Læsetid: 2 min.

Stor usikkerhed om libysk fredsaftale

Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron har fået flere af de stridende parter i Libyen til at indgå en våbenhvile og enes om afholdelse af valg i 2018, men spørgsmålet er hvor stor opbakning aftalen har
I år er der indtil videre ankommet mindst 100.000 migranter til Italien via Middelhavet. Over 2000 har mistet livet under forsøget på at nå Europa fra den libyske kyst i 2017.

Foto: Fabrizio Villa/Ritzau Foto

I år er der indtil videre ankommet mindst 100.000 migranter til Italien via Middelhavet. Over 2000 har mistet livet under forsøget på at nå Europa fra den libyske kyst i 2017.

Foto: Fabrizio Villa/Ritzau Foto

29. juli 2017

»Et stort fremskridt for freden,« erklærede den franske præsident Emmanuel Macron, da han tidligere på ugen meddelte, at han i samarbejde med FN's nye Libyen-udsending, Ghassan Salamé, havde forhandlet en fredsaftale på plads i Libyen. Præcis hvad aftalen indeholder er fortsat uklart, men ifølge den franske præsident omfatter aftalen både en våbenhvile og en aftale om afholdelse af valg i 2018.

Iagttagere vurderer, at aftalen kun er et lille skridt på vejen mod egentlig fred i Libyen, hvor to rivaliserende regeringer har kæmpet om magten i flere år. De to regeringer har hver deres hovedsæde i henholdsvis Tripoli og Benghazi, men er nu tilsyneladende for første gang villige til at samarbejde.

’Jeg ville ønske, at vi frigjorde os fra en form for skyldfølelse. Vi har ikke nogen moralsk forpligtelse til at modtage alle dem, der har det værst i Italien. Det ville være en etisk, politisk, social og i sidste ende også økonomisk katastrofe,’ skrev PD’s formand, Matteo Renzi, forleden på Facebook og tilføjede, at migranter skal hjælpes ’hjemme hos dem selv’.
Læs også

Benghazi-alliancen kontrollerer omkring en fjerdedel af landet, og den FN-anerkendte regering i Tripoli kontrollerer cirka ti procent langs kysten, herunder byerne Tripoli, Misrata og Sirte.

Derudover har en række magtfulde miltser taget kontrol over dele af landet, og disse er indtil videre ikke inkluderet i fredsaftalen, der blev forhandlet på plads i den franske hovedstad tirsdag.

Det er derfor et åbent spørgsmål, hvor stor opbakning aftalen har, skriver blandt andet The Economist, der også påpeger at detaljerne omkring afholdelse af valg næste år er uafklarede.

Franske hotspots

Ifølge EU Observer hersker der desuden forvirring om en anden del af det franske Libyen-initiativ, nemlig oprettelsen af såkaldte hotspots for asylansøgere, der forsøger at komme til Europa.

Frankrig skulle have lovet at oprette disse hotspots i løbet af den kommende sommer, uanset om EU vil være med til det eller ej, for at forhindre at endnu flere kaster sig ud i Middelhavet om bord på synkefærdige, overfyldte smuglerbåde.

Mindst en million migranter og potentielle asylansøgere opholder sig i øjeblikket i lejre i det konfliktramte land, og indtil videre er mindst 100.000 ankommet til Italien via Middelhavet i år. Over 2000 har mistet livet under forsøget på at nå Europa fra den libyske kyst i 2017.

En talsmand for EU-Kommissionen Natasha Bertaud har sagt til AFP, at kommissionen har brug for tid til at opklare, præcis hvad det er, den franske præsident foreslår. Blandt andet er det uklart, hvor de foreslåede hotspots skal placeres. Sikkerhedssituationen i Libyen er problematisk, og et af Macrons tiltag er derfor at placere de foreslåede hotspots i sikre nabolande.

Immigranter i et center i udkanten af Tripoli, Libyen, efter at være blevet reddet af den libyske kystvagt. Kystvagten støttes af EU, men kritiseres af Amnesty International for langt fra at agere humant. Foto: Mohamed Ben Khalifa/AP
Læs også

Etableringen af hotsports i Libyen vil kræve en del ressourcer, heriblandt udstyr til genkendelse af fingeraftryk og tilstedeværelsen af dommere eller embedsmænd, der kan behandle de enkelte asylansøgninger.

I øjeblikket har EU hotspots i Grækenland og Italien, hvor asylansøgere bliver identificeret, registreret og kan ansøge om asyl. De fleste, som den seneste tid er ankommet til Italien, er migranter uden mulighed for asyl, rapporterer Voice of America. Italien overvejer af den grund at sætte krigsskibe til Libyen for at hjælpe den libyske kystvagt med at stoppe trafikken.

Hvis Frankrig ender med selv at oprette de lovede hotspots, kan Frankrig blive nødt til at tage imod de potentielle asylansøgere, og EU-kilder tvivler på, at det er noget, Macron ønsker.

Siden har Macrons hold da også afvist, at Frankrig ville handle på egen hånd. I stedet forestiller de sig en mere tilbagetrukket støttefunktion til FN. En kilde i EU-kommissionen siger til Politico.eu, at der ikke er tale om asylcentre:

»Vi arbejder alene på genbosætning og altid i parnerskab med UNHCR,« siger kilden til Politico.eu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer