Interview
Læsetid: 10 min.

’Der er tre måder at blive rig på: Enten arver man en formue, man spekulerer sig til en formue, eller man udbytter andre nådesløst’

Lave lønninger splitter Tyskland og udgør et problem for hele Europa. Men de autoritetstro tyskere har købt den økonomiske fortælling om den globale konkurrence, der tvinger landet til at have et stort prekariat, mener den tyske politologiprofessor og tidligere præsidentkandidat Christoph Butterwegge. Samtidig finder de lavtlønnede sig i det, fordi de er hunderædde for at falde helt ud af arbejdsmarkedet
Politolog og professor emeritus ved Køln Universitet Christoph Butterwegge mener, at Angela Merkel blot har givet neoliberalismen et menneskeligt ansigt, og at Tysklands lavtlønsarbejdsmarked i længden vil splitte både Tyskland og Europa.

Politolog og professor emeritus ved Køln Universitet Christoph Butterwegge mener, at Angela Merkel blot har givet neoliberalismen et menneskeligt ansigt, og at Tysklands lavtlønsarbejdsmarked i længden vil splitte både Tyskland og Europa.

Wolfgang Schmidt

Udland
28. juli 2017

Der var engang et stort land, der blev kaldt Europas syge mand. Efter genforeningen med et endnu mere sygt land lå det i sengen med høj statsgæld og endnu højere arbejdsløshed.

Men i den stadig mere globale konkurrencesituation kom socialdemokraten Gerhard Schröder og gennemførte de nødvendige Agenda 2010-reformer af pensions- og skattesystemet og ikke mindst af arbejdsmarkedet. Dagpengeperioden blev reduceret, vikararbejde blev liberaliseret, og man kunne pludselig ansætte folk på deltid til beskedne summer.

Trylleformularen virkede: Den syge mand blev forvandlet til Europas stærke kvinde, der til sine dages ende vil leve lykkeligt med enorme eksportoverskud, milliardoverskud på statsfinanserne og historisk lav arbejdsløshed.

Succes for nogle

Det karikerede eventyr er Christopher Butterwegges skitsering af Tysklands nyere historie siden genforeningen mellem øst og vest, men der er ikke noget at grine ad, understreger den tyske politolog og fattigdomsforsker, der er professor emeritus ved Køln Universitet. For selv blandt de mange millioner lavtlønnede tyskere tror de fleste på historien.

»Jeg kan ikke holde ud at høre mere om tysk succes, så længe den tyske lavtlønssektor er den største i hele Vesteuropa,« siger Christoph Butterwegge til Information.

»Der er millioner af tyskere, der lever fra hånden til munden og permanent er én fyring fra at ende i fattigdom. Næsten en fjerdedel af de tyske arbejdstagere tjener omkring 10 euro i timen (ca. 75 kroner, red.), så for dem er Tysklands succes til at overse.«

Tysklands lavtlønssektor

  • Mens begrebet dumpingløn ikke er videnskabeligt defineret, er lavtlønssektoren defineret ved at have lønninger, der er under to tredjedele af medianlønnen. Medianlønnen er den løn, som ligger præcist i midten mellem den halvdel af arbejdstagere, der tjener mest, og den halvdel, der tjener mindst. Til forskel fra gennemsnitslønnen trækkes medianlønnen således ikke op af en meget lille andel af ekstremt vellønnede.
  • 22,5 procent af den tyske arbejdsstyrke arbejder for lavtløn, svarende til ca. 80 kroner i timen eller derunder. Til sammenligning er den danske andel 8,6 procent, mens lavtlønsgrænsen i Danmark ligger på knap ca. 127 kroner. I Frankrig er andelen af lavtlønsmodtagere 8,8, og mindstelønnen ligger her omtrent på lavtlønsgrænsen. EU-gennemsnittet for andelen af lavtlønnede ud af den samlede arbejdsstyrke er 15,9 procent.

Kilde: Den tyske Forbundsregerings svar på forespørgsel fra Die Linke 13.06.2017

At socialdemokratiske SPD har opfyldt deres valgløfte fra 2013 ved at indføre en lovpligtig tysk mindsteløn på ca. 65 kroner, nytter her ikke meget, mener Butterwegge.

»At sælge en mindsteløn på det niveau som en langtidsholdbar succes er både et vælger- og et selvbedrag. Den ligger ikke bare et godt stykke under lavtlønsdefinitionen. Den ligger også markant under, hvad du kan opretholde et værdigt liv med, og ikke mindst hvad det kræver for at spare pension nok op til en alderdom over fattigdomsgrænsen.«

Tyske oligarker

Man kan være uenig med Christoph Butterwegge – og det er mange tyske økonomer – men hans forargelse er ikke grebet ud af den blå luft. I årtier har han forsket i fattigdom i Tyskland og udgivet flere bøger om Hartz-reformerne af det tyske arbejdsmarked under Gerhard Schröder og om lavtlønssektorens indvirkning på landets økonomi.

Reformerne og dumpinglønningerne hænger langt hen ad vejen sammen, selv om de tyske lønninger stagnerede allerede i 1990’erne, mener Butterwegge.

»Reformerne ændrede Tyskland. Dagpengesystemet blev voldsomt reduceret, og kontanthjælpssystemet umyndiggjorde arbejdsløse med kontrol og sanktioner. Det opløste den sociale solidaritet i landet. Samtidig blev Tysklands mange prekære ansættelsesformer som minijob, vikararbejde og tidsbegrænsede stillinger markant udvidet. Derfor stod man langt ind i medarbejderorganisationer og fagforeninger under det her damoklessværd: Find dig i din elendige løn eller risikér at havne på Hartz-IV (kontanthjælp, red.). Man skal ikke undervurdere, hvad det pres gør ved folk – også ved ’arbejdende fattige’, som burde gøre oprør mod deres vilkår,« siger han.

Oven i den store klasse af lavtlønnede kommer en skæv fordeling af formuer i Tyskland. Som den tyske forbundsregerings ’Fattigdomsberetning’ fra april 2017 viser, ejer de rigeste ti procent af den tyske befolkning over halvdelen af den tyske nettoformue, mens de nederste 50 procent af tyskerne, besidder omkring én procent af den samlede formue.

»Én procent. Halvdelen sidder på én procent.«

»Oven i købet er de helt store tyske formuer koncentreret på meget få hænder. De betegnes sødladent som familievirksomheder – som noget, der skal beskyttes. Hvis det var i Rusland, ville vi kalde dem oligarker. Tag Susanne Klatten og Stefan Quandt (arvinger til BMW-imperiet, red.), som her i foråret har hævet omkring en milliard euro i afkast fra deres aktier. Samtidig har vi i Tyskland fattige dobbeltjobbere og 600.000 enlige mødre på Hartz IV, der ikke aner, hvordan de skal få varm mad på bordet,« lyder det med hovedrysten fra Christoph Butterwegge.

Skamløse skræmmefortællinger

– Men er den lave arbejdsløshed på omkring fem procent ikke stadig et godt argument for den nuværende tyske model?

»Det bliver den brugt som. Historien om Tyskland som ’Europas syge mand’ før reformerne er overdrevet. Ja, de officielle arbejdsløshedstal var højere dengang, men det skyldes langt hen ad vejen nye måder at opgøre tallene på. Desuden var Tyskland allerede dengang i verdenseliten i forhold til eksport. Og ja, der er større overskud på statsfinanserne nu. Men Tyskland har oplevet et boom de seneste fem års tid, og det giver et forvrænget billede at sammenligne globale krisetider med tider, hvor økonomien boomer.«

Samlet betvivler han derfor Agenda 2010’s store betydning for Tysklands generelle økonomiske succes siden finanskrisen. Indførelsen af euroen, Tysklands eksportorienterede industri, outsourcing-strategier og de globale konjunkturer har alle spillet en større rolle, og også konjunkturprogrammerne i kølvandet på finanskrisen har givet den tyske økonomi et vellykket skub.

»Alligevel køber de fleste historien om, at det hele skyldes Agenda 2010, og at vi fra nu og i al evighed skal affinde os med afmonteringen af socialstaten.«

Agenda 2010 – de tyske arbejdsmarkedsreformer

  • Agenda 2010 dækker over gennemgribende og overvejende arbejdsgivervenlige reformer af det tyske pensions-, sundheds- og skattesystem samt det tyske arbejdsmarked under Gerhard Schröders rød-grønne regering i 2003-2005.
    Målet var at skabe vækst og flere arbejdspladser. For arbejdsmarkedets vedkommende blev vikararbejdet liberaliseret, og der opstod flere muligheder for tidsbegrænsede ansættelser og deltidsansættelser inkl. syge- og pensionsforsikring i såkaldte 450-euro-job.
  • Uanset indbetalingsperiode blev dagpengeperioden reduceret til et år, herefter anvises man til kontanthjælp (Hartz IV), hvor ydelsen i dag ligger på godt tre tusind kroner for folk uden børn plus fuld dækning af boligomkostninger op til et givet niveau.

