæst. »Trump står for den forandring, vi har brug for,« sagde en anden.

Siden er Trumps popularitet blandt amerikanerne kun dalet. I april havde 40 procent af amerikanerne et positivt indtryk af præsidenten, hvilket allerede dengang var det laveste tal, Gallup nogensinde havde registreret for en amerikansk præsident. I juli er tallet faldet til 37 procent.

Men på The Ham Fam er præsidentens støtter trofaste. Her sidder et par Hillary Clinton-støtter og en enkelt Bernie Sanders-fan i hjørnet (der forklarer, at han sidder i hjørnet af netop den grund), men ellers holder gæsterne fast i, at Trump var den bedste kandidat.

Joe Schembari tager sin telefon frem og viser stolt et billede af en sort Jaguar, han købte til sig selv i fødselsdagsgave, da han fyldte 65. Bilen havde han råd til, fordi han både arbejder fuldtid med at installere industrikøkkener og udleje hvidevarer og desuden ejer 12 ejendomme i byen, som han lejer ud.

»Jeg stemmer republikansk, fordi jeg tror på vigtigheden af at arbejde og tjene sine egne penge. Hvis du tjener penge, sker der fantastiske ting. Du kan f.eks. få råd til en bil til 90.000 dollar,« siger han og griner.

Ronald Reagan fik Joe Schembaris stemme, fordi han var tidligere guvernør i Californien og ikke havde gjort karriere i Washington D.C.. Det havde Donald Trump heller ikke, da han stillede op, og det er et sundt udgangspunkt, mener Joe Schembari.

»Trump er forretningsmand, og USA er én stor forretning. Okay, han startede med at få foræret nogle millioner af sin far, men det er jo lige meget. Nu har han milliarder, og han sover kun fem timer om natten, fordi han arbejder hele tiden.«

Da Donald Trump vandt i Pennsylvania i november, var det første gang siden 1988, at en republikansk præsidentkandidat vandt den industritunge delstat. Det var også første gang siden 1980’erne, at Joe Schembari stemte ved et præsidentvalg. For ham er det afgørende, at Trump er forretningsmand og ikke kommer fra en karriere i Washington. 

Da Donald Trump vandt i Pennsylvania i november, var det første gang siden 1988, at en republikansk præsidentkandidat vandt den industritunge delstat. Det var også første gang siden 1980’erne, at Joe Schembari stemte ved et præsidentvalg. For ham er det afgørende, at Trump er forretningsmand og ikke kommer fra en karriere i Washington. 

Sara Maria Glanowski

Staten ødsler med pengene

Trumps tætteste konkurrent til at blive Republikanernes præsidentkandidat, Ted Cruz, kiggede faktisk forbi Allentown og The Ham Fam i april sidste år forud for primærvalget i Pennsylvania. ’Cruzin’ to victory’ stod der på Texas-senatorens bus. Men den kørte kun til maj 2016, hvor Cruz erkendte sit nederlag til Trump.

Seks måneder senere valgte Pennsylvania sin første republikanske præsidentkandidat siden George H. W. Bush i 1988.

Donald Trump var hverken 70-årige Bob Brands første-, andet- eller tredjevalg.

»Han er bombastisk og udadvendt og generelt meget atypisk i forhold til den type kandidat, som folk som mig normalt ville stemme på. Men til sidst var der jo kun to kandidater tilbage, og i dag er jeg glad for, at jeg stemte på ham. Han har gjort det godt, og han er ved at få indfriet de løfter, han har givet,« siger han.

Bob Brand er meget religiøs. Han er også pensioneret historielærer og har boet i Pennsylvania hele sit liv. For ham er det især afgørende, at Trump har fået placeret dommer Neil Gorsuch på den plads i Højesteret, der havde været ubesat, siden den tidligere højesteretsdommer Antonin Scalia døde i februar sidste år.

Ligesom Scalia forventes Gorsuch bl.a. at være imod kvinders ret til fri abort, og det sikrer en fornuftig balance blandt de ni dommere i Højesteret, mener Bob Brand.

Til gengæld er den pensionerede historielærer lidt utilfreds med, at det endnu ikke er lykkedes præsidenten at få annulleret Obamas sundhedsreform.

