Læsetid: 6 min.

’Jeg sympatiserer med demonstranterne, men det her er åndssvagt. Hvad løser de ved at smadre løs?’

G20-topmødet i Hamborg druknede delvist i utøjlet hærværk og vold. Lokale i St. Pauli gik på gaden for at stoppe volden, selv om de dybest set sympatiserer med demonstranterne. Men kan man få opmærksomhed uden vold?
Demonstranters hærgen i Hamborg har fået meget opmærksomhed under G20-topmødet. Selvom mange af de lokale indbyggere støtter demonstranternes sag, er de kritiske over for volden. Som Rafael Timmerberg, der har taget en kniv med på gaden til at kunne forsvare sig mod demonstranter.

»Det her finder jeg mig ikke i. Forstå mig ret, jeg sympatiserer med demonstranterne, jeg er selv systemkritisk. Men det her er åndssvagt. Hvad løser de ved at smadre løs?« spørger han.

Demonstranters hærgen i Hamborg har fået meget opmærksomhed under G20-topmødet. Selvom mange af de lokale indbyggere støtter demonstranternes sag, er de kritiske over for volden. Som Rafael Timmerberg, der har taget en kniv med på gaden til at kunne forsvare sig mod demonstranter.

»Det her finder jeg mig ikke i. Forstå mig ret, jeg sympatiserer med demonstranterne, jeg er selv systemkritisk. Men det her er åndssvagt. Hvad løser de ved at smadre løs?« spørger han.

Cuneyt Karadag

10. juli 2017

HAMBORG – »Det er et fucked up skakspil, kun med bønder. Og imens sidder kongerne og dronningerne i bløde sæder og hører musik i et koncerthus, der har kostet knap en milliard euro,« siger Rafael Timmerberg. 

Han har boet her midt i Hamborgs farverige bydel St. Pauli i 15 år, og der er ild i hans gade. Et kort øjeblik tænkte han, at det kunne blive nødvendig at forsvare sig, så han har taget en kniv med på gaden. Hans nabo tog et billede af en sortklædt demonstrant, som reagerede aggressivt. Det var tæt på at ende i slagsmål.

Det er fredag aften i Hamborg, og mens G20-deltagerne er nået til den blødere del af programmet, hvor de skal høre Beethovens 9. symfoni i byens koncerthus Elbphilharmonie, fortsætter den hårde del af programmet for NoG20 ude i gaderne, hvor flokke af sortklædte aktivister hele dagen har marcheret i gaderne, smadret butiksvinduer og sat ild til de biler, de har passeret undervejs.

Rafael Timmerberg er ophidset, men giver hurtigt sin mor kniven tilbage gennem køkkenvinduet i stueetagen. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor er SPD så dumme, at de går i denne åbenlyse politiske fælde med at hente G20 til HH – et genialt træk af CDU i valgkampen.

Merkel valgte nok ikke Freie und Hansestadt Hamborg alene, fordi det er hendes fødeby, men skelede med sit taktiske blik lige så meget til, at det er en SPD-højborg og dårlige TV- billeder, som hun var blevet advaret om med disse militante autonome celler, kun kunne hjælpe hende og CDU i den pågående valgkamp …

Resultatet er da også, at toppolitikere fra SPD i aften sidder i TV og tydeligvis har et forklaringsproblem med hensyn til udskejelserne og politiets utilstrækkelige indsats, hvor man naturligvis ikke undlader at nævne beboernes biler og butikker, som er gået op i røg, fortrinsvis ude i velhaverkvartererne – og Merkel var naturligvis derfor straks ude allerede i går med lovning på erstatning til alle skadelidte private – et oplagt vælgerpotentiale …

Strategien vil sikkert vise sig at bære frugt …

Torben Lindegaard

@Jan Weis

Angela Merkel er godt nok snu; men man kunne vel ikke på forhånd udelukke, at det var forløbet på bedste facon med demonstranter, der gjorde brug af demonstrationsretten på en nogenlunde fredelig vis.

Men det kan da være, at du har ret - jeg glæder mig bare over, at G20 møder ikke vil kunne finde sted i Danmark.
Men alligevel - det må være en ære for en nationen at få lov til at være vært for et G20 topmøde.

I øvrigt, når man studerer G20 medlemslisten, så er det ud af de 19 medlemsnationer vel kun Kina, der kan afvikle at sådant møde i god ro og orden uden at værtsbyen lider skade. Det gik i hvert fald fint i Hangzhou i 2016, så G20 kan lægge alle møderne i Kina - de kan finde ud af det.

Jens Winther

@Weis, Merkel er født i Hamburg, men regnes for værende af østtysk oprindelse. Hendes forældre og hun flyttede til Berlin-Brandenburg i Østtyskland få måneder efter hendes fødsel, og hun levede i Østtyskland indtil efter murens fald. Hendes fødested har næppe nogen betydning i forhold til beslutningen om at afholde G20-mødet i Hamburg.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Torben Lindegaard og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Weis, desuden er det netop ikke i velhaverkvarterer, der er blevet smadret butikker og sat ild på biler. Fx i Blankenese herskede hyggelig fred og ro som sædvanlig, som en almindelig søndag i Skovshoved.

Henrik Plaschke

Torben Lindegaard

Det er nu en sandhed med modifikationer, at Kina kunne ”afvikle at sådant møde i god ro og orden uden at værtsbyen lider skade.” Godt nok blev der ikke smadret noget, og der var i det hele taget ingen demonstrationer, men til gengæld blev Hangzhou – en by med seks millioner indbyggere - delvist tømt for sin befolkning med ganske håndfaste metoder, ligesom forskellige andre ikke så behagelige ting foregik. Det kan man læse mere om i: https://www.theguardian.com/world/2016/sep/05/ghost-town-how-china-empti...

Jeg var selv i Hangzhou 1½ måned før mødet, men heldigvis på privat besøg. Hotellerne var allerede der under skarpt opsyn. Efter mødet skrev en god ven fra Hangzhou til mig: ”My home happened to be located within the 5km radiation of the G20 premise where every shop (even the barber's) was closed. I was down to fast noodles and dry food to survive. Thanks god the bloody thing has ended.”

Men ja - ellers gik mødet fint.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Voldelige demonstrationer er nok nødvendige for at få opmærksomhed fra medierne og dermed samfundet. Det kan jeg have nogen sympati for.
Men hvad vil demonstranterne egentligt opnå? Det savner jeg svar på.

Mine tanker går til dem der er kommet til skade, dem der har mistet deres levevej pga denne vold. Mine tanker går også til de mange der lever med en angst for den verden vi lever i.

Charlotte Svensgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Forbløffende når man ser tilbage. Så var tiden i 60erne og 70erne, der var præget af civil ulydighed, politisk vold og truslen fra kommunismen også præget af øget velstand og mindre ulighed! Er der mon en korrelation? Var de sorte kommet nogle vegne ved blot at gå i stemmeboksene? Desforuden hvor voldelige var demonstranterne mon? Det er jo en velkendt aktør- og sags hæmmende strategi at sætte politiet ind for fuld udblæsning, så skræmmer man hr. og fru. menigmand. Så for øvrigt på National Geographic en udsendelse, hvor man hyldede en sort præst, der havde brugt ekstrem vold i omkring 1800 tallet. Myrdet kvinder og børn, det var så i U.S.A., og der lader det jo så til, at sagen nogle gange helliger midlet! Men alt i alt, så er det vel indbygget i liberal statsteori, at man gøre oprør mod en "ond" regering. I hvert fald masser af litteratur om emnet! Men hvad skal man ellers gøre for at råbe politikerne op? Det lader ikke til at det bedre arguments argumentation har nogen effekt mere!

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Som tre unge personer siger i ovennævnte video: Vi kommer med en sæk, en kost og os tre til at rydde op. Man bliver helt oprømt. Om en uge er hele voldsbølgen glemt, mens de formummede voldsfanatiker udser sig et nyt sted, hvor de kan komme af med deres vrede over.... ja det ved de nok bedst selv.

Mads Kjærgård

.....over politikere, der ikke er i trit med befolkningen og ikke gider lytte! Demokrati er samtale!

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

@Mads Kjærgård. du skriver 12:44 "Demokrati er samtale!" men 12:37 argumenterer du for vold.
Jeg tror voldspersonerne har en stor udfordring i at de selv lever af det samfund de er utilfreds med. Uden samfundet havde de ikke en sag.
Verden ikke perfekt. Langt fra. Og den bliver det ikke. Skal vi acceptere vold som middel? Er det ikke for primitivt og for maskulint?

Mads Kjærgård

Jeg argumenterer ikke for vold men for Civil Ulydighed, som netop kan bruges når samtalen er gået i stå! Men derudover finder jeg det bemærkelsesværdigt, at der i 50erne, 60erne og 70erne var tendens til mindre ulighed samtidig med at aktivismen var på sit vel nok absolutte højdepunkt! Jeg synes for øvrigt, at det er forunderligt, at man i U.S.A. hylder en person, som har dræbt små børn, upåagtet hvilken sag han tog på sig! Når jeg nævner det, så er det fordi, at der tilsyneladende selv i kapitalismens moderland, findes tilfælde, hvor man mener, at hensigten helliger midlet. Tanker og ideer ændres jo over tid, så der er jo ikke rigtigt noget der er "nagelfast." Men jeg har svært ved at sluge, at en alm. demonstration kan gøres voldelig ved at sætte politiet ind med "extreme prejudice," og derpå slippe ad sted med at skylde skylden på demonstranterne. For mig at se, så er det, der er sket! Netop fordi magthaverne ikke ønsker dialogen!