Kilder: BPB, ZEIT, P. Scheuer: Reformerne, der ændrede Tyskland

– Hvordan kan en fortælling være så stærk, hvis der ikke er noget om, at reformerne faktisk har løftet hele Tyskland?

»Fordi neoliberalismen er skamløs i sin brug af skræmmefortællinger. Her er tre afgørende narrativer. For det første demografien: Du bliver fattig som gammel, fordi tyskerne får så få børn, og vi snart er et ekstremt gammelt samfund. For det andet globaliseringen: Vi er chanceløse, hvis vi blot overvejer at indføre nationale skatter eller omfordeling over gennemsnittet. Og for det tredje digitaliseringen: Robotterne kommer og æder vores job, og så er vi – hver for sig – på røven. Derfor er vi tvunget til at skære socialstaten ind til benet. Angsten pisker os til lydighed, både fordi kritikken handler om dig personligt, og fordi udviklingen – som Merkel ville sige – er uden alternativ: Det er ydre omstændigheder, der tvinger os til denne politik, og det er nærmest imod naturlovene at indrette samfundet anderledes og mere solidarisk.«

Christoph Butterwegge holder den første pause i sin talestrøm.

»Vi må ikke holde op med at påpege, at den neoliberale logik, som Tyskland lever på, er løgn.«

Kvælende konsensus

I den tyske valgkamp er det ifølge politologen kun Die Linke, der tør tage denne kamp op mod den »kvælende konsensus i midten af tysk politik – inklusive De Grønne«. Selv Alternative für Deutschland (AfD) vil privilegere den velstillede middelklasse og opefter, mener Butterwegge.

»Her er problemet, at det tyske system nærer angsten for social deroute. Det driver mange fra middelklassen mod AfD, selv om det økonomisk ikke er i deres interesse, men fordi AfD taler til angsten,« siger Christoph Butterwegge.

Og SPD bærer en stor del af ansvaret, mener han.

»Den første hype om Martin Schulz opstod bl.a., fordi han gav millioner af mennesker et håb om, at SPD ville tage afstand fra Hartz-reformerne og faktisk skabe mere retfærdighed, som han sagde. I stedet har han valgt at gå i retning af CDU og Gerhard Schröders linje. Selv SPD, arbejdernes parti, er helt holdt op med at registrere, hvor meget det her land er ved at falde fra hinanden økonomisk og socialt. Det er beskæmmende,« siger den partiløse Butterwegge, der i foråret 2017 var Die Linkes kandidat til posten som tysk forbundspræsident – et valg, som han tabte klart til den socialdemokratiske udenrigsminister Steinmeier, men som gav medieopmærksomhed om professoren og emnet fattigdom.

– Hvis Die Linke er det eneste sociale parti, hvorfor ligger de så og roder nede på otte-ni procent i meningsmålingerne? Er tyskerne ligeglade?

»I Frankrig er den politiske kultur langt mere rebelsk, mens tyskerne hellere tier. Et bonmot om tyskernes øvrighedstro siger, at de pænt ville stille sig i kø og købe en billet, før de ville begynde en revolution på banegården. Derfor bliver Die Linke opfattet som farlige,« mener han.

»Desuden er der stadig en stærk antikommunistisk impuls i Tyskland, som får afløb i Die Linke. Selv unge partiaktive, der aldrig har haft berøring med DDR, bliver spurgt, hvordan de vil forsvare Stasi og diktaturet i DDR. Bare fordi de går ind for en større omfordeling.«

Endelig har den neoliberale ideologi sejret ad helvede til i Tyskland, mener Butterwegge.

»Rigdom og fattigdom er altid selvforskyldt. De fattige er jo nogle dovne nasserøve, mens de rige er flittige og dygtige. Men hallo, der er kun tre måder at blive rigtig rig på: Enten arver man en formue, man spekulerer sig til en formue, eller man udbytter andre nådesløst. Selvfølgelig fik familien Albrecht (bag ALDI-kæden, red.) engang en god idé, men deres absurde formue på omkring 30 mia. euro (ca. 225 mia. kroner, red.) har titusinder af kassedamer og lagerarbejdere på elendige lønninger nu engang tjent for dem.«

Europæisk problem

Den neoliberale konsensus har tilmed kvalt en fornuftig skattedebat i Tyskland, mener Butterwegge. Det gælder for eksempel opstandelsen over SPD’s forslag om at hæve topskatten fra 42 til 45 procent og den såkaldte millionærskat fra 45 til 48 procent – en kritik, som han kalder både ’historieløs’ og ’latterlig’.

»Under CDU-kansleren Helmut Kohl havde vi en topskat på 53 procent, og Kohl var i sandhed ikke kommunist,« siger politologen, der med lynets hast gennemgår de tyske skattesatser og deres styrtdyk siden slutningen af 1990’erne – både under Kohl, Schröder og Merkel.

Her er bl.a. firmaskatterne sænket markant, skatter på renter og aktieafkast er mere end halveret, mens formueskatten helt er fjernet.

»Når det handler om topskat og fair omfordeling, så går de neoliberale argumenter straks i gang. Så bliver tyskerne bange for de titusindvis af arbejdspladser, der angiveligt kunne komme i fare, og så resignerer de og vælger alligevel det sikre kort: Angela Merkel. Det har været med til at skabe den store konsensusmaskine i midten af tysk politik, som er farlig, fordi den bedøver demokratiet. Valgdeltagelsen falder støt, især de lavtlønnede mister troen på at kunne bevæge noget politisk, og der er dalende tiltro til det repræsentative demokrati.«

Blå bog: Christoph Butterwegge

  • (f. 1951) politolog, professor emeritus ved Køln Universitet, Tysklands mest prominente fattigdomsforsker, forfatter til bøger som ’Kritik af neoliberalismen’, ’Fattigdom i et rigt land’ og ’Hartz IV og dens følger’.
  • Butterwegge meldte sig ind i socialdemokratiske SPD i 1970. Han var senere en stærk kritiker af kansler Gerhard Schröders politik og trådte ud af partiet efter SPD’s regeringsdannelse med CDU/CSU under Angela Merkel i 2005.
  • Siden da har Butterwegge været partiløs. I februar 2017 blev han opstillet af Die Linke som modkandidat til udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier til posten som forbundspræsident. Steinmeier vandt suverænt afstemningen, men med 128 stemmer fik Butterwegge markant større opbakning, end de stemme som Die Linke stod for.

Allerede ved sin tiltrædelse som SPD-formand blev Martin Schulz regnet for at tilhøre højrefløjen i partiet. Han blev heller aldrig den tyske Bernie Sanders eller Jeremy Corbyn, som mange – især unge vælgere – håbede på, mener den tyske politolog.

»Samtidig kæmper han mod Merkel, der sikrer kontinuitet og er en erfaren verdenspolitiker. Indenrigspolitisk er hun yderst pragmatisk – hun er med på det meste, hvis det er opportunt, så der er ikke så meget at frygte for de mere liberalt indstillede. Men på bundlinjen har hun og CDU valgt en neoliberal politik, som hun bare har formået at give et menneskeligt ansigt,« mener Christoph Butterwegge.

»I længden splitter det Tyskland. Men det splitter også Europa. Selvfølgelig har Tyskland med sin arbejdsmarkedspolitik været med til at konkurrere de såkaldte kriselande i Sydeuropa i stykker. Det er ikke den eneste årsag, men med dumpinglønninger pressede det effektive Tyskland sin konkurrenceevne endnu mere opad, mens de øvrige lande med deres nye stærke euro begyndte at importere mere fra især Tyskland – finansieret af kreditter. I virkeligheden var det jo en statsgældskrise, som Tyskland har en stor andel i.«

»Hvis vi holder op med at bukke og skrabe for en neoliberalisme, der stræber mod en kapitalisme uden socialstatslige begrænsninger, så findes der faktisk et socialt alternativ. Det er Tyskland langt fra.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Ja, og det spreder sig i hele norden

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Torben Kjeldsen, Allan Stampe Kristiansen, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Butterwegge har ret. Tyskernes Agenda 2010 var kilden til den neoliberale vækst, til fordel for de rige, hvor 10% ejer 50% af nationens privatkapital, og 50% af de fattigste 1%.
Og tyskernes tilbøjlighed til øvrighedstro har i 30erne af det gamle århundrede haft sin uheldig indflydelse, og nu igen, hvor forstærkende kommer nu russerangsten oven i.
Nu igen med international uheldige virkninger, denne gang til andre landes ulemper ved økonomiske belastninger.