»Han sagde, at han ville trække den nuværende ordning helt tilbage, men i stedet prøver han bare at fikse den. Både Senatets og Repræsentanternes Hus’ version minder alt for meget om Obamacare. Jeg synes, han skal droppe den helt og starte på en frisk. Vi fik jo stoppet en sundhedsreform ned i halsen, og staten begyndte bare at tage penge lige ud af folks lommer uden at spørge om lov. Det er meget uamerikansk, og det gør folk sure.«

Stod det til Bob Brand, burde den offentlige sundhedsforsikring slet ikke dække udgifter til medicin eller behandling, der ikke er livstruende. Han mener, at staten ødsler med pengene og har gjort det i alle de år, Obama var præsident.

»Mange kvinder – og især yngre kvinder – vil gerne have adgang til gratis prævention, og det er forkert af mange grunde. P-piller, eller hvad man nu vil bruge, kan købes på hvilket som helst apotek, og det er ikke særlig dyrt. Det er også latterligt at efterspørge den type tilskud, som ikke er for alle. Hvis kvinderne får deres prævention betalt, hvad så med mændene? Det er den slags identitetspolitik, som det ene parti fører, hvor de spiller grupper i befolkningen ud mod hinanden.«

Det bekymrer ikke Bob Brand, at Senatets bud på en sundhedsreform ifølge eksperter vil betyde, at flere end 20 millioner amerikanere mister deres sundhedsforsikring.

»Der er mange andre sikkerhedsnet, som folk allerede benytter sig af, og som fortsat vil hjælpe – f.eks. de mange velgørenhedsorganisationer og kirker. De får det til at lyde, som om de fattige i USA udgør en stor gruppe, som har det forfærdeligt. Men de fattige i USA har det meget bedre end flertallet i de fleste andre lande. Desuden tror vi på en grundlæggende individualisme i det her land. Man tager sig af sig selv og sin familie, og hvis man ikke er i stand til det, er der hjælp at få. Men vi har ikke nogen tradition for, at staten skylder os noget. Og alligevel er vi langsomt ved at blive til en velfærdsstat, hvor flere og flere mennesker er afhængige af offentlig støtte,« siger Bob Brand.

Mary Govern.

Mary Govern.

Sara Maria Glanowski

Trump samler folk

Et par borde væk fra Bob Brand sidder Mary Govern sammen med sin gode veninde og kollega fra Muhlenberg College i Allentown, som tilbyder uddannelse til voksne. De taler normalt aldrig om politik. Mary Govern er Trump-støtte, mens hendes veninde stemte på Hillary Clinton ved valget. Mary Govern vil dog gerne gøre en undtagelse og fortælle, hvorfor hun synes, at Trump foreløbigt klarer sig godt.

»Hans rejse til Mellemøsten var fantastisk. Han taler om, at han er god til at forhandle, og det tror jeg også er rigtigt. Trump er i stand til samle folk, og tiden vil vise, at han også er det i internationale sammenhænge.«

Hun nikker genkendende til den liste af Trumps løgne fra hans første fem måneder i embedet, som New York Times bragte i slutningen af juni. Løgnene har dog ikke fået hende til at ændre syn på præsidenten.

»Alle lyver. Også New York Times, tro det eller lad være. Det er svært for os at vide, hvad vi skal tro på om hvad som helst fra nogen som helst,« siger hun.

Ved et andet bord sidder Joe Heidecker og venter på en hotdog sammen med sin kone. Han trækker også på skuldrene over præsidentens løgne.

»Mr. Trump siger præcis det, han tænker. Han slynger ting ud fra hoften, men det er hans stil. Man skal forstå, hvordan han fungerer, og hvorfor han siger, som han gør. Nogle af nyhedskanalerne gør det til noget positivt og andre til noget negativt.«

Selv nøjes Joe Heidecker med at se nyhedsudsendelser på Fox News. Deres dækning er fair og afbalanceret i modsætning til mange af de andre tv-kanaler. Især CNN er forudindtaget, mener han.

»De angriber ham konstant. Jeg synes, det er vigtigt, at nyhedsmedierne giver perspektiv på historierne og har et åbent sind.«

Med en 28 år lang militærkarriere i bagagen var Joe Heidecker aldrig i tvivl om, hvem han ville stemme på. Trump var kandidaten, der ville øge forsvarsbudgetterne og indkøbe nye skibe og kampfly. Endnu en Clinton i Det Hvide Hus ville formentlig bare betyde nedskæringer i forsvaret, præcis som det skete under præsident Bill Clinton i 1990’erne.

Endnu en Clinton i Det Hvide Hus havde betydet nedskæringer for det amerikanske militær, mener Joe Heidecker. Han stemte på Trump, fordi han har fokus på at beskytte USA mod udenlandske terrorister. 

Endnu en Clinton i Det Hvide Hus havde betydet nedskæringer for det amerikanske militær, mener Joe Heidecker. Han stemte på Trump, fordi han har fokus på at beskytte USA mod udenlandske terrorister. 

Sara Maria Glanowski

»Trump siger, at vi skal have en stor flåde, der kan sørge for, at vi ikke bliver ramt af problemer på hjemmefronten igen. Han fokuserer på at beskytte vores land mod udenlandske terrorister,« siger Joe Heidecker

Han fremhæver Trumps indrejseforbud som et af højdepunkterne i præsidentens første periode. Formålet med forbuddet er ikke at udelukke indvandrere fra USA, mener Joe Heidecker. Det skal blot sikre, at den screeningsproces, de gennemgår, bliver mere grundig. I sidste ende skal det øge landets sikkerhed.

»Men nu tror jeg, han har lært, hvor svært det er at få ændret på,« siger Joe Heidecker og henviser til de to gange, hvor præsidentens indrejseforbud er blevet blokeret af en amerikansk domstol. 27. juni blev en mindre del af indrejseforbuddet dog godkendt af Højesteret, som tager stilling til det samlede direktiv fra præsidenten sidst på året. Det blev af Trump udlagt som en stor sejr, og Joe Heidecker er da også overbevist om, at Trump er på rette vej.

»Han er i gang med at få gennemført sine løfter, og det kan jeg godt lide ved ham. Det kommer muligvis til at tage lidt tid, men han arbejder på det. Det er vi mange, der sætter pris på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det ultimative one-man megabrand, Durty Donald, til sine vælgere – snydt mindst to gange – før hans valg med løfter manden ikke kan indfri og efter, vil det snart vise sig -
“Go ahead, make my day” – “Do You Feel Lucky, Punk”.
https://www.youtube.com/watch?v=cg-NNSEPClQ
og så fik bøllen endda 2,9 millioner færre stemmer end modkandidaten Clinton, takket være et valgsystem, som i sin tid blev indført for at beskytte slavehandlernes magt – i dag den voksende pengemagt over det politiske system …

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Andersen

Sometimes I think Donald Thrump is an idiot, othertimes I am sure of it.

Med USA´s forkrøblede valgsystem er Donald J. Trump faktisk demokratisk valgt.

Og hvis man gør sig ulejlighed at rejse i USA inde i landet og langt væk fra landets highways, møder man den utroligt dybe fattigdom i form af medtagne huse med usle bliktage, og så er det faktisk ikke svært at forstå, hvorfor Donald J. Trump blev valgt.

Det sociale skel mellem befolkningsgrupperne er støt og roligt blevet større og større gennem årene - især siden Donald Thomas "Don" Regan´s tid. Medens de 5% stenrige gennem mange år har raget 50% af årets overskud til sig, har de efterladt andre 50% til de øvrige 95% af borgerne. Og indenfor denne 95% gruppe er der også enorme forskelle.

Republikanerne ændrer absolut ingenting - bortset fra skattelettelser. Men Demokraterne, der repræsentere middelklassen, der efterhånden ikke mere kan leve på deres løn, har faktisk heller ikke vist interesse for de fattigste borgeres situation. Og når politikerne ikke gør noget, er det vel ret naturligt, at de fattige nu håber på at en højtråbende og tilsyneladende succesfuld forretningsmand, vil gøre noget.

Men sagen er, at de vil blive endnu mere skuffede med Donald J. Trump, som slet ikke kan sætte sig ind i deres problematiske forhold. For dette at sætte gang i produktion af kul og fossil brændstof vil jo ikke give fordele til de arbejdsløse, for det vil bl.a. kræve efterspørgsel efter disse energier. Og den kommer ikke, for aktionærerne tror ikke på den. Desuden bliver sundhedsreformen nok lidt billigere for middelklassen, men den sætter også de mange fattige uden forsikring, og de syge vil slet ikke have råd til forsikring.

Skal problemerne afhjælpes i USA, skal man satse på uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, for størstedelen af USA´s arbejdsstyrke har slet ikke uddannelse. Og dem der har, har en vildt forældet uddannelse.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Carsten Munk, Camilla Stampe, Per Klüver, John Andersen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Rigtig fin analyse Gert, men jeg er ikke sikker på, at jeg tror på din løsning. Høj uddannelse var gennem 90'erne og 00'erne enhver centrum-liberals - i den amerikanske forstand - løsning på teknologisering og udlicitering. "Vi skal satse på viden", "Vi skal leve af vores viden", "vi er et videnssamfund" som vi kender parolen i Danmark.

Jeg tror ikke vi kan uddanne os fra globaliseringens konsekvenser. Nogle få kan måske hægte sig til toppen af lønskalaen således, men de fleste vil blive trukket ned af arbejdskraftens gensidige udspilning mod sig selv, gennem globaliseringens konsekvenser: Mexicanere der konkurrerer om lavtlønsjobs med amerikanere eller polsk arbejdskraft, som konkurrerer med dansk.

I USA kan man meget vel ende med at arbejde på McDonalds, selvom man har en kandidatgrad. Der er naturligvis undtagelser i større industrier såsom hele STEM/Silicon Valley boomet - men selv hér forringes arbejdsvilkår enormt, priserne på lejeboliger eleveres fuldstændig sindsygt. Google medarbejdere - som ellers er højtuddannede indenfor et teknologisk erhverv der pt har høj efterspørgsel - bor på venners sofaer eller lejer klædeskabe til 500-1000 dollars om måneden(!).

USA kunne adoptere et skattebetalt uddannelsessystem i morgen og det ville, som jeg ser det, stadig ikke udbedre globaliseringens konsekvenser for det amerikanske arbejdsmarked eller for landets hastigt forsvindende middelklasse.

Vibeke Rasmussen

At de fattigste "forståeligt"(?) støttede Donald Trump er en skrøne. En medieskabt skrøne, som kun meget langsomt er ved at blive imødegået, som eksempelvis i denne artikel: UW professor got it right on Trump. So why is he being ignored? Langt flere i de lavtlønnede demografier stemte på Hillary Clinton end på Donald Trump.

Donald Trump blev – efter 8 lange år med en sort mand som præsident! – valgt af hovedsageligt hvide, ofte grundet had: racisme, islamofobi, homofobi, sexisme osv. Gennem sin retorik gjorde Donald Trump det desuden i sine vælgeres øjne "legitimt" at udtrykke dette had, hvilket man ser flere og flere eksempler på, værst når retorikken udmønter sig i handling.

Fra den linkede artikel:

"The story we’ve told ourselves — that working-class whites flocked to Trump due to job worries or free trade or economic populism — is basically wrong, the research papers [linket til i artiklen] released this week suggest.

They did flock to Trump. But the reason they did so in enough numbers for Trump to win wasn’t anxiety about the economy. It was anxiety about Mexicans, Muslims and blacks."

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke:
Jeg har svært ved at finde det sted i UW-professorens artikel, hvor det dokumenteres, at langt flere i de lavtlønnede demografier stemte på Hillary Clinton end på Donald Trump.

Michael Kongstad Nielsen

By Danny Westneat
Seattle Times staff columnist

Vibeke Rasmussen

Michael, det er nok fordi det er mig og ikke professoren, der nævner det forhold.

Se fx her: Election 2016: Exit Polls, under "Income". Eller googl "low income voters voted for Clinton". Der synes ikke at have været nogen tvivl om, at Hillary Clinton i højere grad end Donald Trump tiltrak lavtlønnede vælgere. Alligevel har myten, om hvordan det var "economic anxiety", der fik amerikanerne til i større tal at stemme på ham, fået lov at overleve stort set uimodsagt.

Michael Kongstad Nielsen

Ok. Vibeke, så forstår jeg bedre.
Måske er udtalelsen også baseret på et lidt skrøbeligt grundlag. Den exit-poll du refererer til. Nå men lad det ligge. Prøv dog ae i den under emnet "Small city or rural" og sammenlign med de blå henholdsvis røde vinderstater. De blå lå typisk i midt-vest. Her ligger også de gamle hendøende stål-, bil- og tekstilindustrier etc., Der var forresten ingen kategori for unemployed voters i exit- poll'en?

Og så var den så lang,, at det må have taget halve timer at besvare den. Det kan ikke være sket på valgstedet. Nå men som sagt, det lader vi ligge

Vibeke Rasmussen

Arbejdsløse = årlig indkomst under $30,000. Hillary Clinton 53%. Donald Trump 41%.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er måske der, de arbejdsløse ligger.
The voter survey is based on questionnaires completed by 24,537 voters leaving 350 voting places throughout the United States on Election Day including 4,398 telephone interviews with early and absentee voters.
Man har også spurgt fraværende vælgere+

Karsten Aaen

@ Vibeke Rasmussen og Michael Kongstad Jensen:

Hvorfor vandt Donald J. Trump det amerikanske præsidentvalg? Det er der sagt og skrevet meget om, men en af grundene mener jeg er den, som George Lakoff, den amerikanske lingvist med bogen
"Don't think of an Elephant" har fat i her:

https://georgelakoff.com/2017/07/01/two-questions-about-trump-and-republ...

Det handler om at folk grundlæggende stemmer ud fra deres værdier, ikke ud fra deres objektive tilhørsforhold, eller ud fra deres egen penge-pungs interesse, men ud fra deres værdier. Og her der dybt interessant. at det vi her kan kalde hvide arbejderklassevælgere i middelklassen i USA har de samme værdier som Donald J. Trump har - eller i hvert fald giver udtryk for.

Og de er, ifølge Lakoff:

"The Conservative Moral Hierarchy:
• God above Man
• Man above Nature
• The Disciplined (Strong) above the Undisciplined (Weak)
• The Rich above the Poor
• Employers above Employees
• Adults above Children
• Western culture above other cultures
• America above other countries
• Men above Women
• Whites above Nonwhites
• Christians above non-Christians
• Straights above Gays"

Her kan man også finde f.eks., mener jeg, de vælgere, der stemte på Dansk Folkeparti ved valget til Folketinget den 15.juni 2015; når jeg hører f.eks. Martin Henriksen fra DF udtale sig, så passer næsten alt ind i dette - skal vi kalde det for de traditionelle national-konservative værdier.

George Lakoff's ide eller teori om dette handler om The Strict Father Family:

"Conservative moral values arise from what I call the Strict Father Family.
In this family model, father knows best. He decides right and wrong. He has the ultimate authority to make sure his children and his spouse do what he says, because what he says is right. Many conservative spouses accept this worldview, uphold the father’s authority, and are strict in those realms of family life that they control. In this moral worldview, it is his moral duty to punish his children painfully when they disobey. Harsh punishment is necessary to ensure that they will obey him (do what is right) and not just do what feels good. Through physical discipline they are supposed to become disciplined, internally strong, and able to prosper in the external world. What if they don’t prosper? That means they are not disciplined, and therefore cannot be moral, and so deserve their poverty. In this conservative view, the poor are seen as lazy and undeserving while the rich deserve their wealth. Responsibility is thus taken to be personal responsibility, not social responsibility. What you become is only up to you, not society. You are responsible for yourself, not for others."

Og det er derfor, den 65-årige mand, der lige har købt en dyr bil, siger, som han gør! Han mener nemlig, at det er op til ham selv at blive succesfuld i livet. Og at alle andre, der ikke er lige så succesfulde som ham er dovne, lade og ugidelige! Præcis som - ahem - visse borgerlige personer gør i DK! Og som også mener, at der skal stilles krav! til de unge mennesker i skolen, i samfundet, på arbejdspladsen, hårde krav, fordi ellers vil de ikke klare at komme ud i samfundet.....når de er færdige med skolen eller deres uddannelse, hvad enten den er faglig (håndværker) eller boglig (universitet eller skolelærer).

Og ja, alle undersøgelser viser, at de personer, der tjente mindst i USA faktisk stemte på Hillary Clinton, men det er fordi, de mennesker i USA, der tjener mindst er minoritetsgrupper: latinoer, afro-amerikanere, mm., folk der lever i ghettoer i USA mm. og mv.

Karsten Aaen

Og en anden ting omkring de hvide arbejderklasse-vælgere fra den amerikanske arbejderklasse: De personer, der stemte på Trump fra denne gruppe i USA i november 2016, havde faktisk stort set allerede et arbejde - godt nok ikke et arbejde, der gav lige så meget som dengang, de arbejde med kul, stål og olie. Men dog et arbejde. Og det som disse - især mænd - ser det ud til - længtes mod, for og hen til er dette: deres glory days i i 1970erne og i 1980erne, hvor de arbejdede - som mænd! - i stålindustrien, i kul og olie-industrien! Og det var, og er, det som Donald J. Trump som USA's præsident har lovet dem: at åbne de nu lukkede kulminer, de glemte stålværker samt de lukkede oliefelter igen. Så de kan få arbejde der igen. Problemet for de her mænd, og Donald J. Trump er det her: I dag er det sådan, at man skal kunne betjene en iPad, betjene computere samt udføre enkle 2.g. eller 3.g ligninger - ofte i hånden - når man arbejder indenfor f.eks. olie-industrien i USA! Og de kompetencer, og kvalifikationer har disse mænd desværre ikke :) - men så længe de har et håb om at Donald J. Trump vil føre dem tilbage til de gode gamle dage, ja så støtter dem ham...