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg kunne jo fx nævnte modstandsbevægelsen i Danmark, som ikke var særlig populær i befolkningen i de første år, (og heller ikke hos regeringen) og som brugte ekstrem vold!
Nu er der jo ikke nogen længere der er i tvivl om, at de var helte. Havde tyskerne vundet, så havde vi anset dem som terrorister. Så det jeg mener er, at man kan ikke bare male tingene op i sort og hvidt, sådan som mange ønsker. Det er gråt i gråt som Günter Wallraf sagde. Men i det hele taget en meget lang diskussion om ret og uret og retten til at protestere og hvornår man har den, eller om man selv skal tage den etc.

Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Er det ikke interessant, at når det går ud over ens eget kvarter, f.eks. i Hamborg, med al den vold, vandalisme, og materiel ødelæggelse, ja så tager man straks - helt eller delvist - afstand fra denne vold, se her - eller påstår, at dem, der har gjort nok slet slet ikke tilhører venstrefløjen, se her:

"En af de demonstrerende var Theo Bruns, som er aktiv i netværk Alles Allen. Han glædede sig over, at så mange tusinder kom på gaden oven på den voldelige nat:

»Det er tydeligt, at vi viser en anden modstandskultur, end det der skete i Schanzenviertel. Der løber der mange mennesker rundt, som nok er klædt i sort og maskeret, men jeg ville sætte stort spørgsmålstegn ved, om de egentlig er på venstrefløjen,« forklarer Bruns, der selv bor i kvarteret, i telefonen. Hans tvivl skyldes ikke mindst målene, små, lokale butikker: »Her køber vi dagligt ind, og de har i årevis erklæret sig solidariske med Rote Flora.«"
kilde:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/international/ECE9712409/me...

Og er et andet citat fra en person som også bor i det kvarter, der blev hærget meget:

"Flere talsmænd fra den yderligtgående venstrefløj kritiserede hændelserne lørdag nat. Det gjaldt f.eks. Andreas Blechschmidt, talsmand for det besatte teater og centrum for Hamborgs autonome, Rote Flora: »Vi har indtryk af, at der opstod en slags selvstændig militant bevægelse på gaden, som nærmest blev beruset af sig selv. Og det var forkert, både politisk og i forhold til indholdet,« sagde Blechschmidt til tv-stationen NDR. Andreas Beuth, som er talsmand for de autonome og advokat for Rote Flora sagde dog til NDR, at han »har en vis sympati for den slags aktioner«. Hans kritik gik nærmere på kvarteret. De fleste ødelæggelser skete nemlig i det kvarter, hvor Rote Flora selv ligger, Schanzenviertel, dvs. en ganske venstreorienteret bydel."
kilde: samme som ovenfor.

Alt dette bare for at sige, at når denne venstre-ekstreme bølge af vold :( går henover de steder, hvor venstrefløjen selv bor, ja så er det altså ikke sjovt længere ---- så kan det måske være, at de personer, på den tyske - og den danske - venstrefløj, der mener, at man kan opnå ørenlyd hos politikerne med vold, eller opnå støtte hos lokale handlende og beboere mm. og mv. ved vold - kan lære empati med bl.a. de små butiksejere, som volden i Hamborg er gået ud over!

Finn Thøgersen, Flemming Berger, Hans Aagaard og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

@ Michael Friis - og andre!

Nej, voldelige demonstrationer løser ingenting. Overhovedet. Det løser INTET at slås med politiet, angribe små butikker, halvstore supermarkeder, plyndre dem, sætte ild til dem,! samt smadre et apotek, hvor arbejderklassen som bebor området, henter deres medicin! Intet!

Heller ikke hvis formålet er at få politikerne, og medierne til at lytte til ens politiske budskab - fordi medierne i dag kun koncentrerer sig om at rapportere om den vold, som den mest ekstreme og radikale voldsparate venstrefløj er parat til at udføre - og ikke om baggrunden for den. Og politikerne vil, kan, skal, bør, og gider da heller ikke lytte til personer, der kun - ser det ud til -. er interesseret i slås med politiet, smadre alt, sætte ild til alt mm. og mv. Hvorfor skulle de dog det?