Alvin Jensen, Michael Hullevad, Torben Bruhn Andersen, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
patrick scholer

At skære for at bevare... lyder det bekendt?

Alvin Jensen, Michael Hullevad, Torben Bruhn Andersen, Torben Kjeldsen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Christel Gruner-Olesen, David Zennaro, Kim Houmøller og Peter Knap anbefalede denne kommentar

En advarsel

• "Det har været med til at skabe den store konsensusmaskine i midten af tysk politik, som er farlig, fordi den bedøver demokratiet. Valgdeltagelsen falder støt, især de lavtlønnede mister troen på at kunne bevæge noget politisk, og der er dalende tiltro til det repræsentative demokrati.«

Alvin Jensen, Michael Hullevad, Torben Kjeldsen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Jensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nødvendighedens politik - på tysk.

Alvin Jensen, Michael Hullevad, Torben Kjeldsen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Jesper Eskelund og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den neo-liberale spare-politik i det tyske politisk/økonomiske kompleks har på bare 15 år ødelagt fremtidsudsigterne for Tyskland som en innovativ industri-nation. En ødelagt infrastruktur (veje,broer,lufthavne og udbredelse af fibernet) hvor "Made in Germany" er blevet et fy-ord pga. af bilindustriens manipulationer med fake soft-ware i samarbejde med alle de tyske regeringer der har hærget landet siden Agenda 2010 (Hartz IV) blev en realitet med Gerhard Schröder´s regering med Die Grünen.
Hvor slemt der kommer til at se ud for den tyske bilindustri ses i at produktionen af el-biler (BMW) bliver placeret i England! Et godt gæt er at Frankrig bliver det dominerende land i EU - uden spare politik fordi landet står på samme sted som Tyskland da det var den syge mand med alle de muligheder der indeholdes af nytænkning.

Touhami Bennour

De lavt lønnede i Europa har mistet meget, men de har ret til valg og jord og de kan vende tilstanden om i deres favør, hvis de kan ogvil. Men resten ag folkeslag og især de tidligere kolonier( Mellemøsten og Asien) har at kempe for retsamfundet og til fædrerland. De lever i flygtninglejr masset sammend af de vestlige regeringer med akcept af deres folkeslag. og det varer stadig efter hundrede år. Det e det der kaldes "menneskerettigheder" i vesten. De lavtlønnede i Europa har stadigværdighed og fædreland men de tidligere kolonier har ikke af delene, hverken fædreland eller retsamfund. De skulle ses i globalisation som det presset problem at løse.

Christoffer Pedersen

Boligejerne får jo lov til at fortsætte med at hæve skattefri milliongevinster.Det er jo sygt boligejere skal tjene arbejdsfri formuer på os andre.

Thor Mortensen

Sikke noget vrøvl. Det er selvfølgelig ikke muligt at blive rig som løn slave, men der er rigtigt mange der bliver rige af at tænke selv og blive selvstændig.

Ivan Breinholt Leth

Glem ikke at Tyskland er Liberal Alliances store forbillede.

Helene Hansen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Bunden i det tyske samfund bliver bogstaveligt økonomisk udsuget af den økonomiske top. Her rækker ordet lønslave slet slet ikke. Først udsuges bunden ind til knoglerne gennem en løn de ikke kan leve af, siden udsuges de med høje huslejer, høje vand og el priser som er steget dramatisk efter en såkaldt liberalisering (læs: privatisering af forsyningsvirksomheder), og sluttelig gennem en pension som kun rækker til spagetti med ketchup resten af livet. Mange ældre (dvs. plus 75 år) må forsat knogle for at overleve. Tyskland er forsat Europas syge mand og en menneskelig skamplet, men det siges bare ikke højt, da det kun er personer med doktor titler, som for lov til at udtale sig i de tyske medier. Almindelige mennesker har intet at skulle have sagt. Og tænk så lige, at det er SPD, det tyske socialdemokrati, som har indført disse brutale tilstande. Både Thatcher og Reagan blegner i sammenligning.

Per Torbensen, Alvin Jensen, Michael Hullevad, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Niels Jensen, Lars Steffensen, Lars Akhøj Ibsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Christel Gruner-Olesen

https://www.linksfraktion.de/themen/dossiers/christoph-butterwegge/
Sören Jacobsen, alle , loenmodtager og pensionister har krav paa velfaertsydelser,at faa kontanthjaelpstilskud til "overlevelsesstandarten" circa 900 Euro, at faa betalt deres sygesikring... Ogsaa huslejen bliver betalt efter en standart. (er selv pensionist og flygtningehjaelper, har til daglig med jobcenter og kontanthjaelpskontor at goere)
Og medier er der ikke kun for akademiker...taenk blot paa Bild Zeitung :-)
helt saa underjordisk , som du fremstiller det, ser det ikke ud.
Folk skal jo blive med at konsumere :-(

Piet Aagaard

Kan man ikke også blive rig ved at opfinde Facebook?

Ivan Breinholt Leth

Piet Aagaard
Jo, men man kan ikke opfinde Facebook, uden at der er nogen, som først har opfundet internettet, og man kan ikke opfinde internettet, uden at der er nogen der først har opfundet mikrochippen. osv.

Alvin Jensen, Torben Kjeldsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Piet Aagaard

Det hører nok inde under "udnytte andre nådesløst" vil jeg tro.

Alvin Jensen, Morten Balling og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Christel Gruner-Olesen, vil det så sige ARD og ZDF lyver, når de beretter om de tilstande jeg beskriver?

Henriette Bøhne

Søren Jacobsen,

De fleste danskere misforstår det sociale system i Tyskland - det er ikke Harz IV modtagere, som er hårdest ramt. Harz IV modtagere får huslejen og sygeforsikring betalt. De må have formue - afhængig af alder - samt en vis indtægt ved siden af, før der særes i ydelsen.
Der er INGEN folkepension i Tyskland, kun den pension, man har optjent gennem arbejdsmarkedet og selv sparet op til. De, som har det rigtig svært i Tyskland, er de lavtlønnede pensionister, som ikke længere kan betale husleje og leveomkostninger og ikke er omfattet af de atøttwforanstaltninger, som mennesker under Harz IV reformen er.
Sammenlignet med vores kontanthjælpssystem er Hartz IV iøvrigt paredis på jord.

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Flemming Berger og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Piet Aagaard - Brugere af Facebook arbejder også for ejerne af Facebook. Betalingen er bare ikke en lønseddel, men den funktionalitet som Facebook tilbyder. Men bevares, Du kan nok overleve uden Facebook.

Jacob Hassing

Hvad er det nu liiiige fagbevægelsen går og laver - også den internationale ???

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Lars Steffensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
kjeld jensen

det går meget langtsomt i Tyskland,de er kun kommet fra koncentstrationslejre,til arbejdslejre,det har lykkes dem at flytte arbejde til dem og Østeuropa,med kæmpe store sociale og menneskelige skæbner i resten af europa

kjeld jensen

det går meget langtsomt i Tyskland,de er kun kommet fra koncentstrationslejre,til arbejdslejre,det har lykkes dem at flytte arbejde til dem og Østeuropa,med kæmpe store sociale og menneskelige skæbner i resten af europa

Eva Schwanenflügel

Det virker, som om de skandinaviske lande er godt med på undergrundsbanen mod demokratisk og social deroute.. Hvis 'over-eliten' bliver ved med at støvsuge bunden af samfundet og naturens ressourcer, er det mon så fordi de har en billet til en anden planet, hvor de kan fortsætte deres rovdrift, eller er de mon bare totalt ignorante overfor konsekvenserne af deres hærgen? Jeg gætter på det sidste.
Tyskland er desværre ikke det eneste land, hvor den primitive grådighed er blevet et ideal.

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Anders Barfod, Torben Bruhn Andersen, Torben Kjeldsen, Allan Stampe Kristiansen, Tue Romanow, olivier goulin, Carsten Munk, Ivan Breinholt Leth og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

efter krisen i Grækenland, kom tyske økonomer til landet, deres løsning på den græske krise er det som på økonomisprog hedder crawding out effekt som bliver efterfulgt af crawding inn effekt. altså når et land har for høje lønninger så bliver landet ukonkurrence dygtigt, kan ikke sælge.. må fyrer indtil lønningerne igen er lave og landet dermed er konkurrence dygtigt igen... desværre for Grækenland, så ligger produktionen nu i Tyskland og ikke i Grækenland - så der kommer ingen Crawding-inn effekt... den mulighed figurer ikke i økonomibøgerne... så man forsætter samme uhyggelige vej... i Tyskland er middelklassen også forholdsvis fattig og en produktion skal ofte lønne et væld af mellemledere dette ses og forstås overhovedet ikke i nogen som helst debatter når vi taler om det tyske europa lokomotiv

Alvin Jensen, Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

i Danmark er vi heldigvis endnu bedre til, at dele pengene fra vores produktion - det er det der har gjort Danmark og resten af Norden stærk... det smadres hvis det liberale Venstre, Liberal Alliance og Nye Borgerlige for alvor kommer til...

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henriette Bøhne
28. juli, 2017 - 14:09

Paradis på jord er nok lidt overdrevet, men det er korrekt at minijobbere kan få dækket deres husleje. I et minijob tjener man €450 om måneden. Der blev ganske vist indført mindsteløn ved lov i Tyskland i 2015, men det synes ikke at have løftet minijobbernes indtægt.
http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/minijob-studie-viele-bekommen-...

En enlig person på kontanthjælp modtager 11.143 kr per måned. Hvis vi trækker skat fra og sætter huslejen til 4500 kr ligger restbeløbet på ca. det samme som en minijobber. (Det er muligvis vanskeligt at finden en lejebolig til 4500 kr per måned i København.) Hvis den enlige person modtager boligsikring er han/hun bedre stillet end en minijobber, men så skal man selvfølgelig regne med, at leveomkostningerne er højere i Danmark end i Tyskland.

Mht. 225 timers reglen er kun ca. halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne berørt, men de der er berørt vil nok have en lavere indtægt (når købekraften tages i betragtning) end en tysker med kun et minijob.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Man må sige om Christoph Butterwegge, at han kan få noget fra hånden.

Nu kan jeg ikke læse denne artikel/oversættelse?, men har fundet andet fra Butterweges hånd, som f.eks.: "Reiche werden immer reicher, Arme immer zahlreicher"
Godt skrevet, men passer det nu?

Og så var han kandidat til Bundespräsident 2017.
Gæt hvem, der stemte på ham?

Så det med videnskab og politik - det kan godt blive en blandet sag.

Henriette Bøhne

Ivan Breinholt Leth,

Jeg vil godt understrege, at min bemærkning om paradis går på en sammenligning med vores kontanthjælpssystem.
Jeg har nu i 11 år været samlevende med en tysk statsborger, hvis gamle mor får Hartz IV, og som også i det tidsrum har haft en datter i Tyskland, som voksede op på Hartz IV, eftersom hendes mor er sindslidende. Jeg mener derfor, at jeg har et rimeligt indblik i Hartz IV reformens opbygning og konsekvenser for den enkelte.
Minijob er jo ikke helt det samme - det kan bedre sammenlignes med vores indslusningsløn. Og jeg vil gerne understrege, at jeg er en stærk modstander af hele jobcentercirkusset og liberaliseringen af det tyske arbejdsmarked, som ganske rigtigt har skabt Europas største lavtlønssektor, hvilket er en skændsel.
MEN jeg vil stadig fastholde, at den Hartz IV ydelse, som mine familiemedlemmer har fået, er udmøntet på en mere værdig måde, end det danske system. Ja, ydelserne kunne være højere, men sygesikringen er betalt, man har ret til gratis briller, høreapparater osv. og for lægeordineret medicin er egenbetalingen ganske lille. Man må have en vis formue, beholde sine pensioner ( til dels) og man må have bil. Ældre over 55 år må blive sidde de i en ejerbolig indtil 130 m2 og osv osv
Der er trods alt lidt mere medmenneskelighed og anstændighed i den sociale del af reformen, andet ligger der ikke i men benærkning.

Per Torbensen, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Michael Hullevad, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Hans Jørn Storgaard Andersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Henriette Bhøne, mener du dermed at den tyske model sikrer arbejdere og pensionister bedre end den gamle model, hvor dagpenge var noget man forsikrede sig til?
Det svarer jo til at forsikre et hus med kun 1 år. Enhver kan jo se, at det ikke kan betale sig.

Eva Schwanenflügel

Undskyld, Bøhne.

Henriette Bøhne

Eva Schwanenflügel,

Det er ikke helt sådan, det hænger sammen. Tyskerne har et dagpengesystem, som man forsikrer sig i og ved arbejdsløshed får man udbetalt Arbeitslosengeld, ALG I. Dagpengeperioden afhænger af forsikringstagerens alder og varigheden af beskæftigelsen, typisk 1-2 år. Hvadenten det handler om Tyskland eller Danmark er det et problem, specielt i krisetid, at dagpengeperioden er så kort, da folk let falder ud af systemet. Efter min overbevisning burde den være konjunkturbestemt, men det er en anden snak...
Hvis man i Tyskland ikke har fundet et job, når dagpengeperioden udløber, kan man søge om ALG II, eller i daglig tale Hartz IV og det svarer til vores kontanthjælpssystem - bortset fra at det i Tyskland dækker alle overførselsindkomster - der er ingen folkepension, førtidspension osv., men reformen giver mulighed for at få ekstra tilskud til specialkost og andre fornødenheder, man måtte have brug for ved sygdom f.eks., efter ansøgning. Og nej, ydelsen er ikke høj, men det jeg kan lide ved den er, at den udmøntes efter budgetmetoden, fremfor ved indkomstmetoden.
Der tages udgangspunkt i et 11 punkters budget: http://rtlnext.rtl.de/cms/das-sind-die-aktuellen-hartz-iv-regelsaetze-im... og satserne er skrevet ind i lovgrundlaget for reformen og reguleres årligt. Ydelserne i skemaet er efter husleje og det offentlige er forpligtiget til at anvise dig en passende bolig, hvis den du har er for dyr.

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Var i Tyskland sidste uge (NiederSachsen) , og var overrasket over autobahnens forfatning, hvor lange strækninger stadig var af beton - samt den ringe mobildækning mange steder.

I betragtning af Tysklands industrielle førerposition i Europa gennem generationer, er det forbløffende, at man ikke har fået opbygget en mere moderne infrastruktur. På disse punkter er vi langt foran herhjemme.

/O

Alvin Jensen, Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Henriette Bøhne - som jeg husker det fra min tid i Tyskland og mine azubier / elever ikke fandt fast stilling - så blev alt ens gæld vidst tilligemed indefrosset.. husker jeg rigtigt?

Nanna Wulff M.

Christoph Butterwegge skriver··: "... der er kun tre måder at blive rigtig rig på: Enten arver man en formue, man spekulerer sig til en formue, eller man udbytter andre nådesløst. [...]“

Undskyld mig, men det er jo noget pjat. Skal man være rig for at have et godt liv?

Hvis man læser alt, kan man få tudet ørerne fulde af hvor forfærdeligt man har det når man er en fattig alderdomspensionist. En brøkpensionist har ikke råd til meget, og ja, jeg er kun abonnent fordi jeg har fået tilbudt en gratis måned. Men er det nu nødvendigt at have et abonnement? Måske ikke! Jeg er glad for det. Tak!

Man kan læse om pensionister som, ifølge dem selv og andre, lever i fattigdom. Det er helt sikkert at de føler at de der fattige, men er de?

Er man fattig bare fordi andre fortæller en om alt det man skal have men ikke har?

Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henriette Bøhne
Jeg har ikke indsigt i de enkelte sociale ydelser i Tyskland, og jeg vil hellere se overordnet på det samlede system, og den mulighed der for at overleve som arbejdsløs i henhv. Tyskland og Danmark.. Jeg mener ikke, at minijobs kan sammenlignes med indslusningløn. Indslusmingsløn konnoterer noget midlertidigt og det ser ikke ud, at der er særligt meget midlertidigt over minijobs i Tyskland.

"Erfaringer fra Tyskland viser, at de særlige minijob, som er et lavtlønnet deltidsjob uden ret til dagpenge, i mange tilfælde ikke er en adgangsbillet til et ordinært job. Tværtimod bliver mange hængende i årevis i minijob på en særligt lav løn på cirka 3.300 kroner om måneden."

"Minijob har hæmmet mobiliteten. Folk rykker sig ikke op ad til et bedre job, men bliver fastholdt."

"For mange i minijob er der ikke løn under sygdom eller betalt ferie."

https://fagbladet3f.dk/temaer/europa/0dea10582ca24358a6d91b8b2b6530ae-20...