Mht. hvad deres mål, eller formål er, eller hvad de vil opnå? Svaret er ganske enkelt dette:
Socialistisk Revolution. Og til det formål er taktikken - og delvis også strategien altså en her:
Slås med politiet. er det autonome tyskeres ide og taktik. For når arbejderklassen i Tyskland, ser hvor dan den tyske (fascistiske) stat - som de autonome - kalder den - behandler dens fortrop, dens
avant-garde, ja så vil den rejse sig op, kæmpe imod den tyske kapitalistiske fascistiske stat, og så vil revolutionen, den socialistiske, eller måske snarere den anerkistiske?, komme helt automatisk, helt af sig selv. Og så vil solen skinne over den glorværdige socialistiske fremtid - altid!

Men for at se er dette en kun en drøm, en illusion. Og det er fordi det eneste de her autonome på den mest ekstreme tyske venstrefløj har fået ud af det, handler om en ting: mere overvågning fra statens side, flere kameraer, mere politi, mere militær mm. og mv. samt måske også mere undertrykkelse af afvigende meninger om hvordan samfundet skal indrettes....ift. det borgerligt-liberale demokrati...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Tino Rozzo og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hovedargumentet mod brug af vold er og bliver, at det skræmmer de mennesker, man gerne vil have til at støtte op om sit synspunkt. At man så godt kan forstå, hvorfor visse mennesker i deres frustration bliver voldelige, gør jo ikke volden mere legitim. Men at forstå er ikke at billige.

Jeg har fuld forståelse for, at man kan blive så vred, at man bruger voldelige midler til at få luft for sin aggression. Det rykker bare ikke noget, hvis denne vrede ikke i forvejen deles af et flertal, tværtimod risikerer det at rykke den modsatte vej i retning af en politistat.

Problemet er nok, at den eneste måde at undgå denne vold på, er at give nogle politiske indrømmelser til de voldelige, men dette er ikke muligt i et samfund, som netop sætter en ære i ikke at lade sig påvirke af vold. Derfor er det eneste svar at lade ordensmagten eskalere volden.

Dette virker udmærket på kort sigt, men på langt sigt betyder det blot, at demonstranterne bliver endnu mere vrede og endnu mere voldelige. Hvorefter politiet igen må eskalere politivolden, skruen uden ende.

Finn Thøgersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, jens peter hansen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selvfølgelig kan modstand, voldelig og fredelig forklares og forsvares, men hvad gadekampe ildspåsættelse, plyndringer og almindelig voldsudøvelse i et fredeligt kvarter skulle hjælpe på G20 spidsernes gøren og laden har jeg svært ved at se. Jeg har langt mere tiltro til at de fredelige opryddere, der viser at handling kan føre til forvandling, kunne være med til omtanke og fornuft kunne afløse grådighed og magtbrynde.

Flemming Berger, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Retfærdig eller forståelig demonstration, uanset så tabtes dens mål og sympati på gulvet, da den første tilfældige bil blev brændt og de kastede sten. Jeg ved godt at det ville kræve større disciplin bare at sætte sig ned og ikke lade sig flytte. Ikke vold er nok sværere end vold og hvordan lære det, når magthaverne ikke vil lære os det?

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Linke Olsen

Voldelige demonstrationer skal aldrig accepteres. Hvis der i en demonstration er 25 ballademagere og 1000 fredelige demonstranter, er det ballademagerne der får omtale i medierne. Hvis medierne prioriterede at omtale hvad de 1000 protesterede imod var vi måske kommet et stykke af vejen.

Hvem står mon bag de autonome kaoter, der hærgede i Hamburg? I hvert fald ikke beboerne i de kvarterer, der blev hærget.

I St. Pauli stemte ved sidste valg i 2015 knapt hver tredje på Die LInke, som har taget skarpt afstand fra optøjerne, og SPD og De Grønne fik hver en fjerdedel, som heller ikke har støttet ballademagerne. Altså cirka 80 procent af vælgerne støttede rødt-rødt- grønt - R2G.
(Merkels CDU fik fire procent.)

Alan Strandbygaard

Hvad opnår de ved at smadre løs?

Er det ikke meget symbolsk? Nu smadrer jed noget af det du har kærest, for jeg ved det er vigtigere for dig, end at være der for mig?

jens peter hansen

Nej det var næppe beboerne, men der er jo et segment af sortklædte,formummede voldsmænd som oven i deres egen vrede råber op om at de ønsker retfærdighed, mens sten og ildpåsættelse er deres foretrukne meningstilkendegivelse. Det er vestrefløjens hooligans, ikke de etablerede partiers.