Altså er der millioner af tyskere, som hænger fast i en indtægt på €450 om måneden (ca. 3300 kr). Indtægten er skattefri. Til gengæld har man ikke ret til hverken dagpenge, kontanthjælp eller nogen anden form for arbejdsløshedsunderstøttelse i tilfælde af ledighed. Der er ifølge ovenstående artikel 22,5% af den tyske arbejdstyrke, som i dag arbejder for en sådan løn uden nogen form for sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed. Det er et fald fra 24,2% i 2010, og det skyldes formentlig indførelse af mindsteløn.

Når krisen rammer Europa endnu en gang - og det er jeg ikke i tvivl om at den gør - har vi altså en situation, hvor næsten 25% af den tyske arbejdsstyrke ikke har andet alternativ til arbejde end tiggeri eller kriminalitet. Det finder jeg særdeles skræmmende, og vi er trods alt ikke nået så langt ud i DK, men det kan jo komme?

Henriette Bøhne

Ivan Breinholt Leth,
Det er faktisk lidt et problem, at du ikke vil sætte dug grundigt ind i den tyske velfærdsmodel og det system, du kritiserer, fir tingene er netop lidt mere komplekse, end 3F bladet giver udtryk for.
Geringfügige Beschäftigung, eller i daglig tale minijob, ha faktisk eksisteret siden 1977 og dækker over en bred vifte af beskæftigelser, såsom sæsonarbejde, studiejob, bibeskæftigelse til fuldtidsjob. Jeg nævnte indslusningsjob, fordi mange af de nytilkomne flygtninge i Tyskland i stigende grad bruger den form for beskæftigelse i et forsøg på at få foden indenfor på det tyske arbejdsmarked. Med den nye mindsteløn skal man arbejde lidt over 50 timer for at tjene de 450 € og man må have flere minijobs samtidig, dog kun et ved siden af sin fuldtids hovedbeskæftigelse, hvor man jo så er forsikret og dagpengeberettiget.
Det er rigtigt at man ikke optjener ret til dagpenge - hvilket er et problem for de, som har minijob, som eneste beskæftigelse, men mister du dit minijob kan du som alle andre søge ALG II, Hartz II, og få del i de ydelser, som jeg tidligere har skitseret. Det er altså ikke sådan at Tyskland svinger af hængslerne i et orgie af kriminalitet og tiggeri, hvis der pga krise pludselig bliver færre minijob. Her skal du huske på, at ikke alle minijobbere har denne arbejdsform som eneste beskæftigelse, men at den også dækker over studiejob og bibeskæftigelse og sæsonarbejde i turistbranchen.
Jeg sympatiserer med die Linke og går ind for højere og sanktionsfri ydelse i Hartz IV reformen. Jeg går også ind for, at minijob skal give adgang til dagpengesystemet. Jeg er ligeledes en stærk modstander af de slækkede regler for anvendelse af vikar- og kortfristede ansættelser på det tyske arbejdsmarked, som faktisk i en lang årrække har været hovedproblemet.
Men når man skal kritisere, skal man gøre det retfærdigt, synes jeg. Og det er ikke tilfældet i dette kommentarfelt, hvor begreber og antagelser stritter i alle retninger.

Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Michael Hullevad og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henriette Bøhne
OK, det er så kun dagpenge man ikke er berettiget til, hvis man har haft et minijob. Man kan søge om ALG 1 eller ALG 2, men man kan også få afslag. Det fik ca. en kvart million tyskere i 2016.

ALG 1 er tidsbegrænset ligesom dagpenge i DK. Har man haft et minjob til €450 og ikke nogen formue, kan man oppebære en understøttelse på €213 (plus husleje).

http://www.brutto-netto-rechner.info/arbeitslosengeld-I-rechner.php

ALG 2 svarer mere til dansk kontanthjælp og er tidsubegrænset. Er man enlig kan man oppebære ALG 2 på €409.
http://www.sozialhilfe24.de/hartz-4-alg-2/regelsatz.html

Mht. huslejen kan man få afslag på dækning, hvis jobcenteret skønner, at boligen ikke er passende. For en enlig betyder det:

"Hier gilt, dass einem alleinstehenden Leistungsempfänger eine monatliche Bruttokaltmiete von 364,50 Euro zusteht. Dieser Wert entspricht laut Mietspiegel einer Wohnung mit 50 m²."
http://www.hartz4hilfthartz4.de/wohnungsgroesse/

Børnepenge er noget højere i Tysland end i Danmark - fra €237 til €311. Til gengæld stiger bruttokontanthjælpen i Danmark for forsørgere til 14808 kr og enlige forsørgere kan få et børnetilskud på op til 1412 kr per kvartal, hvilket betyder, at en enlig forsørger er bedre stillet i Danmark end i Tyskland.

På nettet har jeg forsøgt at finde en lejlighed på 50 m² til max. €364,50 i henhv. Frankfurt og Berlin. Jeg fandt 0 lejligheder.

€364,50 svarer til 2730 kr. I Frankfurt ligger gennemsnitsprisen på en lejlighed på 50 m² på 2978 kr i Stuttgart 3660 kr, i Düsseldorf, Köln og Hamburg 3100 kr.
http://www.focus.de/immobilien/mieten/mietspiegel/f-b-mietspiegelindex-2...

Så jeg foretrækker stadigvæk dansk kontanthjælp, selvom det ligner en fattigdomsydelse.

Henriette Bøhne

Ivan Breinholt Leth,
Du gentager lidt de oplysninger, jeg tidligere har lagt - lagde et link til Hartz IV satserne for 2016, som nu er reguleret en smule op. Her kan du i € se, hvir meget enlige vil få og hvor store tillæggene er for børn og unge, de skal lægges til, hvis du er forsørger.
Og det er flintrende ligegyldigt om du kan finde en lejlighedsvis Frankfurt eller ej - for det offentlige har PLIGT til at genhuse dig og anvise dig en billigere bolig, som opfylder kravene i reformen eller betale den højere husleje, du har nu.
I 2013 faldt der i Bayern en landsretsdom, som dømte det offentlige til at betale de højere boligomkosyninger til en Hartz IV modtagers ejerboligomkostninger, da vedkommende led af depression og var selvmordstruet og en tvangsflytning ville forværre den syges tilstand:
http://www.t-online.de/finanzen/jobs/id_64429126/urteil-hartz-iv-empfaen...
Hvornår er det sidst sket i det danske system, at en kontanthjælpsmodtager, af hensyn til sit helbred, har fået betalt sine ejerboligomkostninger? Jeg spørger bare...???
Og ja, selvfølgelig får nogle mennesker afslag på Hartz IV, ligesom mennesker får afslag på kontanthjælpsydelse i DK - oftest fordi, de har værdier, formue og ejerboliger, som skal realiseres, før de kan få hjælp. Og her er grænserne altså noget lempeligere i Tyskland - du må f eks ikke fratage ansøgeren deres arbejdsmarkedspension, som et yngre menneske, jeg kender her i DK, blev afkræver fornylig.
Tyskerne har den centraleuropæiske/konservative velfærdsmodel, hvor ydelser er tilknyttet arbejdsmarkedet. Før Hartz IV systemet måtte folk søge Socialhilfe, hvor ydelserne var vilkårlige og ondividuelle - og jeg skal holse og sige at det system var befolket med " onde kuglepenne", som tildelte ydelser efter egen sympati eller magel på samme.
Schröder effektiviserede hjælpen og sparede ca 30 000 "onde kuglepenne" væk ved at automatisere hjælpen og det var en stor fordel for de allersvageste i Tyskland. At det så var en stor bagdel for andre, at liberalisere og fleksibilisere det ved lov gennemregulerede, tyske arbejdsmarked, er en anden sag - her er vi enige!
Men min påstand er stadig, at Schröder med Hartz IV reformen nærmede sig den universelle/ socialdemokratiske velfærdsmodel og for en stor andel af tyskere var det en stor fordel.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Og undskyld for slåfejl - har pølsefingre og smartphone...

Eva Schwanenflügel

Hm .. Det lyder som om Tyskland og Danmark står 'lige' på mange måder. Men mindstelønnen og den meget korte dagpengeperiode vil til enhver tid underminere lønstigning, og fastholde den almindelige arbejder i en kunstig situation, hvor det ikke er muligt at forbedre sin livssituation. Foruden at resten af EUs befolkninger må lide under den arbejdsløshed denne konkurrenceforvridning skaber. Og Tyskland har i mange år stået i spidsen for austerity, som igen er karakteriseret ved ræset mod bunden, mens den grådige kapitalisme har taget tøjlerne tilbage, og styrer os alle mod den uafvendelige afgrund af destruktion for vores fælles planet. Eller er der noget jeg har misforstået?

Henriette Bøhne

Eva Schwanenflügel,
Hvad enten vi befinder os i Danmark eller Tyskland er det problematisk, når den tiltænkte balance i de respektive velfærdsmodeller forrykkes. Når sikkerheden fjernes i det danske flexicurity system og der kun er fleksibiliteten tilbage, efterlader det mennesker værgeløse overfor konjunkturernes rasen og de fortrædeligheder livet ellers byder på.
Det samme gør sig gældende i Tyskland. Når Schröder - og andre - slækker på den lovgivning om arbejdsmarkedet i den centraleuropæiske velfærdsmodel, som skulle begrænse vikar- løs- og kortansættelser, fordi den sociale sikkerhed netop er knyttet til fastansættelse, så f kaster det også mennesker ud over kanten af samfundet.
Til gengæld er de tyske fastansatte stadig sikret en del bedre, end os i flexicurity systemet. I Tyskland kan du ikke fyres fra en fastansættelse ved sygdom - her vil du få - såvidt jeg husker - ca 80 % af din løn og være sygemeldt indtil du enten er behandlet rask eller det afklares, at du aldrig bliver arbejdsdygtig igen og du vil så enten gå tidligt på pension, frührente, som er inkluderet i den obligatoriske arbejdsmarkedsforsikring, du betaler til i fælleskab med arbejdsgiver og stat.
Der er en verden til forskel fra DK, hvor du fyres efter max 120 sygedage og herefter kostes rundt i manegen i sygedagesystemet uden mulighed for førtidspension.
Det er derfor, det er så stor en torn i øjet på tyskerne med de løse og kortfristede ansættelser.
Og min lavtlønnede, men fastansatte, ufaglærte ven, Peter, som er lagerarbejder ovre på Fehmarn kunne ikke drømme om at bytte sin sociale sikkerhed ned en højere løn i DK. For nogle år siden blev han ramt af en stressrelateret angstlidelse og var sygemeldt i TO år med 80 % løn, før han langsomt blev sluset tilbage i sit gamle job og siden har været fuldt arbejdsdygtig. Han blev gudhjælpeme også i forbindelse med sin sygdom tilbudt et længerevarende rekreationsophold på et kursted på øen Sylt, men det synes han alligevel var for overdrevet og sagde pænt nej tak... :-)

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Karsten Aaen, Alvin Jensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henriette Bøhne

Jeg mener nu, at der stod i et af de links, som jeg anførte, at hvis man har en for dyr bolig, når man søger om ALG 2, får man en frist til at finde en 'passende' bolig, og hvis man ikke overholder fristen, får man ikke boligstøtten - eller var det hele ALG 2 som man kunne få afslag på?

Men jeg gider ikke lede efter det igen, for jeg er ikke specielt interesseret i at finde ud af, hvor det er værst at være fattig. Det som er mest interessant her er lige præcist det, som Eva Schwanenflügel skriver:

"Foruden at resten af EUs befolkninger må lide under den arbejdsløshed denne konkurrenceforvridning skaber."

Og det står også øverst i interviewet med Christopher Butterwegge. "Lave lønninger splitter Tyskland og udgør et problem for hele Europa."

Det interessante er, at den tyske lønmodtagerklasse har været et villigt redskab i en brutal fattiggørelse af underskudslandenes befolkninger, samtidig med at de er hoppet på den demagogiske løgn om de dovne, ansvarsløse sydeuropæere. En af grundene til at Merkel ikke vil være med til at restrukturere græsk gæld er, at hun er bange for at tabe et valg på det - eller at det kan gå, som det gik, da hun ville lukke en million syriske flygtninge ind i Tyskland (Alternative FD får vind i sejlene). Udover at tyskerne har købt løgnen om sydeuropæernes karakteregenskaber som årsag til gældskrisen, har man også - tilsyneladende uden at de selv har opdaget det - kunnet få dem til at medvirke til at betale til de banker, der var så uansvarlige at udlåne penge til lande, som tydeligvis havde rod i deres økonomier, Det er en anden grund til at Merkel og Schäuble ikke kan gå med til at restrukturere den græske gæld, fordi det vil afsløre, at deres såkaldte 'hjælpepakker' og deres 'extend and pretend' strategi er en stor løgn.

Efter Butterwegge's mening skyldes miseren ikke kun angst for den sociale deroute, som det tyske system har skabt (herunder Hartz-reformerne): "Et bonmot om tyskernes øvrighedstro siger, at de pænt ville stille sig i kø og købe en billet, før de ville begynde en revolution på banegården." Dette 'bonmot' har formentlig noget at gøre med Tysklands historie.

Jeg antyder ikke, at tyske lønmodtagere er specielt dumme eller ondskabsfulde. I Danmark stemmer en stor gruppe af lønmodtagere på politiske partier, som har indført tortur mod syge mennesker, men pga. vores lidenhed har det absolut ingen indflydelse på andre lande, når vores regering skaber urimelige forhold for de nederste lag i samfundet. Det gælder ikke Tyskland - Europas dominerende økonomi. Min pointe er udelukkende, at det er uhyggeligt, at man kan føre så mange millioner mennesker bag lyset, samtidig med at man udbytter dem i hoved og røv med deres egen fulde opbakning. Om det er et specielt tysk fænomen, skal jeg ikke gøre mig klog på, men vi får snart at se, om det også kan lade sig gøre i Frankrig, for det er noget lignende Macron har i tankerne med hans varslede arbejdsmarkedsreformer. Uanset hvad man mener om tyske lønmodtagere, er det Tyskland som har vist vejen frem mod en proletarisering af en stor gruppe af lønmodtagere i Europa.

Og den eneste grund til at jeg reagerede på dit første indlæg var, at du brugte ordet 'paradis' om det tyske sociale sikkerhedsnet. Måske skulle du læse Butterwegge igen:

»Der er millioner af tyskere, der lever fra hånden til munden og permanent er én fyring fra at ende i fattigdom. Næsten en fjerdedel af de tyske arbejdstagere tjener omkring 10 euro i timen (ca. 75 kroner, red.), så for dem er Tysklands succes til at overse.«

Henriette Bøhne

Ivan Breinholt Leth,

Dine synspunkter vedr.den tyske håndtering af den græske gæld og den sydeuropæiske arbejdsløshed og den tyske lavtlønssektors andel deri er rigt repræsenteret i tysk politik hos bl.a die Linke - Gregor Gysi rejste i sin tid til Athen og talte til det græske folk på Syntagmapladsen, iøvrigt også sammen med Ska Keller fra die Grünen, intet nyt der. Socialdemokraten og tidligere Bundespräsidentkandidat Gesine Schwan støttede iøvrigt dengang Varoufakis' synspunkter.
Jeg oplever ikke tyskerne som specielt "øvrighedstro" - der var ikke megen øvrighedstro fornylig i Hamburg og heller ikke i sin tid, da min tyske samlever så Schröder holde en af sine taler i en skudregn af rådden frugt og grønt, maling og dåser. Modsat Helle Thorning flygtede han ikke smågrædende eller tøsefornærmet i en taxa, men gennemførte sin tale, hvilket faktisk aftvang en vis respekt. Tyskerne demonstrerer glade og gerne om snart sagt alt ved enhver mulighed - men det er rigtigt, at de ikke - længere - laver revolutioner. Og det er måske det, Butterwegge er ked af? Det er så heller ikke den revolutionære, vesttyske del af die Linke, vi sympasiterer med i vores husstand.
Jeg synes, du lyder unødigt hadefuld overfor den tyske lønmodtagerklasse, den del vil jeg vælge ikke at gå ind i. Men Butterwegges udsagn til sidst i din kommentar, er såmænd gyldig også i DK og mange andre lande i europa efter den sidste økonomiske krise. For mange er krisen først ankommet i dagligstuerne de sidste par år, fordi alle ressourcer blev brugt for at holde skindet på næsen i de første hårde år.
Jeg reagerede alene på de faktuelt forkerte oplysninger vedrørende den tyske velfærdsmodel, som blev bragt til torvs her i feltet - der er trods alt ikke tale om koncentrationslejrlignende arbejdslejre osv.

Ivan Breinholt Leth

Henriette Bøhne
Jeg er bekendt med Die Linkes synspunkter, men ifølge Christopher Butterwegge og mange andre har disse synspunkter kun ringe gennemslagskraft i den tyske befolkning. Og jeg hader ikke nogen, men jeg reagerer skarpt når folk helt ukritisk køber løgnhistorier, som både er til skade for dem selv og andre mennesker - uanset om det er danskere som støtter fattiggørelse af en relativt stor befolkningsgruppe og forfølgelse af syge mennesker, grækere som kalder tyskere for neo-nazister, eller tyskere som mener, at den europæiske gældskrise skyldes bestemte karakterbrister hos sydeuropæere - specielt grækere.

Jeg hader ikke en gang Frau Merkel, selvom jeg helst så hende fjernet fra politisk magt så hurtigt som muligt. Hun og hendes ligesindende af 'underskudsterrorister' (Warren Mosler - amerikansk økonom) er en trussel mod demokrati i Europa:

" Was ist das Wichtige? Das Wichtige ist, dass Schuldenbremsen in jede nationale Verfassung oder so in die Rechtssetzung eingeführt werden, dass sie bindend und ewig für die Verabschiedung von Budgets geltend sind. Das ist ganz wichtig. Man kann also niemals sozusagen durch neue Mehrheiten in einem Parlament verändern, dass diese Schuldenbremsen auch gelingen. Die Europäische Kommission wird überprüfen, ob die Schuldenbremsen richtig eingeführt sind." (Angela Merkel)

http://www.bundesregierung.de/ContentArchiv/DE/Archiv17/Mitschrift/Press...

Oversat til dansk: Målet er, at få den neoliberale austerity politik indskrevet i de europæiske landes forfatniger, således at venstreorienteret, keynesiansk, socialdemokratisk økonomisk politik stort set bliver ulovlig. Merkel er skamløs anti-demokrat, og det støtter en stor del af den tyske befolkning åbenbart med deres opbakning til Merkel.

Eva Schwanenflügel

Henriette Bøhne, jeg tror egentlig ikke, at tyskerne er mere autoritetstro end danskerne, og det var vel heller ikke det, Ivan Breinholt Leth sagde? Og så vidt jeg har læst indtil nu, har ingen i kommentarfeltet antydet noget om koncentrationslignende arbejdslejre?
Ivans, såvel som min egen pointe, indeholdes i denne sætning, citat Ivan Breinholt Leth:
"Uanset hvad man mener om tyske lønmodtagere, er det Tyskland som har vist vejen frem mod en proletarisering af en stor gruppe lønmodtagere i Europa".
At diverse sociale sikkerhedsnet er bedre i Tyskland end i Danmark, fremkalder snarere et koldt gys end varme tanker, for i sidste ende har Tyskland ansvaret for den politik der føres i EU, og dermed den erodering der har fundet sted i form af øget social usikkerhed og kapitalismens utøjlede skalten og valten med almindelige menneskers livsgrundlag.
Når Tyskland fastholder de lave lønninger, og samtidig er ligegyldige overfor prekariatets levevilkår, er det med til at forringe talløse menneskers livssituation i EU, og i resten af verden. Det er social dumping på globalt plan.
Tyskland er det førende land i Europa, det kan ikke nytte at man så hylder det nationale, økonomiske regnskab på bekostning af snart sagt alle andre stater.
At Merkel ligefrem er anti-demokrat savner jeg nu en uddybning af.

Henriette Bøhne

Ivan Breinholt Leth,
Nu har jeg slået Christoph Butterwegge op og sat mig grundigere ind i hans baggrund. Han var selv medlem af SPD 1970 - 1975 samt 1987 - 2005 og var en af de socialdemokrater, som sammen med Oskar Lafontaine forlod SPD i protest mod Hartz IV reformen. Det bærer hans forskning rigeligt præg af. Han er i dag partiløs, men gift med Caroline Butterwegge, som er valgt for die Linke i Nordrhein Westfalen, hvor die Linke under parolen " Kapitalismuskritik statt Konsens" regnes for et venstreekstemt parti, altså et protestparti som vil alt eller intet - og hvad pokker skal SPD's Hannelore Kraft gøre med det? Ingen af venstrefløjens partier er store nok til at regere alene og når alle parter så gør et samarbejde umuligt, hvorfor skulle den tyske vælger så overhovedet spilde sin stemme på det? Så dumme er de faktisk heller ikke.
Det samme gælder jo på Forbundsplan, sagen er jo den, at for at føre finanspolitik skal man vælges og have flertal og eftersom venstrefløjen og SPD ikke kan finde sammen om at føre en ekspansiv ( keynesiansk) finanspolitik, er vælgeren overladt til Merkels kontraktive ( austerity) politik, som ganske rigtigt har været den rene gift for Tyskland og hele Europa.
Problemet med Lafontainefløjen er ligeledes især, at der ikke er megen nyhedstænkning i forhold til at reformere den konservative, centraleuropæiske velfærdsmodel - Lafontaine og Butterwegge hænger fortsat fast i at arbejdsmarkedet og især fastansættelse er den eneste vej til social sikkerhed og ønsker sig vist dybest set blot det gamle system tilbage, hvor de allersvageste efterlades til det gamle Socialhilfe- system og al beskyttelsen tilfalder arbejderen.
Det er ærgerligt for Tyskland og den tyske vælger, men efter min mening er det ikke kun den tyske arbejders dumhed, som er skyld i tingenes tilstand. Det er ikke kun Merkel, som stikker folk blår i øjnene og det ved folk godt.
Iøvrigt er det lidt mærkeligt at Butterwegge, som fattigdoms- og samfundsforsker alene lægger så stor vægt på arbejdsmarkedets rolle i forbindelse med at hæve den sociale mobilitet. Han burde tage fat, hvor det rigtig gør ondt - i de tyske skolesystemer, hvor fårene allerede skilles fra bukkene i ( så vidt - jeg husker) 5 klasse og hvor løbet stort set er kørt, hvis du ikke er igang med en uddannelse som 20 årig.
Det er ikke kun mindstelønninger, som hæver den sociale mobilitet, men også adgangen til uddannelse og tyskere bliver altid vildt fascinerede, når de hører at en næsten 50 årig sosu- assistent som mig er igang med at samle en Abitur på enkeltfag ude i Nakskov samtidig med mit erhvervsarbejde, hvilket i DK koster next to nothing, men i Tyskland ville være noget nær en umulighed.
Der er stort set kun protester fra Lafontaine og Butterweggefløjen, det er meget ofte de korslagte armes politik. Det kun være forfriskende et se er visionært bud på, hvilken velfærdsmodel, de ønsker for Tyskland, når de nu ikke bryder sig om Schröders reform. Og her mener jeg ikke den sædvanlige venden tilbage til de gode, gamle dage.

Henriette Bøhne

Eva Schwanenflügel,
Se min sidste kommentar til Ivan Breinholt Leth.
Jeg/ vi sympatiserer med den centristiske fløj i die Linke, som ønsker at tage regeringsmagten sammen med SPD og die Grünen, altså r2g, hvilket allerede er lykkedes i Thüringen og Brandenburg. I et sådant regeringssamarbejde ville der være mulighed for at føre en mere ekspansiv finanspolitik til gavn for Tyskland og Europa.
Men det kommer ikke til at ske, sålænge begge parter sidder med armene over kors og ikke vil gå på kompromis med noget som helst.
Det gider vælgerne ikke spilde stemmer på. Og det kan jeg ærligt talt godt forstå.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henriette Bøhne
Tak for din research. Selvom man som tysk lønmodtager ikke tror på en samlet rød regering, er det da ingen grund til at stemme på CDU/CSU. Jeg kender mange, der ligesom jeg selv, er skeptiske overfor venstrefløjen, men det får os ikke til at stemme på Lars Løkke. Jeg har aldrig stemt på et borgerligt politisk parti og kommer heller aldrig til det. Jeg kender ikke det tyske valgsystem. Valgsystemer kan jo være sådan skruet sammen, at man kan blive tvunget til at stemme på noget, som man egentlig ikke støtter, for at undgå noget der er værre - ligesom i Frankrig.
Tak også for at du nævner uddannelsessystemet. Hvis man skal sammenligne levevilkår for den absolutte underklasse i forskellige lande, skal man ikke kun tælle penge. Der er andre barrierer for at et barn af kontanthjælpsmodtagere i Danmark får en universitetsuddannelse end de økonomiske. Men formelt set er det stadigvæk muligt. (Så længe det varer?)
Så vidt jeg husker, er det lykkedes for Merkel's regering, at få indskrevet i tysk lov, at det statslige underskud for forbundsstaten højst må udgøre 1,5% af BNP, og at delstaternes budgetter skal balancere fra 2020. Det sætter nogle begrænsninger mht. at føre en ekspansiv finanspoltik - medmindre en anden regering får disse love ændret. Og dette er endnu et eksempel på, at den nuværende tyske regering forsøger at gøre alt, hvad den kan for at blokere for et alternativ til deres antiinflatoriske sparepolitik (undtagen direkte diktatur). En stor del af den tyske befolkning støtter en antiinflatorisk økonomisk politik næsten per rygmarv. Det er der historiske grunde til. Den tyske avis, Frankfurter Allgemeine, foretog for nogle år siden en undersøgelse af, hvad tyskerne frygter mest. Over 70% frygter inflation mere end kræft.

Eva Schwanenflügel. Forestil dig at Enhedslisten, Corbyn's Labour eller Die Linke arbejdede for, at få deres økonomiske politik blev skrevet ind i alle europæiske landes forfatninger. F.eks. at der ikke måtte skæres i overførselsindkomsterne, og at topskatten skal være mindst 70%. Jeg kan love dig for, at der ville lyde et ramaskrig over hele Europa, og det ville fyge med beskyldninger om statskup, stalinisme osv. Men når Merkel siger det lige ud med modsat politisk fortegn, er tavsheden larmende. Henriette Bøhne har da ret i, at det ikke kun er Merkel. Det er stort set hele det europæiske politiske establishment også i EU, og jeg tror ikke på, at Europaparlamentet bliver en forsamling som bare ligner et borgerligt demokrati de næste hundrede år. Det eneste specielle ved Merkel er måske, at hun har sagt ligeud, at hendes mål er at få en alternativ økonomisk politik forbudt ved lov. Da jeg lagde ovenstående citat af Merkel ud på Facebook, rystede det mange. Helt ind i venstrefløjen er det lykkedes for Merkel at skabe sig et image som den europæiske humanismes sidste bastion.

Henriette Bøhne, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ift. den tyske velfærdsmodel, blev jeg noget - for ikke at sige - meget overrasket - da jeg en aften for nogle år siden sad og så nyheder på enten ZDF eller ARD. Her kom det klart frem, at en enlig mor, med et barn, i Tyskland, på Hartz IV får cirka 11-1200 Euro pr.måned - uden at skulle betale skat af dette beløb. Samtidig sagde studieværten også, at man kunne, efter ansøgning, eller hvis det var normalt i den kommune, hvor man boede, få sin husleje, sin gas, el, og vandregning betalt af kommunen. I DK skal man, vist som det eneste land i hele verden, betale skat af sin socialhjælp
(kontanthjælp) og deraf betale husleje, el, vand mm. Og dertil kommer, at tyske kommuner er der, sådan som jeg har forstået systemet, mulighed for enlige mødre, eller fattige familier, efter ansøgning at få hjælp til hele eller dele af betalingen til f.eks. kontingent til sportsklubber, inkl. tøj til f.eks. håndbold, fodbold mm. og mv. Det er der så ikke i DK!

Mht. til det tyske valgsystem, så er det sådan, at man i Tyskland til alle valg har to stemmer - dette for at sikre sig at f.eks. småpartier, der ikke kom ind i f.eks. Landdagen i Kiel, eller i Wiesbaden, eller
i Forbundsdagen i Berlin. Det betyder, at hvis man f.eks. stemmer på et parti, der ikke er kommet over 5 procent spærregrænsen, kan man med sin andenstemme (sådan som jeg har forstået det) markere, at man f.eks. vil stemme på Die Linke, eller på FDP, eller på SPD eller på AfD. På den måde kommer vælgernes holdning mere og bedre til udtryk end de f.eks. gør i DK, hvor de cirka 0,7 procent, der stemmer på Kristendemokraterne ved hvert valg til Folketinget, må se deres stemme gå tabt.

Ang. Merkels holdning til økonomisk politik, er det jo ikke bare hendes holdning, denne holdning er også dybt præget ind i alle socialdemokrater i Tyskland, ja måske endda også ind i Die Linkes medlemmer; dette skyldes helt sikkert Tysklands økonomiske historie, hvor man for cirka 90-92 år siden havde en galopperende inflation i Tyskland - på grund af nogle historiske omstændigheder, det vil være for langt at komme ind på her - så derfor sidder der måske? i alle tyskere en eller anden idé om 'sparen, sparen, sparen' - ikke bruge pengene fra forbundsstaten, eller pengene fra delstaterne ufornuftigt. Og det kan måske forklare? hvorfor de tyske Autobahns nogen steder er i en så elendig forfatning som de er?

Hans Jørn Storgaard Andersen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Karsten Aaen. Interessant med de to stemmer. Det vidste jeg ikke. I DK har vi som bekendt tillægsmandater, i England og USA kan man vinde et valg med færre stemmer end modstanderen.

Henriette Bøhne

Ivan Breinholt leth,
Jeg vil gerne understrege, at jeg ingen grund har til at miskreditere Butterwegges forskning, han er anerkendt på sit område og måske beskæftiger han sig også med den uddannelsesmæssige side af uligheden og fattigdommen, men det er valgkamp i øjeblikket og derfor får det område, hvor partiet virkelig adskiller sig fra CDU lige en tand ekstra?
Sagen er jo den, at CDU er kristendemokrater, altså en slags socialkonservative, og dermed socialpolitisk faktisk ikke er de uhyrer, mange vil gøre dem til. CDU/ FDP måtte i sin forrrige regeringsperiode et par gange lave ændringer i Hartz IV reformen, da dele af den viste at være forfatningsstridig. Tyskerne har en mere moderne grundlov, end vi har - i den tyske grundlov er den enkeltes rettigheder, også de sociale, meget nøjere beskrevet, end i vores.

En af de vigtige forskelle mellem Tyskland og DK er, at man i Tyskland har positiv parlamentarisme, altså skal danne flertalsregeringer, hvor vi har negativ parlamentarisme og kan danne mindretalsregeringer. Situationen var faktisk sådan efter sidste valg, at venstrefløjen, SPD, die Grünen og die Linke har flertal i Bundestag og kunne have dannet regering, men ikke gjorde det pga af deres gamle ævl og kævl, hvor begge partier altså har en andel. Her valgte SPD at tage imod Merkels udstrakte hånd om et samarbejde i Groko'en - Grosse Koalition. De allerede meget bombastiske udmeldinger fra flere sider i denne valgkamp om hvem, som ikke vil arbejde sammen med hvem, gør at vælgerne godt ved at der ikke er meget håb om en venstrefløjsregering, for ingen af partierne er store nok til at regere alene. samtidig sidder Schulz og lover vælgerne større social retfærdighed, mens han til sidste øjeblik, på trods af et flertal i Bundestag, stemmer for CDU's sorte politik. Det gør ham utroværdig.
Såvidt jeg har forstået skal to-stemmesystemet sikre, at man får mulighed for at få sine lokale delstatskandidater valgt i Bundestag - første stemme går til lokale lister, den anden til det parti, man nu engang vælger, og anden stemme, som vejer tungest, er den som fordeler partiernes pladser i Bundestag.
Problemerne i Tyskland er ikke kun startet med SPD's Hartz IV program, det gik galt allerede længe før, nemlig ved det famøse, blodige skæbnevalg i 1990, hvor Schäuble blev skudt og Lafontaine fik halsen skåret over i politiske attentater. Lafontaine præsterede et glimrende valgresultat for SPD, men ikke nok til at slå Kohl, som lovede østtyskerne både "gule og grønne skove", som ville have Linda P ville have sagt. "Kohl hat das blaue vom Himmel gelogen" siger min tyskle Stefan og hentyder til den blomstrende økonomi, han lovede østtyskerne. Lafontaine ønskede i stil med Gregor Gysi - og Günter Grass, iøvrigt, en anden genforeningsmodel, end den tyskerne fik. Ifølge Lafontaine ville det være ødelæggende for østtyskerne at overtage D-marken, på det tidspunkt verdens stærkeste valuta, for det ville smadre deres konkurrenceevne til ukendelighed. Lafontaine lykkedes ikke med at overbevise østtyskerne om sine synspunkter og blev skudt i skoene, at han ikke brød sig om østtyskerne og ikke ønskede et genforenet Tyskland, men intet var jo mere sandt - han ønskede ikke genforeningen på den måde og mange østtyskere har begrædt, at de ikke forstod hans økonomiske og pengepolitiske synspunkter dengang. Det er iøvrigt præcis samme mekanismer , som gør sig gældende mht euroen og Grækenland, på disse områder har Lafontaine helt bestemt ret, efter min mening.
Her er et nyere, uformelt interview med oskar lafontaine om netop disse emner:
https://www.youtube.com/watch?v=KJal1InlLgE&t=3741s

Ivan Breinholt Leth, Mikkel Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sider